Atuagagdliutit - 27.10.1977, Blaðsíða 10

Den forsømte landsdel
Sydgrønland er sakket meget agterud i erhvervs-
udbygningen. Nu må der gøres noget for at hjælpe
Grønlands største arbejdsløshedsø, mener lands-
rådet.
Landsrådet er nu opsat på, at der må
gøres noget for at forbedre
produktionsforholdene i den
sydligste del af landet. Efter en
længere debat enedes rådet om at
lade sagen gå videre til KGHs
styrelsesråd og til erhvervsud-
viklingsrådet. Landsrådet har gen-
nem flere år beskæftiget sig med
mangel på råvarer og anlæg i
Sydgrønland, men KGH har hidtil
afvist bestræbelserne på at lade en af
trawlerne forsyne fabrikken i Nar-
ssaK. KGH siger, at NarssaK
fabrikkens kapacitet er alt for lille til
at beskæftige en trawler. Og selv om
Nanortalik og NarssaK slår sig sam-
men, kan de ikke engang tage en
begrænset trawlerlanding.
Vi skal have anlæg
Forslagsstilleren Lars Godtfredsen
sagde, at KGHs svar var et bevis på,
hvor forsømt Sydgrønland er , når
det gælder anlæg. Sydgrønland er
sakket meget agterud i erhvervs-
udbygningen. Det har kun een
fabrik, og i anlægsprogrammet op til
1981 er der ikke afsat midler til for-
bedringer. En udnyttelse af fiske-
forekomster på østkysten forud-
sætter en udbygning af de få anlæg i
Sydgrønland. — Vi skal have anlæg,
og det må vi løse i samarbejde med
KGH, sagde Lars Godtfredsen.
Hendrik Nielsen undrede sig over,
at staten i forhold til andre steder
ofrer så lidt på beskæftigelsen af de
10.000 mennesker i Sydgrønland.
Anlæggene tilføres kun råvarer i
sommerperioden, men når fjord-
fiskeriet standser går produktionen i
stå. Hendrik Nielsen spurgte om
man gennem kommunalt og lands-
kassetilskud kan gøre kutterejere
Diskobugten interesseret i at fiske
Sydgrønland i vintermånederne
KGH har to store kuttere
Diskobugten, som kunne godt fiske
Sydgrønland i vintermånederne
KGH har to store kuttere
Diskobugten, som kunne godt fiskei
Sydgrønland i vinterperioder istedet
for at ligge stille. Men henvendelser
til KGH resulterer kun i en hel masse
undskyldninger.
Niels Carlo Heilmann gjorde op-
mærksom, at fast stationering ikke
løser problemerne. Der skal også in-
vesters i anlæg på land.
Kuttere fra Bugten
Nikolaj Karlsen kunne ikke anbefale
en sådan stationering. Trawlerne
kører med meget store underskud,
og en trawler i Sydgrønland vil
betyde endnu flere mistede fiskedage
og dermed større underskud. Men
det er værd at undersøge, om man
kan formå kutterejere fra Disko-
bugten til at tage ned til Sydgrønland
i vintermånederne, sagde han.
Konrad Steenholdt foreslog ind-
retning af en trawler til fryseri. Det
kræver udnyttelse af fiskeforekom-
sterne i Østgrøn land. Trawlerne er
ikke bygget til fjernfiskeri. De må
ikke blive i søen længere end 8 dage.
kukunersiuissarfik Lars Johnsen
Box 83 — Tlf. 1 34 91
3912 ManitsoK
K’aKortume kukunersiuissarfik
nautsorssuserivigdlo
Box 91 — Tlf. 3 83 91
3920 K’aKortoK
Revisionsfirmaet Lars Johnsen
Box 83 — Tlf. 1 34 91
3912 Sukkertoppen
Julianehåb Revisions- og Bogføringskontor
Box 91 — Tlf. 3 83 91
3920 Julianehåb
Konrad Steenholdt mente iovrigt, at
antallet af trawlere er for stort. Han
var bange for, at de store underskud
ved disses drift vil trykke ind-
handlingspriserne ned.
Slut med standardsvar
Jonathan Motzfeldt sagde, at lands-
rådet siden 1973 har behandlet dette
spørgsmål, men KGH kommer altid
med et standardsvar, og det kan man
ikke længere tage for gode varer.
