Atuagagdliutit - 24.11.1977, Blaðsíða 21

Professor Robert Petersen, Eskimologisk Institut:
Nu skal de folkevalgte
ind i Inuit-samarbejdet
— De etablerede politikere og organisationer i
Grønland er ligesom skubbet i baggrunden, og den-
ne situation er ikke tilfredsstillende, siger Robert
Petersen.
Hvis inuit-samarbejdet i Grøn-
land, Alaska og Canada skal ud-
vikles, så det kommer til at spil-
le en rolle for de pågældende
samfunds udvikling, så skal de
anerkendte og repræsentative for-
samlinger i Grønland overtage
formidlingen af samarbejdet, si-
ger professor Robert Pedersen,
Eskimologisk Institut, til AG.
Robert Petersen har deltaget i
inuit-aktiviteterne lige fra star-
ten i 1973, da den første „Arctic
People Conference" holdtes på
Christiansborg i København. Ro-
bert Petersen har fungeret både
som rådgiver og forsker, og han
er i dag medlem af styringskomi-
teen for „Inuit Circumpolar Con-
ference", som er navnet på den
organisation, der nu forestår inu-
it-samarbejdet.
DE UNGE SKAL IKKE
BEBREJDES
— Situationen omkring inuit-ak-
tiviteterne er ikke tilfredsstillen-
de i Grønland, tilføjer Robert Pe-
dersen. — Den naturlige forkla-
ring på, at både grønlandske og
danske myndigheder er tilbage-
holdende over for arbejdet, ligger
nok i, at det i øjeblikket fortrins-
vis er unge, politisk aktive grøn-
lændere, som spiller den væsent-
ligste rolle i denne sammenhæng.
Det skal man jo på ingen måde
bebrejde de unge, men det har
ligesom skubbet de mere etable-
rede politikere og organisationer
i baggrunden.
— Der er imidlertid for mig in-
gen tvivl om, at det nu gælder
om at få engageret de repræsen-
tative folkelige organer i Grøn-
land, først og fremmest landsrå-
det, men også kommunernes
landsforening, som i øvrigt har
vist sig meget interesseret. Det
er afgørende for inuit-samarbej-
dets videre udvikling, at det ef-
terhånden bliver landsrådet, kom-
munernes landsforening og andre
lignende organer, som planlægger
og styrer den grønlandske del af
inuit-samvirket. Det må også væ-
re folk fra disse organer, som re-
præsenterer Grønland i Alaska og
Canada.
Robert Petersen tilføjer, at
man hverken i Canada eller Ala-
ska har tilsvarende problemer,
idet det her overvejende er de
folkevalgte politikere, der be-
skæftiger sig med inuit-samarbej-
det og deltager i konferencerne.
ESKIMOLOGISK INSTITUTS
ROLLE
Robert Petersen oplyser, at Eski-
mologisk Instituts rolle i inuit-
samarbejdet ikke er eller bør væ-
re af repræsentativ art. — Vi er
rådgivende og behjælpelige med
at skaffe materialer, dokumenta-
tion og ideer og medvirker i øv-
rigt i de kulturaktiviteter, der ud-
springer af samarbejdet.
Inuit Circumpolar Conference i
Barrow, Alaska — der godt kan
betragtes som et af resultaterne
af Arctic Peoples Conference —
beskæftigede sig konkret med
mulighederne for større samkvem
mellem inuit i polarområdet, både
etnisk, kulturelt, handelsmæssigt,
miljømæssigt. På alle områder er
der fælles problemer og fælles in-
teresser. Nu arbejder konferen-
cens styringskomité, som Robert
Petersen er medlem af, på >at ud-
forme forslag til samarbejdsfor-
mer.
SIBIRIEN
Inuit omfatter ca. 100.000 menne-
sker i Grønland, Canada og Ala-
ska. Sibiriske eskimoer har flere
gange været opfordret til at del-
tage, men hidtil uden resultat. —
Mulighederne for et samarbejde
er nok størst for inuit i Alaska,
som har fælles dialekt med sibi-
riske inuit, siger Robert Petersen.
Han tilføjer, at Sovjetunionen ik-
ke synes at være synderligt inter-
esseret i en kontakt.
ALASKA
Robert Petersen giver en kortfat-
tet oversigt over den lokalpoliti-
ske situation i de tre inuit-områ-
der:
For Alaskas vedkommende
kommer USAs forfatning inuit til
gode, fordi den er meget smidig
og tillader de forskellige regioner
forskellige former for udstrakt
selvstyre. Inuit i Alaska har sto-
re muligheder for selv at udar-
bejde deres politiske målsætning.
