Atuagagdliutit - 06.04.1978, Síða 18

Alfred Toft
GODTHÅB.NUUK
I GÅR OG I DAG-
erKartussissoK Johan Sechmann Fleischer inungorpoK igdlussårssuarme
Dragsholmime perorsarneKardlunilo ånaminit, såkutut imarsiortut nåla-
garssuata Cort Adelerip panianit. Nordpolimukarniarsimassut ilisimane-
Kartut Fleischer sujugdlersaråt, tåunalo Kunungup (Knud Rasmussenip)
sujuaissarå. Johan Sechmann Fleischerimit torKåinartumik kinguårit ar-
fineK-åiparåt AG-p årKigssuissua Jørgen Fleischer. tåssa Kalipaissup
tusåmassap Jens Juelip Nordpoliliamik utorKalissumik Kalipagå.
Etatsråd Johan Sechmann Fleischer var født på slottet Dragsholm og
var opdraget af sin mormor, datter af admiral Cort Adeler. Han var den
første kendte nordpolsfarer og forfar til polarforskeren Knud Rasmussen.
AG’s redaktør Jørgen Fleischer er den 7. generation i direkte linie efter
Johan Sechmann Fleischer. Her ses Jens Juels maleri af den gamle
nordpolsfarer.
(Fortsat)
STRIDIGHEDER I RÅDET
Også mellem rådets medlemmer
indbyrdes var der naturligvis
kævl og strid i denne frustreren-
de periode.
Negle gange i vinterens løb lyk-
kedes det dog for en stund at
glemme den jammerlige situation,
man befandt sig i. Kongens fød-
selsdag, den 11. oktober, blev for
eksempel fejret med et mægtigt
gilde.
KONGENS FØDSELSDAG
Aftenen før blev soldaterne be-
værtet, og om morgenen på selve
dagen blev dannebrog hejst på
batteriet under en kanonsalut, der
fik de indfødte i miles omkreds
til at stimle sammen i kolonien,
hvor de blev under hele festen.
Klokken halv tolv indfandt
skibsofficererne, præsterne og ko-
lonibetjentene sig i stiveste puds
hos guvernøren. Ved ettiden gik
man til et veldækket bord med
18 kuverter.
Under spisningen blev kongens
skål drukket til 9 kanonskud,
dronningens og kronprinsens til
hver 7 skud, derefter kronprin-
sessens, de små prinsers, kongens
søskendes og hele den øvrige kon-
gelige families skål, hver under
affyring af 5 dundrende skud.
Da det blev mørkt, afbrændtes
et stort festfyrværkeri med ra-
ketter, kanonslag, sværmere osv.
Døren stod åben ind til guver-
nørens skrivekammer, hvor der
hele natten var dækket to borde,
det ene med the og kaffe, det an-
det med kolde retter og vin.
I mangel af musik (soldaterne
beherskede kun piber og trom-
mer) tog man til takke med sol-
daterkonernes sang, og dansede
og morede sig til den lysa mor-
gen.
Man må tænke sig, at grønlæn-
derne passivt, men med undren
og interesse har fulgt begivenhe-
derne og er blevet trakteret med
mad og drikke fra bordet.
Ved syvtiden om morgenen var
festen forbi, og de fleste grøn-
lændere faldet i søvn, dels på sto-
lene og dels på gulvet, men de
blev vækket og fik gaver og mad
med hjem „fra kongen".
Ved denne lejlighed blev der
drukket mere end 6 tønder øl og
affyret 416 pund krudt, noterer
guvernøren.
INDLANDSISEN
Den 6. februar døde den sidste
af nordbaggerne på grund af van-
røgt, men guvernør Paars foretog
alligevel en ekspedition til ind-
landsisen:
„Den 25de (april) foretog Gou-
verneuren med Lieutenant Ri-
chard og Kiøbmandens Assi-
stent med 5 mand den foresatte
Recognoscering paa Iis-Fiældet,
og til den Ende reiste ind til
Amaralik-Fiorden, 6 å 7 Mile
fra Colonien, hvor nærmeste
Leilighed var, at komme op til
Iis-Fjældet."
Foruden de nævnte var der og-
så et par grønlændere med som
vejvisere.
De gik i land ved Nua og kom
efter en lang og besværlig van-
dring omsider op på isen. Der
medførtes ingen slæder eller an-
den specialudrustning.
