Atuagagdliutit - 08.09.1977, Page 29

kalåtdlit sivnfssuat silar-
ssuarme rådip Kutdlersaine
inuit nunaKarKårtusimassut silarssuarme rådiat Sve-
rigime Kiruname generalforsamlingeKarsimavoK.
Kalåtdlit-nunåt månåkut silar-
ssuarmiut rådiånut (Verdensrå-
det) inuit nunaKarKårsimassut pi-
lersitåne aKutsissune sivnissoKa-
lersimavoK. tåssa Kalåtdlit-nunå-
ne K’åumarsainermut Kåtuvfing-
me konsulente, Hans Pavia Ro-
sing. Verdensrådip sujugdlermér-
tumik generalforsamlingeKarne-
rane, Kanigtukut Kiruname Sve-
rigemitume pissume, Kinigausi-
raavoK rådip eksekutiv-komitea-
nut.
Hans Pavia Rosing torKarne-
KarsimavoK taimatut atorfingmut
samenut kalåtdlinutdlo sivnissu-
tut. inuit tåukua månamut same-
mik sivnissoKarsimagaluarput
eksekutiv-kcmiteme.
Verdensrådip anutsissua tatdli-
manik ilaussortaKarpcK, peKati-
gigfigdlo nunane 20-ne ilaussor-
taKarpoK.
inuit nunaKarKårsimassut Ver-
densrådiat (WCIP — World Coun-
cil of Indigenous People) pilersi-
neKarsimavoK oktoberime 1975
Canadame Port Albernime.
Verdensrådip pilersineKarnig-
ssånut suliniuteKarnerpausima-
ssok tåssauvoK canadamioK indi-
anerit høvdingiat George Manuel.
1975-ime Verdensrådip præsiden-
tigssåtut (sujuligtaissugssåtut)
torKarneKartoK, åmalo Kiruname
KinigaorKigtoK, nauk Amerikame
Kujatdlerme indianerit ilait aker-
dliugaluartut. tåukua akerdliu-
ssut isumaKarsimavdlutik Ver-
densrådime canadamiut OKausig-
ssaKarpatdlårtut. George Manu-
elip KinigaorKingnigssånut kalåt-
dlit samitdlo taissisimåput.
Verdensråde pissortatigortu-
ngitsumik FN-ip aningaussarsior-
nerme isumagingningnermilo rå-
diane peKatausinaulersimavoK,
taimailivdlutik inuit nunaKarKår-
simassut, åma silarssuit sisamå-
nik taineKartartut, månåkut peri-
arfigssaKalerdlutik FN-ime tu-
sarneKarnigssamingnik.
generalforsamlingime sangmi-
neKarsimavoK: “inuit najugaKar-
Kårsimassut atugait silarssuarmi-
CKatigit isumaKatigissutåinut, i-
nuit nunaKarKårsimassut igdler-
scrneKarnigssåt, kivfåungissuse-
Karnigssait nunagissamingnigdlo
pigingnigtunerisa igdlersorneKar-
nigssåta, sanigdliutdlutik onat-
dlisigineKarnigssait".
generalforsamlingip naggatågut
GKauseKaut.ikut piumassarineKar-
poK, FN-ip inuit pisinautitaune-
rånut tungatitdlugo aulajanger-
sagai åma atutariaKartut silarssu-
arme nunaKarKårsimassut pine-
Karpata, tåukua oKalugtuarissau-
nerat imaKardlune perKarnisår-
nernik, Kunutitaunermik, inuit
toKugagaussarnerånik perKuser-
dlugfigissaunermigdlo. oKause-
Kåume ersserKigsumik OKautigi-
nenarpoK, FN-imut ilaussortat i-
nuit pisinautitaunerånut aulaja-
ngersagkat malingneKångitsut, å-
malo soKutigineKångitsut inuit
nunaKarKårsimassut uvdlumikut
KanorpiaK atugaKarnere ilåtigut
Latinamerikame, Australiame
Avangnånilo samit pinenarånga-
ta.
tamatumane pineKarpon inuit
nunaKarKårsimassut nunamik nu-
nagiuarsimassamingnik oKartug-
ssauvfigingningnerat, KaKortut
nunasianarniat ukiut ingerdlane-
rine arsåringnissutigisimassåne.
pingårtumik pinenarpoK Ame-
rikap KerKa Kujatålo, såkortumik
uparuaiviginenartut: tamatumane
pinenångilaK pissarnertut politi-
kikut malerssuinen, kisiånile pi-
nenardlune itsartut periauseKar-
dlune inuiaKatiglnguanik india-
nerinik nungutsiniartarneK. pe-
riausiussut erKainarput spaniami-
ut ukiut 15 åma 16 hundredit a-
toratdlarmata periauserisimasså-
nut, indianerit millionikutåt to-
Korardlugitdlo någdliugtitaralu-
git.
