Atuagagdliutit - 24.11.1977, Blaðsíða 32

tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt
Europame pisissartut
Eskimo Pels Narssame, puissit a-
minik KåtiguliortartoK, manåkut
pernautaussumik Kalåtdlit-nunå-
ta avatåne pisissartoKalersima-
vok. sulivfiup aitsåt piniagkat
Illums Bolighusimut Københavni-
mut nagsiusimavai kisalo misili-
gutigssat pisiniarfingnut Ham-
burgime Munchenimilo Tysk-
landime kitdlermitunut Wieni-
mutdlo Østrigimitumut nagsiusi-
mavdlugit.
Tage Schjødt, Eskimo Pels, o-
KarpoK, sulivfiup sanaortugai
manamut Kalåtdlit-nunåne pisi-
niarfingnut lunineKartarsimassut
åmalo takornarianut.
Europame pisissartut saniatigut
Eskimo Pelsip kigsautigå åma tu-
nissaKartarumavdlune Canada-
mut, tamatumanilo periarfigssat
ermnaK misigssomeKalisåput.
K'agssimiut erråne
ajunårsimassut
K’aKortume politit manåkut na-
lunaerutigisinaulersimavåt auli-
sartut mardluk sap. ak. mardluk
matuma sujornagut K’agssimiut
erKåne ajunårsimassut arne.
ajunårtut tåssåuput aulisartoK
24-nik ukiulik, bygderådimt ilau-
ssortaK UjuaraK Gudmundsen, Ki-
matarigai nuliane mérKatigdlo
mikissut mardluk, kisalo 20-nik
ukiulik aulisartoK Emil Jensen,
Johan åma Elisabeth Jensenikut
ernerat. nuliaKångitsoK.
ajunårtut mardluvdlutik K’ag-
ssimiormiugaluarput.
pissortaK nutåK
augtitagssarsioKatigigfik Greenex
nalunaeruteKarpoK Ingile K’er-
nertume Marmorilingme axer-
dlugssamik zinkigssamigdlo pi-
aivfingme februarip autdlarxau-
tånit civilingeniør Gøran Kuli-
man sutdlivingme pissortagssatut
atcrfinigtineKåsassoK. tåuna 34-
nik ukioKarpoK augttiagssarsior-
fingne ingeniørigssatut Kumlika
Tekniska Højskolan-ime Sveri-
gep igdloKarfisa pingårtierssåne
Stockholmimitume iliniarslmavoK
åmalo sujornatigut augtitagssar-
siorfigssuarme Sverigep avangnå-
nitume Kiruname sulivfeKarsi-
mavdlune. Kullmanip kingorågå
tåssauvoK augtitagssarsiorfingme
pissortaK Arne Gottlieb Dan-
markimut uternigssaminik kig-
sauteKarsimavoK sutdlivingmilo
angisume KUtdlersat ilåtut atorfi-
nigtugssauvdlune.
Kalåtdlit-nunåta
ingmikdrut eKarnera
inatsisiliuneKåsaoK
nangminerssornerulemigssamut
kommissionip isumaliutigssissu-
tigssåne aulajangersumik agdlag-
simavoK, Kalåtdlit-nunåta inue
ingmikut Kavdlunåt nålagauvfia-
ta iluane inuiaussut. kommissio-
nip inåssutigiumavå, tamåna
nangminerssomerunermut inatsi-
me agdlagsimåsassoK. taimailiv-
dlune Kalåtdlit-nunåta landsrådi-
ata kigsautå malingneKåsaoK.
nangminerssornerulernigssamik
inatsisip „autdlarxautitut OKau-
sertaine" ima oKausertalernigsså
sujunersutauvoK: uvagut Margre-
the åipåt, Gutip såimåuneragut
Danmarkip dronningia tamanut
nalunatrpoK: Kalåtdlit-nunåta i-
nuiåussutsikut, kulturikut nunav-
Annoncér
GRØNLANDSPOSTEN
dlo sume inigssisimaneragut ing-
mikut nålagauvfiup iluane inig-
ssisimanera navsuerutigalugo, i-
natsissartut Kalåtdlit-nunåta
landsrådiata aulajangersimanerat
maligdlugo aulajangersimavåt u-
vagutdlo akuerssåravtigo Kalåt-
dlit-nunåta nålagauvfiup iluane
nålagkersuinikut KanoK inigssisi-
maneranut inatsit kingulinitoK i-
måitoK atortulersiparput".
tauva inatsisip paragrafia su-
jugdleK agdlagsimåsaoK: Kalåt-
dlit-nunåt Kavdlunåt nålagauvfi-
ata iluane ingmikut inuiaKatigit
najugaråt, kalåtdlitdlo hjemme-
styreata taimåitumik nålagauvfe-
Katigingnerup iluane kalåtdlinut
tungassut ingerdlåssarait inatsisi-
ne ukunane aulajangersagkat ma-
ligdlugit“.
nålaorniarneK
pitsaunerulfsaoK
ukiortåp migssåne avingarusima-
nerussune nålaorniarneK pitsau-
nerulisaoK, Kitånilo sule pitsau-
neruiisavdlune.
