Atuagagdliutit - 12.01.1978, Blaðsíða 12

KåtigoK iluleKuserneKarpoK. — Pelsen bliver fo’ret.
Propagandaen mod sælunge-drabene ved New
Foundland rammer grønlandsk pelsindustri
— Vi kæmper for at skaffe ordrer
nok til vore træsko, siger forman-
den for træskofabrikken i K’aitor-
toK (Julianehåb), elværksbestyrer
P. Nymand Pedersen. — Det kni-
ber noget i øjeblikket, men vi har
også været meget uheldige.
— For det første blev starten
af fabrikken forsinket, da vi stod
med en stor ordre i hånden. Det
havde betydet alt for os at komme
i gang. For det andet har vi ikke
fået den afsætning på hjemme-
markedet, vi regnede med. KGH
vil ikke forhandle vore træsko og
har kun bestilt ganske få. Endda
på trods af, at vi kan konkurrere
med andre firmaers priser og
kvalitet. KGH sælger 15.000 af de
25.000 træsko, der hver år er brug
for i Grønland.
— På længere sigt skal det nu
nok gå, siger elværksbestyrer Ny-
mand Pedersen. — Det ser ud til,
at vi kan komme ind på marke-
det flere steder til marts-april, og
vi har lige solgt et stort antal 2.
sorterings træsko fra indkørings-
perioden.
Vi kan sagtens lave 200 par
træsko om dagen — men tør ikke
stile højere, før afsætningsmulig-
hederne er bedre, fortsætter Ny-
mand Pedersen — og det er altså
vor mening, at KGH kunne have
støttet os noget mere på netop
det felt.
Sælungedrabene ved
New Foundland
rammer træskofabrik
træskuliorfik Kåtigorssuarnik sutdliviusimagaluartume iluagtingitsortume inigssineKarsimavoK.
Træsko-fabrikken har til huse i den gamle parca-fabrik, der som bekendt ikke blev nogen særlig god for-
retning.
liggende end at vi udnytter disse
skind som råvarer til en vare, som
alle mennesker har brug for.
Træskofabrikken er et aktiesel-
skab med en aktiekapital på
170.000 kr. Erhvervsstøtten har
givet lån til maskinerne, og sel-
skabet har optaget lån i en bank.
OGSÅ TRÆSKOENE RAMT AF
SÆLHETZEN
Nymand Pedersen slutter med at
fortælle, at også træskobranchen
har mærket følgerne af den hetz,
der i år var rettet mod sælunge-
drabene ved Newfcundland. Selv
om de grønlandske sælskind ikke
har det mindste med disse drabs-
metoder at gøre, er det alligevel
blevet vanskeligere at sælge træ-
sko med pels på, end man havde
ventet.
-den.
KåtigoK katiterdlugo merssorneKarpoK. — Selve pelsen sys sammen.
Den ny-startede træskofabrik i K’aKortoK ønsker
større velvilje fra KGH’s side
Den anti-sælskinds-stemning, der
er kendt på eksportmarkedet i
disse tider, har forringet afsæt-
ningsmulighederne for Eskimo
Pels i NarssaK. Derfor slår fir-
maet nu et slag for at stimulere
kundernes købelyst, bl.a. ved
hjælp af salgsrejser til udlandet.
— Drabene på sælunger ud for
Newfoundland har ramt sæl-
skindsproducenterne hårdt over
hele verden, siger Tage Schjøtt,
NarssaK, ejeren af Eskimo Pels.
— Og grønlandsk sæl har jo ikke
en pind med disse brutale drabs-
metoder at gøre.
De hvide skind af sælungerne,
som slås ned med køller ud for
Newfoundland, sælges stadig til
skyhøje priser.— De er ikke ramt
af propagandaen, fordi den stor-
kapital, som er afhængig af bl.a.
sælungernes hvide skind, nok skal
sørge for, at priserne ikke falder
— måske ved støtteopkøb, eller
hvad ved jeg.
Og det er årsagen til, at de helt
forkerte rammes. Jeg skal ikke
kunne sige, om drabsmetoderne
ved Newfoundland er forkerte el-
ler rigtige, men jeg kan sige, at
det er forkert at ramme fangere
og skindproducenter, som ikke
har noget som helst med disse
skind at gøre.
EKSPORT
Eskimo Pels startede for to år
siden i et tidligere tømrerværk-
sted, hvor også det mislykkede
„NarssaK Pels“ har haft til huse.
