Atuagagdliutit - 28.12.1978, Síða 4

Den løftede pegefinger
interesserer mig ikke
— jeg vil fortælle, ikke belære, siger Peter Brandt,
nybagt forfatter til novellesamlingen „K’umarssug-
suak“ i en samtale med AG.
OKalugtuårxat katerssornigssait Peter Brandtip ukiune ardlalingne erxar-
sautigisimavai — kisiåne sap. akunera atausTnax agdlagdlugit. (åss.: LIL).
Novellesamlingen har Peter Brandt gået med i hovedet i mange år — men
det tog kun een uge at nedskrive den. (Foto.: LIL).
71-årig missionær
vil virke i Grønland
— Jeg glæder mig til at arbejde et sted, hvor der
trænges til det, siger den aldrende missionær.
Det er usædvanligt at skulle lave
et interview med en kollega —
oven i køoet en, man har gået på
jcumaiistnøjskoie med. Men der
er en ameaning. Peter Brandt har
gjort det, mange at os drømmer
om og de lærreste får gjort. Han
har sxrevet en bog — og ikke nok
med det. Han har fået den udgi-
vet.
Den 24. november lå novelle-
samlingen „K umarssugssuaK" på
disken i alle KGH-forretninger i
Grønland. Anmeldelsen af bogen
må en grønlandsksproget tage sig
al. Jeg har kun hørt begejstret
omtale af den.
Men lorlaiteren Peter Brandt,
manden bag bogen, hvem er han?
Det er svært ikxe at gøre be-
gyndelsen personlig. For Peter
var den første grønlænder, jeg
kendte. Peter Brandt var ham,
der inden skoletid tog sin daglige
svømmeundervisning og deretter
tog turen tværs gennem byen på
racercykel — og selvfølgelig mød-
te uforskammet frisk i forhold til
os andre! Det var også ham, der
somme tider slet ikke var der. En
længsel efter Grønland havde fået
ham til at tage maskinen nordpå.
Det var også Peter Brandt, der
kunne skrive og tale dansk lige
så godt som vi andre, som kunne
grine af de „grønlandseksperter",
vi blev konfronteret med, som al-
tid havde et svar på de sædvan-
lige spørgsmål om, „hvem der i
denne uge ligger nummer et på
Sukkertoppen" — og som tilsyne-
ladende ikke havde flere proble-
mer at slås med end alle os an-
dre.
FORTIDEN
At Peter Brandt nu har skrevet
en bog, kommer sådan set ikke
bag på de folk, der kender ham.
Han har altid gjort, hvad han har
haft lyst til, og taget konsekven-
serne, som ikke altid har været
lige rare.
—Jeg har altid haft lyst til at
skrive. Allerede dengang i 1958-
62, da jeg gik på realskolen i
Nuuk. Men jeg har jo foretaget
mig så mange andre ting siden
da.
Peter Brandt er født i Kangat-
siak’ og har boet sin barndom i
Ausiait. Efter realeksamen fra re-
alskolen i Nuuk sejlede han et
par måneder, og kom derefter på
trafikskolen i Kastrup. Blev flyle-
der, og arbejdede, da helikopter-
ne gjorde deres indtog i Grøn-
land, som afløser i de fleste byer
med heliport. Det blev også til et
par måneder i Norge som ski-
sælger indimellem — og i 1970
blev han stationsleder i Jacobs-
havn.
— Og så ville du være journa-
list?
— Jeg har som sagt altid gerne
ville skreve, så jeg søgte ind på
Journalistskolen i Århus både for
at lære at skrive, og fordi jeg reg-
nede med, at jeg kunne lære en
masse ved siden af. Jeg synes det
er en god uddannelse med mulig-
hed for at lære meget — hvis man
altså selv vil. Det var meget po-
sitivt for mig. Jeg søgte selv ind
på skolen, fordi jeg ville optages
på samme betingelser som alle
andre ansøgere. Sammen med an-
søgningen sendte jeg nogle af de
artikler, jeg har skrevet i årenes
løb. Jeg havde dengang skrevet
sport i AG i tre år. Og så blev
jeg antaget. Det var i 1972.
SPORTSMAND
Vi skylder de læsere, der ikke
ved det, at fortælle, at Peter
Brandt fire gange har været
grønlandsmester i langrend, lige-
som han har været dansk mester
i samme fire gange, i perioden
1963-1971. Peter Brandt har også
dyrket karate, judo og boksning.