GTO manåkut ivertissuivoK
mellembølgikut autdlakåtitsissu-
tinik Upernavingme, Angmag-
ssalingme tJménamilo, åmalo mi-
siligdlugo autdlakåtitsissoKartar-
dlune Upernavingme Angmagssa-
lingmilo. 'Oméname staticnigssaK
nutåK ukiortåme aitsåt inertug-
ssauvoK. GTO åma pilerssårute-
KarpoK mellembølgikut nagsitsi-
ssusiorniardlune Thuleme, sulia-
rinerale aitsåt 1978-ime autdlar-
tisacK aitsåtdlo 1978 nålerpat atu-
lisavdlune.
tåukua saniatigut åma FM-ikut
autdlakåtitsiviliortoKåsaoK Ma-
nitsume, Ausiangne, K’aKortume
Narssarssuarmilo. tåukua najug-
kane tåukunane nålaorniarneK
pitsaunerulersisavåt.
nangminerssorneru-
lernigssaK fmaKa
kinguartitdlugo
avlsime uvdlormut sarKumersar-
tume Berlingske Tidenderne ani-
ngaussanut ministeriusimassup
nangminersscrnerulernigssardlo
pivdlugo isumalioKatigigsitamut
ilausscrtaussup Erik Ninn-Han-
senip agdlautigissamigut Kalåt-
dlit-nunåne nangminerssomeru-
lernigssap erKunexarnigssåta Ka-
Kugo pinigssåta kinguartineKar-
nigssånik erKarsaut sarKumiupå.
Ninn-Hansen ilåtigut ima ag-
dlagpoK:
— nangminerssornerulernerup
måna atortulersineKarnigssånut
aulajangissussumik tungaviussug-
ssaK tåssauvoK Kalåtdlit-nunåne
nålagkersuinikut oKartugssaussul
akinik (niorKutigssat) aningau-
ssarsianigdlo aulajangissarnermik
tigusinigssåt. taimåisångigpat Ka-
låtdlit-nunåta aningaussatigut
nangmineK ingerdlanigssåta —
soruname nangminerssomeruler-
nerme tamåna isumagisséusaoK —
akissugssauvfigineKarnigså tigu-
sinåungilå.
KularnartoKardluinarpoK nang-
minerssornerulernerup 1979-ime
erKuneKarsinaunigssånuj. årxig-
ssussinerit aningaussarsianut tu-
ngassut åmalo akinik inussutig-
ssarsiornermigdlo ingerdlatsiner-
mut tungassut piarérneKarsinau-
nersut, Ninn-Hansen agdlagpox.
— angisumik aulajangissussug-
ssauvcK ingerdlatsinermik tama-
tuminga tigusisinåusavdlutik ka-
låtdlit sivnissutitaussut nang-
mingneK isumaKarnersut. isuma-
Karunik sivisunerussumik piarér-
sarnigssaK pissariaKartussoK, tau-
va nangminerssornerulemigssa-
mut inatsisip atortulersineKarnig-
sså kinguartitariaKarpoK.
Spørgsmål om norsk
og engelsk fiskeri
ved Grønland
Folketingsmedlem Uwe Jensen
(Fremskridtspartiet) har spurgt
fiskeriminister Svend Jakobsen,
om ministeren kan godtage Nor-
ges indskrænkninger i de danske
tobis- og soerlingfangster i syd-
norske farvande. Uwe Jensen
spørger, om disse begrænsninger
ikke bør følges op med begræns-
ninger af norske fiskeres aktivi-
tet ved Grønland.
Fiskeriminister Svend Jakobsen
svarer: — I begyndelsen af 1977
onnåedes enighed mellem EF og
Norge om, at det gensidige fiskeri
skulle holdes på samme niveau
som i 1976. Norge har begrænset
det danske tobis- og sperlihgfi-
skeri. fordi fangsterne var ved at
overstige 1976-fangsteme.
Fiskeriministeren tilføjer, at det
norske fiskeri ved Grønland er
ved at oohøre for i år, fordi nord-
mændene er ved at have opfisket
de fangstmængder, som var til rå-
dighed.
