Atuagagdliutit - 08.06.1978, Side 25

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Et åbent brev fra
V enø til landsrådet
Lyt ikke til de falske profe-
ter, som, er imod industri-
fiskeriet, skriver Chr. Venø
til landsrådet. Det grøn-
landske fiskeri kan blive i
verdensklasse og kan finan-
siere det grønlandske sam-
fund:
For kort tid siden er tre vestjyske
fiskefartøjer fra Hirtshals og Es-
bjerg afsejlet med kurs mod Da-
visstrædet for at gå i gang med
et omfattende forsøgsfiskeri efter
tobis og angmagssat. Hermed er
endelig det forsøg kommet i stand,
som jeg så længe har arbejdet for
i skrift og tale, bl. a. ved sidste år
at tage til Grønland og derefter
tage kontakt med fiskeriministe-
ren.
Industrifiskeri er noget nyt på
Grønland — men det kan blive
af største betydning for landets
fremtid.
Jeg tog i sin tid, kort efter 2.
verdenskrig, initiativ til starten
af den første (cg i dag største)
fabrik i Esbjerg, hvor mindre fi-
skearter, som der ikke findes an-
den anvendelse for, forarbejdes
til fiskemel og olie. Der var store
vanskeligheder i begyndelsen, men
siden har disse virksomheder væ-
ret til største gavn for Esbjerg og
for hele landet; de har indtjent
milliarder af kroner i udenlandsk
valuta.
Samtidig har jeg fra min tid
som fisker på Grønland 1948-51
høstet mange erfaringer inden for
grønlandsk fiskeri og samfunds-
liv. Derfor føler jeg, at det er på
sin plads, at jeg i denne helt af-
gørende fase af grønlandsfiske-
riets udvikling, som indledes nu,
cver for landsrådet og den grøn-
landske fiskerbefolkning fremsæt-
ter følgende betragtninger, der er
resultatet af et langt livs erfarin-
ger som fisker i de fire verdens-
dele.
Fisken er Grønlands største rig-
domskilde. Og hidtil den eneste.
Forhåbningerne om store mineral-
forekomster og olie på Grønland
er indtil nu blevet skuffede. Og
man skal heller ikke håbe for det
grønlandske samfund, at der
pludselig opstår en stor udvin-
dingsindustri på disse ting — for
det ville skabe uendelig store so-
ciale problemer for en befolkning,
der på grund af ukyndighed og
kapitalmangel kun ville blive
skubbet til side. Fiskeriet er den
Det kunne
I ikke!
Man vil gerne lukke for spiritus-
salg på grund af alt det vi ser og
hører dagligt.
Nu, da man giver sig til at tale
om folkeafstemning om totalfor-
bud, giver man sig til at tale om
alle de ulykker, den kan have i
kølvandet.
I dag har vi efterhånden flere
bygder, hvor man har gennemført
forbud mod salg og udskænkning.
Hvorfor vil beboerne fra disse
bygder ikke skrive om hvilke
ulemper og skader, der er påført
dem siden forbudets indførelse?
Eller oplyse os om, hvilke herlig-
heder, det har medført. Hvorfor
vil de ikke oplyse deres lands-
mænd om det? K. A.
eneste fremtidsvej for den grøn-
landske befolkning, der allerede
gennem flere menneskealdre har
samlet erfaringer i dette erhverv,
der også er i god overensstemmel-
se med befolkningens gamle leve-
vis.
Det nuværende fiskeriforsøg
drejer sig om industrifiskeri. In-
dustrifiskeri har jævnligt fra vis-
se sider været lagt for had. Der-
for skal det eftertrykkeligt beto-
nes, at disse rygter taler usandt.
Det er rigtigt, at f. eks. tobis og
angmassat er fødeemner for de
større nyttefisk, så som torsk. Men
samtidig er småfiskene alvorlige
konkurrenter for yngelen af nyt-
tefisk (konsumfisk), som ligefrem
kan fortrænges af de vældige fo-
rekomster af småfisk i kampen
om føden i havet.
De store masser af småfisk, der
æder livet igennem og til sidst
dør af alderdom og synker ned i
de store dybder, tjener intet for-
mål overhovedet — før menne-
sket træder til og udnytter fore-
komsterne til fremstilling af den
nyttige protein, som Verden Jiar
meget hårdt brug for.
Hvis nogen frygter rovdrift på
industrifiskene, behøver de blot
at tænke på, at der i Nordsøen i
mere end 25 år er blevet fisket
mange millioner tons af tobis og
sperling — og netop nu i år er
der fuldt så meget af disse arter,
medens samtidig bestanden af de
større nyttefisk ligeledes er så
stor, som jeg ikke kan mindes,
den har været i den tid (53 år som
fiskeskipper), jeg har fisket i ha-
vet.
Lyt derfor ikke til de falske
profeter, som maler Fanden på
væggen med „skidtfiskeriet", som
de kalder det! Det er ikke godt at
vide, hvis ærinde disse agitatorer
går — det er i hvert fald hverken
fiskeriets eller Grønlands! Havet
er som en ager, der skal dyrkes
og luges og høstes, så bliver ud-
byttet mange gange større end af
en ukrudtsmark.
Se på Island! Det samfund har
kun fisken at leve af. Og netop
i de sidste år har Island foretaget
en vældig udvidelse af sit fiskeri
efter netop de fiskearter, som
sikkert findes i langt større
mængder i grønlandske farvande.
