Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 12.01.1978, Page 26

Atuagagdliutit - 12.01.1978, Page 26
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar DET GRØNLANDSKE OLIEAKTIESELSKAB kalåtdlit uliamik pigingnekatigfgfiat leverer olieprodukter fra centralaniægget POLAROll i Færin- gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har havnetankanlæg for forsyning med kysttankskib. oliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimltumit agssartut IRLAND atordlugo kalåtdlit igdloKarfinukåussuissoKartarpoK, sinerssortautinit imigagssanik perKumausivilingnut. Svar fra KGH om prisf o r h øielser n e KGH praktiserer enprissystemet overalt butik i NapassoK. (Foto: LIL). Grønland. Her ses KGH’s I AG nr. 50 af 22.12.77 er offent- liggjort et åbent brev til KGH fra J.A., Uvkusigssat, der ønsker nær- mere forklaring på vor prisforhø- jelsespolitik, og som i øvrigt slut- ter indlægget med at spørge, om det, han skriver, er noget sludder. Nej, jeg synes bestemt spørgs- målene er berettigede, og da det er et forhold, der jævnligt kritise- res, er jeg kun glad for denne lej- lighed til at forklare lidt om bag- grunden. Det undrer J.A. — og forment- lig en del andre — at vi ved pris- forhøjelser ikke alene sætter pri- serne op på de nye varer, der udsendes, men også på de varer, der ligger i pakhusene i Grønland, og som er indkøbt til „gammel pris“. Derved får KGH, mener mange mennesker, en helt urime- lig avance på disse varer. Denne måde at forhøje priser på hænger imidlertid først og fremmest sammen med det af KGH praktiserede enprissystem, hvor efter samme vare har sam- me pris over alt i Grønland, uan- set hvilken by eller bygd, der er tale om. Hvis KGH i stedet gik over til kun at prisforhøje nye varer, ville der ske det, at man nogle steder, hvor man på grund af geografiske forhold har meget store varelagre, især om vinteren, ville have for- dele frem for byer med besejling hele året rundt. Man ville altså i disse byer uden for åbentvands- området gennem en hel vinter kunne sælge varer til lavere pri- ser end i åbentvandsområdet, hvorved man ville have gennem- hullet ensprissystemet. MUSI-CASSETTER Forhandlere søges til Europas største udvalg af Musi-Casetter i alle prisklasser. Levering omgående fra lager i København. Skriv og forlang kataloger og prislister tilsendt. FRODE HERLØV & CO Industrihuset . Borgergade 14 . 1300 København K Da det desuden medfører større rentebyrde og i det hele taget øgede lageromkostninger at ligge med de store lagerbeholdninger i de distrikter, der ikke kan besej- les i vinterhalvåret, finder vi det rimeligt, at forhøjelserne også gennemføres for lagerværende va- rer. Af disse årsager er ordningen da også blevet godkendt af såvel KGHs styrelsesråd som Grønlands Forbrugerråd. Det kan dog oplyses, at en ræk- ke vigtige varer er undtaget fra ensprissystemet. Det gælder f. eks. smør, æg, margarine, kød og grøntsager, der udsendes til dags- priser, og for hvilke varer, der ikke sker prisforhøjelser på alle- rede indkøbte partier. Det må endvidere fastslås, at denne ordning ikke er dyrere for forbrugerne og omvendt heller ikke mere profitabel for KGH, end hvis man ventede med at for- høje priserne, til lagerbeholdnin- gen var udsolgt. Værdien af pris- forhøjelser på de henliggende va- rer indgår nemlig i prisfastsæt- telserne, hvilket betyder, at man så kan nøjes med en lidt mindre eller lidt senere prisforhøjelse end ellers. I øvrigt er ensprissystemet driftsmæssigt en fordel for KGH, fordi det nu en gang er lettere og sikrere at operere med en pris på en vare end med flere forskellige priser på de samme varer, hvilket ville være tilfældet, hvis vi kun prisændrede nye varer. Jeg skal til slut gøre opmærk- som på, at KGH i princippet altid offentliggør sine prisændringer, og det betyder, at forbrugerne mange gange får et lidt overdrevet ind- tryk af omfanget. Brugserne og de private handlende forhøjer jo li- geledes deres priser, men da det sker løbende og uden offentliggø- relse, vækker det sjældent større opmærksomhed, selv om deres prisstigninger ikke er mindre. Gronlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve liver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nodt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Med venlig hilsen Peder Bierrum, DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL, Handelsinspektoratet. Igen forkert af landsrådet Langt om længe vedtog landsrå- det, hvordan man skal klare og gøre noget for problemet angåen- de spiritus. Det skyldes blandt andet, at landsrådet nu er klar over, at flere og flere mennesker har den