Atuagagdliutit - 24.11.1977, Blaðsíða 12

Erhvervspra kti kant
på AG vil hellere
være politibetjent
Men det kan der ikke blive tale om, før man har gode
erfaringer med kvindelige betjente i Danmark.
Kirsten Rosing ville hellere have
været i praktik som politibetjent
end som journalist. Det betyder
ikke, at hun har været ked af
tiden på AG, men hun ville altså
hellere have snuset til livet som
lovens håndhæver.
Og det prøvede hun på. Kirsten
fortæller til AG, at hendes in-
teresse for politiarbejde mest sig-
ter mod arbejdet med børn og
unge og med sociale forhold i øv-
rigt.
— Derfor søgte jeg om at kom-
me i erhvervspratik som politi-
betjent, men det kunne ikke lade
sig gøre, siger Kirsten. — Jeg
tror, det var fordi der var for få
interesserede.
Mens AG talte med Kirsten
ringede vi til politikommissær
Niels Jørgen Nielsen, Nuuk, for
at finde ud af, om Kirsten over-
hovedet kan blive uddannet som
politibetjent, når hun er færdig
imed skolen.
KAN IKKE UDDANNE PIGER
Politikommissær Niels Jørgen
Nielsen oplyste, at mulighederne
ikke er særligt gode i øjeblikket.
— I Danmark tog man for no-
gen tid siden 18 piger ind til ud-
dannelse i politiet, og meningen
er, at de skal uddannes helt på
lige fod med deres mandlige kol-
leger.
Hidtil har kvindelige betjente
være kede af, at det altid var spe-
cial-opgaver, de blev sat på —
altså særlige sager vedr. kvinder
eller børn eller specielle sociale
sager. — Det er slut nu, siger
kommissær Nielsen. — Pigerne
får uniform og pistol og skal på
patrulje og i det hele taget be-
skæftige sig med præcis det sam-
me som deres mandlige kolleger.
— Vi ved endnu ikke, hvordan
erfaringerne bliver med disse 18
piger, siger kommissæren. — Men
før de er færdiguddannet, og man
har fået lidt erfaringer med dem,
så vil der ikke blive ansat flere
Diger til uddannelse inden for.po-
litiet.
GODE ERFARINGER ISVERIGE
— Derfor tror jeg heller ikke, at
vi her i Grønland får lov til at
ansætte piger, før man har lidt
større erfaringer.
— Erfaringerne i de andre nor-
diske lande er ikke helt ens, fort-
sætter kommissæren. — I Sverige
er kvinder ansat i politiet på
fuldstændig lige fod med mænd,
og det har man absolut gode er-
faringer. Det blev oplyst på et
stort politimøde i Lillehammer i
Norge i sommer.
I Norge er man til gengæld
»aviséricanik«
atuarusung-
neruput
— avisérKat titartagkat Kavdlu-
nåtut atuåsavdlugit pisanganar-
nerutipavut.
Nungme atuagkanik atomiar-
tarfingme kalåliaråluit nåmagtug-
kavut taima oicarput.
kisiénime atuagkat kalåtdlisut
ajoramik? tamåna misigssorpar-
put, påsivdlugulo atuagkat må-
rarsiutit kalåtdlisut 80 migssåi-
nltut amerdlanerpårtait mérånta-
nut tungassussut ésisliartainanga-
jauvdlutigdlunit.
— tamåna-una pissutaugunar-
toK mérKat kalåtdlisunik atuar-
niarpatdlanginerånut, atuagkanik
atorniarfingme sulissut ilåt onar-
pcK, nangigdlunilo:
— atuagkat mérarsiutit amer-
dlanerssait mérårKanut tungassu-
put atausiåkånguitdle kisimik a-
ngajugdliunerussunut tungassuv-
dlutik. atuagkat kalåtdlisut ami-
gautigåvut, atuagkiornerdle ani-
ngaussanik naleKarpoK, ajoraluar-
tumigdlo uvdlumikut kalåtdlisu-
nik atuagkiortuneK inuniutigine-
KarslnåungilaK.
Kalåtdlit-nunåta bibliotekia
NungmltoK åipågo aprilip aut-
dlarKaulåta tungånut atortugssa-
mik mérKat sisamanit 14-inut u-
kiugdlit pilerssårusiusimavai. pi-
lerssårutigineKarpoK uvdlune au-
lajangersimassune mérKat atuv-
fåneKartåsassut kalåtdlisut Kav-
dlunåtutdlo. kisalo Kåumåmut a-
tausiartumik filmertineKartåså-
put, mingnerit angneritdlo tamar-
mik ingmikut.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfisdlo
r ■
imiaraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
en let
>
og behagelig
pilsner
morKutigssiarKik Carlsberg-imérsOK
et kvalitetsprodukt Ira Carlsberg
- I
4 nemme
poser
2
forskellige
slags
- pugssiarigsut
- åssigingitsut 12
ikke helt så begejstrede, men det
kan hænge sammen med, at de
kvindelige betjente dér ofte får
mere interessant administrativt
arbejde end mændene.