— Men under private former.
Jeg har ikke bevis på det. Det
giver en vis tryghed at vide, at
man kan forsvare sig selv, hvis
det skulle blive nødvendigt. Og da
jeg kan li’ at snakke med alle
folk, kommer jeg de steder, hvor
folk kommer. Både Nyhavn og
Vesterbro kan være barske ste-
der.
— Nu har du to uddannelser?
— Ja, og jeg går selvfølgelig
ind for, at man skal have en god
uddannelse. Men jeg synes, at
man somme tider her har for me-
get respekt for selve den højere
uddannelse og glemmer at se på
mennesket bag.
— Du har engang sagt, at det
var dit største mål at komme
hele Grønlands kyst rundt — er
det lykkes for dig nu?
— Jeg har været turen op til
Thule en gang, og på Østkysten
har jeg to gange været op til Sco-
resbysund og Mestersvig. Jeg
skulle også have været med den
maskine, der dropper forsyninger
til Sirius-patruljen — men det
gik i fisk i sidste øjeblik. Det var
neget med en hurtig udrykning
og trafikbesvær.
SØFOLK OG KVINDER
-—■ Jeg har de sidste par år arbej-
det som fisker på trawlere. Det
fascinerer mig meget at være
sammen træd fiskere — og jeg kan
også lide selve arbejdet. De fleste
søfolk har oplevet meget og er
livskloge. Dem har jeg lært meget
af, og de har også givet mig in-
spiration.
— Du siger, at fiskerne fasci-
nerer dig. Hvad med kvinderne?
— Jeg har vist aldrig lagt skjul
på, at jeg er glad for kvinder. De
betyder også meget for mig, men
på en lidt anden måde. Og det be-
tyder også meget for mig at gå
lange ture i fjeldet, især tidligt
om morgenen. Dér tænker man
godt. Jeg har haft novellesamlin-
gen i hovedet længe, og det tog
mig da også kun een uge at skri-
ve den. Jeg startede en fredag i
begyndelsen af april måned og
var færdig fredagen efter. Jeg
har ikke ændret et eneste ord i
manuskriptet. Selve trykningen
og distribueringen har der ikke
været problemer med. Alle har
været meget positive.
— Har du noget livsmotto?
— Det har jeg egentlig aldrig
tænkt på. Men jeg kan sige, at
det eneste, jeg virkelig afskyr, er
snobberi. Jeg har altid gjort, hvad
jeg har haft lyst til, selv om det
måske ikke altid har været be-
hageligt hverken for mig eller
andre. Det har jeg også lært no-
get af.
GRØNLÆNDER I DANMARK
— Hvordan var det at være
grønlænder i Danmark?
— Jeg ved, at jeg er grønlænder,
og jeg har vist været min iden-
titet bevidst fra jeg var lille. Jeg
har ikke haft de store problemer
i Danmark, og jeg har lært man-
ge mennesker at kende. Også af
alle andre nationaliteter. Og her
kommer vi igen tilbage til fisker-
ne. Tolerance lærer man bedst
blandt søfolk. Men hvis jeg følte,
at jeg trængte til det, har jeg al-
tid taget en tur til Grønland, for
ligesom at finde balancen.
25 EMNER TIL BØGER
— Selvfølgelig er der mange pro-
blemer for grønlændere i Grøn-
land, og jeg er i gang med en bog
om de vilkår, de unge har under
deres uddannelse i Danmark. Den
handler også om de mange af
mine venner og bekendte, der har
begået selvmord. Jeg har 25 em-
ner til bøger, jeg gerne vil skri-
ve, så der er nok at tage fat på.
Men det bliver nok ikke om poli-
tik, for jeg synes vi læsere i
Grønland er ved at drukne i po-
litiske skriverier. Det tager no-
get af folks læselyst.
Men som i novellerne bliver
min roman også i fortællestil. Jeg
fortæller historien, og så må læ-
serne selv tage stilling. Jeg har
ingen færdigsyede forklaringer
eller løsninger.
Det der med den løftede pege-
finger har aldrig interesseret mig.
-mh
fKJOLE- BLUSE*(DG'.
