Atuagagdliutit - 19.10.1978, Blaðsíða 20

landsrådimit. fra landsrådet
KGH-pris 26.700 kr. til
tre-f ire timers bugsering
— Man føler sig gjort til grin, blev det sagt i lands-
rådet
En 42 fods fiskekutter blev bug-
seret af et KGH-fartøj af samme
størrelse. Bugseringen varede tre-
ifire timer. Fiskeskipperen måtte
betale 26.700 kroner. D.v.s. 20
gange mere end den takst, der er
aftalt mellem KNAPP og staten.
Bl. a. dette eksempel fik Kan-
gåtsiaKs landsrådsmedlem, Niko-
Nikolaj Karlsen.
laj Karlsen, til i Landsrådet at
sættes spørgsmålstegn ved de
enorme takster, som har gjort det
meget vanskeligt for kutterejeme
at få hjælp ved f. eks. motorskade.
Han foreslog, at dette misforhold
'bliver rettet 'snarest.
Nikolaj Karlsen pegede på, at
KGH’s regler om bugsering er ud-
stukket i et cirkulære om reglerne
for kystfragtraterne. - Således
har man ikke anvendt reglerne i
overenskomsten mellem KNAPP
og staten om takster for leje af
fartøjer til rejsebrug, sagde han.
POLITIETS
REDNINGSKUTTERE
- Hvis det er rigtigt, at KGH har
’krav på så høj betaling for tre ti-
mers bugsering, så er der ikke an-
det at rige, end at man føler sig
gjort til grin, blev der sagt i
Landsrådet.
I svamotatet fremhævede Han-
delsinspektoratet, at KGH-prisen
for bugsering gennem en årrække
har været på størrelse med tak-
sten for transport af fartøj i hen-
hold til gældende fragtregulativ,
og at det omtalte cirkulære alene
handler om, hvorledes og under
hvilke betingelser en bugsering
med KGH’s fartøjer bør ske. Den
omtalte overenskomst mellem
Mac Baren Mixture
smager lige så godt,
som den
dufter.
UDSTOPNING
AF FUGLE,
FISK OG DYR
samt garvning af skind og fabrikation af biologisk undervisnings-
materiale.
Konservator Thorkil Duch DK 9990 SKAGEN
NB: Vi sender gerne råd og vejledning om den bedste måde at
behandle skind og trofæer på, når disse senere skal udstoppes/
garves — samt om forsendelse m.m. til KGH, Aalborg.
KNAPP og staten vedrører tak-
ster for leje af fartøjer til rejse-
brug.
KGH-inspektoratet understre-
ger i øvrigt, at man er tilbagehol-
dende med at udføre bugserings-
opgaver, fordi KGH-faitøjerne
først og fremmest har til opgave
at transportere gods og passage-
rer. Bugsering bør normalt henvi-
ses til politiets redningskuttere.
Nikolaj Karlsen replicerede, at
dét med politiets redningskuttere
ikke gælder i Nordgrønland og i
de sydlige yderdistrikter. Her fin-
des nemlig ingen redningskuttere
af tilfredsstillende standard.
Landsrådet henstiller derefter
til KGH at tage spørgsmålet om
justering af taksterne op.
s.
Vi skal lære at omgås
skydevåben fornuftigt
Ved en grundig oplysningskampagne kan vi lære at
bruge og opbevare skydevåben fornuftigt, og derved
formindske ulykkerne, mener landsrådet.
Oplysning og propaganda om,
hvordan man omgås skydevåben,
instruktioner på grønlandsk på
nye våben og ammunition, brug
af normalvedtægten — med mu-
lighed for udvidelse — om skyde-
våben i alle kommuner, og even-
tuelt et fag, der hedder våben-
lære i skolen.
Det nåede landsrådet frem til
efter en formiddags drøftelse af
spørgsmålet om brug og besiddel-
se af skydevåben i Grønland.
Under forårssamlingen i 1977
drøftede landsrådet et forslag fra
Hendrik Nielsen om skærpelse af
reglerne vedrørende salg af sky-
devåben. Landsrådet nedsatte der-
efter en arbejdsgruppe, som skul-
le gennemgå de eksisterende reg-
ler og måske komme med forslag
om foranstaltninger, der kunne
begrænse antallet af ulykker med
skydevåben.
Arbejdsgruppen, der består af
repræsentanter for politimester-
embedet, handelsinspektoratet,
skoledirektørens kontor og lands-
rådets sekretariat, har udarbejdet
en meget udførlig og fyldig be-
retning, som blev forelagt lands-
rådet.
