Atuagagdliutit - 20.04.1978, Qupperneq 20

spejderiuneq peqqinnartiiuvoq
kalaallit nunaanni spejderit
na-Kitcriviup ajflssårutigå Kalipausmermc ajortdrtOKarsimang-
mat — taimåitumik mærkate erKumikujugtumik issikoKarpoK.
normut tugdlit Håne mærkate Kalipautigssånik KalipauserdlugO
nanikumårparput.
Trykkeriet beklager, at der er gået kludder i farvetrykket. —
Derfor ser mærkaten lidt mærkelig ud. Vi vil i et af de kom-
mende numre vise mærkaten i de rigtige farver.
Kalåtdlit-nunåne Spejderit sujugdlermérdlutik nu-
namit tamarmit pissunik autdlårsimaortitsisåput
1973-ime nangminerssulernermik kingornagut. ta-
måna Nungme K’uagssugssup erKåne pisaoK uv-
dlune 22-anit 30-anut julip. månamut kalåtdlit spej-
derit 275-it peKataujumavdlutik nalunaersimåput nu-
namit tamarmit pissut, åma spejderit Nup igdloKar-
figtut ikingutånit Lyngby-Tårbaskimit tikitoKåsaoK.
taineKartut kingugdlit ilåtigut ilitsersuissusåput pi-
ssortat kursuseKarneråne, autdlårsimaornigssaK
sap. ak. atautsimik sujorKutdlugo pissugssame. nu-
nale tamåkerdlugo aggersunik tangmårsimaortitsi-
nigssaK piviussungortisavdlugo akisoKaoK, taplssu-
titdlo spejderit aningaussauteKarfingnit, landsrådi-
mit, il. il. pisinaussait amigartugssåuput. taimåitumik
spejderit mærkatit ukua sanatisimavait, sanimukar-
toK 5 kronilerdlugo pisiarineKarsinaussut. Kalåt-
dlit-nunåne spejderinit tamanit tuniniarneKåsåput.
erKumttsuliortorå Nikolaj Kilime, Den grafiske Høj-
skolerne iliniartussoK.
Grønlands Spejderkorps holder sin første lands-
lejr efter at korpset er blevet selvstændigt i 1973.
Den skal foregå i Malenelandet ved Nuuk i dagene
den 22. til den 30. juli. Der er på nuværende tids-
punkt tilmeldt omkring 275 grønlandske spejdere
fra hele landet, og der kommer også spejdere fra
Nuuks venskabsby Lyngby-Tårbæk. De sidstnævnte
skal bl.a. være instruktører på et kursus for ledere,
som holdes i ugen før landslejren. Men det koster
mange penge at få en landslejr stablet, og de til-
skud, spejderne kan opnå fra fonds, landsråd, o.s.v.
kan ikke helt slå til. Derfor har korpset lavet disse
mærkater, som kan købes for fem kroner pr. stribe.
De vil blive solgt af spejdere fra hele Grønland.
Kunstneren er Nikolaj Kilime, der er elev på Den
grafiske Højskole.
Landsrådet vil hjælpe
de unge i Christiania
I begyndelsen af marts måned bo-
ede der omkring 30 grønlændere
i „Stjerneskibet" i Christiania.
Og det er alle sammen menne-
sker med problemer.
Det er unge med afbrudte sko-
leophold, sømænd uden hyre, un-
ge, som på grund af arbejdsløs-
hed i Grønland er rejst til Dan-
mark i håb om beskæftigelse el-
ler ophold hos tidligere plejefor-
ældre. Det er folk, som bor ude
i byen og som benytter Christi-
ania på grund af manglende mu-
lighed for andet samvær. Og så
er det unge med identitetsproble-
mer, f.eks. adoptiv- og plejebørn,
der er begyndt at opsøge et grøn-
landsk miljø igen.
Oplysningerne står i den rap-
port, som en arbejdsgruppe, ned-
sat med det formål at undersøge
grønlændernes forhold i Danmark
har udarbejdet.
Spørgsmålet om grønlændere i
Christiania var sat på landsrådets
dagsorden af Otto Steenholdt
(Atåssut). Men den rapport, som
gruppen har lavet og som sagen
bl.a. skal vurderes ud fra, var til
behandlingen endnu ikke nået
frem til landsrådsmedlemmerne.
Den eneste, der var i besiddelse
af rapporten, var Otto Steen-
hcldt.
