Atuagagdliutit - 16.11.1978, Síða 14

Nej til hjemmestyre fordi vi
ikke er anerkendt som et folk
Inuit Ataqatigiit:
Bevægelsens udgangspunkt er at opnå ejendoms-
ret for den oprindelige befolkning i Grønland
- Vor støtte finder vi specielt
bandt de arbejdsløse og ungdom-
men samt blandt den del af be-
folkningen, som ikke før har fået
mulighed fer at være med i en
organisation, de selv kan være
med til at forme.
„Vor“ er den politiske bevægel-
se Inuit Ataqatigiit, som efter 2
års levetid nu skal holde sit før-
ste landsmøde (se andet steds i
bladet). Og det er bevægelsens
ideolog, socialrådgiver Arqulak
Lvnge, Auisiait, der udtaler sig.
Det, der startede som et grøn-
landsk ungdomsoprør i forenin-
gen KIA (Unge Grønlænderes
Råd) i København i begyndelsen
af 70’erne, er nu en politisk be-
vægelse i Grønland med 7 lokal-
foreninger plus en Købehavns-
afdeling. Inuit Ataqatigiit står
yderst på venstrefløjen i grøn-
landsk politik og har placeret
Siumut sem midterpartiet.
Men hvad er Inuit Ataqatigiits
politik?
Arqaluk Lynge: - Vi har 5 mål:
1. At få anerkendt, at den op-
rindelige befolkning alene i fæl-
lesskab har ejendomsretten til
landet.
2. At organisationen på alle
måder skal støtte Inuits bestræ-
belser på at danne en Iinuit-fø-
deration.
3. At alle former for produkti-
onsmidler, der ejes af stater, mul-
tinationale selskaber og selska-
ber stiftet i profit-øjemed, skal
overdrages til den grønlandske
stat eller bygde- og by-samfund.
Den af arbejderne skabte værdi
skal fordeles retfærdigt, så den
kommer den samlede befolkning
til gode. På samtlige arbejdsplad-
ser skal planlægning, drift, sty-
ring og beslutningsprocessen va-
retages af samtlige medarbejdere
i fællesskab.
4. At støtte andre undertrykte
nationer i deres kamp.
5. At danne et landsdækkende
forbund af Inuit Ataqatigiit.
- Hvor mange medlemmer har
Inuit Ataqatigiit?
Arqaluk Lynge: - Det har vi
ingen nøjagtige tal på. For os
tæller det ikke så meget, hvor
mange medlemmer, vi har. Det,
der tæller, er de aktive. I de 2
år, vi har bestået her i Ausiait, er
Inuit Ataqatigiit blevet den mest
velorganiserede og velfungerende
af de politiske grupperinger i by-
en.
UDGANGSPUNKTET ER
FÆLLESSKAB
- Hvordan arbejder I?
Arqlauk Lynge: - Det, der bli-
ver opnået arbejdsmæssigt til
daglig, former organisationen. Vi
har ikke formænd eller sekretæ-
rer. Det eneste, vi har efter tradi-
tionelt mønster, er en, der passer
kassen. Lokalafdelingerne har
ugentlige møder, hvor forskellige
ting bliver drøftet, og hvor der
bliver dannet arbejdsgrupper. -
Hver afdeling har en koordinati-
onsgruppe, der består af repræ-
sentanter valgt af stormødet samt
en repræsentant fra hver ar-
bejdsgruppe. Desuden har vi en
landsdækkende koordinations-
gruppe på 3 medlemmer.
- Hvorfor opbygger I ikke or-
ganisationen på traditionel vis?
Arqaluk Lynge: - Mange af os,
som er med i Inuit Ataqatigiit,
er sådan set født og opvokset
med KIA i København. Derfor
ved vi, hvor vanskelig organise-
ring er, og vi mener, at vi må læ-
re at samarbejde helt fra grun-
den - selv om at tømme aske-
bægre. Vi må på demokratisk vis
være sammen om det hele.
Kun på den måde kan medlem-
merne lære at forstå, hvordan
samfundet kører, og hvorfor vi
i Inuit Ataqatigiit mener, at der
næsten ikke er plads til os i det
her samfund - et samfund, som
vi ikke på nogen måde kan være
med til at omforme eller opbygge
ud fra de præmisser, der er. Vort
udgangspunkt er hele tiden fæl-
lesskab, og hvad vi i fællesskab
kan opnå.
Medlemmerne må have en god
socialistisk, toretisk baggrund,
således at det fremtidige arbejde
kan bygges efter de retningslini-
er, der er stor erfaring for rundt
omkring i verden.
EJENDOMSRET TIL DEN
OPRINDELIGE BEFOLKNING
- Hvad er det for præmisser, I
ikke kan gå med til?
Arqaluk Lynge: - Først og
fremmest den råstofordning og
det kompromis om ejendomsret-
ten, der er indgået i hjemmesty-
rekommissionen. Kompromisset
har sat os år tilbage i kampen
om den oprindelige befolknings
rettigheder. Vi skelner mellem
den fastboende befolknings ret-
tigheder og den oprindelige be-
folknings rettigheder - og vi går
ind for det sidste. Vi anser kam-
pen om den oprindelige befolk-
nings rettigheder for at være en
international kamp, som Inuit-
befolkningerne må arbejde sam-
men med den såkaldte fjerde
verden om.
