Atuagagdliutit - 19.10.1978, Qupperneq 7

Nedskæringer der lammer hjemmestyret
— Tvingende nødvendigt at forhøje bevillingerne til
erhvervsuddannelsen, siger folketingsmand Lars Emil
Johansen.
— Hvis regeringen vil støtte hjem-
mestyrets oprettelse og udvikling,
Som statsministeren har lovet, så
er det tvingende nødvendigt, at
bevillingerne til erhvervsuddan-
nelserne i Grønland forhøjes, er-
klærede folketingsmand Lars Emil
Johansen (Siumut) i folketingets
åbningsdebat. — Sker det ikke,
så har hjemmestyret ikke mange
chancer, føjede han til.
— Erhvervsuddannelserne ud-
gør det grønlandske samfunds
livsnerve. Man kan ikke, som
man har gjort, nedskære på dette
område uden lammende virknin-
ger for hjemmestyret.
Lars Emil Johansen fortsatte: —
Fuld støtte fra
Atåssuttilden
nye regering
— Hjemmestyret er afhængig af, at grønlandsbevil-
lingerne ikke nedskæres, siger folketingsmand Otto
Steenholdt.
Folketingsmedlem Otto Steen-
holdt, Atassut, gav under åbnings-
debatten i folketinget på Atassuts
vegne sin støtte til dannelsen af
den såkaldte VS-regering, som er
sammensat af ministre fra Venstre
og Socialdemokratiet.
— Det danske rige er sammen
med den øvrige del af den vest-
lige verden kommet ind i stadig
større økonomiske vanskeligheder.
En forventet bedring af situatio-
nen er udeblevet, og den er van-
skelig at øjne i en overskuelig
fremtid, sagde Otto Steenholdt
bl. a.
STØTTE FRA ATASSUT
Han fortsatte:
— Af disse grunde er det helt
indlysende, at den danske rege-
ring m'å tage sagen i egen hånd
i stedet for at vente på en økono-
misk bedring i den øvrige verden.
Og derfor hilser vi statsministe-
rens heldigt gennemførte rege-
ringsudvidelse velkommen som
led i stabiliseringen af den poli-
tiske situation og for at gennem-
tvinge den nødvendige forbedring
af dansk økonomi.
— Jeg vil, med støtte fra min
politiske organisation Atassut,
støtte regeringen i disse bestræ-
belser. Den nydannede regering
bør have chancen for at gennem-
føre disse forbedringer og ikke
kun være en kortvarig foreteelse
i dansk politik. Store dele af den
grønlandske befolkning giver li-
gesom jeg udtryk for denne støt-
te, sagde Otto Steenholdt.
GRØNLAND FØLSOM FOR
NEDSKÆRINGER
— I Grønlands landsråd er vi klar
over, at en sanering af dansk øko-
nomi let kan betyde meget væ-
sentlige besparelser, fortsatte Ot-
to Steenholdt. — Som parthaver i
det danske rigsfællesskab må
Grønland være solidarisk med re-
sten af riget i disse bestræbelser.
Vi er klar over, at det kan bety-
de nedskæring af grønlandsbud-
gettet. Men vi må fra Grønlands
landsråds side gøre opmærksom
på, at nedskæringerne i grønlands-
bevillingerne må søges begrænset
så meget som muligt. Det grøn-
landske samfund er i stadig ud-
vikling og på grund af den øko-
nomiske struktur særlig følsom
over for nedskæringer, erklærede
Otto Steenholdt.
GRUNDLAGET FOR HJEMMESTY-
RET SKAL UNDERMINERES
—Når hjemmestyret indføres i
Otto Steenholdt.
Grønland i 1979 efter formentlig
positiv folkeafstemning, vil det
reelle indhold af hjemmestyret
være helt afhængig af, at grøn-
landsbevillingeme ikke nedskæ-
res, tilføjede folketingsmedlem
Otto Steenholdt. I forvejen er de
økonomiske rammer for hjemme-
styret meget, meget stramme. Der
skal ikke strammes ret meget
yderligere, før grundlaget for
hjemmestyret undermineres.
Om den forestående behandling
af hjemmestyrelovene i folketin-
get sagde Otto Steenholdt bl. a.:
— Jeg vil anmode folketinget om
at tage hensyn til hjemmestyre-
kommissionens store arbejde for
at opnå et meningsfyldt hjemme-
styre med reel selvbestemmelse
for den grønlandske befolkning
over egne anliggender inden for
rigsfællesskabets rammer. En
værdig gennemførelse af denne
følgelovgivning vil tjene både
Danmark og Grønland til ære.
-h.
Derfor skal der lyde en indtræn-
gende appel til regering og folke-
ting om at give den grønlandske
erhvervsuddannelse en økonomisk
mulighed for at løse de meget sto-
re problemer. Det foreliggende
forslag til finanslov giver ikke en
sådan mulighed. Finanslovsfor-
slaget har ikke taget højde for de
store årgange, der nu og i de kom-
mende år vil forlade skolen og
melde sig på erhvervsuddannel-
sesinstitutionerne. Med andre ord
har man underprioriteret løsnin-
gen af de grønlandske erhvervs-
uddannelsesproblemer i finans-
lovforslagets konto, der vedrører
dette område, sagde Lars Emil
Johansen,
HELT UDE AF TRIT
— Ifølge MfG’s beregninger vil
netto-tilvæksten af de grønland-
ske erhvervsuddannelsessøgende
andrage 800 personer på årsbasis
frem til 1985. Med den nuværende
bevillingsramme er den grønland-
ske erhvervsuddannelses-sektor
helt ude af stand til at præstere
tilstrækkelige uddannelsestilbud
til disse mennesker.