OPSTIGNING
„Efter wi hafde marchered 2de
Dager kom wii den 3. om Mid-
dagen under Isfieldet mens da
wii een par Timmer med stor
Lifsfare der op hafde avance-
red, blef os al vidre Fremkomst
forbuden, formedelst de fore
fundende store Rifter, som gick
langs med, hvor Isen enten har
maatt gived sig saa wit fra hin-
anden, eller og det af Strømme
og Vandløb er skeed, dog see
det ligist ud til det første;
GLETSCHERSPALTE
samme Rifter ivare deels 2
Faune brede, deels 3de Faune,
og det saa dybt og lige ned at
see som wij hafde staaed paa
den høyeste Kircke Muer og
seet ned, saa ranck lige op og
ned gaar samme Rifter, og som
det endda var her ij haarde
Winterstid, saa kunde vi for
den Snee, som laae neder ij
samme Rifter, icke see, om der
fløed Wand under eller ey ...
SALUT
da wii saae os ingen Fremkomst
vidre, satte wi os ned paa Isen,
fyrede wi woris Gever af med
dansk Lossung af 9 Skud og
udj et Glas Brendevin drack
woris a. n. Konges Skaal paa
det Sted, den aldrig før war
bleven drucket, hvilchen Ære
Isfjeldet aldrig heller tilforn er
skeed ..
Opdagelsesrejsen var endt som
en forfriskende udflugt.
Den 7. maj var deltagerne atter
tilbage i den ulyksalige colonie.
TURISME ANNO 1730
Hans Egedes proviantforvalter,
Johan Sechman Fleischer, fortæl-
ler:
Som ingen Skib til vor Tilba-
gereise det Aar var ventendes,
skulde Kiøbmands-Assistenten,
lens Hiort Træsko, reise ud paa
Handling med de Vilde.
Han fik en Chaloupe eller Baad
med fire Roerskarle og en Jun-
ge eller Dreng, samt Proviant
med sig. Jeg fik lyst til at reise
med for at besee Landet.
Sidst i May Maaned reiste vi
fra Nepisene til Disko Bugten,
et meget smukt Sted, hvor der
skulde være et stort Hvalfiske-
ne. Vi reiste derfra i Forsæt at
vilde reise til Nordpolen.
Da vi vare komne omtrent 20
Mile længere Nord efter, var
Havet ganske tillagt med lis,
saa stærk, at vi ved at hugge
l’h Alen dybt i lisen, ei saae
Vand.
De Vilde som boede her i Land,
sagde: at de vare de sidste, som
boede under Nordpolen, og at
vi, ifald vi paa lisen vilde reise
til Nordpolen, maatte tage os
i vare: ei at komme Stedet for
nær. Søen var der aaben; der
var en Hvirvelstrøm, hvis om-
løb var saa hastig: at dens Løb
ei kunde sees. Ifald lisen var
borte, saa man med Skib eller
Baad kunde endog komme der-
hen, var det dog umueligt, at
komme dette Sted igiennem
uden at opsluges af Hvirvel-
strømmen, thi fra Landet af
kunde man see i Hvirvel-Strøm-
men et stort Hul, som Afgrun-
den.
Fra dette Sted, hvor vi vare,
var Havet fra Grønland over til
det amerikanske Skotland ei
over en fierding Mil bredt. Beg-
ge Landene, saavelsom Havet
vare saaledes med lis bedæk-
kede. at vi ei kunde see længere
Strædets Længde. Vi beoave os
da paa Hiemreisen til Nepisse-
ne, hvorhen vi havde omtrent
70 Mile. Alt hvad Assistenten
kiøbte af de Vilde, skeedte med
den Betingelse: at de Vilde selv
skulde bringe det til Nepissene.
Paa Hiemreisen bleve vi af
Driviis omringede. Vores Baad
blev knused i Stykker. Vi maat-
te retirere os med alt. hvad vi
havde, på en stor Iisskaalle.
Proviant havde vi kuns til tven-
de Dage. Efter vores Beregning
havde vi haabet inden den Tid
at. være i Nepissene. Men nu
dreve vi omkring i Havet, uvis-
se om, naar og hvor vi kom til
at lande. Vor største Frygt var:
at komme til at lide Hunger.
Anden Dags Morgen, da vi
saaledes vare drevne om, siger
en af Matroserne, eller Roers-
karlene: komme vi ei i Land i
Dag eller i Morgen, saa førend
vi alle skal døe af Sult, maae
een af os dræbes til Spise for de
andre; og det er bedst at Jun-
gen dræbes, thi han er fedest.