Uwe Jensen spørger samtidig,
om ministeren ikke overvejer at
begrænse det engelske fiskeri ved
Grønland, fordi englænderne har
begrænset det danske industrifi-
skeri i Nordsøen. Hertil svarer
fiskeriministeren, at det kan ikke
lade sig gøre, fordi der overhove-
det ikke finder engelsk fiskeri
sted i grønlandske farvande.
Ny leder
Den. 34-årige civilingeniør Gøran
Kuliman er udnævnt til bjerg-
værkschef i bly- og zinkminen
Den sorte Engel i Marmorilik fra
den 1. februar, oplyser minesel-
skabet Greenex. Kuliman er ud-
dannet som bjergingeniør ved
Kumlika Tekniska Høgskolan i
Stockholm og han har tidligere
været ansat ved Kiruna-bjerg-
værket. Han afløser bjergværks-
chef Arne Gottlieb, der ønsker at
vende tilbage til Danmark, hvor
han skal tiltræde en ledende stil-
ling i et stort firma.
Aftagere i Europa
Eskimo Pels i Narssax, der syer
sælskindspelse, har nu for første
gang fået aftagere udenfor Grøn-
land. Virksomheden har netop
sendt ordrer til Illums Bolighus
i København samt prøveordrer til
forretninger i Hamburg og Miin-
chen i Vesttysland og i Wien i
Østrig.
Tage Schjødt, Eskimo Pels, op-
lyser, at virksomhedens produk-
tion hidtil er afsat til forretnin-
ger i Grønland og til turister.
Foruden aftagere i Europa øn-
sker Eskimo Pels også at sælge
til Canada, og mulighederne her-
for undersøges i nærmeste frem-
tid.
Mulighed for at
hjemmestyre
skal udskydes
I en kronik i Berlingske Tidende
lufter fhv. finansminister og med-
lem af hjemmestyrekommissionen
Erik Ninn-Hansen tanken om at
udsætte startdatoen for hjemme-
styrets indførelse i Grønland.
Ninn-Hansen skriver bl. a.:
— Den helt afgørende forud-
sætning for, at et hjemmestyre
kan gennemføres nu, er, at de
grønlandske myndigheder overta-
ger pris- og lønfastsættelsen. I
modsat fald kan de ikke tage an-
svaret for Grønlands indre øko-
nomi, og det må selvfølgelig være
meningen med et hjemmestyre.
Det er meget usikkert, at en
ordning vedrørende løn, pris- og
erhvervspolitik kan stables på be-
nene, så hjemmestyret kan ind-
føres i 1979, skriver Ninn-Hansen.
— Meget afhænger af, om de
grønlandske repræsentanter selv
mener, at de kan overtage denne
administration. Mener de, at en
længere forberedelse er nødven-
dig, så må hjemmestyrelovens
ikrafttræden udskydes.
Omkommet ved
K'agssimiut
Politiet i K’aKortoK har nu fri-
givet navnene på de to fiskere,
der for to uger siden omkom ved
K’agssimiut. Man har fundet de-
res båd og dele af deres grej,
men ellers intet.
De omomne er den 24-årige fi-
ser, bygderådsmedlem UjuaraK
Gudmundsen, der efterlader sig
hustru og to små børn, samt den
20-årige fisker Emil Jensen, søn
af Johan og Elisabeth Jensen.
Han var ugift.
Begge de omkomne var bosat i
K’agssimiut.
Prisstigninger
- endnu engang
Med virkning fra den 7. novem-
ber har KGH forhøjet priserne
på en række varegrupper, der-
iblandt kaffe, der ellers har fal-
dende priser i Danmark. KGH’s
kaffe steg fra godt 30 kr. til godt
36 kr. for et halvt kilo. KGH’s
begrundelse for denne disposition
er stigende indkøbspriser.
Sødmælkspulver er også blevet
dyrere. Det er steget med 10 kr.
kiloet og koster nu 34 kroner og
10 øre. Denne stigning finder sted
samtidig med, at mejerivarer
holdes på et stabilt eller faldende
niveau i Danmark på grund af
den tilskudsordning, folketinget
har vedtaget for de mest almin-
delige fødevarer. Denne ordning
gælder imidlertid ikke for Grøn-
land, som nu får de fulde pris-
stigninger sådan som de — for
eksempel for mælkepulveret —
kommer til udtryk i fællesmarke-
det.
Men til gengæld er så alle suk-
kerfie slikvarer i KGH’s butikker
faldet med ca. 17 procent.
