Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.11.1977, Blaðsíða 29

Atuagagdliutit - 17.11.1977, Blaðsíða 29
Nyt sammenbrud i Greenex-konflikt Direktør Erik Sprunk-Jansen retter alvorlige angreb mod GAS Forhandlingerne mellem Greenex A/S og Grønlands Arbejdersam- menslutning om fornyelse af overenskomsten for de grønland- ske arbejde i Marmorilik brød Påhængsmotorer undersøges Det skal nu undersøges, hvorfor så mange påhængsmotorer går i stykker i Grønland. Det vedtog landsrådet på et for- slag fra Konrad Steenholdt. Lan- dsrådssekretariatet skal finde ud af, hvem der skal foretage un- dersøgelsen, men landsrådet ønsker gerne erhvervsuddannelsens bran- cheskoler inddraget. Der var bred enighed om i rådet, at der går for mange påhængs- motorer i stykker. Der blev bl.a. nævnt, at man skal skifte tændrør tre gange under en en-dags tur. Der var også enighed om et onske om bedre samt grønlandsksprogede brugsvejledninger til påhængs- motorerne. Nogle ønskede kurser i brug af og småreparationer- af motorerne. Hendrik Nielsen kom med et suk fra yderdistrikterne vedrørende reservedele til motorer. — Vi køber påhængsmotorerne gennem KGH, men KGH har ingen reservedele. De skal rekvireres fra den nærmeste by, og det kan tage lang tid. især hvis de ikke findes i byen, men skal rek- vireres fra andre byer eller fra Dan- mark. Lars Chemnitz sagde hertil, at man måske skulle overveje at bruge ganske få mærker at motorer, således at KGH kunne føre reser- vedele, idet han pegede på, at jo flere mærker der er, jo færre reservedele kan butikkerne have for hvert mærke. atter sammen i sidste uge. Green- ex A/S kræver „fredspligt" i overenskomstperioden. Det vil i praksis sige, at GAS skal fraskri- ve sig retten til f. eks. sympati- strejker i Marmorilik, hvis der er konflikter andre steder i Grøn- land. Men det vil fortsat være muligt at varsle og gennemføre strejker i forbindelse med over- enskomstfornyelser. Efter forhandlingssammen- bruddet rejste forbundsformand OdåK Olsen fra København til Nuuk for at drøfte sagen med hovedbestyrelsen for GAS. Før der forelå et resultat fra hovedbestyrelsesmødet, indkaldte direktør Erik Sprunk-Jansen, Greenex A/S til pressemøde i København, hvor han redegjorde for sagsforløbet set fra/firmaets side. I denne forbindelse rettede han flere alvorlige anklager mod GAS. AFSTEMNINGEN IMOD STREJKEN — Jeg tror, at GAS ville have den strejke. Man ville have bal- lade. Det blev en slem streg i regningen, da Greenex meddelte, at vi gennemførte ligelønnen. Ikke som et led i forhandlingerne, men udelukkende, fordi lands- rådsformanden greb ind. — Vi ved, at de grønlandske arbejderes flertal i Marmorilik var mod strejken. Det viste en skriftlig afstemning. Men arbej- derne blev alligevel beordret til at fortsætte af GAS. „SPILLEREGLER" Om Greenex’ krav i forbindelse med forhandlingerne oplyste Sprunk-Jansen, at firmaet lige fra starten ønskede „spilleregler" på arbejdsmarkedet i Grønland. Han OdåK Olsen parat til at møde Sprunk-Jansen — Jeg er glad for, at hr. Erik Sprunk-Jansen omsider er kom- met ud af busken og gerne vil be- vise, at han ikke er direktør for ingenting. Jeg havde i København adskillige forhandlingsmøder med nogle af Greenex’ medarbejdere, men aldrig fuldtalligt. I starten regnede vi med, at vi skulle for- handle med Greenex’ kompetente delegation, men forhandlerne vi- ste sig senere at være kontorchef i Dansk Arbejdsgiverforening Ravndahl Jensen som hovedfor- handler, og formanden for FAD- VIG — Foreningen af danske virksomheder i Grønland — Erik Sprunk-Jansen, personalechef hr. Henning Friis, og så