Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.10.1978, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 19.10.1978, Blaðsíða 7
Nedskæringer der lammer hjemmestyret — Tvingende nødvendigt at forhøje bevillingerne til erhvervsuddannelsen, siger folketingsmand Lars Emil Johansen. — Hvis regeringen vil støtte hjem- mestyrets oprettelse og udvikling, Som statsministeren har lovet, så er det tvingende nødvendigt, at bevillingerne til erhvervsuddan- nelserne i Grønland forhøjes, er- klærede folketingsmand Lars Emil Johansen (Siumut) i folketingets åbningsdebat. — Sker det ikke, så har hjemmestyret ikke mange chancer, føjede han til. — Erhvervsuddannelserne ud- gør det grønlandske samfunds livsnerve. Man kan ikke, som man har gjort, nedskære på dette område uden lammende virknin- ger for hjemmestyret. Lars Emil Johansen fortsatte: — Fuld støtte fra Atåssuttilden nye regering — Hjemmestyret er afhængig af, at grønlandsbevil- lingerne ikke nedskæres, siger folketingsmand Otto Steenholdt. Folketingsmedlem Otto Steen- holdt, Atassut, gav under åbnings- debatten i folketinget på Atassuts vegne sin støtte til dannelsen af den såkaldte VS-regering, som er sammensat af ministre fra Venstre og Socialdemokratiet. — Det danske rige er sammen med den øvrige del af den vest- lige verden kommet ind i stadig større økonomiske vanskeligheder. En forventet bedring af situatio- nen er udeblevet, og den er van- skelig at øjne i en overskuelig fremtid, sagde Otto Steenholdt bl. a. STØTTE FRA ATASSUT Han fortsatte: — Af disse grunde er det helt indlysende, at den danske rege- ring m'å tage sagen i egen hånd i stedet for at vente på en økono- misk bedring i den øvrige verden. Og derfor hilser vi statsministe- rens heldigt gennemførte rege- ringsudvidelse velkommen som led i stabiliseringen af den poli- tiske situation og for at gennem- tvinge den nødvendige forbedring af dansk økonomi. — Jeg vil, med støtte fra min politiske organisation Atassut, støtte regeringen i disse bestræ- belser. Den nydannede regering bør have chancen for at gennem- føre disse forbedringer og ikke kun være en kortvarig foreteelse i dansk politik. Store dele af den grønlandske befolkning giver li- gesom jeg udtryk for denne støt- te, sagde Otto Steenholdt. GRØNLAND FØLSOM FOR NEDSKÆRINGER — I Grønlands landsråd er vi klar over, at en sanering af dansk øko- nomi let kan betyde meget væ- sentlige besparelser, fortsatte Ot- to Steenholdt. — Som parthaver i det danske rigsfællesskab må Grønland være solidarisk med re- sten af riget i disse bestræbelser. Vi er klar over, at det kan bety- de nedskæring af grønlandsbud- gettet. Men vi må fra Grønlands landsråds side gøre opmærksom på, at nedskæringerne i grønlands- bevillingerne må søges begrænset så meget som muligt. Det grøn- landske samfund er i stadig ud- vikling og på grund af den øko- nomiske struktur særlig følsom over for nedskæringer, erklærede Otto Steenholdt. GRUNDLAGET FOR HJEMMESTY- RET SKAL UNDERMINERES —Når hjemmestyret indføres i Otto Steenholdt. Grønland i 1979 efter formentlig positiv folkeafstemning, vil det reelle indhold af hjemmestyret være helt afhængig af, at grøn- landsbevillingeme ikke nedskæ- res, tilføjede folketingsmedlem Otto Steenholdt. I forvejen er de økonomiske rammer for hjemme- styret meget, meget stramme. Der skal ikke strammes ret meget yderligere, før grundlaget for hjemmestyret undermineres. Om den forestående behandling af hjemmestyrelovene i folketin- get sagde Otto Steenholdt bl. a.: — Jeg vil anmode folketinget om at tage hensyn til hjemmestyre- kommissionens store arbejde for at opnå et meningsfyldt hjemme- styre med reel selvbestemmelse for den grønlandske befolkning over egne anliggender inden for rigsfællesskabets rammer. En værdig gennemførelse af denne følgelovgivning vil tjene både Danmark og Grønland til ære. -h. Derfor skal der lyde en indtræn- gende appel til regering og folke- ting om at give den grønlandske erhvervsuddannelse en økonomisk mulighed for at løse de meget sto- re problemer. Det foreliggende forslag til finanslov giver ikke en sådan mulighed. Finanslovsfor- slaget har ikke taget højde for de store årgange, der nu og i de kom- mende år vil forlade skolen og melde sig på erhvervsuddannel- sesinstitutionerne. Med andre ord har man underprioriteret løsnin- gen af de grønlandske erhvervs- uddannelsesproblemer i finans- lovforslagets konto, der vedrører dette område, sagde Lars Emil Johansen, HELT UDE AF TRIT — Ifølge MfG’s beregninger vil netto-tilvæksten af de grønland- ske erhvervsuddannelsessøgende