I BUKSESTOFFER
. Sæt x ved de ønskede stofprø- |
I ver: CanvasD Trevira bomuld □
BomuldslærredD
| Stof direkte fra væveri i mønstret 1
og ensfarvet udførelse. Priser fra i
I kun kr. 18 til 28 pr, m + porto. ■
* Br.: 90-160 cm. Prøver sendes ■
I ved modtagelse af frankeret ku- I
vert str. ca. 15x25 cm vedlagt 4 .
I kr. i frimærker. NB: Færdigsyede I
T-shirts i trevira bomuld i str.
S-M-L kun kr. 28,50. Fl. farver. |
’ Jens Nørgård, Løvstien 12, ■
^7441 Bording, tlf. 06-86 12 19 /
En 71-årig missionær, Jørgen
Jørgensen, Århus, slår sig i be-
gyndelsen af det nye år ned i
Grønland for at virke som mis-
sionær med udgangspunkt i Sisi-
miut (Holsteinsborg).
Han er medstifter af Kristeligt
Folkeparti i Danmark og fortæl-
ler til partiets blad, at interessen
for Grønland bygger på en 20 år
lang korrespondance med lede-
ren af pinsemissionens station i
Sisimiut, Rune Asblom. — Fore-
løbig er det tanken, at jeg skal
være i Grønland et år. Men det
Lars Møller
er død
Overkateket Lars Møller, Manit-
sok, er død 67 år gammel. Som
politiker og menneske har han
haft stor betydning for sin by,
ikke mindst i foreningslivet. Han
var medlem af de første kommu-
nalbestyrelser efter nyordningen
i 1951. Fire år efter valgtes han
ind i landsrådet og var sin bys
repræsenant i rådet indtil 1963.
Ved kongebesøget i 1952 modtog
han den kgl. belønningsmedalje.
Borgmester Alibak Jcsefsen ud-
taler følgende mindeord over ham:
Lars Møller var en meget agtet
borger her i byen. Ved sit gode
eksempel også på erhvervsområ-
det har han betydet meget for
andre.
ManitsoK kommune arrangerer
Lars Møllers begravelse.
GRØNLANDSPOSTEN
er faktisk min beslutning at blive
deroppe. Jeg glæder mig til at få
lov til at virke et sted, hvor der
trænges til det, siger Jørgen Jør-
gensen.
Han tilføjer, at det er ret van-
skeligt at arbejde blandt grøn-
lændere. — Da missionen startede
i begyndelsen af 50erne, var den
ude for meget stærk modstand —
en modstand, der grænsede til
forfølgelse, siger missionæren. —
Men i dag er forholdene dog an-
derledes.
Jørgen Jørgensen har også væ-
ret bladudgiver. I 1969 startede
han „Basunen", der senere æn-
drede navn til „Midnatsbasunen".
Bladet nåede op på 3000 abonnen-
ter, men Jørgen Jørgensen måtte
stoppe det i 1976 på grund af øko-
nomiske vanskeligheder.
-h.
Nungme utorKauner-
ssaK 90-inik
ukioKalisaoK
Maria Heilmann Nuk nunavtine
KaKutigordluinartumik inuvigsiu-
saoK decemberip 23-åne. 90-inik
ukioKalisaoK taimalo nunavtine
igdloKarfit angnerssåne utorxau-
nerssaulisavdlune.
Maria Heilmann viceprovstip
tusåmaneKardluartup Mathias
Storchip najagå. Diskobugtermiu-
vok, ukiorpagssuitdle matuma su-
jornagut Nungmut pivox naicite-
rissumik uvinigdlunilo uvdlumi-
kutdlo kinguårpagssuaKardlune.
Maria Heilmann sule pendgpoK
silagparigdluardlunilo.
Kalåtdlit-nunåne sulisitsissut peKatigigfiata
ilaussortane tamaisa niuvernermilo åtavigissa-
ne tamaisa jutdlime pivdluarKungårpai ukior-
tårsiordluarKuvdlugitdlo. peKatigititdlugo kl-
kut tamaisa ukiume Kångiutilersume suleKa-
tigtgdluarsimanivtmut Kutsavigåvut.
Den grønlandske Arbejdsgiverforening ønsker
alle medlemmer og forretningsforbindelser en
rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Samti-
dig benytter vi lejligheden til at takke alle for
godt samarbejde i det gamle 'år.
4