Drengen græd. Jeg sagde, vi er
alle høit straffede, hvorfor skal
vi begaae et forsætlig Mord og
Manddrab? Dog, da vi nu alle
ere lige gode, vil vi kaste Lod
om: hvo af os skal blive de an-
dre til Spise, Alle bifaldt det,
og begiærede: det strax skulle
skee, paa det at den, som Lod-
den traf, kunde betænke sig paa
Døden. Jeg svarede, vi ere alle
i den Forfatning: at vi maae
tænke paa Døden, Dog gjorde
jeg strax Sagen af saaledes: af
mit Tørklæde trak jeg syv Traa-
der. De sex gjorde jeg lige lange,
men den syvende kuns halv saa
lang med en Knude på Midten.
Jeg foreviiste alle disse Traade
med den Betydning: at hvo der
trak den korteste Traad, om det
og var jeg selv, skulde opofres
for de andre.
Derpaa vendte jeg mig om fra
dem, blandede de syv Traader
tilsammen, holdt dem i venstre
Haand saaledes tilluked, at de
syv Ender hængte uden for, bad
dem da alle om at trække. In-
gen vilde være den første. Jeg
Jeg bad da Jungen, eller Dren-
gen trække først, som blev me-
get glad, da han trak en lang
Traad, Assistenten trak dernæst
en lang Traad. Matrosen, som
havde sagt: at Jungen skulde
dræbes, trak derpaa den korte
Traad med Knuden paa, og blev
ganske forskrækked.
Dagen efter kom et skib sei-
lendes. Vi bandt en Skiorte paa
Enden af en Baadshage, som
blev holdt i Veiret, at den paa
Skibet kunde sees. Som Skibet
nærmede sig, begyndte vi af alle
Kræfter at skrige. En Baad kom
da fra Skibet og bergede os. Ved
Ankomsten paa Skibet, som var
en hollandsk Hvalfiskfarer, tog
Skipperen mig og Assistenten
ned i Kahytten, og satte os Spe-
gepølse for at spise; jeg sagde
hum: at. jeg fra Barndommen ei
havde kunnet spise Pølse, men
fik ondt allene ved at see den.
Men Skipperen tvang Pølsen til
Munden paa mig; da jeg derved
brækkede mig, tvang han mig
til at drikke Brændeviin, og
atter at tage et stykke Pølse.
Dette holdt han ved 3 a 4 Gan-
ge, indtil jeg var bleven halv
drukken, da gik Pølsen ned.
Siden har jeg stedse kundet
spise Pølse.
Skibet bragte os til Colonien
igien".
Fregatten „Morianen“s ankomst
ændrede med eet Hans Egedes
stilling.
For at gøre sig gældende i rå-
det, måtte han fremlægge kon-
krete forslag og resultater.
HANS EGEDES REGNESTYKKE
For handelens vedkommende
fremlagde han et regnestykke,
han tidligere havde sat op, og som
gik ud fra, at der i hver kclcni
boede ca. 300 grønlænderfamilier.
„Jeg haver nest forgangen
Sommer giort a. u. forklaret, at
ved Handlingen kand fra enhver
Colonie indbringes 100 Cordeller
Speck foruden Skind Wharer,
og dersom Grønlænderne maae
give Skatt, ochsaa 100 Cordeler,
hvilchet er det meste, som kand
ventis og kand beløbe sig til
3000 Rdr":
Det var indtægtssiden, og her
følger udgifterne:
19 gemeene mand .... 950 Rdl.
2 præster a 150 Rdl .. 300 Rdl.
1 købmand .......... 150 Rdl.
1 assistent ............ 150 Rdl.
1 chirurgus ............ 150 Rdl.
Handelsvarer årlig . . 300 Rdl.
1 skib fragtet ........ 1200 Rdl.
I alt ca................ 3000 Rdl.
Set med grønlændernes øjne så
billedet således ud:
Værdi af produkter .... 3000 Rdl.
Værdi af handelsvarer 300 Rdl.
Skat................. 2700 Rdl.
eller rettere: grønlænderne skulle
efter præstens mening betale 10
gange varens indkøbspris.
Til gengæld for dette spæk, som
grønlænderne betalte „af deres
overflod", fik de noget, der ikke
kunne vurderes højt nok, nemlig
adgangen til Guds rige. Oven i
handelen fik de militær beskyt-
telse. Og endelig slap de for at
fylde deres trange huse op med
alle de overfødige galanterivarer,
de påtrængende hollændere prak-
kede dem på.
Købmændene var skeptiske. De
var ikke udsendt til Grønland
som pantefogeder, men fortsatte,
sideløbende med opkrævningen,
den sædvanlige praksis.
SKATTELISTER
Men rådet gik i gang med at
udarbejde mandtalslister, og det
blev gennemført, at købmændene
fremtidig skulle være bevæbnede
med pistoler og huggerter på tog-
terne.
(fortsættes)
18