Søges
Mandskab til reje hæktrawler
Ny 115 fods rejetrawler med en fabrikskapa-
citet på 18 tons pr. døgn søger
Skipper
Styrmand
Maskinmester
Kok
samt 6 stabile fiskere med erfaring.
Skibet forventes i drift 1.3.1979. — Henv.:
NISSA TRAWL
Boks 196.3900 Godthåb
UDDANNELSESINFORMATION FRA ERHVERVSUDDANNELSEN
Kursustilbud januar, februar, marts 1979
Skipperskolen tilbyder:
Kursusnummer 79101 Søfartsskole (erhvervsfagligt grundkursus for søfartsområdet). Søfartsskolen gennem- føres i Godthåb. 15/1-2/6 1979 Formålet er at give unge, der har lyst til at ar- bejde indenfor søfarts- og fiskeriområdet en grundlæggende teoretisk og praktisk uddan- nelse. Kontakt kommunens arbejdsmarkedskontor snarest og senest den 24. november 1978 vedrørende ansøgning.
Kursusnummer 79102: Kursus i tekniske navigationsmidler. Kurset gennemføres i Godthåb. 29/1-24/2 1979 Formålet er at give efteruddannelse til skip- pere, der har gennemført kyst- eller sætte- skippereksamen. Kontakt kommunens arbejdsmarkedskontor snarest og senest den 15. december 1978 vedrørende ansøgning.
Økonomi under uddannelsen
Der kan ydes forskellige former for økonomisk støtte ved deltagelse i ud-
dannelser, der er godkendt af erhvervsuddannelsesrådet i Grønland.
Kommunens arbejdsmarkedskontor kan give yderligere oplysninger om
den økonomiske støttemulighed i forbindelse med de enkelte kursustilbud.
Individuelle uddannelser
Hvis kursusprogrammet ikke dækker de lokale ønsker om uddannelse, kan
der søges om individuel uddannelse for eksempel i Danmark. Kontakt kom-
munens arbejdsmarkedskontor for at få yderligere oplysninger om denne
individuelle uddannelsesmulighed.
Kontakt kommunens arbejdsmarkedskontor og få yderligere oplysninger om den faglige kursusvirksomhed
UDDANNELSESINSPEKTØREN NOVEMBER 1978
Arqaluk Lynge.
- Hvorfor er I utilfredse med
råstefordningen?
Arqaluk Lynge: - Siumut og
Atåssut er enige om, at ordnin-
gen er god nok, fordi Landstinget
har mulighed for at gøre brug af
vetoretten. Men kommissionen
har gjort opmærksom på, at man
ikke kan røre ved de koncessio-
ner til forundersøgelser, undersø-
gelser og udvinding, der allerede
er givet. Derfor mener vi, at de
tc partier et blevet taget ved næ-
sen, og at det i sidste ende bliver
sådan, at hjemmestyret overho-
vedet ingen indflydelse får på rå-
stofområdet.
- I går ind for grønlandsk su-
verænitet over råstofområdet?
Arqluk Lynge: - Vi går først
og fremmest ind for, at vor fæl-
les ejendomsret til jorden bliver
anerkendt.
- Hvorfor skelner I mellem den
oprindelige befolknings og den
fastboende befolknings rettighe-
der?
Arqaluk Lynge: - Vi mener ik-
ke, at den fastboende danske be-
folkning på nogen måde har ind-
vundet nogen rettigheder til jor-
den, hverken moralsk eller poli-
tisk.
NEJ TIL HJEMMESTYRE
- Er spørgsmålet om ejendoms-
retten den væsentligste ting, der
skiller jer fra Siumut og Atåssut?
Arqluk Lynge: - Helt bestemt.
Dette at opnå ejendomsret for
den oprindelige befolkning er
vort udgangspunkt, og det adskil-
ler os frygteligt meget fra de an-
dre. Desuden anerkender vi ikke
hjemmestyret.
- Hvorfor anerkender I ikke
hjemmestyret?
Arqaluk Lynge: - Først og
fremmest fordi vi slet ikke er
anerkendt som et folk fra dansk
side. Statsminister Anker Jørgen-
sen har helt klart sagt, at hvis
det grønlandske folk ville have
den ejendomsret, måtte vi sejle
vor egen sø. Så skrøbelig er den
danske grundlov, at der ikke er
plads til andre folk inden for
dette rige. Vi må anerkendes som
et folk, før vi kan begynde at
snakke med en anden nation. Vi
mener derfor ikke, at Grønland
kan begynde at forhandle hjem-
mestyre med Danmark, før grøn-
lænderne er anerkendt som et
folk med et land bag sig.
- Vil I anbefale jeres medlem-
mer at stemme nej til hjemmesty-
re?
Arqaluk Lynge: - Ja!
bhc.
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
14