Han ønskede følgende spørgsmål
besvaret: Hvor stor en uudnyttet
kapacitet er der på NarssaK-
fabrikken? Hvor store muligheder er
der for at øge råvaretilforslerne ud
fra den eksisternde fiskerflåde? Hvor
stor en uudnyttet ar-
bejdskraftsreserve er der i NarssaK?
— Vi må tilbyde færinger samar-
bejde om råvaretilførsler. Vi må ikke
betragte færinger som modparter,
men som venner ogmedarbejdere.
Færinger har erfaringer i fiskeri ved
Kap Farvel. Der må gøres noget for
at hjælpe Grønlands største ar-
bejdsløshedso, sagde Jonathan Mot-
zfeldt.
Formanden ville ikke udelukke
færinger, men sagde, at man også
må tænke på beskyttelse af
fiskebestanden.
Lars Godtfredsen krævede, at
resultaterne af fiskeriundersøgel-
serne ved Sydgrønland skal of-
fentliggøres. — Det er ikke alene på
grund af storisen, at kutterne i
Sydgrønland bliver færre. Det
skyldes snarere de alt for små ind-
handlingsmuligheder. Det er
forkert, at udbygning af
produktion sapparattet i
Sydgrønland skubbes ud på grund af
KGHs underskud, sagde han.
.lulut
■y>\
Hendrik Nielsen.
nunap ilå sumigfnagaK
Kujatåta inutigssarsiutinik piorsainikut agsorssuaK
kinguautorsimavoK. måna KanoK iliusexartariaxaler-
poK nunavtme sulivfigssaerusimavfiunerpåx ikiorser-
niardlugo, landsråde taima isumaxarpox.
landsråde mana aulajangerpoK
KanoK HiuseKartoKartariaKartoK
nunavta kujaterpiåne niorKutig-
ssiornermut tungassut pitsångor-
samiardlugit. tamåna pivdlugo
sivisumik OKatdlineKarérmat isu-
maKatigingneKarpoK suliagssaK i-
ngerdlaterKingneKåsassoK KGH-
ip styrelsesrådianut inutigssar-
siutinigdlo ineriartortitsinermik
rådimut. ukiut ardlairalersut
landsrådip sangmissarsimavai
Kujatåne niorKutigssiagssanik su-
livfingnigdlo amigauteKarneK,
Narssamile fabrikip niorKutigssi-
agssatigut kilisåumik pilersorne-
Karnigssånik norKainerit måna-
mut KGH-ip tunuartltarsimavai,
NarssamigoK fabrike mikivatdlår-
mat kilisautip tulåussugagssai i-
sumagisinaunagit. agdlamigoK
Nancrtagdlip Narssavdlo mar-
dluvdlutik kilisautip ulivkårKa-
jångikaluartup tulåussai nåmag-
sisinåungilait.
tunitsivigssiorfigtasaugut
sujunersuteKartoK Lars Godt-
fredsen CKarpoK KGH-ip akissu-
tåta takutikå niorKutigssicrfit tu-
ngaisigut KanoK Kujatå sumigi-
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk. vær. fra kr. 60,-
dobb. vær. fra kr. 120,-
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 - 2770 Kastrup
Tlf. (01) 50 21 23
¥
nagautigissoK. inutigssarsiutit tu-
ngaisigut piorsainikut Kujatå i-
ma kinguåutorsimatigaoK atausl-
narmik fabrikeKardlune sanaor-
tugagssanigdlc pilerssårusiane
1981 tikitdlugo Kujatåne tamåko
tungaisigut pitsångorsautigssanik
takussagssaKångilaK. — niorKU-
tigssiorfingnik pisårtariaKarpu-
gut, tamånalo nåmagsiniåsavar-
put KGH suleKatigalugo, Lars
Godtfredsen CKarpoK.
