Atuagagdliutit - 12.01.1978, Blaðsíða 10

Samfundsforskere efterlyser
en klar målsætning
for råstofudvindingen
Resultaterne af den omstridte samfundsundersø-
gelse i UmånaK udkommer nu på grønlandsk — AG
har talt med to af forskerne bag undersøgelsen,
Jens Dahl og Ole Hertz
— Som helhed må man fastslå, at
UmanaK-undersøgelsen har vist,
at der mangler langsigtet målsæt-
ning. Ikke alene for minevirksom-
heden i Marmorilik, men for rå-
stofudvinding i Grønland i det
hele taget. Hvad forventer man
sig helt konkret af minedriften?
Og hvilke forholdsregler skal man
tage for at nå disse mål? Hvordan
sikrer man, at indtægterne fra
minevirksomheden også rækker
ud over den dag, da minedriften
ophører, og hvor man sandsynlig-
vis kun har fiskeriet og fangsten
at falde tilbage på? Der er en
række meget væsentlige, men
ubesvarede spørgsmål på dette
område, siger Jens Dahl og Ole
Hertz — to af de samfundsfor-
skere, der gennemførte den meget
omdiskuterede undersøgelse af
Marmorilik-minedriftens virknin-
ger for lokalsamfundet i UmanaK.
AG har talt med de to sam-
fundsforskere, fordi resultaterne
af undersøgelsen nu endelig fore-
ligger på grønlandsk i form af
fire hæfter. Hæfterne vil efter
planen blive omdelt til samtlige
husstande i UmanaK i denne må-
ned. Hæfterne udkom på dansk
i sommeren 1977, og et nyt dansk
oplag, der udgives af forlaget
Kragestedet, er nu trykt.
DEN OPRINDELIGE PLAN
Om baggrunden for undersøgelsen
siger Jens Dahl:
— Fra begyndelsen var det me-
ningen, at undersøgelsen skulle
følges op af andre detajlundersø-
gelser. Hovedformålet med den
første undersøgelse var således at
få et overblik over de konkrete
ændringer, som den nyetablerede
minedrift havde medført i Uma-
naK Kommune.
Vi ønskede at sætte ind på om-
råder, hvor man kunne forvente
den største nyttevirkning af ind-
hentede resultater. Det vil bl. a.
sige på områder, hvor der kunne
fremskaffes en mere generel vi-
den, som kunne bruges ved frem-
tidig planlægning af tilsvarende
projekter i Grønland. Derfor fandt
vi det f. eks. af stor betydning at
undersøge rettighedsforhold og
beslutnings- og informationspro-
cesser.
Vi havde vel ikke megen tro på,
at en undersøgelse, som alene re-
degjorde for eventuelle negative
bivirkninger fra minedriften, ville
få nogen indflydelse på den kon-
krete minedrift i UmanaK, men
blot føre til forskellige former for
erstatning og eventuel bistand.
SPARSOM OPLYSNING
Vi håber, at de fire hæfter om
undersøgelsen, der nu udsendes på
grønlandsk, kan være med til at
give den lokale befolkning større
viden om de faktiske forhold i
forbindelse med bjergværksdrif-
ten i Marmorilik. Noget af det, vi
registrerede, mens undersøgelsen
stod på, var den meget sparsomme
oplysning, der gives befolkningen
om minedriften. Vi håber også, at
vi med undersøgelsen har frem-
draget oplysninger, som ikke tid-
ligere har været tilgængelige. Vi
mener også, at vi i konklusionerne
peger på nogle sammenhænge
mellem minedrift og vilkårene i
det lokale samfund, som man må-
ske ikke hidtil har været op-
mærksom på. Endelig håber vi, at
Ole Hertz.
undersøgelsesresultaterne kan
skabe debat i befolkningen om
fordele og ulemper ved minedrift
i Grønland.