tugdlianik generalforsamlinge-
Karnigssan pisangatineKarpoK u-
kiut mardluk Kångiugpata, ilima-
narsinauvdlune Australiame pi-
sassoK.
eksekutiv-komite nutåK Ver-
densrådivdlo sujuligtaissoKarfia
atautsiméKatigérKåsåput 20. sep-
tember Geneverne.
generalforsamlingime Kiruna-
me ilaussut 200 migssåinlput. tåu-
kua kingorårpait inuit 40 millio-
nit migss. nautsorssutigineKarpoK,
inuit nunanarKårsirtiassut katit-
nal. ak. 5 imånérérdlune
aniguissoKarsfnauvoK
imane issigtune kangerdlungnilc
ipissut ilarparujugssue ånåune-
Kartarsinaugaluarput, pugtaKute-
Kaitarsimagaluarunik. nangale i-
sumaKartcKarsimavoK, imåne nig-
dlertume minutit 15-inait umasso-
KarsinaussoK. tamåna kukussu-
vok. pugtaKuteiiaråine kinardlo
imånuf pungatinago, nal. ak. tat-
dlimane umassoKarsinauvoK, nauk
nigdleraluardlune ilisimananilo,
Kiulersumik
atissai masagtut piagkit
2timå niuilo portukit talé
pinagit.
3 tæppet mardlugsuit
Kiulersumut portuti-
gi'kit.
kissartumik imertiguk
taima onarpoK lektor Leif Vang-
gaard, Hygiejnisk Klinik, Nung-
me distriktslægit atautsiminerå-
ne sap. ak. kingugdlerme.
sap. ak. nåvigdlugc atautsimi-
nerme sangmineKartut ilagåt nig-
dlertineK kissagsernerdlc, tamå-
nalo pivdlugc landslæge Ole Hal-
berg AG-mut oKalugtuarpoK.
pugtaKuteKartuartarit
- - inungmik imånltumik nigdler-
dlune ilisimångitsumik navssåråi-
ne, navssårissaK imåingilan tCKu-
ngasscK, nauk taima issikcKarsi-
naugaluardlune. ilisimajungnaer-
simagåinile ingminut ikicrneK a-
jornartarpoK. imåne isumaminik
ilisimångitsoK kåvilertarpoK, tai-
malo kinå imånu( paluvdlune ta-
månalo ipissutigalugo. pugtaKute-
Ksråinile, kinaK pugtassarpcK, tå-
ssalc OKautigineKartutuf nal. ak.
tatdlimat umassoKarsinauvoK.
taimåilumik inungmik imånut
nåpsrsimassumik ujåssissuf pi-
ssugssåupu^ ujardlertuåsavdlutik.
Kalåtdlit-nur.ånilo tcKussut ta-
marmik pingascrarterutait aju-
nårnikut toKUSsarmata, låukua a-
merdlanerssait ipinikut, tcKunerit
ilait pingitsorneKartarsinaugalu-
arput, kikut tamarmik pugtaxu-
teKartaraluarpala.
tugdlia taimatutdle pingårti-
gaoK. Kancrme pinenåsava inuk
ilisimångitsoK, imåne nigdlertume
nal. ak. aralerdlugit issisimasi-
massoK?
Ole Halberg: — imailiortoKar-
tarsimavoK, ajunårsimassoK ini-
mut kiagtumut erKuteriardlugc.
Kipigssianik OKcrtunik portordlu-
gc.
tamåna kukussuvoK.
imeK kissartoK
sujugdlermik isumagissagssaK tå-
ssa, ajunårsimassoK kissagsarniå-
savdlugc agssaisiguf isigaisigut-
dlc imen kissartoK atcrdlugc. ati-
ssaf masagtut pérneKåsåput, ag-
ssait isigkatdlc baljenut sisama-
nut imermik 42—44 gradinik ki-
ssåssusilingnuf ikineKåsåput. uv-
farfik åma ajungivigpcK, taimåi-
rumik eritåmioKaråine. ine erKU-
ssivik nigdlatåsaoK, 15 gradit
migss. pitsauneruvdlune — tåssa
inimit najugarissamif nigdlerne-
ruvdlune.
time Kipigssianut portorneKå-
saoK, kissagserneKångitsunut, ta-
litdle anitdlagsimåsåput. tamatu-
ma kingcrna ajunårsimassoK ta-
marme port.crneKåsacK, imermik
issartumik KanigtumltCKångigpat.
agssagtigut isigkatigutdlc Keru-
neKarsimagpat, eKungitdluinar-
poK Keruvfigisimassat apumik ta-
giartusavdlugit, sordlc taimaisior-
tut takukulassaraluarivut. isigkat
imermut kissartumut ikineiråsa-
put, agssaitdlc kissalertorneru-
ssarpul timimut tugtitdlugit, ima-
lunit imermut kissartumut ikiv-
dlugit.
kikut tamat maleruagagssat ta-
makua ilisimagaluarpatigit, ki-
kutdlo tamarmik, umiartcrniar-
tartut pugtaKuteKartaraluarpata,
måne inuit inur.ere atausiungitsut
ånéuneKartåsagaluarput, lands-
læge CKarpoK.
dlutik 250 åma 300 millionit mig-
ssåinltut.