Rapporten indeholder ikke kun
oplysninger om grønlændere i
Christiania, men om grønlændere
i København i det hele taget.
Otto Steenholdt sagde, at efter
folketingets vedtagelse om udsæt-
telse af lukning af Christiania
har beboerne nu fået lejlighed
til at overveje, hvor de vil bo
fremover.
— Vi kan ikke tvinge dem til
at rejse hjem, men man kan må-
ske på en eller anden måde ind-
drage landsrådet i undersøgelsen
af, hvem og hvorfra i Grønland
beboerne stammer, hvorfor de
er i Danmark og om de ønsker
at blive i Danmark eller vende
tilbage til Grønland.
— Jeg er klar over, at man
ikke kan nå frem til noget resul-
tat, hvis de ikke vil samarbejde.
Men jeg vil alligevel opfordre
landsrådet til at gøre noget mere
for de personer end tidligere.
Udover økonomiske problemer
har disse personer narkotikapro-
blemer, boligproblemer, identi-
tetsproblemer, ensomhedsfølelse
og sprogvanskeligheder.
— Men vi kan ikke gøre no-
get, hvis det ikke bliver accep-
teret af de unge selv. Vi må ud-
skifte deres vaner med positivt
samvær. Og jeg håber, at ar-
bejdsgruppens beretning kan be-
handles inden efterårssamlingen,
sagde Otto Steenholdt.
ARBEJDSGRUPPE I GRØNLAND
Asiajuk Sadorana sagde på Siu-
mut-gruppens vegne:
— Vi foreslår, at der oprettes
en arbejdsgruppe her i Grønland,
som kan samarbejde med Pok.
Selv om vi her har Arbejds- og
Socialdirektoratet (ASD) er det
nødvendigt, at vi også har en
gruppe, der kender noget til for-
holdene i Christiania.
Han foreslog, at gruppen blev
sammensat af en repræsentant
fra ASD, en fra kriminalforsor-
gen, en alkoholkonsulent og der-
udover to personer med særligt
kendskab til Nord- og Sydgrøn-
land. Som de to sidstnævnte fo-
reslog han Storck Lange og Ar-
kaluk Lynge på grund af deres
indgående kendskab til de pro-
blemer. Gruppen skulle arbejde
under ASD.
— Det er nødvendigt, at vi
støtter grønlændere i Christiania.
Mange er bange for at rejse
hjem, bl.a. fordi de bliver be-
tragtet som anderledes, som en
speciel gruppe. Jeg håber, vi får
nedsat en sådan arbejdsgruppe
snarest, sluttede han.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz sagde, at han stod uforstå-
ende overfor forslaget om opret-
telse af en gruppe her. — Vi har
en gruppe i København med
grønlandsksprogede medlemmer.
Skal der oprettes en arbejds-
gruppe her, må det være til fore-
byggende arbejde.
TÆPPER OG OVNE
Landsrådsformanden redegjorde
for det møde, forretningsudvalget
havde haft med Københavns
kommunes socialforvaltning. Et
rådighedsbeløb fra ASD var ble-
vet anvendt til „ambulancefor-
anstaltninger" i form af indkøb
af tæpper og ovne til de grøn-
landske christianitter. Julemær-
kekomiteen har bevilget 100.000
kr. til etablering af en bogcafé,
og man håber, at Københavns
Amtskommune vil stille lokaler
vederlagsfrit til rådighed.
Konrad Steenholdt sagde bl.a.:
— Jeg vil gerne efterlyse, at
der kommer politikere med i ar-
bejdsgruppen i København. Det
kunne f.eks. være vore to folke-
tingsmænd.
Han mente, at man skulle flyt-
te grønlænderne hjem og fore-
slog, at man kiggede lidt på
Dansk Flygtningehjælps admini-
stration. De har nogle specielle
bevillinger, som Grønland måske
egså kunne ansøge om.
Jonathan Motzfeldt sagde, at
amter og kommuner har pligt til
at hjælpe de unge i Christiania,
og at man skulle appellere hertil
om hjælp. Men på socialkonto-
rerne bliver de unge bare be-
handlet som et nummer. Vi for-
står, at grønlænderne ønsker at
blive resocialiseret inden de
kommer hjem. Men måden de
modtages på er meget vigtig —
derfor må vi have gruppen.
