Atuagagdliutit - 12.01.1978, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar

DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
kalåtdlit uliamik
pigingnekatigfgfiat
leverer olieprodukter fra centralaniægget POLAROll i Færin-
gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har
havnetankanlæg for forsyning med kysttankskib.
oliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimltumit agssartut
IRLAND atordlugo kalåtdlit igdloKarfinukåussuissoKartarpoK,
sinerssortautinit imigagssanik perKumausivilingnut.
Svar fra KGH om
prisf o r h øielser n e
KGH praktiserer enprissystemet overalt
butik i NapassoK. (Foto: LIL).
Grønland. Her ses KGH’s
I AG nr. 50 af 22.12.77 er offent-
liggjort et åbent brev til KGH fra
J.A., Uvkusigssat, der ønsker nær-
mere forklaring på vor prisforhø-
jelsespolitik, og som i øvrigt slut-
ter indlægget med at spørge, om
det, han skriver, er noget sludder.
Nej, jeg synes bestemt spørgs-
målene er berettigede, og da det
er et forhold, der jævnligt kritise-
res, er jeg kun glad for denne lej-
lighed til at forklare lidt om bag-
grunden.
Det undrer J.A. — og forment-
lig en del andre — at vi ved pris-
forhøjelser ikke alene sætter pri-
serne op på de nye varer, der
udsendes, men også på de varer,
der ligger i pakhusene i Grønland,
og som er indkøbt til „gammel
pris“. Derved får KGH, mener
mange mennesker, en helt urime-
lig avance på disse varer.
Denne måde at forhøje priser
på hænger imidlertid først og
fremmest sammen med det af
KGH praktiserede enprissystem,
hvor efter samme vare har sam-
me pris over alt i Grønland, uan-
set hvilken by eller bygd, der er
tale om.
Hvis KGH i stedet gik over til
kun at prisforhøje nye varer, ville
der ske det, at man nogle steder,
hvor man på grund af geografiske
forhold har meget store varelagre,
især om vinteren, ville have for-
dele frem for byer med besejling
hele året rundt. Man ville altså i
disse byer uden for åbentvands-
området gennem en hel vinter
kunne sælge varer til lavere pri-
ser end i åbentvandsområdet,
hvorved man ville have gennem-
hullet ensprissystemet.
MUSI-CASSETTER
Forhandlere søges til Europas største udvalg af Musi-Casetter
i alle prisklasser. Levering omgående fra lager i København.
Skriv og forlang kataloger og prislister tilsendt.
FRODE HERLØV & CO
Industrihuset . Borgergade 14 . 1300 København K
Da det desuden medfører større
rentebyrde og i det hele taget
øgede lageromkostninger at ligge
med de store lagerbeholdninger i
de distrikter, der ikke kan besej-
les i vinterhalvåret, finder vi det
rimeligt, at forhøjelserne også
gennemføres for lagerværende va-
rer. Af disse årsager er ordningen
da også blevet godkendt af såvel
KGHs styrelsesråd som Grønlands
Forbrugerråd.
Det kan dog oplyses, at en ræk-
ke vigtige varer er undtaget fra
ensprissystemet. Det gælder f. eks.
smør, æg, margarine, kød og
grøntsager, der udsendes til dags-
priser, og for hvilke varer, der
ikke sker prisforhøjelser på alle-
rede indkøbte partier.
Det må endvidere fastslås, at
denne ordning ikke er dyrere for
forbrugerne og omvendt heller
ikke mere profitabel for KGH,
end hvis man ventede med at for-
høje priserne, til lagerbeholdnin-
gen var udsolgt. Værdien af pris-
forhøjelser på de henliggende va-
rer indgår nemlig i prisfastsæt-
telserne, hvilket betyder, at man
så kan nøjes med en lidt mindre
eller lidt senere prisforhøjelse end
ellers.
I øvrigt er ensprissystemet
driftsmæssigt en fordel for KGH,
fordi det nu en gang er lettere og
sikrere at operere med en pris på
en vare end med flere forskellige
priser på de samme varer, hvilket
ville være tilfældet, hvis vi kun
prisændrede nye varer.
Jeg skal til slut gøre opmærk-
som på, at KGH i princippet altid
offentliggør sine prisændringer, og
det betyder, at forbrugerne mange
gange får et lidt overdrevet ind-
tryk af omfanget. Brugserne og de
private handlende forhøjer jo li-
geledes deres priser, men da det
sker løbende og uden offentliggø-
relse, vækker det sjældent større
opmærksomhed, selv om deres
prisstigninger ikke er mindre.
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Med venlig hilsen
Peder Bierrum,
DEN KONGELIGE
GRØNLANDSKE HANDEL,
Handelsinspektoratet.
Igen forkert af landsrådet
Langt om længe vedtog landsrå-
det, hvordan man skal klare og
gøre noget for problemet angåen-
de spiritus. Det skyldes blandt
andet, at landsrådet nu er klar
over, at flere og flere mennesker
har den tanke: at man samlet og
stort må bekæmpe spiritussen.
Men ak og ve!
