Atuagagdliutit - 17.11.1977, Qupperneq 29
Nyt sammenbrud
i Greenex-konflikt
Direktør Erik Sprunk-Jansen retter alvorlige angreb
mod GAS
Forhandlingerne mellem Greenex
A/S og Grønlands Arbejdersam-
menslutning om fornyelse af
overenskomsten for de grønland-
ske arbejde i Marmorilik brød
Påhængsmotorer
undersøges
Det skal nu undersøges, hvorfor så
mange påhængsmotorer går i
stykker i Grønland.
Det vedtog landsrådet på et for-
slag fra Konrad Steenholdt. Lan-
dsrådssekretariatet skal finde ud af,
hvem der skal foretage un-
dersøgelsen, men landsrådet ønsker
gerne erhvervsuddannelsens bran-
cheskoler inddraget.
Der var bred enighed om i rådet,
at der går for mange påhængs-
motorer i stykker. Der blev bl.a.
nævnt, at man skal skifte tændrør
tre gange under en en-dags tur.
Der var også enighed om et onske
om bedre samt grønlandsksprogede
brugsvejledninger til påhængs-
motorerne. Nogle ønskede kurser i
brug af og småreparationer- af
motorerne.
Hendrik Nielsen kom med et suk
fra yderdistrikterne vedrørende
reservedele til motorer. — Vi køber
påhængsmotorerne gennem KGH,
men KGH har ingen reservedele. De
skal rekvireres fra den nærmeste by,
og det kan tage lang tid. især hvis de
ikke findes i byen, men skal rek-
vireres fra andre byer eller fra Dan-
mark.
Lars Chemnitz sagde hertil, at
man måske skulle overveje at bruge
ganske få mærker at motorer,
således at KGH kunne føre reser-
vedele, idet han pegede på, at jo flere
mærker der er, jo færre reservedele
kan butikkerne have for hvert
mærke.
atter sammen i sidste uge. Green-
ex A/S kræver „fredspligt" i
overenskomstperioden. Det vil i
praksis sige, at GAS skal fraskri-
ve sig retten til f. eks. sympati-
strejker i Marmorilik, hvis der
er konflikter andre steder i Grøn-
land. Men det vil fortsat være
muligt at varsle og gennemføre
strejker i forbindelse med over-
enskomstfornyelser.
Efter forhandlingssammen-
bruddet rejste forbundsformand
OdåK Olsen fra København til
Nuuk for at drøfte sagen med
hovedbestyrelsen for GAS.
Før der forelå et resultat fra
hovedbestyrelsesmødet, indkaldte
direktør Erik Sprunk-Jansen,
Greenex A/S til pressemøde i
København, hvor han redegjorde
for sagsforløbet set fra/firmaets
side. I denne forbindelse rettede
han flere alvorlige anklager mod
GAS.
AFSTEMNINGEN IMOD
STREJKEN
— Jeg tror, at GAS ville have
den strejke. Man ville have bal-
lade. Det blev en slem streg i
regningen, da Greenex meddelte,
at vi gennemførte ligelønnen.
Ikke som et led i forhandlingerne,
men udelukkende, fordi lands-
rådsformanden greb ind.
— Vi ved, at de grønlandske
arbejderes flertal i Marmorilik
var mod strejken. Det viste en
skriftlig afstemning. Men arbej-
derne blev alligevel beordret til
at fortsætte af GAS.
„SPILLEREGLER"
Om Greenex’ krav i forbindelse
med forhandlingerne oplyste
Sprunk-Jansen, at firmaet lige fra
starten ønskede „spilleregler" på
arbejdsmarkedet i Grønland. Han
OdåK Olsen parat til
at møde Sprunk-Jansen
— Jeg er glad for, at hr. Erik
Sprunk-Jansen omsider er kom-
met ud af busken og gerne vil be-
vise, at han ikke er direktør for
ingenting. Jeg havde i København
adskillige forhandlingsmøder med
nogle af Greenex’ medarbejdere,
men aldrig fuldtalligt. I starten
regnede vi med, at vi skulle for-
handle med Greenex’ kompetente
delegation, men forhandlerne vi-
ste sig senere at være kontorchef
i Dansk Arbejdsgiverforening
Ravndahl Jensen som hovedfor-
handler, og formanden for FAD-
VIG — Foreningen af danske
virksomheder i Grønland — Erik
Sprunk-Jansen, personalechef hr.
