Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.01.1978, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 12.01.1978, Blaðsíða 12
KåtigoK iluleKuserneKarpoK. — Pelsen bliver fo’ret. Propagandaen mod sælunge-drabene ved New Foundland rammer grønlandsk pelsindustri — Vi kæmper for at skaffe ordrer nok til vore træsko, siger forman- den for træskofabrikken i K’aitor- toK (Julianehåb), elværksbestyrer P. Nymand Pedersen. — Det kni- ber noget i øjeblikket, men vi har også været meget uheldige. — For det første blev starten af fabrikken forsinket, da vi stod med en stor ordre i hånden. Det havde betydet alt for os at komme i gang. For det andet har vi ikke fået den afsætning på hjemme- markedet, vi regnede med. KGH vil ikke forhandle vore træsko og har kun bestilt ganske få. Endda på trods af, at vi kan konkurrere med andre firmaers priser og kvalitet. KGH sælger 15.000 af de 25.000 træsko, der hver år er brug for i Grønland. — På længere sigt skal det nu nok gå, siger elværksbestyrer Ny- mand Pedersen. — Det ser ud til, at vi kan komme ind på marke- det flere steder til marts-april, og vi har lige solgt et stort antal 2. sorterings træsko fra indkørings- perioden. Vi kan sagtens lave 200 par træsko om dagen — men tør ikke stile højere, før afsætningsmulig- hederne er bedre, fortsætter Ny- mand Pedersen — og det er altså vor mening, at KGH kunne have støttet os noget mere på netop det felt. Sælungedrabene ved New Foundland rammer træskofabrik træskuliorfik Kåtigorssuarnik sutdliviusimagaluartume iluagtingitsortume inigssineKarsimavoK. Træsko-fabrikken har til huse i den gamle parca-fabrik, der som bekendt ikke blev nogen særlig god for- retning. liggende end at vi udnytter disse skind som råvarer til en vare, som alle mennesker har brug for. Træskofabrikken er et aktiesel- skab med en aktiekapital på 170.000 kr. Erhvervsstøtten har givet lån til maskinerne, og sel- skabet har optaget lån i en bank. OGSÅ TRÆSKOENE RAMT AF SÆLHETZEN Nymand Pedersen slutter med at fortælle, at også træskobranchen har mærket følgerne af den hetz, der i år var rettet mod sælunge- drabene ved Newfcundland. Selv om de grønlandske sælskind ikke har det mindste med disse drabs- metoder at gøre, er det alligevel blevet vanskeligere at sælge træ- sko med pels på, end man havde ventet. -den. KåtigoK katiterdlugo merssorneKarpoK. — Selve pelsen sys sammen. Den ny-startede træskofabrik i K’aKortoK ønsker større velvilje fra KGH’s side Den anti-sælskinds-stemning, der er kendt på eksportmarkedet i disse tider, har forringet afsæt- ningsmulighederne for Eskimo Pels i NarssaK. Derfor slår fir- maet nu et slag for at stimulere kundernes købelyst, bl.a. ved hjælp af salgsrejser til udlandet. — Drabene på sælunger ud for Newfoundland har ramt sæl- skindsproducenterne hårdt over hele verden, siger Tage Schjøtt, NarssaK, ejeren af Eskimo Pels. — Og grønlandsk sæl har jo ikke en pind med disse brutale drabs- metoder at gøre. De hvide skind af sælungerne, som slås ned med køller ud for Newfoundland, sælges stadig til skyhøje priser.— De er ikke ramt af propagandaen, fordi den stor- kapital, som er afhængig af bl.a. sælungernes hvide skind, nok skal sørge for, at priserne ikke falder — måske ved støtteopkøb, eller hvad ved jeg. Og det er årsagen til, at de helt forkerte rammes. Jeg skal ikke kunne sige, om drabsmetoderne ved Newfoundland er forkerte el- ler rigtige, men jeg kan sige, at det er forkert at ramme fangere og skindproducenter, som ikke har noget som helst med disse skind at gøre. EKSPORT Eskimo Pels startede for to år siden i et tidligere tømrerværk- sted, hvor også det mislykkede „NarssaK Pels“ har haft til huse. De