— SOM MINEDRIFT I ET U-LAND
Jens Dahl og Ole Hertz fortæller
i det følgende om nogle af de ho-
vedkonklusioner, som de selv har
draget af undersøgelserne:
Jens Dahl: — Hvad angår øko-
nomien, så viser Finn Hansens
undersøgelse, at minedriften i
Marmorilik svarer til minedrift i
et hvilket som helst U-land. Der
er stort set ingen direkte økono-
misk forbindelse med minevirk-
somheden og samfundet i Uma-
naK. Endnu har bjergværks-
driften ikke direkte ændret er-
hvervsforholdene i UmanaK Kom-
mune i hverken positiv eller ne-
gativ retning — selv om det ikke
må glemmes, at UmanaK Kom-
mune hvert år henter flere millio-
ner kroner hjem i personskatter
fra Marmorilik.
MINEBYEN IKKE
TILTRÆKKENDE
Om den grønlandske arbejdskraft
i minebyen siger Ole Hertz, at
undersøgelserne peger på, at man
ikke kan forvente et stort antal
grønlandske arbejdere beskæfti-
get i minebyen. Arbejdspladserne
er ikke socialt tiltrækkende. Gan-
ske vist er der en del fangere og
fiskere i UmanaK-distriktet, som
har brug for at supplere deres
indtægter ved at arbejde i minen.
Men arbejdsformen i bjergværket
gør dette meget vanskeligt.
Der er med andre ord en del
folk i UmanaK, som er interesse-
ret i for en periode at arbejde i
minen for at spare penge op til
f. eks. en båd eller anden inve-
stering. Men der er ikke mange,
som er indstillet på at arbejde i
bjergværket i årevis, fordi mine-
byens isolerede tilværelse afskæ-
rer fra et normalt familieliv og
samfundsliv. Jeg synes, at under-
søgelsens resultater lægger op til,
at man diskuterer, om minesam-
fundene skal være minelejre eller
regulære små samfund. Sidst-
nævnte løsning vil nok være be-
tingelsen for at gøre et stort antal
grønlændere interesseret i mine-
virksomheder som varige arbejds-
pladser.
NATURENS SÅRBARE BALANCE
Om den økologiske undersøgelse
— hvordan indvirker minedriften
på naturen og dyrelivet — siger
Jens Dahl:
— Undersøgelsen, der er fore-
taget af Ole Hertz, har koncentre-
ret sig om bygden Uvkusigssat 28
km sydvest for Marmorilik. Byg-
debefolkningens muligheder for at
udnytte de levende ressourcer i
området er afhængig af, at den
yderst sårbare økologiske balance
ikke forstyrres. Denne måde at
udnytte naturen på står i direkte
modsætning til bjergværksdrift,
hvor man een gang for alle fjer-
ner ressourcerne fra et område og
ikke skal .tage hensyn til genska-
belse af ressourcer.
SKADEVIRKNINGER
Undersøgelsen viser, hvrdan mi-
nedriftsaktiviteterne begrænser
bygdebefolkningens muligheder
for som hidtil at tilpasse fangst
og fiskeri til de svingninger, der
er de forskellige fangstdyr og
Kendsgerninger om
undersøgelsen
På opfordring fra det rådgivende udvalg vedrørende samfunds-
forskning i Grønland blev undersøgelsen af Marmorilik-mine-
driftens virkning for lokalsamfundet i UmanaK Kommune sat i
gang i sommeren 1975. Undersøgelsen, der blev ledet af en
særlig styringsgruppe, blev betalt af Ministeriet for Grønland.
Undersøgelsen blev foretaget af Hans Berg, Birthe Lundetoft
Clausen, Jens Dahl, Finn Hansen, Ole Hertz og Robert Petersen.
Undersøgelsen blev på næsten dramatisk vis stoppet i februar
1976 efter kritik i Grønlandsrådet. Kritikkens væsentligste ind-
hold var, at nogle af forskerne, der foretog undersøgelsen, ud-
talte sig til Grønlands Radio og dagbladet Information om deres
indtryk af undersøgelsernes hidtidige forløb. Flere medlemmer
af Grønlandsrådet betegnede det som en alvorlig sag, at de
pågældende forskere offentliggjorde undersøgelsesresultater og
personlige vurderinger, før undersøgelsen var afsluttet og fore-
lagt de relevante myndigheder.
