Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 16.11.1978, Page 14

Atuagagdliutit - 16.11.1978, Page 14
Nej til hjemmestyre fordi vi ikke er anerkendt som et folk Inuit Ataqatigiit: Bevægelsens udgangspunkt er at opnå ejendoms- ret for den oprindelige befolkning i Grønland - Vor støtte finder vi specielt bandt de arbejdsløse og ungdom- men samt blandt den del af be- folkningen, som ikke før har fået mulighed fer at være med i en organisation, de selv kan være med til at forme. „Vor“ er den politiske bevægel- se Inuit Ataqatigiit, som efter 2 års levetid nu skal holde sit før- ste landsmøde (se andet steds i bladet). Og det er bevægelsens ideolog, socialrådgiver Arqulak Lvnge, Auisiait, der udtaler sig. Det, der startede som et grøn- landsk ungdomsoprør i forenin- gen KIA (Unge Grønlænderes Råd) i København i begyndelsen af 70’erne, er nu en politisk be- vægelse i Grønland med 7 lokal- foreninger plus en Købehavns- afdeling. Inuit Ataqatigiit står yderst på venstrefløjen i grøn- landsk politik og har placeret Siumut sem midterpartiet. Men hvad er Inuit Ataqatigiits politik? Arqaluk Lynge: - Vi har 5 mål: 1. At få anerkendt, at den op- rindelige befolkning alene i fæl- lesskab har ejendomsretten til landet. 2. At organisationen på alle måder skal støtte Inuits bestræ- belser på at danne en Iinuit-fø- deration. 3. At alle former for produkti- onsmidler, der ejes af stater, mul- tinationale selskaber og selska- ber stiftet i profit-øjemed, skal overdrages til den grønlandske stat eller bygde- og by-samfund. Den af arbejderne skabte værdi skal fordeles retfærdigt, så den kommer den samlede befolkning til gode. På samtlige arbejdsplad- ser skal planlægning, drift, sty- ring og beslutningsprocessen va- retages af samtlige medarbejdere i fællesskab. 4. At støtte andre undertrykte nationer i deres kamp. 5. At danne et landsdækkende forbund af Inuit Ataqatigiit. - Hvor mange medlemmer har Inuit Ataqatigiit? Arqaluk Lynge: - Det har vi ingen nøjagtige tal på. For os tæller det ikke så meget, hvor mange medlemmer, vi har. Det, der tæller, er de aktive. I de 2 år, vi har bestået her i Ausiait, er Inuit Ataqatigiit blevet den mest velorganiserede og velfungerende af de politiske grupperinger i by- en. UDGANGSPUNKTET ER FÆLLESSKAB - Hvordan arbejder I? Arqlauk Lynge: - Det, der bli- ver opnået arbejdsmæssigt til daglig, former organisationen. Vi har ikke formænd eller sekretæ- rer. Det eneste, vi har efter tradi- tionelt mønster, er en, der passer kassen. Lokalafdelingerne har ugentlige møder, hvor forskellige ting bliver drøftet, og hvor der bliver dannet arbejdsgrupper. - Hver afdeling har en koordinati- onsgruppe, der består af repræ- sentanter valgt af stormødet samt en repræsentant fra hver ar- bejdsgruppe. Desuden har vi en landsdækkende koordinations- gruppe på 3 medlemmer. - Hvorfor opbygger I ikke or- ganisationen på traditionel vis? Arqaluk Lynge: - Mange af os, som er med i Inuit Ataqatigiit, er sådan set født og opvokset med KIA i København. Derfor ved vi, hvor vanskelig organise- ring er, og vi mener, at vi må læ- re at samarbejde helt fra grun- den - selv om at tømme aske- bægre. Vi må på demokratisk vis være sammen om det hele. Kun på den måde kan medlem- merne lære at forstå, hvordan samfundet kører, og hvorfor vi i Inuit Ataqatigiit mener, at der næsten ikke er plads til os i det her samfund - et samfund, som vi ikke på nogen måde kan være med til at omforme eller opbygge ud fra de præmisser, der er. Vort udgangspunkt er hele tiden fæl- lesskab, og hvad vi i fællesskab kan opnå. Medlemmerne må have en god socialistisk, toretisk baggrund, således at det fremtidige arbejde kan bygges efter de retningslini- er, der er stor erfaring for rundt omkring i verden. EJENDOMSRET TIL DEN OPRINDELIGE BEFOLKNING - Hvad er det for præmisser, I ikke kan gå med til? Arqaluk Lynge: - Først og fremmest den råstofordning og det kompromis om ejendomsret- ten, der er indgået i hjemmesty- rekommissionen. Kompromisset har sat os år tilbage i kampen om den oprindelige befolknings rettigheder. Vi skelner mellem den fastboende befolknings ret- tigheder og den oprindelige be- folknings rettigheder - og vi går ind for det