Atuagagdliutit - 08.09.1977, Blaðsíða 30

Grønlandsk repræsentant
i Verdensrådets ledelse
Verdensrådet for oprindelige befolkninger har holdt
generalforsamling i Kiruna i Sverige.
George Manuel — genvalgt til præsident for Verdensrådet. — George
Manuel — Verdensrådime sujuligtaissungorKigpoK.
Grønland har nu fået en repræ-
sentant i det styrende organ for
Verdensrådet for oprindelige be-
folkninger. Det er konsulent i
Grønlands Oplysnings Forbund,
Hans Pavia Rosing. Han blev un-
der Verdensrådets første general-
forsamling, der netop er afsluttet
i Kiruna i det nordlige Sverige,
valgt til rådets eksekutiv-komité.
Hans Pavia Rosing blev valgt
til denne post af repræsentanter-
ne for samerne og grønlænderne.
De to folk har hidtil været re-
præsenteret i eksekutiv-komiteen
af en same.
Verdensrådets styrende organ
tæller frem medlemmer, og or-
ganisationen har medlemmer i 20
lande.
Verdensrådet for oprindelige
Befolkninger (WCIP = World
Oouncil of Indigenous People)
blev dannet i oktober 1975 i Port
Alberni i Canada.
Primus motor i oprettelsen af
verdensrådet var den canadiske
indianerhøvding George Manuel.
Sisimiut kcmmuniata teknikimut
ingmikortoKarfiata nautsorssutigå
200.000 kr. atcrsimåsassut, K’e-
Kertagdlup Kangerdluane igdlo-
Karfiup kujatåne ikuatdlagtup
Kavterneranut.
sule ilisimaneKångilaK, ikuat-
dlagtcK KamivingneKarsimaner-
sck. 1. september Grønlandsflyp
tingmissartuisa ilåta nalunaeruti-
gå, pujortumik ikuatdlsgfikume
takusimavdlune, kisiåne avatåtu-
ngåningåniungilsoK. Kavteriartor-
tilai kingugdlii 26. august anger-
dlartineKarsimåput. taimane ava-
tikåniane ikumassut KamineKarsi-
måput, taimalc siaruariartorsi-
naujungnaerdlugc. ikuatdlagfig-
piame sule aumårussårsimavcK, i-
kuatdlangnerdle KamivingneK a-
jcrnarsimavdlune.
nuna 15—16 kvadratkilometerip
migsså nunguvigdlune ikumasi-
mavoK. ikuatdlangneK 16. juli ta-
kuneKarsimavoK, uvdluldlc katit-
dlugit 21-t Kavterissut sulisimå-
put.
pclitit sule CKautigisinåungilåt
sur:a ikuatdlangnermut pernutau-
simanerscK, sule misigssuinitik
iningingmata.
ikuatdlangnikoK imungarssuaK
eissituaratdlartugssauvcK. taima-
iungajak Sisimiut erKår.e ikuat-
matuneKartut
kikunitdlunit pissarineKarsinau-
ssuinarni( pissarineKarsinaussunit
kapisiligsinautitaunermut ingmi-
kut akuerssissutigdlit kapisiling-
niarsiriaujungnaersitåuput sapå-
me 4. september nal. 24,00.
ingmikut akuerineKarsimassu-
nit, piumassut kikufdlunit pissag-
ssånit taimågdlåt pissaKarsinau-
ssunit, pisinigssaK inerterKutau-
lerpoK atausingcrnerme 5. sep-
temberimit nal. 24.
taimatutdle aulajangersagkap
a jernart ingilå kapisilingniarnig-
ssaK, ingmikut nunaKarfikutår-
dlugo avguatågkap iluane ingmi-
kut akuerineKarsimassur.e, lands-
høvdingeKarfik nalunaerpoK.
Han valgtes i 1975 til Verdens-
rådets præsident, og han blev
genvalgt i Kiruna, dog under mod-
stand fra visse indianerrepræsen-
tanter fra Sydamerika. De men-
te, at den canadiske dominans i
Verdensrådet er for udtalt. Til
fordel for genvalg af George Ma-
nuel stemte både de grønlandske
og samiske repræsentanter.