UNGE HER HAR OGSÅ
PROBLEMER
Jørgen Olsen fortalte, at han un-
der et ophold i København hav-
de talt med en af grønlænderne
fra „Stjerneskibet". Den beboer
fortalte, at de tæpper, de havde
fået, var forsvundet, så dem hav-
de de ikke haft så megen gavn
af. Han fortalte også, at der var
meget snavset og at han var den
eneste, der vaskede sig.
— Hvis vi skal hjælpe økono-
misk, skal der holdes kontrol
med det. Ellers bruges pengene
til stoffer eller lignende.
— Men vi har jo de samme
problemer heroppe. Hvis lands-
rådet ikke kan yde hjælp til de
unge, der bor heroppe, hvorfor
skal de så yde hjælp til grønlæn-
derne i Danmark, som egentlig
hører under det danske social-
væsen? Jeg har ikke noget imod,
at man får en større kontakt med
christianitterne.
— Når jeg ikke går ind for
forslaget, er det fordi der er så
mange heroppe, der også trænger
til hjælp, sagde Jørgen Olsen.
MENNESKELIG HJÆLP
Lars Chemnitz: — Talsmænde-
ne fra Christiania har sagt, at de
ikke ønskede penge, men at de
ikke kunne klare vinteren. Der-
for bevilgede vi pengene til tæp-
per. Det er ikke økonomisk, men
menneskelig hjælp, de ønsker.
Landsrådet var altså enig i, at
der var problemer som man ville
være med til at løse. Man ville
i første omgang undersøge, om
det kan lade sig gøre at nedsætte
en arbejdsgruppe under Arbejds-
og Socialdirektoratet. Detaljerne
vil man så diskutere senere.
mh
GRØNLANDSBANKEN
AKTIESELSKAB
MÅNEDSBALANCE PR. ULTIMO MARTS MÅNED 1978
Danmarks National-
Debet
1. Kassebeholdning
2. Tilgodehavender
bank .................................
3. Tilgodehavender i indenlandske banker
og sparekasser .......................
4. Tilgodehavender i udenlandske penge-
institutter m. v........................
5. Beholdning af obligationer ..........
6. Beholdning af aktier m. v.............
(Heraf egne aktier nom. 0,00 kr.)
7. Udlån:
7.1 Udlånskonti med adgang
til variabel udnyttelse ..
7.2 Veksler ...............
7.3 Byggelån ..............
7.4 Prioritetslån:
7.4.1 Uopsigelige
pante-
breve
med fast
% rente ... 28.yj
Kredit
2.099.423 1. Indlån:
7.848 1.1 På anfordring eller med kortere opsigelsesvarsel
end 1 måned 122.385.930
46.395.293 1.2 Med opsigelsesvarsel på 1
41.436 142.149.609 måned til under 12 må- neder 53.129.574
7.110 1.3 Med opsigelsesvarsel på
12 måneder og derover samt på særlige indlåns- former 60.914.104
36.140.728
24.500
1.339.310
7.4.2 Andre
prioritets-
lån .....
7.5 Andre udlån
8. Garantidebitorer ... ......
(Blandt deponerede sikkerheder under
7 og 8 udgør egne aktier nom. 0,00 kr.)
9. Faste ejendomme ....................
10. Maskiner og inventar m. v...........
11. Andre debetposter ..................
12. Omkostninger .......................
88.968.657
14.042.972
8.384.312
325.325
201.001
1.364.815
2. Gæld til Danmarks Nationalbank .......
3. Gæld til indenlandske banker og spare-
kasser ..................................
4. Gæld til udenlandske pengeinstitutter
m. v...................................
5. Afgivne garantier ................
6. Prioritetsgæld i faste ejendomme
7. Andre kreditposter ...............
8. Renter og provision (netto) ......
9. Andre indtægter ..................
10. Ansvarlig indskudskapital ........
11. Egenkapital:
11.1 Aktiekapital/Indbetalt
garantikapital .......
11.2 Reserver .............
9.000.000
7.245.877
Debet i alt
Kredit i alt
*) Heraf udenlandske mellemværender, der
indgår i opgørelsen af Danmarks inter-
nationale likviditet 944.517
Køb af fremmed valuta på termin: 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
Køb af fonds på termin 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
236.429.608
0
14.295.373
0
14.042.972
0
12.017.626
10.741.276
215.069
0
16.245.877
303.987.801
*) Heraf udenlandske mellemværender, der
indgår i opgørelsen af Danmarks inter-
nationale likviditet 344.227
Salg af fremmed valuta på termin 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
Salg af fonds på termin 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
GRØNLANDSBANKEN
— altid på pladsen
20