dukkede bjergværkschef Arne Gottlieb og- så engang op under forhandlin- gerne. Til tider viste sig også for- manden for DA, Jens Thorsen, for at fremsætte sine velformule- rede udtalelser til fordel for at indføre danske arbejdsmarkeds- regler i Grønland uændret. Da jeg under forhandlingerne allerhøjst har set Sprunk-Jansen tre gange, har jeg ikke grund til at kritisere dette forhold, da jeg mente, de også skulle have lov til at udpege deres repræsentanter og rådgivere selv. Jeg fandt det derfor også logisk, at jeg også selv udpegede mine forhandlere og eventuelle rådgivere. Jeg synes dog, at Sprunk-Jansens barnag- tige opførsel, efter at jeg er rejst fra København, er meget skæg, da han for sent har opdaget, at han bør involveres i tingene, men efter at jeg var rejst. Jeg vil gerne herved bekræfte, at jeg er fuldstændig parat til at møde Sprunk-Jansen, også per- sonligt, hvis det er det, han øn- sker, idet jeg mener, han skal op- træde som direktør for foretagen- det A/S Greenex, netop fordi vi forhandler omkring dette foreta- gende. Og så vil jeg da møde ham som formand for GAS og repræ- sentere arbejderne i minen i Mar- mcrilik. Men jeg har ikke noget imod, at formanden for eller kon- torchefen fra Dansk Arbejdsgiver- forening lytter til og et par jour- nalister skulle heller ikke betyde noget. Men jeg er skuffet, hvis Sprunk- Jansen mener, det er visse jour- nalister, der har forårsaget at man konfliktede i Marmorilik. Jeg tror egså, at hvis bare Sprunk-Jansen selv havde deltaget i forhandlin- gerne, var han blevet overbevist om, hvordan konflikten opstod, hvorfor den opstod og hvordan den forløb. OdaK Olsen, Formand for G.A.S. sagde, at Greenex hele tiden har været villig til at forhandle sær- lige regler for Grønland. Man krævede blot, at danske regler skulle anvendes, indtil man hav- de indført andre ordninger. „VI HAR LÆRT MEGET ..." Sprunk-Jansen sagde: — Vi har lært meget af denne konflikt: Vi lærte, at GAS ville strej- ke. Muligvis for at skabe grund- lag for at rekrutere nye medlem- mer. Vi lærte, at GAS kører sagerne fuldstændig hen over hovedet på deres grønlandske medlemmer. Vi lærte, at GAS nok vil have ligeløn, men ikke ligestilling med de øvrige arbejdere (m.h.t. fag- retslige regler). Vi noterede os, at GAS opford- rede medlemmerne til direkte ulovligheder — sådan opfatter Greenex det — ved at sætte en blokade igang. Jeg kan kun fortolke denne læ- re således, at GAS er blevet et let bytte for visse grupper i Dan- mark, der gerne vil indsmugle so- cialismen ad bagdøren, sluttede Sprunk-Jansen. „KOLONIALISMEN MED RØD KULØR" Sprunk-Jansen blev spurgt om, hvem han konkret tænkte på. — I Marmorilik dukkede plud- selig en journalist fra minavisen (SF) op og blev præsenteret som sekretær for GAS. På plakaterne, som blev fremstillet under kon- flikten, er der både hammer og segl. Jeg opfatter dette som ny- kolonialisme i Grønland med rød kulør. Sprunk-Jansen tilføjede: — Blev jeg i dag spurgt om det for- nuftige i at investere erhvervsliv i Grønland, så ville jeg være me- get varsom med at anbefale. Ja, i dette øjeblik ville jeg fraråde. Sprunk-Jansen nævnte, at det efter hans opfattelse kunne blive en alvorlig sag for hjemmestyret, hvis det ikke var muligt at få virksomheder til at investere i landet. NU KRÆVES KVALIFIKATIONER FØR ANSÆTTELSE — Får konflikten betydning for Greenex’ politik vedr. ansættelse af stadig flere grønlandske arbej- dere? Sprunk-Jansen: — Vi har ikke overvejet ændringer i den ret- ning. Personalechef Henning Friis: — Alle grønlændere ansættes nu på individuelle kontrakter, fordi vi ikke har