Igen foretog landsrådet noget
forkert med hvordan man skal
gribe sagen an. Det kan skyldes
flere grunde. Det kan godt være,
at de enkelte landsrådsmedlem-
mer er bange for at miste deres
vælgeres stemmer i det øjeblik
de bestemmer, at der skal være
spiritusforbud. Derfor er det me-
get vigtigt at forstå dette: Spiri-
tusdebatten drejer sig jo ikke om
de mennesker, som bruger spiri-
tus forstandigt, derimod drejer
det sig om misbrugere af spiri-
tus. Enhver må nu forstå, at det
er umuligt at beholde forholdene
i dag. Man bestemmer i større
eller mindre omfang restriktioner,
men på den anden side åbner man
mulighed for misbrug af spiritus.
Et eksempel: Man begrænser
spiritus i Godthåb om fredagen
og lørdagen, men udskænknings-
stederne er åbne, altså udenfor
arbejdstid. Efter en længere tids
forløb blev man klar over, at ord-
ningen ikke duede, og så indførte
man igen udhandling. Hvorfor?
Fordi når folk ikke kan købe
i forretningerne, går de hen i re-
stauranterne, hvor de kan drikke
så meget de vil. I nogle af kom-
munerne lukker man for spiritus-
sen i større eller mindre omfang,
men folk kan købe i andre plad-
ser. Derfor er det dumt at tænke,
at to timers åbning for salg af
spiritus skal begrænse misbruget.
Lige så dumt er det at tænke at
man helt lukker for spiritus.
Der er kun én udvej, og det er:
folk må kunne købe spiritus fri-
villigt, men ikke købe det fra for-
retninger eller udskænkningsste-
der, men bestille det. Som grund-
lag må man bestemme, hvor me-
get man må få om måneden, så-
dan at man ikke misbruger, og
derudfra bestemme, hvor meget
man har lov til at købe. Udover
det kan man så tænke sig, at man
kan få lov til at købe ekstra til
større festligheder, såsom konfir-
mation, bryllup og deslige. Disse
forhold er vi jo nu så vant til
efterhånden. Man behøver ikke at
være bange for at dette skal mis-
bruges, da man må kunne få be-
vis fra det offentlige. På den må-
de kan man begrænse spiritussen,
uden at det bliver misbrugt og
samtidig beholder man sin frihed.
Men på den anden side: spiri-
tussen må tages væk fra udskænk-
ningsstederne og forretningerne.
Det er jo gennem disse, at spiri-
tussen er djævlens højre hånd.
Og i forbindelse med det må man
væk fra restriktioner. Det er for-
kert at tro, at det onde besejres
ved en foreløbig lukning. Det er
blevet sagt, at det er nemmere at
bygge et hus på kanten af en stejl
skrænt end at man afskaffer det
onde.
Ligeledes er det forkert at tro,
at man begynder at drikke andet
ved lukning af spiritus. I begyn-
delsen af 1970 gav mange foræl-
dre deres børn lov til at drikke
spiritus, fordi de var så bange for
de stimulerende midler. Dette er
resulteret i, at mange helt unge
mennesker er blevet forfaldne til
spiritus. Efter hvad alkoholikere
har sagt, er spiritussen meget far-
ligere end andre stoffer.
Man kan ellers nævne meget
andet, men til slut vil jeg blot
sige: dengang blev vi opdraget til
at være tilbageholdende uden at
vi fik lov til at sige noget. De
unge i dag har revolutioneret.
Tidligere talte man sammen om
problemerne og hjalp hinanden.
Men i dag og især blandt de yngre
plejer man at sige: De andre har
ikke noget at skulle sige om hvad
jeg gør. Dengang vi var fattige
gav vi vores problemer til Gud.
Men i vore dage har man sat Gud
til side. Men hvad er det der er
kommet i stedet? Hvem er vi?
Hvad er det, vi vil gøre? For at
begrænse spiritussen skal man
hele tiden tænke på, at vi ikke
har penge? Og det skønt proble-
merne bliver flere og flere blandt
os. Hvem er det der skal besvare
disse spørgsmål?
Samuel Hard, Nuuk
En hilsen til forældre
Kære forældre!
Jeg skal nu skrive en hilsen fra
jeres børn i Kågssagssuk-skolen
i Ruds-Vedby. De har det ud-
mærket og længes meget efter jul.
Jeg plejer at besøge dem og over-
natte hos dem. De kalder mig for
bedstemor. De bliver plejet og
taget med ud på ture. De har
altid noget at bestille. De plejer
altid at tale om jer, de glemmer
jer aldrig. Jeg vil anmode jer om
at skrive til dem lidt oftere. De
er så glade for at få brev. Jeg
skal hilse fra dem. Glædelig jul.
(asit).
Jeg henvender mig til de an-
svarlige myndigheder. Gør alt for
at få en sådan skole til sådanne
børn her i vort land. Efter mine
erfaringer er det meget nødven-
digt. Børnene taler hele tiden om
deres land og familie. Jeg beder
alle forældre langs kysten om
ikke at være ængstelige for dem,
men at skrive til dem ofte. Jeg
skal hilse. Kom nu godt ind i det
nye år.
Kathrine Kristoffersen
Byengen 3 B, 2980 Kokkedal,
Danmark
26