Det kommende fiskeri på indu-
strifisk skal blive til gavn og lyk-
ke for Grønland. Men alene kan
I ikke klare de store, kostbare
problemer af teknisk art til søs og
til lands, som først skal løses. Det
kan vestjyske fiskere og Vestjyl-
lands fiskeindustri hjælpe med,
for her kan der øses af mange års
erfaring og succes. Grønlænderne
skal selvfølgelig være med lige
fra starten og hele vejen frem —
som de unge grønlændere, der i
sin tid oplærtes af mig i det
bundgarnsfiskeri, der dengang var
ukendt på Grønland og som nu
udgør det bedste indenskærs fi-
skeri hcs jer.
Tag derfor godt imod dette fi-
skeriforsøg. Som I kunne lære fi-
skeriet den gang, sådan kan I
også lære det i dag — for jeg min-
des endnu med glæde, hvor dyg-
tige og lærenemme de unge grøn-
lændere var i min tid og i dag er
der en ny, stor generation, der
trænger til en virkelig udfordring
i den nødvendige kamp for lan-
dets udvikling.
Sagen har et meget stort frem-
tidsperspektiv for Grønland. In-
dustrifiskeriet kan føre til, at
Grønland bliver i stand til at kla-
re sin økonomi uden fremmed
hjælp en gang. Men hvis dette
fiskeri allerede i sin spæde be-
gyndelse sygner hen og ødelægges
af ondsindet politisk agitation el-
ler bureaukratisk ligegyldighed og
slendrian, så vil Grønland fort-
sætte som økonomisk invalid na-
tion. Og efter, måske en gang i
fremtiden, at have løst sine bånd
til Danmark, vil Grønland uhjæl-
peligt drive ind i afhængighed og
undertrykkelse af de stormagter,
der slås om herredømmet på Jor-
den. Så vil den grønlandske be-
folknings skæbne være beseglet
og dens fremtidsudsigter vil være
en tilværelse som lakajer og re-
servatbeboere.
Hvor gerne ville jeg ikke selv
være kommet til jer for personligt
at fremlægge disse synspunkter
og kendsgerninger for jer og di-
skutere og uddybe dem. Under
mit besøg på Grønland i 1977
havde jeg megen positiv kontakt
med landets fiskere og politikere.
Men jeg sidder desværre i Es-
bjerg — og derfor er dette brev
min eneste mulighed for, at I kan
høre min stemme. I ved, at jeg
med mine 77 år ikke nærer øn-
sker cm personlig fordel eller vin-
ding ved fiskeri på Grønland eller
andet steds. Men intet ligger mig
mere på sinde end Grønlands
fremtidsskæbne — og vær forvis-
set om, at jeg har ret, når jeg
siger: fiskeriet er jeres store
fremtidshåb — grib chancen for
et ligeberettiget samarbejde med
Vestjyllands fiskeri, hvor der i
rigt mål findes det grej og de
mænd, som kan få et fiskeri af
verdensformat op at stå på Grøn-
land.
Med de bedste hilsener og øn-
sker til landsrådet og de grøn-
Gronlandspostcn onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
landske fiskere fra jeres gamle
ven
Christian Venø,
Esbjerg.
Esbjerg, den 27. maj 1978
Efterskrift:
Hvis I gerne vil have uddybet
disse synspunkter, diskutere dem
eller have svar på en kritik deraf,
så er jeg til rådighed, hvad enten
det er i Esbjerg eller på Grønland.
Der behøves kun et varsko!
De kan sagtens holde bridge-aften
selvom der er en god film i fjernsynet.
Bliv uafhængig af fjernsynets
sendetider. En Philips TV-bandoptager gør
fjernsynslivet enklere: Den optager savel farve som sort/
hvid udsendelser. Kører på videokassetter med op til
2‘/2 times spilletid. Gi r mulighed for f.eks. at gemme en hel
fodboldkamp eller en hel spillefilm - og se den når man vil
og så mange gange man vil.
Kan forudindstilles til optagelse hele 3 døgn i forvejen.
Kan optage på en kanal, mens man ser på en anden.
Se TV når De har lyst.
Philips N 1700. Vejl. udsalgspris kr. 6.395..
IphiiipsI
PHILIPS ©
En gros for Grønland: RADIOGROS, 9270 Klarup
Mænd ryger Manne.
Manne-una sikåminikutdlagssuaK. j
s isua kisime amigautauvoK. GR „ §
Pedel
til Kursuscentret og konsulentformidlingen
Godthåb
søges ansat snarest og senest den 1. september 1978.
Pedellens vigtigste opgaver vil være at lede rengøring samt
forestå bygningsvedligeholdelse, terrænpleje, vareafhentning
samt lagerforvaltning.
En ansøger, der er håndværksuddannet, stabil og pålidelig
samt evt. har forudgående kendskab til arbejdsområdet, vil
blive foretrukket.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst af
22. september 1977 mellem Grønlands Arbejdersammenslut-
ning og Ministeriet for Grønland vedrørende varmemestre,
viceværter og pedeller, hvor begyndelseslønnen for tiden ud-
gør kr. 4.073,30. Hertil kommer et rådighedsbeløb på kr. 725,00
om måneden.
Samlet slutløn udgør for tiden kr. 5.193,30.
Anciennitet fra lignende stilling kan medtages.
Ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse samt
bilagt evt. anbefalinger m.v. bedes fremsendt til Kursus-
centret, postboks 311, 3900 Godthåb, senest den 1. juli 1978.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse på
telefon 2 22 99.
25