Undersøgelsen blev — med opbakning fra UmanaK Kommune
— genoptaget i juli 1976, men i stærkt nedskåret form og med
reducerede bevillinger. Oprindelig var det planen, at under-
søgelsesresultaterne skulle nedfældes i en egentlig rapport og
nogle mere populære hæfter, der skulle uddeles bl. a. til alle
husstande i UmanaK Kommune. Nedskæringen betød, at rappor-
ten måtte opgives, og at undersøgelsens omfang i øvrigt blev
formindsket.
I juni 1977 udkom så på dansk de fire hæfter med undersøgel-
sens resultater. De er nu oversat til grønlandsk og vil i begyn-
delsen af dette år blive fordelt i UmanaK Kommune, til bibliote-
ker, GOF-afdelinger og lignende steder i Grønland. De grøn-
landsksprogede hæfter vil også kunne fås ved henvendelse til
Eskimologisk Institut i København. De dansksprogede hæfter fås
ved henvendelse til forlaget Kragestedet, København.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuputToms Guld Karameller

Jens Dahl.
fisks forekomster. Fangerne har
måttet opgive området med tra-
ditionel angmagssatfiskeri på
grund af opfyldningen fra mine-
driften. Den bedste garnplads for
torske- og uvaKfiskeri er truet af
forureningen.
Undersøgelsen viser bl. a. også,
hvordan den øgede trafik på fjor-
den gør fangstforholdene dårli-
gere. I eet tilfælde mistede fan-
gerne 40 sælgarn, da et forsy-
ningsskib på vej til minebyen brød
nyisen, så isen drev ud af fjorden.
Pjecen om økologien viser des-
uden, hvor vanskeligt det kan væ-
re at skabe forståelse for de pro-
blemer, der opstår for fangerne,
når minedrift og fangst skal dri-
ves i samme område — bl. a. i
forbindelse med erstatsningssagen
efter at isbryderen „Sigyn“ brød
isen gennem UmanaK-fjorden
frem til minebyen.
MINISTERIETS ROLLE
I et af fire hæfter skildres under-
søgelsen af konflikter og inter-
esseforskelle mellem Greenex
A/S, Ministeriet for Grønland og
den lokale befolkning.
Herom siger Jens Dahl:
— Mineselskabets rettigheder er
sikret i koncessionen. Her står
også, at selskabet skal respektere
den lokale befolknings „hævd-
vundne" rettigheder. Men i kon-
krete situationer har det gang på
gang vist sig, at ministeriet har
bakket op bag mineselskabets
synspunkter, i stedet for at se det
som sin første og vigtigste op-
gave at varetage den lokale be-
folkningsinteresser. Det forekom-
mer os, at lokalbefolkningen i de
konflikttilfælde, der har været,
hver gang har skullet bevise, at
deres rettigheder var krænket.
ET RESULTAT, DER IKKE VAR
TILSIGTET
Jens Dahl og Ole Hertz slutter:
— Undersøgelsen har givet et
resultat, som ikke var tilsigtet,
men som forekommer markant:
vi har oplevet, hvor mægtig en
monopolstilling, grønlandsmini-
steriet har på alt, hvad der ved-
rører Grønland. Vi har ofte haft
stort besvær med — fra ministe-
riet — at skaffe de oplysninger
og det materiale, vi skulle bruge
ved undersøgelserne. Allerede ved
undersøgelsens start blev det in-
ternt meddelt i ministeriet, at ikke
een eneste oplysning måtte gives
til os, før den havde været fore-
lagt et bestemt fagkontor og god-
kendt der.
— Det er ikke for meget sagt,
at ministeriets manglende vilje til
at give undersøgelsen den nød-
vendige opbakning og formelle
status, har mindsket vore mulig-
heder for at udføre væsentlige
dele af undersøgelsen. Denne
kendsgerning er jo i virkelighe-
den også udtryk for ministeriets
manglende evne eller vilje til at
varetage lokalbefolkningens in-
teresser over for mineselskabet,
siger de to samfundsforskere.
-h.
10