Atuagagdliutit - 08.09.1977, Side 26

Til samfundet fra de
døve børns forældre
Forældre og søskende til døve og
dårligt hørende børn, ialt 18 per-
soner, deltog i et kursus i tiden
mellem den 4. og 17. juni på Fre-
dericia Døveskole. Kurset var
planlagt af Fredericia-skolen,
men pengene til kurset var, til
stor glæde for deltagerne, bevil-
get af Grønlands Landsråd. Ar-
bejds- og Socialdirektoratet hav-
de i første omgang foreslået, at
kun en af forældrene skulle del-
tage. Men en af Fredericiaskolens
konsulenter, Otto Vaaben Ras-
mussen, foreslog, at begge for-
ældre og et af hvert døvebams
søskende skulle deltage, hvis kur-
set sklille kunne virke efter hen-
sigten. Det blev som foreslået.
I kurset behandlede man em-
ner som hvordan man bliver døv,
høreapparater og hvordan de vir-
ker, besøg i børnenes klasser og
man lærte tegnsprog. Forældrene
fik forklaret, hvordan deres børn
bliver undervist. Desuden besøgte
man Døveskolen for voksne i Ny-
borg, og fik forklaret, hvordan
konsulentvirksomhed for de døve
fungerer. Endvidere besøgte man
hjemmet for voksne og gamle
døve i Fredericia.
Efter samtaler mellem foræl-
drene for de døve, besluttede for-
ældrene at henvende sig til alle
i Grønland med opfordring om at
stifte en vanføreforening i Grøn-
land. De døve er for få til at stifte
en forening for sig. Derfor op-
fordres forældre og andre inter-
esserede til i samarbejde at stifte
en forening, hvor man kan være
medlem, uanset hvilket handicap
man har.
Forældrene mener, at der bør
bygges en skole for legemligt
handicappede folk. Det er jo me-
get vanskeligt for forældre at
skulle sende sit barn langt, langt
bort fra hjemmet til Danmark.
I ansvarlige grønlandske myn-
digheder, tænk på at skaffe mu-
ligheder for bygning af en skole
for handicappede grønlandske
børn her i landet, så de kan blive
i vort land og blive undervist
her!
Hvorfor er prisen
på brændstof så høj?
Ønsker man at rejse i Grønland,
må man, grundet landets geogra-
fiske forhold, for det meste fore-
tage en sådan rejse til vands eller
i luften. Mulighederne for at be-
nytte helikopteren som transport-
middel er ret få, hvis man ønsker
f. e.s iat aflægge et week-end-be-
søg eller lignende måske hos no-
get familie,- måske endog i en
bygd eller et andet sted udenfor
rutenettet, eller hvis man som få-
reavler skal foretage indkøb m.m.
Her kommer så båden ind i bil-
ledet. Båden er i Grønland, hvad
bilen og andre „hjulede" trans-
portmidler er for hvermand i
Danmark og andre lande. De fle-
ste både, også mange til fiskeri,
landets hovederhverv, er forsynet
med en benzinmotor. Og her er
så det store spørgsmål: Hvordan
kan KGH beregne sig en pris på
kr. 2,00 pr. liter af denne for mo-
toren så livsvigtige nektar?
Lad os foretage en lille bereg-
ning. I Danmark koster en liter
benzin i dag kr. 2,25, herfra træk-
kes så momsen, der endnu „kun“
andrager 15°/o, hvilket giver kr.
0,34 yderligere fratrækkes stats-
afgiften på kr. 1,22 hvilket altså
giver en literpris på kr. 0,69
hvori er includeret transport fra
Mellemøsten samt forhandler-
avancen!
KGH forklarer, at brændstof-
ferne heroppe er meget specielle
af hensyn til kuldegraderne, ind-
købt i Venezuela. Kan det virke-
lig passe, at dette koster kr. 1,31
ekstra pr. liter? Transportudgif-
terne kan vel i grunden ikke væ-
re større end fra Mellemøsten til
Danmark?