Henning Friis, og så dukkede
bjergværkschef Arne Gottlieb og-
så engang op under forhandlin-
gerne. Til tider viste sig også for-
manden for DA, Jens Thorsen,
for at fremsætte sine velformule-
rede udtalelser til fordel for at
indføre danske arbejdsmarkeds-
regler i Grønland uændret.
Da jeg under forhandlingerne
allerhøjst har set Sprunk-Jansen
tre gange, har jeg ikke grund til
at kritisere dette forhold, da jeg
mente, de også skulle have lov til
at udpege deres repræsentanter
og rådgivere selv. Jeg fandt det
derfor også logisk, at jeg også selv
udpegede mine forhandlere og
eventuelle rådgivere. Jeg synes
dog, at Sprunk-Jansens barnag-
tige opførsel, efter at jeg er rejst
fra København, er meget skæg,
da han for sent har opdaget, at
han bør involveres i tingene, men
efter at jeg var rejst.
Jeg vil gerne herved bekræfte,
at jeg er fuldstændig parat til at
møde Sprunk-Jansen, også per-
sonligt, hvis det er det, han øn-
sker, idet jeg mener, han skal op-
træde som direktør for foretagen-
det A/S Greenex, netop fordi vi
forhandler omkring dette foreta-
gende. Og så vil jeg da møde ham
som formand for GAS og repræ-
sentere arbejderne i minen i Mar-
mcrilik. Men jeg har ikke noget
imod, at formanden for eller kon-
torchefen fra Dansk Arbejdsgiver-
forening lytter til og et par jour-
nalister skulle heller ikke betyde
noget.
Men jeg er skuffet, hvis Sprunk-
Jansen mener, det er visse jour-
nalister, der har forårsaget at man
konfliktede i Marmorilik. Jeg tror
egså, at hvis bare Sprunk-Jansen
selv havde deltaget i forhandlin-
gerne, var han blevet overbevist
om, hvordan konflikten opstod,
hvorfor den opstod og hvordan
den forløb.
OdaK Olsen,
Formand for G.A.S.
sagde, at Greenex hele tiden har
været villig til at forhandle sær-
lige regler for Grønland. Man
krævede blot, at danske regler
skulle anvendes, indtil man hav-
de indført andre ordninger.
„VI HAR LÆRT MEGET ..."
Sprunk-Jansen sagde: — Vi har
lært meget af denne konflikt:
Vi lærte, at GAS ville strej-
ke. Muligvis for at skabe grund-
lag for at rekrutere nye medlem-
mer.
Vi lærte, at GAS kører sagerne
fuldstændig hen over hovedet på
deres grønlandske medlemmer.
Vi lærte, at GAS nok vil have
ligeløn, men ikke ligestilling med
de øvrige arbejdere (m.h.t. fag-
retslige regler).
Vi noterede os, at GAS opford-
rede medlemmerne til direkte
ulovligheder — sådan opfatter
Greenex det — ved at sætte en
blokade igang.
Jeg kan kun fortolke denne læ-
re således, at GAS er blevet et
let bytte for visse grupper i Dan-
mark, der gerne vil indsmugle so-
cialismen ad bagdøren, sluttede
Sprunk-Jansen.
„KOLONIALISMEN MED
RØD KULØR"
Sprunk-Jansen blev spurgt om,
hvem han konkret tænkte på.
— I Marmorilik dukkede plud-
selig en journalist fra minavisen
(SF) op og blev præsenteret som
sekretær for GAS. På plakaterne,
som blev fremstillet under kon-
flikten, er der både hammer og
segl. Jeg opfatter dette som ny-
kolonialisme i Grønland med rød
kulør.
Sprunk-Jansen tilføjede: —
Blev jeg i dag spurgt om det for-
nuftige i at investere erhvervsliv
i Grønland, så ville jeg være me-
get varsom med at anbefale. Ja,
i dette øjeblik ville jeg fraråde.
Sprunk-Jansen nævnte, at det
efter hans opfattelse kunne blive
en alvorlig sag for hjemmestyret,
hvis det ikke var muligt at få
virksomheder til at investere i
landet.
NU KRÆVES KVALIFIKATIONER
FØR ANSÆTTELSE
— Får konflikten betydning for
Greenex’ politik vedr. ansættelse
af stadig flere grønlandske arbej-
dere?
Sprunk-Jansen: — Vi har ikke
overvejet ændringer i den ret-
ning.
Personalechef Henning Friis: —
Alle grønlændere ansættes nu på
individuelle kontrakter, fordi vi
ikke har overenskomst med GAS.
