Atuagagdliutit - 17.11.1977, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdiagait . læserne skriver . atuartar
Enighed ville styrke!
I AG nr. 40 giver Jørgen Fleischer
udtryk for, at det er for dårligt,
at landsrådsdebatterne i eet og
alt skal være dobbeltsprogede.
Han mener, at debatten p. g. a.
tolkning aldrig kan blive helhjer-
tet og derfor mister sin slagkraft.
Umiddelbart må man vel giv
J. F. ret, men ved nærmere om-
tanke vil jeg mene, at det er godt,
at debatterne for nogle emners
vedkommende har mistet sin
slagkraft og derfor ikke er slet
så helhjertede.
Efterhånden ser vi flere og flere
eksempler på debatter, der må
siges at have særdeles megen
slagkraft og være yderst helhjer-
tede, endda selv om de er dob-
beltsprogede. Tænk blot på en af
de seneste mellem Otto Steen-
holdt og Lars Emil Johansen om
kritik af pressen. Jeg krummer
tæer af skam ved tanken om de
to herrers opførsel. Det var, som
at høre en flok sultne hunde ind
imellem hvilke, der blev tømt en
lokumsspand.
Det er skammeligt at erfare, at
der i den i Grønland boende be-
folkning efterhånden opstår
skæbnesvangre skel umiddelbart
før hjemmestyret. Danskerne kan
udvandre og gør det efterhånden
også i stadig stigende tal — skidt
med det, havde jeg nær sagt —
på lang sigt er det vel også det
bedste. Men i den hjemmehøren-
de befolkning er der efterhånden
ved at opstå så store kløfter, at
et hjemmestyre let risikerer at
være dødfødt, hvis man ikke sna-
rest finder hinanden.
Det er godt for debatten — og
de deraf følgende resultater —
med forskellige meninger. Men
der skulle gerne være enighed
om resultaterne. Med andre ord:
Der skal ikke tages flertalsbe-
slutninger, men „enighedsbeslut-
ninger" så vidt det er muligt. De-
batten skulle gerne være centre-
rende og ikke decentrerende. Et
folk der er i splid med sig selv,
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
Ved bogtrykkerierne i Godthåb og Godhavn
blev der i årene 1922—23 i henhold til
landsrådenes beslutning udgivet 2 bøger om
grønlandske fangstforhold i det daværende
Syd- og Nordgrønland. Skrifterne fandtes
kun på grønlandsk, indtil Den Kongelige
Grønlandske Handel i 1964 tog det pris-
værdige initiativ til udgivelse af en sten-
cileret udgave i et begrænset antal eksem-
plarer, oversat af afdøde kolonibestyrer
Aage Bistrup, med titlen „Lærebog i fangst
for Syd- og Nordgrønland".
Bogen er skrevet i fortællende form af
over 40 grønlandske fangere. Netop den
visuelt fortællende form gør bogen meget
spændende og levende. Bogen henvender
sig ikke blot til jægere og fiskere i Skandi-
navien, men til alle elskere af Grønland.
Værket er samtidig en uhyre sjældenhed, da
man næsten aldrig finder et fangstfolk, der
selv har beskrevet deres fangstmetoder.
Af 36 kapitler kan nævnes: Hvidfiskefangst
fra kajak, Bjørnejagt, Laksefangst, Ræve-
fangst, Torskefangst, Edderfuglefangst,
Rensdyrjagt, Sælfangst, Om fangstredska-
ber, Om kajakroning.
Bogen er på 200 sider og indbunden i
snolin.
Illustreret af JENS ROSING.
Det er lykkedes forlaget at erhverve
restoplaget (217 eks.) af originaludga-
ven „Lærebog i fangst for Nordgrøn-
land".
De første 217 som bestiller „Grønland-
ske fangere fortæller" får den grøn-
landske originaludgave af „Lærebog
i fangst for Nordgrønland" fra 1923
medsendt gratis.
Grønlandske fangere fortæller
har været udsolgt i de senere år.
Nyt oplag kommer 1. december.
Bestil nu, vi fremsender bogen
luftpost med opkrævning + 10
kr. i forsendelsesomkostninger.
Nordiske Landes Bogforlag
r-""—-——------------------
Undertegnede bestiller herved
Grønlandske fangere fortæller
kr. 125,00 u/moms + 10 kr. i luft-
postforsendelse.
Navn .................
I Adresse ...............
By....................
NORDISKE LANDES
BOGFORLAG
c/o Postboks 342
3900 Godthåb
___________________J
kan ikke overleve, specielt ikke
så lille et folk som det grønland-
ske. Herom taler historien sit ty-
delige sprog, ikke blot i Grøn-
land, men overalt i verden.