Heri står bl. a., at den vigtig-
ste bestemmelse i den grønland-
ske lovgivning om våben findes i
kriminallovens § 64, hvor der står.
For uforsvarlig omgang med
farlige ting dømmes den, som for-
sætligt eler uagtsomt overlader
børn under 12 år, sindssyg, ånds-
svag eller beruset person farligt
våben, sprængstof eller andre far-
lige genstande.
Det samme gælder den, der for
vindings skyld, af grov kådhed
eller på lignende hensynsløs måde
volder nærliggende fare for no-
gens liv, førlighed eller sundhed.
Arbejdsgruppen understreger
dog, at man mener at børn under
12 år godt må bruge våben, når Se
er under kontrol af en voksen.
ALDERSGRÆNSEN BIBEHOLDES
De fleste landsrådsmedlemmer var
også enige i, at aldersgrænsen i
hvert fald ikke bør sættes op. Der
var snarere en tendens til det
modsatte. For jo før børn lærer at
omgås skydevåben, jo sikrere bli-
ver de til at bruge dem.
Hendrik Nielsen.
De fleste grønlandske kommu-
ner har politivedtægter vedrø-
rende skydevåben. Men de er me-
get uensartede, og mange kommu-
ner har dem slet., ikke. Hvis alle
kommuner bruger et sæt normal-
politivedtægter, som bl. a. for-
byder skydning inden for bebyg-
gede områder, ville det være godt,
mener arbejdsgruppen.
Gruppen skønner, at der fin-
des omkring 50.000 stk. skydevå-
ben i landet i dag og mener, at
det vil være praktisk umuligt at
ændre reglerne om den frie vå-
benbesiddelse.
Derimod vil det være muligt at
gennemføre en registrering af de
fremtidige salg af skydevåben.
OPBEVARING
Den kunne landsrådet også til-
slutte sig, ligesom man også var
enige om, at skydevåben i det hele
taget burde opbevares mere for-
svarligt. De burde i hvert fald
ikke efterlades i joller, og heller
ikke opbevares i hjemmene d ladt
tilstand.
Man enedes om, at der skal la-
ves en oplysningskampagne både
gennem GOF, medierne og andre
organisationer, ligesom man men-
te at KGH skulle sørge for grøn-
landske brugsanvisninger på vå-
ben. Faget våbenlære burde også
komme på skoleskemaet.
Jørgen Olsen mente ikke, at det
var nødvendigt med instruktion,
da man her i landet har det i blo-
det. Men ellers var landsrådet
enige om, at oplysning er nød-
vendigt.
Turisterne svigtede
på grund af strejke
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårxat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Tonet 1 - 7620 Lemvig
Perioden fra 1. juli til 30. septem-
ber 1977 var meget utilfredsstil-
lende, først og fremmest fordi tu-
ristsektoren svigtede. Årsagen
skyldtes bl. a. radio-telegrafist-
strejken i august 1977 og den
usikkerhed, der i tiden før herske-
de om muligheden for gennemfø-
relse af flytrafik til og fra Narsar-
ssuaq.
Det var en af de ting, Jonathan
Motzfeldt sagde i sin beretning fra
Arctic Hotel, hvor han redegjorde
for hotellets drift.
Regnskabet viste et overskud
før renter og afskrivninger på
knap 700.000 kroner, og driftsre-
sultatet blev et underskud på godt
170.000 kroner. Omsætningen var
1 regnskabsåret 7.939.921,- kroner
mod 8.099.220,- kroner det foregå-
ende år. Det er en nedgang på ca.
2 procent.
Det samlede antal overnatninger
udgjorde 15.686, fordelt med 4.133
'turistovernatninger og 11.553 tran-
sitovernatninger. Det gennemsnit-
lige antal beskæftigede var 41,
hvoraf 32 var grønlandske og ni
danske.
Bestyrelsen håber, at en fjerde
SAS-flyvning i højsæsonen vil
fortsætte til næste år. På denne
flyvning bliver der også medtaget
passagerer til Kulusuk, så der
skulle være mulighed for turist-
mæssig udnyttelse af strækningen
Keflavik-Narssarssuaq.
Og så bliver 1978 det år, hvor et
længe næret ønske fra de Syd-
grønlandske kommuner går i op-
fyldelse. SAS vil fra vinterfart-
planens ikrattræden have en
ugentlig forbindelse København-
Narssarssuaq via Keflavik.
Beretningen af Landsrådet tages
til efterretning uden bemærknin-
ger. mh.
20