Med indførelsen af ligelønnen
sker endvidere den ændring, at vi
kræver visse kvalifikationer for
at antage grønlandsk arbejds-
kraft, f. eks. minørkursus, arbej-
de på entreprenørpladser eller
lign. forudsætninger. En af grun-
dene til, at grønlænderne tidli-
gere fik lavere løn de to første
år var jo netop, at vi tog folk
ind helt uden forudsætninger og
gennemførte en uddannelse i den
første periode.
Personalechefen oplyser iøv-
rigt, at Greenex’ fortolkning af
„fysisk blokade" f. eks. stands-
ning af tovbanen som ulovlig vil
betyde afskedigelse af arbejdere,
der måtte deltage i en fremtidig
blokade. — De får ikke deres
kontrakt fornyet, og de er defini-
tivt færdig med vores firma.
-h.
Udstilling af
forslag til AGs
juleforside
Der kom ialt 40 forslag til konkurrencen om den bed-
ste farveillustration til AG’s juleforside. Vinderen
blev kunstneren Laurits Jessen.
I samarbejde med Det grønland-
ske Forlag udskrev AG i efter-
året konkurrence om den bedste
farveillustration, der skal pryde
forsiden på julenummeret i år.
Den blev en succes. 20 kunstnere
fra Grønland og Danmark sendte
i alt 40 akvareller og farvekridt-
tegninger. Vinderen af den ud-
satte præmie på 3000 kr. blev
kunstneren Laurits Jessen. Moti-
vet var glæden over lysets gen-
komst, når tre stjerner „ågssutit"
viste sig over fjeldene ved vinter-
solhverv. Det var anledningen til
lysets fest i det gamle Grønland.
Men der kom mange smukke
forslag. Bedømmelsesudvalget til-
lod sig derfor at udstillet et ud-
snit af tegningerne på det ny
landsbibliotek i Nuuk. Her ses
nogle af forslagene, som vil blive
returneret til indsenderne efter
udstillingen.
julemærke - agsut
iluagtitdluartoK
julemærke 1977 1 million kr-nik isertitsisagunartoK.
— kalåtdlit julemærkiat tuping-
nåinartumik alutorineKarpoK. u-
kiut sisamat matuma sujornagut
nangåssorujugssuarmik kalåtdlit
julemærkiat sujugdlex pilersine-
KarpoK. ukioK måna julemærke
ark-inut 100.000-ngordlugo sarxu-
merKåmerpoK, tuninexarune 1
mill. kr. isertisavdlugit, atorne-
xartugssat sujunertanut kalåtdlit
Danmarkimltut Kalåtdlit-nunåni-
tutdlo iluanutigssanut.
ukiut tåuko sisamat ingerdla-
fru Dorthe Hertling — Den grøn-
landske julemærkekomiteme suju-
ligtaissoK. åjuna Knud Hertling
åssiliseKatigisimagå.
Fru Dorthe Hertling — formand
for Den grønlandske julemærke-
komite. Her fotograferet sammen
med Knud Hertling.
neråne julemærkip sarKumerKår-
neranut atassumik katerisimår-
tarnerit amerdligalugtuinartunit
najuvfigineKartalerput Grønlæn-
dernes Husime Københavnimltu-
me, kalåtdlit Kanigtumit ungasig-
sumitdlo aggiavdlutik nal. ak. ar-
dlaxångitsune katerisimavfigi-
ssardlugo. åma ukiox måna taima
pissoKarpok.
— julemærkigssamut sujuner-
sutit 62-iusimåput, umerniarner-
dlo ajornakusorsimavoK, taima
oKarpoK Det grønlandske jule-
mærkekomitéme sujuligtaissoK,
fru Dorthe Hertling. — komité-
mut nuånersorujugssuvoK, tor-
KarneKarsimangmat inusugtoK,
kalålen erKumitsuliortoK 25-nik
ukiulik Frederik Kristensen,
Nungme Grafisk Værkstedime ili-
niarsimassoK.
Dorthe Hertlingip oxautigå u-
kioK måna julemærkip åssiliartå
påsiuminardlune erssendgsussoK
isumalerujugssuaK. — erxumit-
suliortuata oxalugtupånga, åssi-
liartaliussinerminut tungavigisi-
magine eskimut xangale oxalug-
tuatoKautåt åname ingminut oxa-
lugtuarisimasså. oxalugtuatorKa-
me oxalugtuarineKarpoK tulugax,
silarssuarmut xaumanermik pa-
jugtoK, „inuitdlo nuånatilerput".
-h.
sulissartut
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva erKaimajuk AG
tamatigut
pisiarissåsagavko,
G.A.S. AG-me nangmineK
aviseKarpoK
29