tanke: at man samlet og stort må bekæmpe spiritussen. Men ak og ve! Igen foretog landsrådet noget forkert med hvordan man skal gribe sagen an. Det kan skyldes flere grunde. Det kan godt være, at de enkelte landsrådsmedlem- mer er bange for at miste deres vælgeres stemmer i det øjeblik de bestemmer, at der skal være spiritusforbud. Derfor er det me- get vigtigt at forstå dette: Spiri- tusdebatten drejer sig jo ikke om de mennesker, som bruger spiri- tus forstandigt, derimod drejer det sig om misbrugere af spiri- tus. Enhver må nu forstå, at det er umuligt at beholde forholdene i dag. Man bestemmer i større eller mindre omfang restriktioner, men på den anden side åbner man mulighed for misbrug af spiritus. Et eksempel: Man begrænser spiritus i Godthåb om fredagen og lørdagen, men udskænknings- stederne er åbne, altså udenfor arbejdstid. Efter en længere tids forløb blev man klar over, at ord- ningen ikke duede, og så indførte man igen udhandling. Hvorfor? Fordi når folk ikke kan købe i forretningerne, går de hen i re- stauranterne, hvor de kan drikke så meget de vil. I nogle af kom- munerne lukker man for spiritus- sen i større eller mindre omfang, men folk kan købe i andre plad- ser. Derfor er det dumt at tænke, at to timers åbning for salg af spiritus skal begrænse misbruget. Lige så dumt er det at tænke at man helt lukker for spiritus. Der er kun én udvej, og det er: folk må kunne købe spiritus fri- villigt, men ikke købe det fra for- retninger eller udskænkningsste- der, men bestille det. Som grund- lag må man bestemme, hvor me- get man må få om måneden, så- dan at man ikke misbruger, og derudfra bestemme, hvor meget man har lov til at købe. Udover det kan man så tænke sig, at man kan få lov til at købe ekstra til større festligheder, såsom konfir- mation, bryllup og deslige. Disse forhold er vi jo nu så vant til efterhånden. Man behøver ikke at være bange for at dette skal mis- bruges, da man må kunne få be- vis fra det offentlige. På den må- de kan man begrænse spiritussen, uden at det bliver misbrugt og samtidig beholder man sin frihed. Men på den anden side: spiri- tussen må tages væk fra udskænk- ningsstederne og forretningerne. Det er jo gennem disse, at spiri- tussen er djævlens højre hånd. Og i forbindelse med det må man væk fra restriktioner. Det er for- kert at tro, at det onde besejres ved en foreløbig lukning. Det er blevet sagt, at det er nemmere at bygge et hus på kanten af en stejl skrænt end at man afskaffer det onde. Ligeledes er det forkert at tro, at man begynder at drikke andet ved lukning af spiritus. I begyn- delsen af 1970 gav mange foræl- dre deres børn lov til at drikke spiritus, fordi de var så bange for de stimulerende midler. Dette er resulteret i, at mange helt unge mennesker er blevet forfaldne til spiritus. Efter hvad alkoholikere har sagt, er spiritussen meget far- ligere end andre stoffer. Man kan ellers nævne meget andet, men til slut vil jeg blot sige: dengang blev vi opdraget til at være tilbageholdende uden at vi fik lov til at sige noget. De unge i dag har revolutioneret. Tidligere talte man sammen om problemerne og hjalp hinanden. Men i dag og især blandt de yngre plejer man at sige: De andre har ikke noget at skulle sige om hvad jeg gør. Dengang vi var fattige gav vi vores problemer til Gud. Men i vore dage har man sat Gud til side. Men hvad er det der er kommet i stedet? Hvem er vi? Hvad er det, vi vil gøre? For at begrænse spiritussen skal man hele tiden tænke på, at vi ikke har penge? Og det skønt proble- merne bliver flere og flere blandt os. Hvem er det der skal besvare disse spørgsmål? Samuel Hard, Nuuk En hilsen til forældre Kære forældre! Jeg skal nu skrive en hilsen fra jeres børn i Kågssagssuk-skolen i Ruds-Vedby. De har det ud- mærket og længes meget efter jul. Jeg plejer at besøge dem og over- natte hos dem. De kalder mig for bedstemor. De bliver plejet og taget med ud på ture. De har altid noget at bestille. De plejer altid at tale om jer, de glemmer jer aldrig. Jeg vil anmode jer om at skrive til dem lidt oftere. De er så glade for at få brev. Jeg skal hilse fra dem. Glædelig jul. (asit). Jeg henvender mig til de an- svarlige myndigheder. Gør alt for at få en sådan skole til sådanne børn her i vort land. Efter mine erfaringer er det meget nødven- digt. Børnene taler hele tiden om deres land og familie. Jeg beder alle forældre langs kysten om ikke at være ængstelige for dem, men at skrive til dem ofte. Jeg skal hilse. Kom nu godt ind i det nye år. Kathrine Kristoffersen Byengen 3 B, 2980 Kokkedal, Danmark 26

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.