Atuagagdliutit - 27.10.1977, Blaðsíða 19
suniartugununa?
OKauseKatigit tungaviussugssat
landsrådit 1975-ime ukiakut a-
tautsiminermingne nunavta ino-
Karfiunerane tungavigssaK OKau-
sertalerpå:
Kalåtdlit-nunåt inuisa atautsi-
mut pigåt.
tåssa .tungaviussune OKauseKa-
tigit sujugdliat nunamik Karmai-
nigssame ujarKatut teKerKugssa-
tut issigiumassarput. måssa OKau-
seKati'git ardlaisa isumåt sule ilu-
silerdlugo OKautigineKångikaluar-
toK imå tusartarérparput:
nunap pigssarititai inuisa ataut-
simut atusavait.
OKauseKatigit tåuko tåssa inuia-
Katigit mångue, suniarnivtinik a-
PerKutip tungavigssai. måssame
nuna inuisa sordlaKarfigåt, nu-
kigssaKarfigisavåt — inunerup
imagssaKarfigisavå nunap atorne-
ra.
1950-ip migssåne nålagkersui-
nerrnik suliagdlit nunavta suju-
nigsså årKigssuivfiginialeramiko
inuiaKatigit pigssaKarniarnerånut
nunanut avdlanut niorKutigssior-
neK tungavigssaliupåt. tungavik
atauslnarmik niululik, avåmut
sangmissoK. tamatuma kalålemati-
git ataKatigingnerat sukasumik
aserorpå. soruna nutåmik iluar-
såussineK ajungitsunigtaoK ila-
KarpoK. pissutsitdle oKimaeKati-
gigsikångavtigit Kasilitsue mi-
singnarnerussarput.
politikip aningaussarsiornerata
avåmut sangmissup månamut nu-
navta iluane pigssarsiagssat nu-
nap inuisa akunermingne atorsi-
naussait, ilutsimut nutåmut nang-
mingneK Kalipausigagssamingnut
avKutigssiussissugssai, erKarsauti-
gingilai. taimaingmat månamut
nunavta iluane niorKutigssat ani-
ngaussatdlo kåviårnerat sule aut-
dlartisimångilaK. inuit nunaming-
nik atueKatigingnerat Karmarnig-
ssamut tungavigssaK sule maKal-
ssivarput.
Kalåtdlit-nunåta nangminer-
ssorneruvdlune ingerdlassugssap
nunanut avdlanut tunissagssior-
nerinaK pigssaKarniarnerme tu-
ngavigssatut amigarå, tamåna
inungnik katerssuingingmat, Ka-
muna oKimailutagssamik imag-
ssaKartitsingingmat.
Kalåtdlit-nunåt nangminerssor-
neruvdlune ingerdlassugssaK ani-
ngaussarsiornikut, ilaKutarit pig-
ssaKarnigssåta tungavisigut, pi-
ngasunik niulugssaKarpoK:
sujugdleK tåssa nunanut avdla-
nut tunissagssiorneK pingitsorsi-
nåungisarput, kisimitdlunile a-
nersåkut kågtitsissoK.
åiparå nunap atortugssiagssau-
tainik pigssarititainigdlo nunap
nangmineK iluane siåmarteriv-
dlune atuineK.
pingajoråtdlo nunap atortugssi-
agssautainik uvagut atusavdlugit
artugkavtinik nunane avdlamiu-
nut atortitsineK.
sujugdleK tugdlialo pingåKati-
gigput. tamaisa pissariaKartipa-
vut. igdluinå pivdlugo KanoK itoK
misigisimavarput.
tamaisa ersserKigsumik erKar-
tortariaKaraluarput. ingmingnut
ataKatigingnere, inuiaKatigit so-
Kutigissåinut avdlanut sangmine-
re ilångutdlugit, Kalåtdlit-nunåne
inuneK tamarme ataKatigigsutut
issigalugo — sut tamarmik ataKa-
tigingnere nautsorssutigalugit.
inigssardle måne kigdlilivoK.
nunanut avdlanut niorKutig-
ssiorneK mingnerulersitagssåu-
ngilaK. agdliartorsinauneratale
kigdligssai sianigerKigsårtaria-
Karput. umassut piniarneKarnerat
ikiliartutaulisångilaK. piniarner-
misaoK atortulersutit angnertu-
ssusigssåt tamatumane ilauvoK.