Vore naboer canadierne har det
nok lige så koldt i Labrador og
andre nordlige områder, så deres
brændstoffer må vel også kunne
anvendes her. Udsalgsprisen der-
Vi vil arbejde for, at andre børn
ikke sendes til skolegang i Dan-
mark med et frimærke på ryg-
gen, sådan som det er sket med
vore børn. Uddannede lærere og
pædagoger indenfor børneinsti-
tutionerne i Grønland bør have
mulighed for at få kursus i tegn-
sprog. Det må I være med til at
få igennem. De døve og de på
anden måde handicappede unge
grønlændere bør have grønland-
ske konsulenter, hvilket Grøn-
lands landsråd bør kunne betale
efter anmodning fra forældrene.
Forældre, politikere og andre,
som har interesse for unge og
handicappede, bør arbejde sam-
men.
Vi håber, at vor appel til sam-
fundet og politikerne vinder gen-
klang.
Kursisterne.
ovre er 92 cent pr. importeret
gallon, hvilket med den p. t. gæl-
dende valutakurs vil sige kr. 5,10
pr. 4,5 liter. Dette giver altså en
literpris på kr. 1,13 inclusive de
lokale afgifter og avancer. Fy-
ringsolie (dieselolie) er også bil-
ligere derovre, ca. 20 øre pr. li-
ter, så hvorfor ikke lægge sejl-
planerne om, KGH? Fornuftigt og
velunderbygget svar udbedes fra
rette vedkommende.
Lidt positivt skal dog også be-
mærkes. Da KGH, efter sigende
grundet oliekrisen, hævede pri-
serne i sin tid, forklarede man,
at lagerbeholdningen sftraks steg
for at modvirke senere endnu
kraftigere stigninger. Der har
man sandelig ramt plet. Den nu-
værende pris må da kunne holde
i mindst 10 år! Gud ved, hvad
Monopoltilsynet i grunden ville
have sagt til en sådan kalkula-
tion, hvis denne institution havde
været med i billedet? Forbru-
gerne blev i sin tid lovet en FOR-
NUFTIG FYLDESTGØRENDE
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
si>t sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. t»i-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarnuvdlu-
git. ilångutagssiat oaautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissonarfiiip
nailisartarianartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut illsarnauslnar-
slnaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk finga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
forklaring. Så vidt jeg ved, er
den endnu ikke kommet.
Brændstofpriserne synes noget
„kunstige" og må da også have
en kraftig indflydelse på statens
i forvejen trængte budgetter, men
der er måske tale om den gamle
historie om „gyngerne og karru-
sellen". Det skulle den private
forbruger dog ikke gerne bløde
for.
Jeg nøjedes med at nævne bå-
den. Vi har 'som bekendt også
andre mere eller mindre nødven-
dige brændstofforbrugere som f.
eks. oliefyr, biler, maskiner etc.
Lars Jensen,
K’aKortoK.
Det skal bemærkes, at den an-
vendte benzinpris på kr. 2,25
stammer fra en aktuel fynsk
benzinkrig, men selv med „nor-
malpris", ca. kr. 0,20 højere, er
regnestykket himmelråbende
skævt.
BONUSKONTI
Grønlandsbonus forrentes i de grønlandske
pengeinstitutter med en favørrente der for
tiden udgør
121/4% p.a.
Udfyld den modtagne blanket og send den
til os, eller aflever den til Den Kongelige
Grønlandske Handels kontorer overalt på
kysten.
Bonuskonto med høj forrentning . . .
et godt tilbud fra

Grønlandsbanken A/S Bikuben i Grønland
Fanger man alle små fisk
bliver der ingen store fisk
Der har heroppe i Grønland og i
Danmark været skrevet og talt
meget om fiskeskipper Chr.
Venøs sommerbesøg i Nuuk dette
år, hvor han efter sin hjemkomst
forlangte et stort beløb til for-
søgsfiskeri efter angmassat (lod-
der) — en fisk lignende tobis, der
fiskes i Nordsøen.
Grundet overdrivelse af skidt-
fiskeriet er Nordsøen efter biolo-
gernes mening ved at være der-
henne, hvor det er nødvendigt at
kvotere de forskellige fiskesorter.
Det gamle ord, der siger, at når
man fanger alle småfisk, bliver
der ingen store og dermed uddør
bestanden, passer nok for Nord-
søen nu.