Endnu ingen planer
om dansk
uddannelse af
mineingeniører
Undervisningsminister Ritt Bjer-
regaard har ingen planer om at
starte en selvstændig mineinge-
niør-uddannelse ved Danmarks
Tekniske Højskole med henblik
nå udsigterne til minedrift af
større omfang i Grønland. Det er
medlem af Folketingets grøn-
landsudvalg, Bent Honore, der
har bragt spørgsmålet på bane.
Han siger bl. a. — Udnyttelsen
af de store ressourcer i Grønlands
undergrund vil kræve en stor
indsats af mineingeniører. Det er
ønskeligt at så mange som mulige
er danske og grønlandske inge-
niører. Det kan formodentlig ikke
virkeliggøres, med mindre der op-
rettes en mineingeniøruddannelse
ved Danmarks Tekniske Højskole.
Ritt Bjerregaard svarer: — Der
har hidtil ikke været behov for
en dansk mineingeniør-uddannel-
se. Udviklingen i Grønland kan
ændre dette forhold, men mulig-
hederne for evt. minedrift i Grøn-
land og omfanget af fremtidens
minedrift er ikke så afklaret, at
der umiddelbart er grundlag for
at starte en mineingeniøruddan-
nelse.
Lytteforholdene
bliver
forbedret
Omkring årsskiftet bliver lytte-
forholdene i yderdistrikteme bed-
re, og i Vestgrønland bliver de
endnu bedre.
GTO er i øjeblikket ved at
etablere mellembølgesendere i
Upernavik, Angmagssalik og
OmånaK, og man er også igang
med at lave forsøgsudsendelser i
Upernavik og Angmagssalik. Sta-
tionen i Umanax bliver ikke fær-
dig før engang ind i det nye år.
GTO har også planer om at an-
lægge en mellembølgesender i
Thule, men arbejdet går først
igang i 1978 og den kommer ikke
igang før i slutningen af 1978.
Der skal desuden etableres nye
FM-sendere d ManitsoK, Ausiait,
K’aKortoK og Narssarssuax. Disse
skulle give en bedre kvalitet af
lytteforholdene de steder.
Kursus
Præsterne i Grønland har delta-
get i et kursus om konfirmand-
undervisning. Kurset blev holdt
i tilknytning til præstekonventet
i Nuuk. Det var tilrettelagt af
Præstehøj skolen, og det var første
kursus, som præstehøjskolen har
gennemført i Grønland. Kursusle-
der var valgmenighedspræst Bjørn
Krab Johansen, Kerteminde. Han
slog bl. a. til lyd for, at man igen
begynder at bruge Luthers lille
katekismus i den grønlandske
konfirmandundervisning, og at
man i øvrigt i højere grad benyt-
ter sig af fortællingen — både de
bibelske fortællinger og også sagn
og myter i undervisningen.
Grønlands
særstatus
lovfæstes
I hjemmestyrekommissionens be-
tænkning bliver det fastslået, at
den grønlandske befolkning er et
særligt folkesamfund inden for
det danske rige. Kommissionen
vil anbefale, at dette indføjes i
hjemmestyreloven. Herved efter-
kommes et ønske fra Grønlands
Landsråd.
I hjemmestyrelovens såkaldte
„fortale" foreslås følgende ordlyd:
Vi Margrethe den II, af Guds
nåde Danmarks dronning, gør vit-
terligt: I erkendelse af den sær-
stilling, som Grønland i national,
kulturel og geografisk henseende
indtager inden for riget, har fol-
ketinget i overensstemmelse med
vedtagelse i Grønlands Landsråd
vedtaget og Vi ved Vort samtyk-
ke stadfæstet følgende lov om
Grønlands forfatningsmæssige
stilling i riget".
Og derefter følger lovens para-
graf 1: „Grønland udgør et sær-
ligt folkesamfund inden for det
danske rige, og det grønlandske
hjemmestyre varetager derfor in-
den for rigsenhedens rammer
grønlandske anliggender efter
reglerne i denne lov".
5 nye mærker
Den kongelige grønlandske Han-
del har planlagt udgivelsen af 5
nye frimærker i 1978, oplyser
KGH. Den 20. januar markeres
100 årsdagen for oprettelsen af
kommissionen for videnskabelige
undersøgelser i Grønland med
udgivelsen af et mærke. De øv-
rige mærker udgives den 17. april,
den 5. juni, den 29. august og i
begyndelsen af oktober, oplyser
KGH. Disse oplysninger, der in-
deholder en masse tal, kommer
fra radioavisen.
32