overenskomst med GAS. Med indførelsen af ligelønnen sker endvidere den ændring, at vi kræver visse kvalifikationer for at antage grønlandsk arbejds- kraft, f. eks. minørkursus, arbej- de på entreprenørpladser eller lign. forudsætninger. En af grun- dene til, at grønlænderne tidli- gere fik lavere løn de to første år var jo netop, at vi tog folk ind helt uden forudsætninger og gennemførte en uddannelse i den første periode. Personalechefen oplyser iøv- rigt, at Greenex’ fortolkning af „fysisk blokade" f. eks. stands- ning af tovbanen som ulovlig vil betyde afskedigelse af arbejdere, der måtte deltage i en fremtidig blokade. — De får ikke deres kontrakt fornyet, og de er defini- tivt færdig med vores firma. -h. Udstilling af forslag til AGs juleforside Der kom ialt 40 forslag til konkurrencen om den bed- ste farveillustration til AG’s juleforside. Vinderen blev kunstneren Laurits Jessen. I samarbejde med Det grønland- ske Forlag udskrev AG i efter- året konkurrence om den bedste farveillustration, der skal pryde forsiden på julenummeret i år. Den blev en succes. 20 kunstnere fra Grønland og Danmark sendte i alt 40 akvareller og farvekridt- tegninger. Vinderen af den ud- satte præmie på 3000 kr. blev kunstneren Laurits Jessen. Moti- vet var glæden over lysets gen- komst, når tre stjerner „ågssutit" viste sig over fjeldene ved vinter- solhverv. Det var anledningen til lysets fest i det gamle Grønland. Men der kom mange smukke forslag. Bedømmelsesudvalget til- lod sig derfor at udstillet et ud- snit af tegningerne på det ny landsbibliotek i Nuuk. Her ses nogle af forslagene, som vil blive returneret til indsenderne efter udstillingen. julemærke - agsut iluagtitdluartoK julemærke 1977 1 million kr-nik isertitsisagunartoK. — kalåtdlit julemærkiat tuping- nåinartumik alutorineKarpoK. u- kiut sisamat matuma sujornagut nangåssorujugssuarmik kalåtdlit julemærkiat sujugdlex pilersine- KarpoK. ukioK måna julemærke ark-inut 100.000-ngordlugo sarxu- merKåmerpoK, tuninexarune 1 mill. kr. isertisavdlugit, atorne- xartugssat sujunertanut kalåtdlit Danmarkimltut Kalåtdlit-nunåni- tutdlo iluanutigssanut. ukiut tåuko sisamat ingerdla- fru Dorthe Hertling — Den grøn- landske julemærkekomiteme suju- ligtaissoK. åjuna Knud Hertling åssiliseKatigisimagå. Fru Dorthe Hertling — formand for Den grønlandske julemærke- komite. Her fotograferet sammen med Knud Hertling. neråne julemærkip sarKumerKår- neranut atassumik katerisimår- tarnerit amerdligalugtuinartunit najuvfigineKartalerput Grønlæn- dernes Husime Københavnimltu- me, kalåtdlit Kanigtumit ungasig- sumitdlo aggiavdlutik nal. ak. ar- dlaxångitsune katerisimavfigi- ssardlugo. åma ukiox måna taima pissoKarpok. — julemærkigssamut sujuner- sutit 62-iusimåput, umerniarner- dlo ajornakusorsimavoK, taima oKarpoK Det grønlandske jule- mærkekomitéme sujuligtaissoK, fru Dorthe Hertling. — komité- mut nuånersorujugssuvoK, tor- KarneKarsimangmat inusugtoK, kalålen erKumitsuliortoK 25-nik ukiulik Frederik Kristensen, Nungme Grafisk Værkstedime ili- niarsimassoK. Dorthe Hertlingip oxautigå u- kioK måna julemærkip åssiliartå påsiuminardlune erssendgsussoK isumalerujugssuaK. — erxumit- suliortuata oxalugtupånga, åssi- liartaliussinerminut tungavigisi- magine eskimut xangale oxalug- tuatoKautåt åname ingminut oxa- lugtuarisimasså. oxalugtuatorKa- me oxalugtuarineKarpoK tulugax, silarssuarmut xaumanermik pa- jugtoK, „inuitdlo nuånatilerput". -h. sulissartut kåtuvfiåne ilaussortauvit? tauva erKaimajuk AG tamatigut pisiarissåsagavko, G.A.S. AG-me nangmineK aviseKarpoK 29

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.