I øjeblikket er der to hovedfor-
mer for lokalstyre, nemlig „lands-
by-status" og den såkaldte „bor-
ough-status“ (lidt større bysam-
fund). North Slope Borrough er et
eksempel. Befolkningen her har
betydelig politisk selvstændighed,
og det hjælper til, at området har
gode indtægter fra olieselskaber-
ne. Områderne med „landsby-sta-
tus" finansieres som regel med
bloktilskud fra staten.
For hele Alaska anslås antallet
af inuit til ca. 25.000.
CANADA
I Canada manifesterer inuit sig
særligt gennem interesseorganisa-
tioner, kulturelle og etniske, og de
fungerer som talerør for befolk-
ningen. Inuit-samarbejdet fore-
stås af den mest slagkraftige af
organisationerne, fællesorganisa-
tionen Inuit Tapirisat of Canada,
som repræsenterer omkring 19.000
inuit i Canada. Området, de be-
bor, modtager økonomisk støtte
fra den canadiske stat også i form
af bloktilskud, som deres egne or-
ganisationer, politiske forsamlin-
ger, selv disponerer over. Formelt
har området et politisk organ, der
nogenlunde svarer til Grønlands
Landsråd, men reelt er det Inuit
Tapirisat, som har den virkelige
politiske indflydelse.
GRØNLAND
— I Grønland har inuit-samar-
bejdet hidtil været varetaget af
grupper uden for landsrådet og
andre folkevalgte forsamlinger.
Engang imellem sporer jeg en vis
betænkelighed hos landsrådsmed-
lemmerne. Måske frygter man, at
de grønlandske repræsentanter i
inuit-samarbejdet skal gå lidt for
langt m. h. t. samarbejdsbestræ-
belserne. Det er jo en ganske le-
gitim betænkelighed — når Grøn-
land stadig anerkender det stats-
lige tilhørsforhold til Danmark,
så skal inuit-samarbejdet jo afba-
lanceres herefter.
EN VIS REGERINGSÆNGSTELSE
— Hvordan er de respektive re-
geringers holdninger til inuit i de
tre lande?
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
kalåtdlit uliamik
pigingnekatigigfiat
— Det er min fornemmelse, at
den officielle regeringsholdning
alle steder er positiv på det helt
generelle plan. Jeg tror, det er
muligt at få alle tre regeringer
aktivt med i en udbygning af
samarbejdet, siger Robert Peter-
sen. I mange konkrete tilfælde vil
det være en stor fordel med fæl-
lesløsninger, fordi polarområder-
ne på mange måder har de sam-
me problemer: Det arktiske mil-
jø, erhvervsmuligheder, osv.
I regeringskredse i de tre lan-
de kan man dog af og til fornem-
me en vis frygt for, at inuit-sam-
arbejdet skal udvikle sig hen mod
egentlige selvstændighedsbevæ-
gelser med planer om udskillelse
fra de respektive stater. Denne
ængstelse er, så vidt jeg kan se,
ubegrundet.
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin-
gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har
havnetankantæg for forsyning med kysttankskib.
diiagssat POLAROlL-ime KangerdluarssorutsimTtumit agssartDt
IRLAND atordlugo kalåtdlit igdloKarfinukéussuissoicartarpoK,
sinerssortautinit imigagssanik perKumausivilingnut.
INUIT-STAT UTOPISK
— Er det helt utopisk at tænke
sig en „inuit-stat" i fremtiden
med Grønland og de nordligste
dele af Alaska og Canada som
landområde?
— Ja, i øjeblikket er det gan-
ske utopisk. Dels er der spørgs-
målet om befolkningstætheden i
det enorme område, der i givet
fald skulle bebos at kun ca.
100.000. Dels er der de deraf føl-
gende uoverskuelige transport-
problemer.
Desuden skal man gøre sig
klart at der i århundreder er sket
en kraftig påvirkning gennem an-
gelsaksisk kultur for Alaska, Ca-
nada, og skandinavisk-europæisk
for Grønlands vedkommende. Det
betyder, at trods fællesskab og
ligheder mellem inuit i de tre om-
råder, så er der også områder,
hvor vi er forskellige.
Men jeg tror, at inuit ved øget
samarbejde i fremtiden kan opnå
at udforme og realisere vores
egen politiske målsætning for de
sociale og økonomiske forhold i
de områder, hvor vi lever. Og jeg
tror, at de tre stater, som vi er
knyttet til, vil hjælpe med hertil
ved at give inuit-områderne en
speciel status med udstrakt selv-
styre, som vi f. eks. forbereder
med hjemmestyret i Grønland,
slutter Robert Petersen.
-h.
professor Robert Petersen, eskimOnut tungassunik ilisimatussarfingmit.
angalatitseKatigigfigput
Grønlands Rejsebureau
r* 1
billetit pisiarisinauvatit: s, 5
Billetbestilling: INUKIR
Telefon: (01 92) ØB 83 83 -rejSSV*
Telegram: „inukrejser"
Pr. brev: H/
Slagelsegade 1 . 2100 Kbh. 0
21