Verdensrådet har opnået uoffi-
ciel status ved FNs Økonomiske
og Sociale Råd, således at de op-
rindelige befolkninger, også kal-
det Den fjerde Verden, nu har
en mulighed for at blive hørt i
FN.
Generalforsamlingens tema var:
„Situationen for urbefolkningerne
i forhold til internationale over-
enskomster til beskyttelse af
menneskers liv og frihed og ret-
ten til at beskytte de landområ-
der, de lever i“.
I en udtalelse ved afslutningen
af generalforsamlingen krævedes
det, at FNs menneskerettigheder
også skal gælde verdens indfødte
dlsngneKarpoK 1961-ime, sulilo
tamåna naussuneriungilaK.
K’eKertagdlup kangerdlue Sisi-
miut ei'Kåne tugtOKarfit pitsau-
nerit ilagigaluarpåt, erKumitsu-
migdle ikuatdlangnerup tugtut
rujugtingilai. Kavterissut uvdlut
kingugdlit Kavlerinermingne tug-
tut neKåinik inussuteKarsimåput,
Grønlandsflyvdlo helikepterisa i-
låt, nerissagssanik pajugtcK, tug-
tumut mingajavigsimavcK, igdlu-
arumångitsumut.
Mange druknede kunne være red-
det her i de arktiske have og fjor-
de, hvis de havde brugt rednings-
vest. Man har længe gået med
den teori, at man kun kan over-
leve et kvarter i koldt vand, hvis
man falder udenbords her i Grøn-
land. Det er forkert. Hvis man
er iført redningsvest og har an-
sigtet over vandet, kan man over-
leve i fem timer, selv om man er
kold og bevidstløs, sagde lektor
Leif Vanggaard, Hygiejnisk Kli-
nik, på distriktslægemødet i Nuuk
i sidste uge.
Et af emnerne på det ugelange
møde var nedkøling og opvarm-
ning, og om dette fortæller lands-
læge Ole Halberg til AG.
Brug altid redningsvest
— Hvis man finder en person,
der kold og bevidstløs ligger i
vandet, behøver vedkommende
ikke at være død, selv om det
umiddelbart kunne se sådan ud.
Men når man er bevidstløs er
man hjælpeløs. Man vil automa-
tisk dreje rundt i vandet, så an-
folk, hvis historie handler om
vold, undertrykkelse, folkemord
og bedrageri. Det blev i udtalel-
sen fastslået, at menneskerettig-
hederne dels ikke følges af FNs
medlemsstater, dels ikke tager
hensyn til urbefolkningernes vir-
kelige situation i bl. a. Latiname-
rika, Australien og i Norden for
samernes vedkommende.
Det drejer sig om urfolkenes
ret til det land, som hvide kolo-
nisatorer gennem tiderne har ta-
get fra dem, hedder det.
Det var især forholdene i Syd-
og Mellemamerika, der blev hårdt
påtalt: Her er der ikke tale om
sædvanlig politisk forfølgelse,
men om brug af middelalderlige
metoder til udryddelse af hele
folkegrupper af indianere. Frem-
gangsmåderne minder om dem,
spanierne tog i anvendelse i det
15. og 16. århundrede, hvor mil-
lioner af indianere blev dræbt og
torteret.
Den næste generalforsamling
ventes holdt om to år, muligvis
i Australien.
Den nyvalgte eksekutiv-komité
og Verdensrådets præsident mø-
des første gang den 20. september
i Geneve.
Der var cirka 200 deltagere ved
generalforsamlingen i Kiruna. De
repræsenterer cirka 40 millioner
mennesker. Man regner med, at
de oprindelige befolkninger tæl-
ler ialt mellem 250 og 300 millio-
ner mennesker.
Deltagerne i Kiruna var repræ-
sentanter for samer i Norge, Sve-
rige og Finland, indianere i Nord-,
Mellem- og Sydamerika, Inuit i
Canada, Alaska og Grønland,
maorier i New Zealand og ind-
fødte (aboriginals) i Australien.