første modeller var de nu me- get kendte parcacoats af sælskind med lynlås, hætte og forskellige kanter. I begyndelsen kunne fir- maet klare sig på hjemmemarke- det, men siden udvidede man til både Norge, Tyskland, Østrig og Canada. I Danmark sælger vi pel- se gennem Illums Bolighus og Jyllands største pelsfirma, Ebbe Jansen, i Haderslev. Eskimo Pels beskæftiger i øje- blikket otte damer og en bunt- mager. — Der produceres efter- hånden mange modeller — 10 i alt — og det sker ikke så sjæl- dent, at kunderne har personlige ønsker, som vi naturligvis imøde- kommer, siger systuens daglige leder, buntmager Poul Ballunn, til AG. SOUVENIR Tage Schjøtt fortæller, at fraskæ- ret — altså de rester, der bliver tilbage af skindene — er meget velegnede til en souvenir-produk- tion. — Den vil bedst kunne ud- føres af hjemmesyersker, men selvfølgelig ikke dem, der i for- vejen klarer sig godt med hus- flidsarbejder, siger Tage Schjøtt. De bør naturligvis fortsætte med det, de laver. Men jeg vil gerne i kontakt med skindsyende da- mer, som kunne tænke sig at tje- ne nogle penge i fred og ro i hjemlige omgivelser. På systuen produceres der også tasker og luffer af rester af sæl- skind og lammeskind. De er kendt overalt i Grønland og er meget populære. -den. Kåtigut inerigkat ilåt, nasartalik Ki- terutiligdlo — tamarmik puissit ami- nik sanåt. En af de færdige kåber, denne her med hætte og bælte — alt i sæl- skind. Officielt Under 6. december 1977 er der i Aktieselskabsregisteret optaget føl- gende ændringer vedrørende „Grønlands Dataservice A/S“ af Godthåb Kommune, Grønland: Under 26. oktober 1977 er selska- bets vedtægter ændret. Selskabet tegnes af en direktør alene eller af den samlede bestyrelse. Under 13. december er der i Ak- tieselskabsregisteret optaget føl- gende ændring vedrørende „Kan- gåmiut Shrimp Ltd. A/S“ af Suk- kertoppen Kommune, Grønland: Søren David Gabriel Tønnes Pe- trussen er udtrådt af. og direktør Jørgen Conrad Hansen, Kanga- miut Sukkertoppen, Grønland, er indtrådt i bestyrelsen. Jørgen Con- rad Hansen er tillige indtrådt i di- rektionen. Til revisor er valgt: Re- visorinteressentskabet, Axeltorv 5, Næstved. Under 26. marts 1975 og 17. september 1977 er selskabets vedtægter ændret. Bekendtgørelse til aktionærerne sker ved brev. Selskabet tegnes af bestyrelsens formand alene el’er af en direk- tør alene. Selskabets regnskabsår er kalenderåret. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 20. december 1977 GOD ARBEJDSKRAFT Træskofabrikken startede 1. sep- tember 1977, men har i en længere indkøringsperiode produceret et temmelig stort antal træsko, der som nævnt er solgt. Nymand Pedersen fortæller, at fabrikken har ualmindelig god arbejdskraft. I efteråret opholdt en dansk fagmand sig nogen tid på fabrikken for bl.a. at sætte ka- dencen — altså skabe normer for arbejdsrytme og hastighed. — Hun var meget imponeret over vore medarbejderes hastighed og selvkritik. Der var træsko, som vore damer var utilfredse med, men som den danske ekspert mente var 1. klasses arbejder. MAN SKAL TÆNKE UTRADITIONELT Træskofabrikken har til huse i den tidligere parcafabrik, der scm bekendt ikke kunne gå. Borgmester Henrik Lund, der sc.m kommunalpolitiker var med i initiativet, siger til AG, at det måske synes lidt underligt, at en grønlandsk vriksomhed går i gang med at lave træsko. — Men det er nu en gang nødvendigt at tæn- ke utraditionelt, hvis man skal finde på levedygtige erhverv i Grønland i dag, siger har. — Her i Ka’KcrtoK har vi et garveri, der producerer skind af forskellig slags. Og hvad er da mere nær- Pelsfirma i NarssaK mangler afsætning 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.