I hårdnakkede politikere, I er
nødt til at samarbejde. I har me-
get godt at lære af hinanden.
Jeres aggressive udtryksmåde bør
I dæmpe. Den har afsmittende
virkning på befolkningen og ska-
ber konfrontationer.
I øjeblikket har vi 3 politiske
grupper i Grønland. Een gruppe
knytter hånden, een åbner den,
og en gruppe synes på det sene-
ste alligevel mest at have lyst til
at knytte den. Gid i 3 grupper
ville tage hinanden i héenderne
og være enige om, at det ikke
er konfrontationer, der er brug
for i dagens Grønland, men der-
imod enighed — det giver nem-
lig styrke!
Venligst
Jørn O. H. Bork
Agto.
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Ki'nutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarnuvdlu-
git. ilångutagssiat onautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissonarfiup
nailisartarianartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pfssutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Åbent brev til
AG's redaktør
Kære AG’s redaktør.
I din leder i AG nr. 38 skrev
du om den trykte presse. I be-
gyndelsen af lederen skrev du, at
den trykte presse er uafhængig.
Dér tager du meget fejl. Jeg tror,
man må sige til dig, at du i ste-
det burde have sagt: Vor eneste
avis AG kører redaktionsmæssigt
under meget stort pres.
Så vidt jeg har fundet ud af,
bliver der smidt en masse ind-
læg — især kritiske væk. Det vil
være en dårlig undskyldning at
svare, at man ikke kan gøre an-
det, da AG er statsdrevet, og at
man må passe på, at læserne bli-
ver beskyttet mod fornærmende
indlæg.
Man finder på mange argumen-
ter, når man vil redde sig selv,
ligesom AG’s redaktør gør det.
Indholdet af hans leder gør
ikke fremtiden lysere, hvis AG
skal køre videre.
Jeg skal i det følgende gøre det
klart, hvorvidt AG egentlig kører
under pres:
Jeg må spørge redaktøren:
Hvorfor smider man læserbreve
væk?
Jeg læste f. eks. for nylig et
indlæg „Hold op med de drenge-
streger", adresseret til Siumut-
tilhængere. Da jeg læste disse to
breve, blev jeg klar over, at det
var ganske overflødigt at medtage
dem i AG. Jeg er helt sikker på,
at AG ikke ville have bragt an-
grebet på Siumut-tilhængerne,
hvis ikke brevskriveren havde
arbejdet længe i AG.
Desværre var der mange læse-
re, der undlod at reagere.
Derfor har den ærede redaktør
af AG misbrugt sit ansvar. Hvor-
for skrev han i lederen, som han
gjorde? At aviserne ikke bliver
overvåget og ikke er under pres.
Det er ikke korrekt at skrive
sådan, da AG kører under stort
pres.
Venlig hilsen
Karl Abrahamsen
Bentesvej 11
Brabrand.
Jeg skal her gentage, hvad jeg
tidligere har skrevet: Vi bringer
ikke injurierende indlæg i AG.
Lad Karl Abrahamsen betragte
det som ansvarsmisbrug fra AG-
redaktørens side. Presseloven
gælder ganske vist ikke heroppe,
men lidt pressse-etik skader ikke.
Karl Abrahamsen omtaler i sit
indlæg et læserbrev i AG nr. 17
af faktor Stephen Petersen, Syd-
grønlands Bogtrykkeri. Han skrev
bl. a.: Lars Emil, du er stadig
ung. Hold op med skælde de æl-
dre ud. I skal ikke tro, at jeres
unge, dårlige parti har de kloge-
ste politikere.
Det kan næppe opfattes som
injurie.
Men efter fremkomsten af de
to politiske retninger har AG
modtaget en række ærekrænken-
de udgydelser, som ved navns
nævnelse opfordrer den og den
grønlandske politiker til at træk-
ke sig -tilbage, fordi vedkommen-
de må skamme sig over sine me-
ningsløse udtalelser. Uden at
nævne konkrete eksempler skal
jeg lade Karl Abrahamsen vide,
at vi ikke optager den slags, uan-
set hvem der har skrevet dem.
Vort gamle blad skal ikke brin-
ges ned på smædebrevsstadiet,
men det skal fortsat være et
forum for forrygende politiske di-
skussioner.
Med venlig hilsen
Jørgen Fleischer.
angalatitseKatigigfigput
Grønlands Rejsebureau
INUK#
billetit pisiarisinauvatit:
Billetbestilling:
Telefon: (01 92) ØB 83 83 -refSBY i f
Telegram: „inukrejser"
Pr. brev:
Slagelsegade 1 . 2100 Kbh. 0
26