— Der er tale om en meget
uheldig og hårdtrammende stag-
nation på erhvervsuddannelsesbe-
villingerne til Grønland. Den pro-
centvise stigning af bevillingerne
på området er helt ude af trit med
befolkningstilvæksten, fastslog
Lars Emil Johansen.
YDERST PÅFALDENDE
Han fortsatte:
— Det er samtidig yderst påfal-
dende, at finanslovsforslaget læg-
ger direkte op til at øge antallet
af grønlandske unge, som hvert år
sendes til Danmark på uddannel-
se. På bekostning af en udbyg-
ning af undervisningsfaciliteterne
hjemme i Grønland. Det er yderst
bemærkelsesværdigt, fordi erfa-
ringerne tydeligt har vist, at vi
fremover må udbygge uddannel-
sesfaciliteterne i Grønland for at
undgå at sende vore unge lands-
mænd til Danmark.
VENSKAB OG SOLIDARITET
Mere generelt om hjemmestyret
sagde Lars Emil Johansen:
— Hjemmestyret skal være
nøglen til en fundamental æn-
dring af grønlands afhængighed
af Danmark. Derfor er det umåde-
lig vigtigt, at hjemmestyret gives
den tid og den økonomiske basis,
som er nødvendig for at opbygge
et nyt og levedygtigt Grønland.
— Det er min overbevisning, at
rigsfællesskabet mellem Dan-
mark, Færøerne og Grønland vil
få afgørende bedre vilkår, hvis
vi fremover kan blive i stand til
at yde hinanden tjenester på
grundlag af venskab og solidaritet.
Og ikke på grund af, at parterne
er afhængige af hinanden, bemær-
kede folketingsmand Lars Emil
Johansen.
-h.
\/
Lars Emil Johansen.
NukKanoKpiva?
Nuuk kommunip igdloKarfingne
nunaKarfingnilo tamane aningau-
ssalissutit katinerata avguaicati-
gigsitdlugo 26,1 procentia pissug-
ssauvå 1971-imit 1982-imut, åmalo
ingmikut angneruvdlune ukiune
1978-1979. kommunip igdloKarfit
nunaKarfitdlo katitdlutik inuisa
18,2 procentiånik inonarpoK 31. de-
cember 1970 1. januar-ilo 1978 19,1
procentiånik.
pencutaussoK Nuuk kommune
aningaussalissutit ilånik amerdla-
nemik pissarmat inugtussusianut
sanitdliutdlugo tåssauvoK ilåtigut,
Nungme aningaussallssuterpag-
ssuancarmat NungmuinåungitsoK
iluaKutaussunik, kisdånile Kalåt-
dlit-nunånut tamarmut.
taima akineicarpoK Jonathan
Motzfeldt-ip aperKutigdlissutå,
aningaussalissutit tamarmiussut
ilait KanoK amerdlatigissut Nuuk
kommunemut tutarsimanersut
1971-imit.
akissume åma agdlagsimavoK,
aningaussalissutit 1971-imit 1982-
imut pingasorarterutingajait nuna
tamåkerdlugo atortugssatut sanå-
jussut. tamatumane taineKarsi-
nåuput saviminussunik umiarssu-
aliorfik, mitarfik, nåparsimavig-
ssuaK, Kalåtdlit-nunåta Atuagka-
nik atomiartarfia Katerssugausi-
vialo. kommunime atomeicartar-
tut ikingnerulisåput avguaicatigi-
ngnermut 19,1' procentimut, tåssa
aningaussallssutinik avguagarsiat
kommunip inugtussusda najoncu-
taralugo, nuna tamåkerdlugo ator-
tugssanut aningaussalissutit pér-
neKarpata.
Jonathan Motzfeldt-ip akissu-
tisiane iluarinerarpå.
mh
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
ulia ikumatigssaK tapivfigineicarKugåt
ulia akisuvoK agsutdlo aningau-
ssartornardlune, pingårtumik na-
jugkane issinerussune, uliamik
kiagsarnermut atuineK uvdlup
unuavdlo ingerdlaneråne avgua-
Katigigsitdlugo 37 literiuvdlune.
taimåitumik Emil Aricé lands-
rådime aperKuteitarpoK ajornå-
nginersoK nålagauvfingmit uliap
akianut 20 procent-imik tapivfigi-
neitarnigssaK Igdloricortormiut pi-
gissåne ukiup xåumataine sisa-
mane.
aperautigdllssut Kalåtdlit-nu-
nånut ministereKarfingmut sar-
KumiuneKarsimavoK, Lars Chem-
nitz akivoK. ministereKarfigdlo ag-
dlagpoK, tapissarnermik ånrig-
ssussineKåsagpat avdlatigut ilev-
KårniuteicartariaKåsassoK. tåssalo
taimaisiortoKåsagpat åritigssussi-
neK hjemmestyrip atulernigssåta
tungåinånut atusinauvoK, tåssa
tamåkununga tungassut lands-
tingimut atalersugssaungmata.
tapissoKartåsagpat landsrådip
aulajangertariaicarpå, nunap ilåne
sordleme tamåna atortineKåsa-
ssok, aningaussatigut kingunerisi-
naussai åma misigssomeicartaria-
Karput, taimailivdlune tungaviler-
sordluagkamik landstingimut sar-
KumiuneKarsinaorKuvdlugo.
Emil Aricé-p akissutisiane ilua-
rå.
mh
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk. vær. fra kr. 65,-
dobb. vær. fra kr. 130,-
incl. morgencomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 meter fra
Københavns Lufthavn
Alléen 73 . 2770 Kastrup
Tlf. (01) 5021 23
KASSETTE TILBUD ... piteraq

PITERAQ MUSIK, v/Hotel Angmagssalik, 3913 Angmagssalik
Adresse/najugaK
7