Men nu må vi se tiden an. Hvis
eksperimentet med de 18 kvinde-
lige betjente i Danmark falder
heldigt ud, så er det ikke umuligt,
at vi kan få en tilsvarende ord-
ning her i Grønland.
AG til kommissær Nielsen: —
Er der behov for kvindelige be-
tjente i Grønland?
— Der er måske nok situatio-
ner, hvor kvindelige betjente var
ønskelige. Det drejer sig nok sær-
ligt om behandling af civilretlige
sager, adoption f. eks., o.s.v.
— DET ER JEG KED AF!
AG til Kirsten: — Synes du, det
er noget pjat, at du ikke kan
blive politibetjent?
— Det kan jeg da ikke sige
noget om endnu. Dertil kender
jeg alt for lidt til faget. Jeg burde
nok være i praktik først for at
kunne vurdere det. Men jeg er
nu ked af det alligevel.
— Tror du, dit ønske om at bli-
ve betjent holder?
— Jeg har stået fast på ønsket
om at blive politibetjent i lang
tid — så det skal nok holde. Og
så kan jeg måske tage sagen op
Kirsten Rosing vil gerne være po
litibetjent. (Foto: LIL).
om nogle år, når det til den tid
måske er blevet muligt for piger
at søge ind i det erhverv.
— Og hvad med journalistik-
ken?
— Ja, den var jeg da lidt in-
teresseret i, da jeg kom her. Og
nu er den blevet større. Så hvis
jeg ikke kan blive politibetjent,
så er det ikke umuligt, at jeg vil
søge ind i jeres fag.
-den.
Ønsker klarhed
om lovlighed
af blokader
Der er ikke 5000 arbejdsløse i Grønland, som Otto
Steenholdt siger, men pr. september „kun“ 285. —
I dag er der nok tre gange så mange, siger man på
Arbejds- og Socialdirektoratet
Otto Steenholdt
Folketingsmedlem Otto Steenholdt
har stillet grønlandsminister Jør-
gen Peder Hansen spørgsmålet,
om „der er nogen uklarhed om
fysiske blokaders ulovlighed i
Grønland? Og — i bekræftende
fald — hvar overvejer ministeren
så at foretage? Ministeren besva-
rer spørgsmålet i folketinget i
denne uge.
Baggrunden for Otto Steen-
holdts spørgsmål er de grønland-
ske arbejderes fysiske blokade —
spærring af adgangen — til tov-
banen i Marmorilik under strej-
ken. Greenex A/S hævdede, at
denne aktion var ulovlig, men
juridiske eksperter pegede på, at
den grønlandske kriminallov ikke
omfatter en sådan situation, som
dermed ikke kan være ulovlig.
Otto Steenholdt begrunder yder-
ligere sit spørgsmål:
— Dét er for mig alarmerende,
at der findes 5000 arbejdsløse i
Grønland i år. Tallet er meget
højt i forhold til Grønlands knap
50.000 indbyggere. For de virk-
somheder eller personer, som har
planer om eller tænker på at
starte virsomhed i Grønland — og
det gælder både grønlændere og
danskere — kan det ikke være
betryggende at få at vide, at fy-
sisk blokade er lovlig i Grønland,
men ulovlig i Danmark.
— Jeg er bange for, at dette
kan hindre vore bestræbelser for
at opbygge flere virsomheder i
Grønland og dermed forøge be-
skæftigelsen, slutter Otto Steen-
holdt.
Der er ikke 5000 arbejdsløse i
Grønland, sådan som Otto Steen-
holdt siger ovenfor.
AG har henvendt sig til afde-
lingsleder John Andersen, Ar-
bejds- og Socialdirektoratet, for at
få tallene korrigeret. John Ander-
sen siger, at den seneste opgørelse
— den fra september — nævner
285 arbejdsløse i alt, 117 mænd og
168 kvinder.
— Otto Steenholdt må have ta-
get fejl af det og en oplysning om,
at der i 1985 vil være et sted mel-
lem 4500 og 7000 arbejdsløse —
forudsat at den nuværende er-
hvervsstruktur bibeholdes, altså
at der ikke skaffes flere arbejds-
pladser, end der er i øjeblikket.
John Andersen siger, at netop i
disse år melder 50’ernes og
60’ernes 9tore fødselstal sig på
arbejdsmaredet. — Indtil 1985
kommer ca. 17.000 unge ud på ar-
bejdsmarkedet, oplyser John An-
dersen til AG.
John Andersen tilføjer, at ar-
bejdsløsheden i dag er større end
ved opgørelsen fra september: —
Med de oplysninger, vi sidder inde
med i øjeblikket, tyder det på, at
arbejdsløsheden i dag er ca. tre
gange så stor som ved sidste op-
gørelse, slutter John Andersen.
12