suli-vfigssuarnik ikigtungitsunik
månamut nunanut avdlanut nior-
Kutigssiornerme atortussunik nå-
lagauvfik pilersitsisimavoK. tåuko
pigineKarnerata inigssisimanere
inuiaKatigit ilusigssåne aperKU-
tåuput pingårtut. nunap pigssar-
siorfigtut atornerane OKauseKati-
git åipåt tungavigalugo Karmar-
neKåsagpat tauva sulivfigssuit ta-
måko igdloKarfingme najugari-
ssåne atuissugssanit tigujartorne-
Kartugssåusåput.
aperKut tikitarput nunanut av-
dlanut niorKutigssiornermut tu-
ngåinarane åmale taimatut nunap
iluane atuinermut atatigaoK. a-
perKUt una:
niorKutigssiorfit kia pigisavai?
nunamik pigingningnerme o-
KauseKatigit tungavigalugit atui-
ssut pigingnigtugssåuput. tåssa
aulisartut, autdlainiartut, suliv-
figssup atorfiligtai, niorKutigssia-
nik piarérsaivdlutik sulissut ag-
ssartuissut il. il. tåssa angutit ar-
natdlo sulivfingmik atuissut.
landsråde imalunit nangminer-
ssornerulernerme nålagkersuissut
(inatsissartut) pigingneKatiging-
nerme akissugssaoKatigingnermi-
lo tungaviussugssanik nunavtine
tamane atorneKartugssanik piler-
sitsissariaKåsåput.
ingmikortup åipå, nunap pig-
ssarititaisa nunap iluane siåmar-
terneKarnigssåt, åmåtaoK tunga-
vit tåuko atordlugit Karmarne-
KartariaKarpoK.
neKit aulisagkatdlo Kalåtdlit-
nunåne tunissagssat, ilåtigutdlo
kalåtdlit nerissausiat tungaviga-
lugo piarérsagkat, ingerdlaorti-
taulernigssåt anguniagagssauvoK.
tamatumane pereingnigssamut
inatsiserput nunanut avdlanut ni-
orKutigssiornermut tungavoK, av-
dlamiut pissausiat kisiat pivå,
kulturivtinut nalerKutumik ka-
låtdlit nerissagssautaisa nunavti-
ne kåvilernigssånut tungatitamik
perKingnigssåkut inatsimik ami-
gauteKarpugut!
nautitanik nunarput KanoK ing-
minut pilersorsinautigiva, naut-
siat grøntsagitdlo avdlat. tauva-
me paornat, kigutaernat kingmer-
natdlo?
sordlumiuna nunap iluane nior-
Kutigssanik kåvititsilernigssame
ka'låliussuseK imagssaKaraluartoK,
nukingnik atuivfigssaKaraluartoK.
niuverfit ingerdlatitsissugssat
peKatigigfingnik tunuleKartug-
ssaussariaKarput. taimaingmat
inersimassunik atuartitsinikut pi-
korigsarnigssaK pissariaKåsaKaoK.
tåssame nunavta Karmarnigssåne
ajåupiagssarput.
sinerssordlune angatdlatit nu-
tåmik erKarsautigissariaKalerput.
månamut sinerissavtine niorKU-
Officielt
Under 29. september 1977 er føl-
gende optaget i Aktieselskabs-re-
gisteret, Afdelingen for Anparts-
selskaber.
„K. G. Lauridsen, Christianshåb
ApS“, hvis hjemsted er Christians-
håb kommune, Grønland. Postad-
resse Christianshåb, Grønland. Sel-
skabets vedtægter er af 14. april
og 19. september 1977. Formålet er
handel, industri og håndværk,
samt anden i forbindelse dermed
beslægtet virksomhed. Indskuds-
kapitalen er 30.000 kr. fuldt indbe-
talt, fordelt i anparter på 500 kr.
eller multipla heraf. Hvert an-
partsbeløb på 500 kr. giver 1 stem-
me. Bekendtgørelse til anpartsha-
verne sker ved brev. Stifter er:
Købmand Knud Gert Lauridsen,
Christianshåb, Grønland. Direkti-
on: Nævnte Knud Gert Lauridsen.