Hendrik Nielsenip tupiginerar-
på nålagauvfik avdlanut naleriu-
utdlugo taima pigdliuteKångitsi-
gingmat Kujatåne inuit 10.000-
ussut sulivfigssaKarnigssåt eritar-
sautigalugo. tariravane niorKutig-
ssiorfit taimågdlåt aussaunerane
tulåussuivfigineKartarput ka-
ngerdlungnile aulisarneK unigkå-
ngat tunissagssiorneK åma unig-
tarpoK. Hendrik Nielsen aperaoir
kommunalit landskassivdlo tapi-
ssuteKarneratigut Diskcbugtime
aulisariutigdlif soKutigingnilersi-
neKarsinåunginersut ukiunerane
Kujatånut aulisariarnigssamut.
tåuko ukiunerane Kujatåliartine-
Karsinaugaluarput sikusimatine-
Kåinaratik. KGH-ile sågfigigalu-
ardlugo métutitutut itarpoK utor-
Katsissuterpagssuit sujorniutar-
dlugit.
Niels Carlo Heilmann OKarpoK
kilisåumik aulajangersimassumik
tarKavanititsinerinåkut ajornar-
torsiutit årKingneKarnaviångitsut
pissariaKartordle åma nuname
niorirutigssiorfingnik piorsainig-
ssaK.
kutterit Avangnånit
Nikolaj Karlsenip akuerssorsi-
nåunginerarpå kilisåumik Kuja-
tånititsinigssaK. kilisautit amigar-
torutaoKaut, tarKavungnartitsi-
gåine uvdlut aulisångitsorfit sule
amerdlanerulisåput taimalo ami-
gartorutit agdleriusavdlutik. mi-
sigssortariaKarpordle Diskobugti-
me kulteriutigdlit kajungilersine-
Karsinaunersut ukiunerane Kuja-
tånut aulisariarnigssamut.
Konrad Steenholdt sujunersu-
teKarpoK kilisautit ilåta Kerititsi-
vingortineKarnigssånik. Tunume
aulisagkat iluairutigineKåsagpata
laimailiortariaKarpoK. kilisautit
ungasiliartartugssatut sanåungit-
dlat sivisunerpåmik uvdlut arfi-
Annoncéri
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Godtfredsen.
neK pingasut imånisinauvdlutik.
Konrad Steenholdt isumaKarpoK
kilisautit amerdlavatdlålersut. å-
nilångatiginerarpå tåuko amigar-
toruterpagssuisa tunissat aké å-
partisinaugait.
inerigkat Katsupavut
Jonathan Motzfeldt OKarpoK a-
perKUt tamåna landsrådip OKalu-
serissarsimagå 1973-imitdle,
KGH-ile tamatigut inerigkanik a-
kissuteKartarsimavoK, tamånalo
nåmaginarneKarsinaujungnaer-
poK. kigsautigå aperKutit uko a-
kineKåsassut: Narssap fabrikia
KanoK niorKutigssiorsinåussuse-
Kartigå månamut atorneKångitsu-
mik? månåkut angatdlataussut a-
tordlugit niorKutigssiagssat tu-
låussugkat angnertusinigssånul
periarfigssat KanoK ipat? Narssa-
me sulissugssanik sitdllmataussut
KanoK amerdlatigaut?
— savalingmiormiut suleKatig-
sserissariaKarpavut tunissagssia-
nik tulåussuinikut. savalingmior-
miut akerdlerissatut pinagit kisi-
ånile ikingutitut suleKatitutdlo i-
ssigissariaKarpavut. savalingmior-
miut nunap isuata erKåne auli-
sarnermik påsisimassaKarput. Ka-
ncK iliuseKartoKartariaKarpoK nu-
navtine sulivfigssaerusimavfiu-
nerpåK ikiorserniardlugo, Jona-
than Motzfeldt OKarpoK.
sujuligtaissup savalingmiormiut
métuniånginerarpai OKardlunile
aulisagkat piniapalugåunginigssåt
åma erKarsautigissariaKartoK.
Lars Godtfredsen piumassairar-
Pok Kujatåne aulisagkanik mi-
sigssuissarnerit inernere sarKU-
miuneKåsassut. — sikorssuit pi-
ssutauginångitdlat Kujatåne auli-
sariutit ikiliartormata, angner-
migdle pissussoK tåssa tunitsivig-
ssaileKinerujugssuaK. kukunertut
issigåra KGH-ip amigartorute-
Karnera pinardlugo Kujatåne tu-
nissagssiornikut piorsainigssaK
påkersimaneKåsagpat, OKarpoK.
Julut.