Det er Verdensrådets håb, at or-
ganisationen med tiden også vil
komme til at omfatte de indfødte
mindretal 1 Afrika og Sydøst-
asien.
Grønland var i Kiruna repræ-
senteret af Hans Pavia Rosing og
professor Robert Petersen. Som
observatør deltog Andreas Olsen,
sigtet kommer under vand og
derved kan man drukne. Har man
derimod redningsvest på, holdes
ansigtet over vandet, og man kan
som nævnt overleve i indtil fem
timer. Derfor må man aldrig op-
give at lede efter en person, der
er faldet overbord — det er sim-
pelt hen en pligt at blive ved med
at søge.
Og da en trediedel af alle døds-
fald her i Grønland skyldes ulyk-
ker, og heraf en meget stor del
drukneulykker, kunne nogle liv
være sparet, hvis alle brugte red-
ningsvest.
Næste fase er lige så vigtig.
For hvordan behandler man en
livløs person, der har ligget flere
timer i det kolde vand?
Ole Halberg: — Man har brugt
metoden med at få den forulyk-
kede ind i et varmt rum og pak-
ket ham ind i varme tæpper.
Det er forkert.
Varmt vand
Det man i første omgang skal
sørge for er, at den forulykkede
København, og Irene Brydegård,
Grønlændernes Hus, København.
I øvrigt er Verdensrådet for op-
rindelige Befolkninger indstillet
til Nobels Fredspris 19977 sam-
men med Den internationale ar-
bejdsgruppe for indfødte Folk
(IWGIA). Det er to norske stor-
tingsmedlemmer, der har indstil-
let de to organisationer. Begrun-
delsen herfor er, at organisatio-
nerne arbejder for at redde klo-
dens sidste stammefolk og deres
ret til at bevare og udvikle deres
egen livsform.
Det var Nordisk Sameråd, der
havde indbudt generalforsamlin-
gen til at mødes i Kiruna, og der
bliver genopvarmet gennem hæn-
derne og fødderne med varmt
vand. Det våde tøj fjernes, og
hænder og fødder lægges i fire
baljer med vand med en tempe-
ratur på ca. 42—44 grader. Et ba-
dekar er også udmærket, hvis
man har et sådant i nærheden.
Rummet skal være køligt, helst
omkring 15 grader — altså lavere
end stuetemperatur.
Kroppen pakkes ind i tæpper,
der ikke er opvarmede, men ar-
mene holdes udenfor. Derefter
pakker man tæpper om hele den
forulykkede, hvis man ikke har
varmt vand i nærheden.
Har man fået forfrysninger i
hænder eller fødder, er det helt
forkert at gnide forfrysningerne
med sne, som man ofte har set.
Fødderne skal i varmt vand, og
hænderne opvarmes hurtigst ved
at holde dem tæt ind til krop-
pen, eller komme dem i varmt
vand.
Hvis alle kendte disse regler,
og alle, der sejlede ud havde red-
ningsvest på, ville der kunne red-
des nogle menneskeliv om året
her, siger landslægen.
var ydet økonomisk støtte fra de
nordiske regeringer.
Det nyvalgte grønlandske med-
lem af eksekutiv-komiteen. Hans
Pavia Rosing, har overfor radio-
avisen givet udtryk for en vis
usikkerhed med hensyn til, hvor
stor opbakning han har i Grøn-
land: Jeg ved faktisk ikke, om jeg
har en reel opbakning fra de
kompetente organer i Grønland,
men jeg føler en vis opbakning
fra grupper i landsrådet, fra GOF
og fra Grønlænderforeningen. Vi
har imidlertid ikke fået nogen
egentlig tilkendegivelse herfra, og
specielt i forhold til landsrådet
ved jeg ikke, hvor vi står.
Kulde
^ Fjern vådt tøj.
2 Pak krop og ben ind.
Hold armene udenfor.
3 Pak derefter et par
tæpper om hele den
forfrosne.
Giv varmt at drikke.
KavterineK
200.000 kr-nut
G. U.
Man kan overleve efter
fem timer i koldt vand
30