sidste. Vi anser kam- pen om den oprindelige befolk- nings rettigheder for at være en international kamp, som Inuit- befolkningerne må arbejde sam- men med den såkaldte fjerde verden om. Søges Mandskab til reje hæktrawler Ny 115 fods rejetrawler med en fabrikskapa- citet på 18 tons pr. døgn søger Skipper Styrmand Maskinmester Kok samt 6 stabile fiskere med erfaring. Skibet forventes i drift 1.3.1979. — Henv.: NISSA TRAWL Boks 196.3900 Godthåb UDDANNELSESINFORMATION FRA ERHVERVSUDDANNELSEN Kursustilbud januar, februar, marts 1979 Skipperskolen tilbyder: Kursusnummer 79101 Søfartsskole (erhvervsfagligt grundkursus for søfartsområdet). Søfartsskolen gennem- føres i Godthåb. 15/1-2/6 1979 Formålet er at give unge, der har lyst til at ar- bejde indenfor søfarts- og fiskeriområdet en grundlæggende teoretisk og praktisk uddan- nelse. Kontakt kommunens arbejdsmarkedskontor snarest og senest den 24. november 1978 vedrørende ansøgning. Kursusnummer 79102: Kursus i tekniske navigationsmidler. Kurset gennemføres i Godthåb. 29/1-24/2 1979 Formålet er at give efteruddannelse til skip- pere, der har gennemført kyst- eller sætte- skippereksamen. Kontakt kommunens arbejdsmarkedskontor snarest og senest den 15. december 1978 vedrørende ansøgning. Økonomi under uddannelsen Der kan ydes forskellige former for økonomisk støtte ved deltagelse i ud- dannelser, der er godkendt af erhvervsuddannelsesrådet i Grønland. Kommunens arbejdsmarkedskontor kan give yderligere oplysninger om den økonomiske støttemulighed i forbindelse med de enkelte kursustilbud. Individuelle uddannelser Hvis kursusprogrammet ikke dækker de lokale ønsker om uddannelse, kan der søges om individuel uddannelse for eksempel i Danmark. Kontakt kom- munens arbejdsmarkedskontor for at få yderligere oplysninger om denne individuelle uddannelsesmulighed. Kontakt kommunens arbejdsmarkedskontor og få yderligere oplysninger om den faglige kursusvirksomhed UDDANNELSESINSPEKTØREN NOVEMBER 1978 Arqaluk Lynge. - Hvorfor er I utilfredse med råstefordningen? Arqaluk Lynge: - Siumut og Atåssut er enige om, at ordnin- gen er god nok, fordi Landstinget har mulighed for at gøre brug af vetoretten. Men kommissionen har gjort opmærksom på, at man ikke kan røre ved de koncessio- ner til forundersøgelser, undersø- gelser og udvinding, der allerede er givet. Derfor mener vi, at de tc partier et blevet taget ved næ- sen, og at det i sidste ende bliver sådan, at hjemmestyret overho- vedet ingen indflydelse får på rå- stofområdet. - I går ind for grønlandsk su- verænitet over råstofområdet? Arqluk Lynge: - Vi går først og fremmest ind for, at vor fæl- les ejendomsret til jorden bliver anerkendt. - Hvorfor skelner I mellem den oprindelige befolknings og den fastboende befolknings rettighe- der? Arqaluk Lynge: - Vi mener ik- ke, at den fastboende danske be- folkning på nogen måde har ind- vundet nogen rettigheder til jor- den, hverken moralsk eller poli- tisk. NEJ TIL HJEMMESTYRE - Er spørgsmålet om ejendoms- retten den væsentligste ting, der skiller jer fra Siumut og Atåssut? Arqluk Lynge: - Helt bestemt. Dette at opnå ejendomsret for den oprindelige befolkning er vort udgangspunkt, og det adskil- ler os frygteligt meget fra de an- dre. Desuden anerkender vi ikke hjemmestyret. - Hvorfor anerkender I ikke hjemmestyret? Arqaluk Lynge: - Først og fremmest fordi vi slet ikke er anerkendt som et folk fra dansk side. Statsminister Anker Jørgen- sen har helt klart sagt, at hvis det grønlandske folk ville have den ejendomsret, måtte vi sejle vor egen sø. Så skrøbelig er den danske grundlov, at der ikke er plads til andre folk inden for dette rige. Vi må anerkendes som et folk, før vi kan begynde at snakke med en anden nation. Vi mener derfor ikke, at Grønland kan begynde at forhandle hjem- mestyre med Danmark, før grøn- lænderne er anerkendt som et folk med et land bag sig. - Vil I anbefale jeres medlem- mer at stemme nej til hjemmesty- re? Arqaluk Lynge: - Ja! bhc. Kundekredsen vokser stadig Hvorfor? Vi er kendt for vort smukke farvearbejde, hurtig ekspediton og momsfrie pri- ser prøv: FOTO-MAGASINET A/S Frederiksborggade 7 1360 København K. 14

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.