Atuagagdliutit - 21.09.1978, Blaðsíða 8

Landsrådsformandens åbningstale:
- Der er ofret meget
på fanatismens alter
— Vi skal ikke være alt for negavtive overfor alt,
hvad der kommer udefra, sagde Lars Chemnitz. En
af de ting, der bliver brug for udefra, er penge
Den hastige udvikling i samfundet
har de sidste 25 år medført en
stærk europæisering, sagde lands-
rådsformand Lars Chemnitz i sin
åbningstale -i landsrådet i tirsdags.
— Det er en udvikling, som har
medført en reaktion — en modbe-
vægelse, som peger på vor frem-
medgjorthed og vor rodløshed.
Den har haft den gunstige virk-
ning, at befolkningens selvbe-
vidsthed er vækket.
— Men historien har gang på
gang vist, at enhver bevægelse,
der gribes af fanatisme, går for
langt, inden den finder sit rette
leje. Der er i tidens løb ofret me-
get på fanatismens og forblindel-
sens alter, sagde Lars Chemnitz.
— Vi må i denne bevidsthedsgø-
reisens tid have øjnene åbne for,
at vi ikke henfalder til negativitet
over for alt udefra.
PENGE UDEFRA
Og der bliver bl. a. brug for pen-
ge udefra, mente Lars Chemnitz.
Hjemmestyrets start bliver noget
af en ilddåb. Hjemmestyret sker
i en tid med stadig stigende øko-
nomiske vanskeligheder, sagde
Lars Chemnitz. — Det er en ver-
densomspændende økonomisk kri-
se, som bl. a. har ført til, at man
i Danmark har været nødt til at
danne regering mellem to partier.
De nedskæringer, som bliver en
uundgåelig følge af den økono-
miske udvikling i Danmark, vil
også ramme Grønland. — Allige-
vel må vi gøre opmærksom på, at
nedskæringerne i grønlandsbevil-
lingeme bør søges begrænset så
meget som muligt. Det er derfor
nødvendigt med et positivt sam-
arbejde med den danske regering,
og det bliver ligeså nødvendigt
med et udstrakt samarbejde mel-
lem de politiske instanser i Grøn-
land.
MINERALER
Selv har vi noget vanskeligt ved
■at skaffe penge til de kapitalkræ-
vende projekter som er og som må
i gang i Grønland. De produce-
rende erhverv kæmper fortsat
med store vanskeligheder, og mu-
ligheden for at opnå indtægter og
beskæftigelsesmuligheder gennem
udnyttelse af de mineralske rå-
stoffer i Grønland tegner ikke alt
for lyse.
Derfor må vi fortsætte undersø-
gelserne med hensyn til udnyttel-
se af uran-, kul- og jernforekom-
sterne og udnyttelsen af vand-
kraften.
Og vi må søge at støtte og sta-
bilisere erhvervene mest muligt.
Hvis man sammenholder de
ikke alt'for optimistiske udsigter
for den nærmeste udvikling på
det bevillingsmæssige område
med den forventede befolknings-
udvikling, beskæftigelsen og inve-
steringsbehovet indtil årene om-
kring århundredskiftet, så må det
i sandhed siges, at hjemmestyret
allerede fra starten bliver stillet
overfor store og vanskelige pro-
blemer.
UNGDOMMEN
Ungdommens positive udvikling
bliver altafgørende for, hvordan
hjemmestyret kommer til at fun-
gere, sagde Lars Chemnitz bl. a.
— Befolkningsprognosen frem til
1995 siger, at vi skal skaffe over
10.000 arbejdspladser til den op-
voksende ungdom indenfor perio-
den. Derfor kan vi — samtidig
med, at vi fra politiske hold søger
at videreudvikle de bestående er-
hverv og fremskaffe nye arbejds-
pladser — ikke indtrængende nok
appellerer til de unge, der er i
uddannelsesalderen, om at søge
at dygtiggøre sig og gennemføre
relevante uddannelser, således at
de kan overtage så mange sam-
fundsopgaver som muligt under
det kommende hjemmestyre. Det
er en samfundsforpligtelse, som
ikke kan tages alvorligt nok.
FORBILLEDLIGT
Landsrådsformand Lars Chemnitz
talte også om hjemmestyrekom-
missionens nu afsluttede arbejde.
Og han fremhævede bl. a. at det
samarbejde, der har været i kom-
missionen er forbilledligt. — Den
måde, hvorpå man gennem arbej-
det d hjemmestyrekomimissionen
har videreført en udvikling af
forholdet mellem et tidligere ko-
loniområde og en tidligere koloni-
magt er historisk ret enestående
og kunne med rette tjene til in-
spiration for andre. -den.
Reallønnen
er faldende
i Grønland
De voldsomme prisstigninger undergraver lønstignin-
gerne, og reallønnen i 1976 var reelt lavere end i 1970.
Realindkomsten pr. indbygger
over 15 år i Grønland er faldet
siden 1970. Det gælder hjemme-
hørende og ikke-hjemmehørende.
Faldet er ikke stort. Men hvis en
arbejder i 1970 havde en realind-
komst på 23,00 kr. i timen, så er
hans timeløn i dag 22,80 kr. Real-
lønnen er indkomsten, når pris-
— men bor De godt nok?