Kiruname peKataussut ukua
sivnerpait: Norgeme, Sverigeme
Finlandimilo samit, Amerikame
avangnardlerme, Kiterdlerme ku-
jatdlermilo indianerit, Canadame
Alaskame Kalåtdlit-nunånilo inu-
it, New Zealandime najugagdlit
(maorier) kisalo Australiame na-
jugaKarnårsimassut (aboriginals).
Verdensrådip neriutigå, peKati-
gigfik ukiut ingerdlaneråne åma
peKatauvfigineKalerumårtoK nu-
naKarKårsimassunit ikingnerussu-
teKartunit Afrikamiut Asiavdlo
kangianit.
Kalåtdlit-nunåt Kiruname siv-
nerneKarsimavoK Hans Pavia Ro-
singimit professor Robert Peter-
senimitdlo. alapernaisertutut pe-
Katåuput Andreas Olsen, Køben-
havn, åma Irene Brydegaard, Ka-
låtdlit igdluat, København.
inuit nunaKarKårsimassut Ver-
densrådiat åma inåssutigineKarsi-
mavoK erKigsinigssaK pivdlugo
Nobelip 1977-ime nersornausigag-
ssatut silarssuarmiut suleKatigrg-
sitåt, nunaKarKårtut pivdlugit,
(IWCIA) peKatigalugo. tåssauna
norskit stortingime ilaussortait
mardluk penatigigfingnik tåuku-
ninga mardlungnik inåssutiging-
nigsimassut. taimaisiornerming-
nut patsisigisimavåt, peKatigigfit
sulianarmata silarssuavtine nuna-
KarKårsimassut amiåkue igdler-
sorniardlugit åmalo tåukua nang-
minérdlutik OKartugssaunerming-
nik ineriartornermingnigdlo tigu-
mingnlnarnigssåta atåinartine-
Karnigssånik.
Nordisk Sameråd generalfor-
samlingimut aggerKussissusima-
vok Kirunamut atautsimigiartit-
Genvalg i GIF's
forretningsudvalg
Grønlands Idrætsforbunds repræ-
sentantskab holdt møde i sidste
week-end i Nuuk, hvor man på
nær een genvalgte forretningsud-
valget, der består af fem perso-
ner. De genvalgte er formanden
for GIF’s forretningsudvalg og
bestyrelse Hansepåjuk Gabriel-
sen, næstformand Peter Peter-
sen, kasserer Hans Holm og med-
lem af forretningsudvalget Os-
vald Olsen. Som det femte med-
lem nyvalgtes Knud Nielsen
Storch. Disse fem medlemmer
skal fungere i de følgende fire år.
GIF’s repræsentantskab består
foruden de fem medlemmer af
forretningsudvalget af to med-
lemmer fra specialforbundene og
et udpeget medlem fra hver kom-
mune i Grønland. Repræsentant-
skabet godkendte planen om et
grønlandsk idrætsmærke og på-
lagde forretningsudvalget at ar-
bejde videre med sagen. På mø-
det enedes man også om at ar-
bejde for, at GIF får en repræ-
sentant i den olympiske komites
repræsentantskab i Danmark.
Jiilut.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
GRØNLANDSPOSTEN
Hans Pavia Rosing — Verdensrå-
dip aKutsissuinut, eksekutive-kom-
mitemut, KinigaussoK.
Hans Pavia Rosing — valgt ind i
Verdensrådets styrende organ,
eksekutiv-komiteen.
sivdlune, åmalo taperserneKarsi-
mavdlune avangnåmiut nålagker-
suissuinit.
kalåtdlit eksekutiv-komiteme
ilaussortartåvat, Hans Pavia Ro-
sing, radioavisimut OKarsimavoK,
nangmineK ilisimavdluarnago Ka-
låtdlit-nunåne KanoK tapersersor-
neKartiginerdlutik: — ila naluva-
ra Kalåtdlit-nunåne OKartugssa-
viussunit KanoK tapersersorne-
Kartiginerdlunga, misigisimavu-
ngale landsrådime ilaussortat ilai-
sa tapersersorånga, GOF-ip Ka-
låtdlitdlo PeKatigit. kisiånile tor-
Kartumik kalerrineKarsimångila-
gut, pingårtumik landsrådimut
tungatitdlugo sumivfigput nalu-
vara.
Philips
silatusårneruvoK
00
o
GC
u
o
o
<
r ^

9270 KLAR UP
En gros for Grønland
29