Atuagagdliutit - 24.11.1977, Blaðsíða 34

Et samlingspunkt
for grønlændere
Midt i kongeriget Danmark har Grønlænderforenin-
gen skabt en række projekter „på grønlandske for-
udsætninger"
Kalåtdlit Igdluata isåriå, Løvstræde 6, KøbenhavnimltoK, PeKatigit kalåtdlit
agdlagfeKarfigitigissåt.
Indgangen til Grønlændernes Hus, Løvstræde 6, København, hvor Grøn-
lænderforeningen har sekretariat.
„Peqatigiit kalaallit — Grønlæn-
derforeningen" har sat mange
selvstændige grønlandske foreta-
gender i gang: Rådgivningskonto-
ret Pooq, som i år har 10 års ju-
bilæum, rejsebureauet Inuk-Rej-
ser, fødevarebutikken Pisiniarfik,
et grafisk værksted og Inuk-bu-
tikken, hvor der sælges grøn-
landsk kunst og husflid. Grønlæn-
derforeningen har medvirket ved
oprettelsen af Papik, som er en
afdeling af Grønlands Oplysnings
Forbund.
AG har talt med formanden,
Oline Ellestad, næstformanden,
Jens Mikkelsen, og sekretæren,
Marta Labansen. — Vi må da er-
kende, at planlægningen og op-
rettelsen af disse servicefunktio-
ner til fordel for alle grønlændere
i Danmark er gået ud over det
rent foreningsmæssige arbejde, si-
ger de. Men nu skulle de nævnte
projekter være sat sådan i system,
at vi kan bruge kræfterne på
egentlige foreningsopgaver, f. eks.
sammenkomster for medlemmer-
ne i København og andre steder
i Danmark.
ØNSKER SAMARBEJDE
Oline Ellestad: — Foreningens ar-
bejde er bestemt af medlemmer-
nes behov i overensstemmelse
med formålsparagraffen, Når f.
eks. Pooq blev oprettet, så skyld-
tes det, at vi i slutningen af 1960-
erne oplevede voksende menne-
skelige og sociale problemer
blandt især grønlændere i Køben-
havn. Foreningen måtte tage sig
af det, arbejdet voksede og vok-
sede, og derfor blev det vedtaget
at oprette Pooq.
Jens Mikkelsen siger, at selv
om Grønlænderforeningen har
medlemmer over hele Danmark
og afdelinger og medlemmer i
Grønland, så konkurrerer man ik-
Polarjakker
KR. 324,-
Efterligning af kendt mærke. US
Armygrøn bomuld, G lommer, ru-
skind på albuer og lommekanter,
dobbelt lukning (knapper og lyn-
lås), pelskant på hatten, med ted-
dybear foer og talje elastik i ryg-
gen. 2/3 lang.
Børne str. (4—18 år) ............. 284,00
Voksne str. (44—56) ............. 324,00
Nylon børne str. med quiltet
vatteret foer Blå og grønne . 179,00
ARIANA
Fugholm 28 . DK-8700 Horsens
(05) 62 30 76
2 ugers returret. Priser exl. fragt.
ke med de øvrige grønlænderfor-
eninger, men stiler mod et tæt-
tere samarbejde. — De steder,
hvor der ingen grønlænderfore-
ninger er, f. eks. på Bornholm,
vil vi prøve at gøre et særligt ar-
bejde. Der er temmelig mange
grønlændere på Bornholm. Vi vil-
le gerne give mulighed for at ska-
be et samlingssted på øen —
eventuelt på den grønlandske
kostskole i Almindingen.
STØTTE TIL STUDERENDE
Jens Mikkelsen siger også, at
Grønlænderforeningen ønsker at
lave landsdækkende arrangemen-
ter i samarbejde med de andre
grønlænderforeninger. Han me-
ner, at der i dag er særligt behov
for støtte til helt unge grønlæn-
dere under uddannelse. — De står
ofte meget ene over for myndig-
hederne. De danske ungdomsor-
ganisationers betydning og mulig-
hed for at støtte de unge synes
at være dalende. Samtidig er
K.I.A., Unge grønlænderes Råd,
gået ind. Derfor stiller grønlæn-
derforeningen sig til rådighed
med organisatorisk baggrund for
Jens Mikkelsen, PeKatigit kalåtdlit
sujuligtaissuata tugdlia.
Jens Mikkelsen, næstformand for
Grønlænderforeningen.
at varetage de grønlandske stu-
derendes interesser.
VI ER STADIG GRØNLÆNDERE
— Hvordan er grønlændernes si-
tuation helt generelt i dagens
Danmark?
— Jeg tror, at vi hver for sig
har vores egen opfattelse af det
spørgsmål, svarer Marta Laban-
sen. Selv mener jeg, det er uhel-
digt, at Grønland i dag er nødt
til at „eksportere11 en stor del af
sin ungdom til uddannelse i Dan-
mark. Men hvordan man så end
ser på den sag, så befinder disse
grønlændere sig rent faktisk i
Danmark, og her ligger Grønlæn-
derforeningens opgave.