Er Deres hus sundt og behageligt
at bo i? Har De moderne VVS-
installationer - varme, ventilation
og sanitet? Vi giver Dem gerne
tilbud på enhver forbedring - fra
opsætning af et blandingsbatteri
til indretningen af et splinternyt
badeværelse, fra montering af nye
radiatorventiler til installation af et
komplet moderne centralvarme-
anlæg. Tag telefonen og ring til
os. Vi er eksperter i VVS. Og at
bo godt er vigtigere end alt andet.
Gå til VVS-fagmanden
Grønlands VVS- og
EL-installation Aps.
Box 237, 3900 Godthåb
Tlf. 2 18 33 — 2 16 74
2 23 22 — 2 16 57
stigningerne på forbrugsvarerne
er trukket fra. Sagt med andre
ord: De stadige prisstigninger på
alle varer og forbrugsgoder har
fuldstændig opslugt lønstigninger-
ne gennem seks år frem til 1976.
Det er grønlandsministeriets
statistiske kontor, som har fore-
taget beregningerne. Ministeriet
oplyser som et eksempel, at selv
om de samlede pengeindkomster
steg med 14 pct. fra 1975 til 1976,
så steg reallønnen kun med 3 pct.
fordi prisstigningerne på for-
brugsvarer var 10 pct. samme pe-
riode.
REALLØNNEN I DE GLADE
60-ERE
Indkomstudviklingen var helt an-
derledes i 1960-erne. Fra 1960 til
1970 mere end fordobledes real-
lønnen for de hjemmehørende.
Her skal man tage i betragtning,
at udgangspunktet i 1960 var en
forholdsvis meget lav gennem-
snitsindtægt for hjemmehørende.
Men fra 1970 til 1976 har bille-
det altså ændret sig. Ganske vist
er der sket en vis stigning i den
samlede realindkomst og en lille
stigning i 'indkomsten pr. indbyg-
ger. Men stigningen pr. indbyg-
ger skyldes udelukkende, at al-
dersfordelingen er ændret, såle-
des at antallet af børn er for-
mindsket, mens flere er i den er-
hvervsdygtige alder. Realindkom-
sten pr. indbygger over 15 år er
derfor mindsket siden 1970, både
for hele befolkningen og for de
hjemmehørende, fastslår grøn-
landsministeriet.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
inutigssarsiutit pingårnerit, sordlo aulisarneK, Kalåtdlit-nunåne akigssarsisitsinerpåjiingilaK. akerdlianigdle au-
lisarnermit akigssarsiat ikiliartorput. åsse Nanortalingme umiarssualivingmérsiJvoK.
Det er ikke de primære erhverv, som f.eks. fiskeriet i Grønland, der afkaster største lønindtægter. Fiskeriets
andel er tværtimod dalende. Billedet er fra havnen i Nanortalik.
HVOR TJENES PENGENE?
En oversigt over de samlede pen-
geindkomster i Grønland ser så-
ledes ud:
1960 i alt 98 miil. kr., 1970 i alt
499 mili. kr., 1975 i alt 904 mili.
kr. cg 1976 i alt 1027 miil. kr.
Hver tjenes pengene? Ministe-
riets beregninger viser, at arbejds-
indkomsterne er stigende inden
for de offentlige og sociale insti-
tutioner og handel, service, trans-
port, kommunikation. Men i det
egentlige erhvervsliv, det der
skulle bære landets økonomi, fal-
der arbejdsindtægterne. Det gæl-
der erhvervsområderne fiskeri,
fangst, fåreavl og bygge- og an-
lægsvirksomheder, værksteder,
værfter.
I 1960 blev 19 pct. af de sam-
lede arbejdsindkomster tjent i of-
fentlige og sociale institutioner.
I 1976 var denne andel steget til
32 pct.
I 1960 blev 21 pct. af de sam-
lede arbejdsindkomster tjent ved
fiskeri, fangst, fåreavl. I 1976 var
denne andel faldet til 15 pct.
KGH PÅ FIN PLADS
Der er også positive træk i mini-
steriets økonomiske oversigt. Den
hjemmehørende del af befolknin-
gen i Grønland har i de seneste
år øget sin andel af de samlede
pengeindkemster.
Ser man alene på statens lønud-
betalinger, så er den andel, der
tjenes af hjemmehørende, vokset
fra 41 pct. i 1971 til 60 pct. i 1976.
Og her ligger KGH på en meget
fin førsteplads. KGH anvender —
målt i lønudgift — fortrinsvis
grønlandsk arbejdskraft. 83 pct.
af KGHs lønudgifter gik i 1976
til grønlandske ansatte. For GTO
var der kun tale om 44 pct., og for
ministeriets egne institutioner,
først og fremmest landshøvdinge-
embedet, drejer det sig om knap
50 pct.
-h.
Grønlandsfly
formindsker
sit underskud
I de senere år har Grønlandsfly
gradvist formindsket sit årlige un-
derskud med et par miil. kr. - I
1977 gennemførte Grønlandsfly
7.500 flyvetimer med et underskud
på ca. 24 imill. kr. - det var ca.
2,3 mili. kr. mindre end 1976-un-
derskuddet. For 1978 er budgette-
ret 8.080 flyvetimer og et under-
skud på ca. 21,4 mili. kr.
Oplysningerne bringes i et svar,
som grønlandsminister Jørgen Pe-
der Hansen har givet folketings-
medlem Leif Glensgaard, Frem-
skridtspartiet. Glensgaard havde
også spurgt om, i hvor høj grad
Grønlandsfly opererer uden for
Grønland. Svaret er, at Grøn-
landsfly for tiden har udlejet to
helikoptere af typen S-61 til flyv-
ning uden for Grønland.
8