De første modeller var de nu me-
get kendte parcacoats af sælskind
med lynlås, hætte og forskellige
kanter. I begyndelsen kunne fir-
maet klare sig på hjemmemarke-
det, men siden udvidede man til
både Norge, Tyskland, Østrig og
Canada. I Danmark sælger vi pel-
se gennem Illums Bolighus og
Jyllands største pelsfirma, Ebbe
Jansen, i Haderslev.
Eskimo Pels beskæftiger i øje-
blikket otte damer og en bunt-
mager. — Der produceres efter-
hånden mange modeller — 10 i
alt — og det sker ikke så sjæl-
dent, at kunderne har personlige
ønsker, som vi naturligvis imøde-
kommer, siger systuens daglige
leder, buntmager Poul Ballunn,
til AG.
SOUVENIR
Tage Schjøtt fortæller, at fraskæ-
ret — altså de rester, der bliver
tilbage af skindene — er meget
velegnede til en souvenir-produk-
tion. — Den vil bedst kunne ud-
føres af hjemmesyersker, men
selvfølgelig ikke dem, der i for-
vejen klarer sig godt med hus-
flidsarbejder, siger Tage Schjøtt.
De bør naturligvis fortsætte med
det, de laver. Men jeg vil gerne
i kontakt med skindsyende da-
mer, som kunne tænke sig at tje-
ne nogle penge i fred og ro i
hjemlige omgivelser.
På systuen produceres der også
tasker og luffer af rester af sæl-
skind og lammeskind. De er kendt
overalt i Grønland og er meget
populære.
-den.
Kåtigut inerigkat ilåt, nasartalik Ki-
terutiligdlo — tamarmik puissit ami-
nik sanåt.
En af de færdige kåber, denne her
med hætte og bælte — alt i sæl-
skind.
Officielt
Under 6. december 1977 er der i
Aktieselskabsregisteret optaget føl-
gende ændringer vedrørende
„Grønlands Dataservice A/S“ af
Godthåb Kommune, Grønland:
Under 26. oktober 1977 er selska-
bets vedtægter ændret. Selskabet
tegnes af en direktør alene eller af
den samlede bestyrelse.
Under 13. december er der i Ak-
tieselskabsregisteret optaget føl-
gende ændring vedrørende „Kan-
gåmiut Shrimp Ltd. A/S“ af Suk-
kertoppen Kommune, Grønland:
Søren David Gabriel Tønnes Pe-
trussen er udtrådt af. og direktør
Jørgen Conrad Hansen, Kanga-
miut Sukkertoppen, Grønland, er
indtrådt i bestyrelsen. Jørgen Con-
rad Hansen er tillige indtrådt i di-
rektionen. Til revisor er valgt: Re-
visorinteressentskabet, Axeltorv 5,
Næstved. Under 26. marts 1975 og
17. september 1977 er selskabets
vedtægter ændret. Bekendtgørelse
til aktionærerne sker ved brev.
Selskabet tegnes af bestyrelsens
formand alene el’er af en direk-
tør alene. Selskabets regnskabsår
er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 20. december 1977
GOD ARBEJDSKRAFT
Træskofabrikken startede 1. sep-
tember 1977, men har i en længere
indkøringsperiode produceret et
temmelig stort antal træsko, der
som nævnt er solgt.
Nymand Pedersen fortæller, at
fabrikken har ualmindelig god
arbejdskraft. I efteråret opholdt
en dansk fagmand sig nogen tid
på fabrikken for bl.a. at sætte ka-
dencen — altså skabe normer for
arbejdsrytme og hastighed. —
Hun var meget imponeret over
vore medarbejderes hastighed og
selvkritik. Der var træsko, som
vore damer var utilfredse med,
men som den danske ekspert
mente var 1. klasses arbejder.
MAN SKAL TÆNKE
UTRADITIONELT
Træskofabrikken har til huse i
den tidligere parcafabrik, der
scm bekendt ikke kunne gå.
Borgmester Henrik Lund, der
sc.m kommunalpolitiker var med
i initiativet, siger til AG, at det
måske synes lidt underligt, at en
grønlandsk vriksomhed går i gang
med at lave træsko. — Men det
er nu en gang nødvendigt at tæn-
ke utraditionelt, hvis man skal
finde på levedygtige erhverv i
Grønland i dag, siger har. — Her
i Ka’KcrtoK har vi et garveri, der
producerer skind af forskellig
slags. Og hvad er da mere nær-
Pelsfirma i NarssaK
mangler afsætning
12