Nu skal der laves en kampagne
for fiskeri af angmagssat ved
Grønland. Venø mener, at jo flere
man fanger af dem, jo flere bli-
ver der. Som kontrollør Bojsen
i Færingehavn skrev, skal der
nok nogen fantasi til at tro der-
på. Danske fiskere har i den tid,
de har været med til at reducere
fiskebestanden i Nordsøen, så en
kvotering har været nødvendig,
ikke haft særlig interesse for
Grønlandsfiskeriet. Pludselig stil-
ler Venø, og senere tre skippere
fra Hirtshals heroppe for at un-
dersøge mulighederne for ang-
magssatfiskeri.
De grønlandske fiskere får 17
øre pr. kg. angmagssat og udbyt-
tet af fiskemel på fabrikkerne er
ca. 15°/o. I år har der ingen bo-
nus været heroppe på grund af
at prisen på fiskemel ikke har
været i top. Er det virkelig me-
ningen, iat der nu skal drives rov-
drift på angmagssat? Angmagssat
er fødefisk for torsk og laks. Med
en indhandlingspris på 17 øre og
et udbytte på ca. 15 %> fiskemel,
— og der er intet fiskeolie i den
vandede angmagssat, — må en-
hver, der har med fiskeri at gøre,
kunne tænke sig, at det vil være
tåbeligt at starte et storfiskeri
på denne fødefisk for torsk og
laks, der i dag er oppe i rekord-
priser.
Hvorfor er der mange torsk og
laks ved de grønlandske kyster?
Udelukkende fordi angmagssatten
er her. Jeg har her fra NapassoK
indhandlet angmagssat, sorteret
hunnerne fra, frosset hunnerne
med rogn, og eksporteret dem til
Japan, hvor denne vare er en ef-
terspurgt konsumvare, men grun-
det den lange transport er forret-
ningen urentabel. Såvidt jeg ved
har KGH prøvet det samme.
Dersom f. eks. Venø tror, at vi,
der har været her i de 27 år, han
har fisket i Nordsøen, ikke har
øjne og øre åbne for mulighe-
derne heroppe, er dette forkert.
Desuden tvivler jeg på, at man
på en 14 dages tur kan reformere
Grønlandsfiskeriet. Jeg tror også,
at det er for sent med den in-
teresse, danske fiskere pludselig
viser for de grønlandske farvan-
de. For tiden har de grønlandske
, fiskere flere store trawlere under
bygning, og dermed vil de kunne
deltage i søgående fiskeri her-
oppe. Derfor: Lad os undgå over-
fiskning i de grønlandske far-
vande af fremmede trawlere.
Fremmede trawlere har allere-
de gjort et stort indhug på de
forskellige fiskearter og rejer
heroppe, så jo før vi, som andre
nationer, kan få en 200 sømiles
fiskerigrænse, des bedre.
Jeg forstår Lars Chemnitz’
skuffelse over den klodsede må-
de, EF har grebet ind i fiskeri-
politikken i Grønland på. Den
store overskridelse, norske og
tyske trawlere har gjort på tor-
skekvoten, er uforskammet. Rig-
tigt er det, iat Lars Chemnitz går
ind for, at det grønlandske lands-
råd skal have en afgørende kom-
petence i fiskerispørgsmål inden
for de grønlandske farvande. Når
man tænker på, hvor nævenyt-
tige folkene på Landshøvdingens
kontor i Nuuk er m.h.t. laksekvo-
ten, er det latterligt, at udenland-
ske fiskere kan gennemføre at
fiske mange tusinde tons torsk
over den tilladte kvote.
Til slut vil jeg gerne sige, at
når fiskeriet heroppe er lagt i
faste rammer, såsom fiskerizoner
og kvoteringer af de forskellige
fiskearter og rejer, er det ganske
naturligt, at danske og færøske
fiskere skal være med til at ud-
nytte de rigdomme af fisk, der
er heroppe. Det var jo bedre, at
alle os, der er tilknyttede Grøn-
land får fordele heroppe, fremfor
at f. eks. Norge og Spanien, der
ikke engang er medlemmer af EF,
får en meget stor part af fiskene
heroppe.
Med venlig hilsen
Frede Sørensen
NapassoK.
26