Selskabet tegnes af en direktør
alene. Selskabets revisor: „Central-
anstalten for Revision14, Østergade
9, Ringkøbing. Selskabets regn-
skabsår: 1. maj til 30. april. Første
regnskabsperiode dog 14. april 1977
til 30. april 1978.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 17. oktober 1977
tigssanik agssartuinermut naler-
Kusagkanik avKusiortoKångilaK.
inuit kisimik angatdlåneKaramik
angalaneK akitsoKaoK. niorKutig-
ssat angalalerpata inuit ilaussu-
ngordlutik akikinerulerumårpoK.
angatdlatit nunaKarfingnik nior-
Kutigssautilingnik tamanik tikit-
sisinaussut agssartuissugssat pi-
ssariaKåsavavut.
nunaKarfit sugaluit tamarmik
atanigssamingnut tungavigssaKa-
'lisåput, nunavta sivneranut tu-
niutagssaKarunik! sorunalime
kigdleKångitsumik nunaKarféra-
lersorneK ajornåsaoK.
ingmikortut pingajuat nunavti-
ne atortugssiagssanik nunane av-
dlamiunut atortitsineK tamarmiu-
ssup ilåtut issigissagssauvoK. Ka-
noK itumik årKigssuneKarKuvar-
put sujugdlernut mardlungnut
aseruinane iluaKutauvdlunile
ingerdlasinåusagpat. aperKutit
angnertOKissut sujumut tikuartut
isumaKarfiginiagagssavut tåingi-
nariaKagkåka.
ila inuiagtut nunavtinik Kar-
marniarnigssame imagssaKar-
dluaKaugut, ulåputigssaKaKaugut.
piginåussutsinik atuiumassunut
såriarfigssaKardluaKaoK.
tamåssa suniartugununamut a-
kissutigssat ilait uvagut ilusiler-
tariaxagkavut, Københavnime
agdlagfingnut ilusilersortinagit.
taimaingmat erKarsautigisigo
tamatumane suniarnersugut. inui-
aKatigit imagssait atautsimut er-
Karsautigisigit, ingmikortut ta-
marmik ataKatigisåput ugtuivfig-
ssat OKauseKatigit mardluk tu-
ngaviussut ugtuivfigalugit. tauva
sujunigssarput nalunångineruv-
dlune erssilisaoK, inungnut atau-
siåkånut nalunånginerulisaoK, pi-
ssortat inuitdlo nunavtinik ilusi-
lersueKataussut aggersitatdlo nu-
navtine sulissut najorKutagssaKa-
lisåput.
imaKame tamatumuna pikori-
ssuseK Kamånga anitdlag^igssar-
sisaoK, naujartulerdlune atarKi-
nautingordlune. sordlo Augo
Lynge agdlagtoK:
„kalåtdlit ingerdlasimangmata
pitsunermit pigigsårnermut, nar-
rugissaunermit atarKissaunermut,
ingminut sutinginermit ingminut
tatiginermut nangminérsinauler-
nermutdlo“.
H. C. Petersen
una tåssa Atuagagdliutine ukiut 50 sivnerdlugit årKigssuissQsima-
ssup Lars Møllerip (ArKalOp) sulivfingmine igsiavigisimasså, Ki-
ssugtai tåssaussut NOp kangerdluata patdlé. ArKaluk 1926-me
toKungmat igsiavia naKiterissup Fr. Høeghip kingornusimavå ator-
Simavdlugulo nangminerissaminik naKiterivingmine Angmagssi-
vingme Narssamilo ingerdlåsimassamine. ArKalQp igsiavia NQng-
me kommunalbestyrelsimut ilaussortap Niels Holmip måna pigå.
Billedet viser et taburet, som har tilhørt Atuagagdliutits redaktør
mere end 50 år, Lars Møller. Benene er el-stammer fra Nuuk-
fjorden. Da han døde i 1926 arvede daværende bogtrykker Fr.
Høegh taburetten og brugte den i sit private trykkeri i Sletten
og NarssaK. Taburetten tilhører nu kommunalbestyrelsesmedlem
Niels Holm, Nuuk.
MUSI-CASSETTER
Forhandlere søges til Europas største udvalg- af Musi-Casetter
i alle prisklasser. Levering omgående fra lager i København.
Skriv og forlang kataloger og prislister tilsendt.
FRODE HERLØV & CO
Industrihuset . Borgergade 14 . 1300 København K
hjælpeaggregater
Marinediesel A/S er importør af hjælpe-
motorer fra Lister Marine Ltd., som har
årelang erfaring i udvikling og produktion
af motorer. Det garanterer et kvalitets-
produkt og en omfattende service.
Hjælpeaggregater leveres med såvel
luft- som vandkølede dieselmotorer.
De kan leveres sammenbyggede med
jævnstrømsdynamoer - vekselstrøms-
generatorer - ballastpumper etc. etc.
Forlang yderligere oplysninger.
Et Hawker Siddeley produkt
4
Pedershaab Maskinfabrik A/S
9700 Brønderslev
Tlf. (08) 8202 55
Telex 69697
Frederikssundsvej 123
2700 Brønshøj
Tlf. (01) 608111
Telex 27065
15