Marta Labansen tilføjer: — Jeg
synes, foreningen skal være et
samlingspunkt for grønlændere i
Danmark, skal prøve at opbygge
en fællesskabsfølelse, en fornem-
melse af, at vi stadigvæk er
grønlændere, og at Grønland er
vores hjemsted, selv om vi for en
tid eller til stadighed bor i Dan-
mark. Vi skal prøve på at være
vort eget værd som folk bevidst
og klare vores problemer på
grønlandske forudsætninger.
INFORMATION OM GRØNLAND
— Uvidenheden i Danmark om
Grønland og grønlændere har ofte
vist sig at være stor. Forsøger
Grønlænderforeningen at gen-
nemføre et oplysningsarbejde?
Oline Ellegaard: — Når vi får
henvendelser om at sende en fo-
redragsholder, en diskussionsdel-
tager eller lignende til arrange-
menter om Grønland, så møder
en af os. Det sker ret jævnligt,
og jeg tror, det er med til at rette
mange misforståelser og vrangfo-
restillinger. GOFs afdeling i Dan-
mark arbejder med den slags in-
formation.
HENSIGTEN ER IKKE AT SKABE
OPPOSITION
— Er der brug for en holdnings-
ændring hos danskere i deres for-
hold til grønlændere?
— Ja, svarer Oline Ellestad,
men mange misforståelser og pro-
blemer løses, hvis blot de to grup-
per mødes om noget, der engage-
rer begge parter. F. eks. tror jeg,
at Grønlænderforeningens rejse-
arrangementer, som nu er over-
taget af Inuk-Rejser, har været
med til at nedbryde mange mure
mellem danske og grønlændere,
eg tror også, det har hjulpet og
virket positivt på danskernes op-
fattelse af grønlænderne, at vi nu
har skabt nogle virksomheder i
Danmark på rent grønlandske
forudsætninger. Grønlænderfore-
ningen skal jo i sit arbejde først
og fremmest tilgodese grønlæn-
dernes interesser. Det kan måske
i nogles øjne opfattes som en op-
position mod det danske samfund.
Men hensigten er ikke at skabe
opposition. Vi søger at udføre et
nødvendigt, kritisk arbejde for at
forbedre situationen for grønlæn-
dere i det hele taget. Og i regelen
møder vi da forståelse for vores
opgaver, slutter Oline Ellestad.
-h.
Grønlændere
i Danmark
AG-artikelserie om grønlænderforeningerne i
Danmark.
AG vil i den kommende tid be-
skæftige sig med grønlænder-
foreningerne i Danmark. Vi ind-
leder med nogle artikler om
den største af foreningerne,
„Peqatigiit kalaallit — Grøn-
lænderforeningen1', som har
hjemme i København. Senere
skildrer vi arbejdet i de øvrige
grønlænderforeninger rundt om-
kring i Danmark.
Grønlænderforeningen i Kø-
benhavn blev stiftet 12. maj
1939 og virkede i de første år
nærmest som en hjemstavns-
forening. I dag har foreningen
ca. 3000 medlemmer. De fleste
i Københavns-området, men
dog også mange i andre del af
landet. Kontingentet er 75 kr.
årligt, halv pris for studerende
og pensionister. Foreningen har
aktive og passive medlemmer,
ca. halvdelen af hver kategori.
Aktive medlemmer er fortrins-
vis grønlændere, passive for-
trinsvis danskere. Det er mu-
ligt at gå fra passivt til aktivt
medlemsskab, hvis to aktive
anbefaler det. Kun aktive har
stemmeret på foreningens år-
lige generalforsamling.
Grønlænderforeningens be-
styrelse er i dag: Oline Elle-
stad, formand, Jens Mikkelsen,
næstformand, Anne Nymann
Pedersen, kasserer, Martha La-
bansen, sekretær, og Lige Ege-
de Hegelund, Bodil Motzfeldt,
SofiåraK Jensen er bestyrelses-
medlemmer.
Foreningens sekretariat har
hjemme i Grønlændernes Hus,
Løvstræde 6, København. For-
eningen udøver sit virke gen-
nem en række arbejdsudvalg,
f. eks. arrangementsudvalget,
som tilrettelægger den ugent-
lige mødevirksomhed, bladud-
valaet, som udgiver medlems-
bladet 8—10 ganae årligt, in-
ternationalt arbejdsudvalg, der
bl. a. beskæftiger sig med
inuit-samarbejdet og en social-
pædagogisk arbeidsgrupDe. der
skal søge at bistå grønlændere
overalt i landet i kravet på de-
res rettiaheder både i juridisk,
social oq kulturel henseende.
Foreningens økonomi hviler i
dag først oq fremmest Då kon-
tinaentindtæaterne. Desuden
søner foreninaen økonomisk bi-
stand til specielle opaaver fra
f. eks. Grønlands Landsråd,
MfG, legater, fonds, o.s'.v.
34