andrage 800 personer på årsbasis frem til 1985. Med den nuværende bevillingsramme er den grønland- ske erhvervsuddannelses-sektor helt ude af stand til at præstere tilstrækkelige uddannelsestilbud til disse mennesker. — Der er tale om en meget uheldig og hårdtrammende stag- nation på erhvervsuddannelsesbe- villingerne til Grønland. Den pro- centvise stigning af bevillingerne på området er helt ude af trit med befolkningstilvæksten, fastslog Lars Emil Johansen. YDERST PÅFALDENDE Han fortsatte: — Det er samtidig yderst påfal- dende, at finanslovsforslaget læg- ger direkte op til at øge antallet af grønlandske unge, som hvert år sendes til Danmark på uddannel- se. På bekostning af en udbyg- ning af undervisningsfaciliteterne hjemme i Grønland. Det er yderst bemærkelsesværdigt, fordi erfa- ringerne tydeligt har vist, at vi fremover må udbygge uddannel- sesfaciliteterne i Grønland for at undgå at sende vore unge lands- mænd til Danmark. VENSKAB OG SOLIDARITET Mere generelt om hjemmestyret sagde Lars Emil Johansen: — Hjemmestyret skal være nøglen til en fundamental æn- dring af grønlands afhængighed af Danmark. Derfor er det umåde- lig vigtigt, at hjemmestyret gives den tid og den økonomiske basis, som er nødvendig for at opbygge et nyt og levedygtigt Grønland. — Det er min overbevisning, at rigsfællesskabet mellem Dan- mark, Færøerne og Grønland vil få afgørende bedre vilkår, hvis vi fremover kan blive i stand til at yde hinanden tjenester på grundlag af venskab og solidaritet. Og ikke på grund af, at parterne er afhængige af hinanden, bemær- kede folketingsmand Lars Emil Johansen. -h. \/ Lars Emil Johansen. NukKanoKpiva? Nuuk kommunip igdloKarfingne nunaKarfingnilo tamane aningau- ssalissutit katinerata avguaicati- gigsitdlugo 26,1 procentia pissug- ssauvå 1971-imit 1982-imut, åmalo ingmikut angneruvdlune ukiune 1978-1979. kommunip igdloKarfit nunaKarfitdlo katitdlutik inuisa 18,2 procentiånik inonarpoK 31. de- cember 1970 1. januar-ilo 1978 19,1 procentiånik. pencutaussoK Nuuk kommune aningaussalissutit ilånik amerdla- nemik pissarmat inugtussusianut sanitdliutdlugo tåssauvoK ilåtigut, Nungme aningaussallssuterpag- ssuancarmat NungmuinåungitsoK iluaKutaussunik, kisdånile Kalåt- dlit-nunånut tamarmut. taima akineicarpoK Jonathan Motzfeldt-ip aperKutigdlissutå, aningaussalissutit tamarmiussut ilait KanoK amerdlatigissut Nuuk kommunemut tutarsimanersut 1971-imit. akissume åma agdlagsimavoK, aningaussalissutit 1971-imit 1982- imut pingasorarterutingajait nuna tamåkerdlugo atortugssatut sanå- jussut. tamatumane taineKarsi- nåuput saviminussunik umiarssu- aliorfik, mitarfik, nåparsimavig- ssuaK, Kalåtdlit-nunåta Atuagka- nik atomiartarfia Katerssugausi- vialo. kommunime atomeicartar- tut ikingnerulisåput avguaicatigi- ngnermut 19,1' procentimut, tåssa aningaussallssutinik avguagarsiat kommunip inugtussusda najoncu- taralugo, nuna tamåkerdlugo ator- tugssanut aningaussalissutit pér- neKarpata. Jonathan Motzfeldt-ip akissu- tisiane iluarinerarpå. mh Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN ulia ikumatigssaK tapivfigineicarKugåt ulia akisuvoK agsutdlo aningau- ssartornardlune, pingårtumik na- jugkane issinerussune, uliamik kiagsarnermut atuineK uvdlup unuavdlo ingerdlaneråne avgua- Katigigsitdlugo 37 literiuvdlune. taimåitumik Emil Aricé lands- rådime aperKuteitarpoK ajornå- nginersoK nålagauvfingmit uliap akianut 20 procent-imik tapivfigi- neitarnigssaK Igdloricortormiut pi- gissåne ukiup xåumataine sisa- mane. aperautigdllssut Kalåtdlit-nu- nånut ministereKarfingmut sar- KumiuneKarsimavoK, Lars Chem- nitz akivoK. ministereKarfigdlo ag- dlagpoK, tapissarnermik ånrig- ssussineKåsagpat avdlatigut ilev- KårniuteicartariaKåsassoK. tåssalo taimaisiortoKåsagpat åritigssussi- neK hjemmestyrip atulernigssåta tungåinånut atusinauvoK, tåssa tamåkununga tungassut lands- tingimut atalersugssaungmata. tapissoKartåsagpat landsrådip aulajangertariaicarpå, nunap ilåne sordleme tamåna atortineKåsa- ssok, aningaussatigut kingunerisi- naussai åma misigssomeicartaria- Karput, taimailivdlune tungaviler- sordluagkamik landstingimut sar- KumiuneKarsinaorKuvdlugo. Emil Aricé-p akissutisiane ilua- rå. mh nat-stop Bekvem overnatning før og efter flyrejsen Enk. vær. fra kr. 65,- dobb. vær. fra kr. 130,- incl. morgencomplet, betjening og moms. hotel Flyverbo kun 400 meter fra Københavns Lufthavn Alléen 73 . 2770 Kastrup Tlf. (01) 5021 23 KASSETTE TILBUD ... piteraq PITERAQ MUSIK, v/Hotel Angmagssalik, 3913 Angmagssalik Adresse/najugaK 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.