Atuagagdliutit - 28.12.1978, Side 12

nangminerssornigssamik piumassaK:
nålag kersuissuni k
pmgitsailiniutauvoK
landsrådimut ilaussortaK Jørgen
Olsen 1959-ime hjemmestyreKa-
lernigssamik sarKumiusserKårmat
ukiut arfineK pingasut Kångiutit-
dlartutdlo erKarsaut tamåna poli-
tikerimit sujorniuterKingneKar-
poK. tamåna pivoK decemberime
1967, Inuit-partimut sujuligtai-
ssusimassoK avisiliortoK Ulrik
Rosing AG-me aperssorneKardlu-
ne nalunaermat kalåtdlit nang-
minerssulernigssåt agsut ilunger-
sutariaKartOK.
ilåtigut ima OKarpoK: „ukiut si-
samat ingerdlaneråne påsinarsisi-
mavoK Inuit-partip naligititau-
nigssamik anguniagå erKarsauter-
ssutåinaussoK. naligititauneK Dan-
markip erKusinaugaluarpå piuma-
gune. taimatutdle norKainiarneK
måna issigilerpara Kinulorneri-
nartut taimaititariaKartutudlo".
OKautsinilo nangigpai: „Dan-
markip Kalåtdlit-nunåne politiki-
mik ingerdlatsinermigut kalåtdlit
nangminérsinåussusiånik piaivfi-
gisimavai. mana pivfigssångorpoK
kalåtdlit makerKingnniarnigsså-
nut. ångaiuåinarsinaujungnaerpu-
gut. kalåtdlinut anguniartariaKa-
lerpoK nangminérsinaulernigssaK,
Danmarkivme måne politikikut i-
ngerdlatsinermine sujunertarisi-
mavå Kalåtdlit-nunåta ingminut
pugtagsinaunigsså".
aperssuinerup ilåne åma Ulrik
Rosing OKarpoK: „kalåtdlit kultu-
riat tåmåsångigpat måna pissaria-
KalerpoK inuiåussutsimik pingår-
titsineK issertungitsoK sai'Kumer-
sisavdlugo".
taimane OKauserissame sumik
tungaveKarsimanerånik Ulrik Ro-
sing uvdlumikut ima erssei'Kig-
saivoK: — 1963-ime sume inu-
taimåitumik
hjemmestyre 2
ngorsimaneK pilersineKarmat u-
vagut Inuit-partimik autdlarnisi-
mavugut, kalåtdlit Kavdlunåtdlo
åssigingmik pineKarnigssåt angu-
niaraluardlugo. partime sujuner-
tarisimavarput kalåtdlit nangmi-
nérneruvdlutik ingerdlatsinigssåt.
ukiut sisamat sorssugkaluardluta
sume inungorsimaneK pérneKar-
sinåungingmat sujunertarput så-
kortuningordlugo OKautigisimava-
ra nålagkersuissunut pingitsaili-
niutitut.
— hjemmestyre uvdlumikut a-
kuerssorpiuk?
— hjemmestyre tapersersorpa-
ra. isumaKarpunga suliagssat Ka-
låtdlit-nunane ingerdlåneKartut
kalåtdlit nangmingnérdlutik tigu-
jartuåsagait. isumaKångilangale
måna pivfigssångorsimassoK
hjemmestyreKalernigssamut.
hjemmestyre erKutariaKarsoråra
kalåtdlinik sulissugssanik iliniar-
titseréruvta Kalåtdlit-nunåtalo
nangmineK aningaussarsiornera
pitsångorsaréruvtigo aitsåt.
— hjemmestyre KanoK isumav-
dluarfigaiuk?
— isumaKarpunga måna hjem-
mestyreKalernigsså kalåtdlinut
malungnautigssaKångitsoK. isuma-
Kångilanga Danmarkip aningau-
ssaliussai hjemmestyrip årKigssu-
lalerunigit månåkornit pitsaune-
russumik ingerdlatisagai.
— hjemmestyre kalåtdlinut ino-
Selvstændighedskrav var
pression mod regeringen
Der skulle gå mere end 8 år fra
hjemmestyretanken første gang
blev luftet offentligt af lands-
rådsmedlem Jørgen Olesen i
1959, til en politiker atter tog den
op. Det skete i december 1967. Det
var den tidligere formand for
Inuit-partiet, journalist Ulrik Ro-
sing, som i et interview i AG tal-
te stærkt til fordel for grønlandsk
selvstændighed.
Han sagde bl. a.: „Inuit-partiet
har nu i fire år arbejdet for op-
nåelse af ligestilling, men det har
vist sig at være ønsketænkning. -
Danmark kan sagtens indføre li-
gestilling i Grønland, hvis det vil.
Tanken om ligestilling er efter-
hånden at betragte som tiggeri. -
Derfor må vi bort fra ligestil-
lingstanken".
Videre sagde han: „Den dan-
ske politik i Grønland har berø-
vet grønlænderne trangen til
selvstændighed. Nu er det på ti-
de, at grønlænderen genvinder
troen på sig selv. Vi kan ikke
længere sige ja og amen til alt. -
Derfor
hjemmestyre 2
Grønlænderne må nu stræbe ef-
ter deres selvstændighed “.
Senere i interviewet sagde Ul-
rik Rosing: „Det sundeste for det
grønlandske folk vil være, at
grønlænderne bekender sig til na-
tionalismen og beslutter sig på
at opnå selvstændighed på dette
grundlag".
Om baggrunden for sine udta-
lelser dengang siger Ulrik Ro-
sing i dag: - Da man i 1963 ind-
førte fødestedskriteriet, startede
vi Inuit-partiet for at bane vejen
for ligestilling mellem danskere
og grønlændere. Et af vore mål i
partiet var, at grønlænderne skul-
le gøre tingene selv. Efter fire års
forgæves kamp for fødestedskri-
teriets afskaffelse kom jeg med
mine udtalelser som en pression
mod regeringen.
- Gar du ind for hjemmestyre i
dag?
Ulrik Rosing: - Det gør jeg. Jeg
mener, at grønlænderne selv skal
varetage deres egne anliggender,
og at det skal ske gradvist. Men
jeg mener ikke, at tiden er inde
till at indføre hjemmestyre. Det er
min opfattelse, at vi må indføre
hjemmestyre, når vi får flere ud-
dannede grønlændere, og når vi
har forbedret landets økonomi.
- Hvad venter du dig af hjem-
mestyret?
Ulrik Rosing: - Jeg mener ikke,
at indførelse af hjemmestyre på
nuværende tidspunkt vil medføre
ændringer for det grønlandske
samfund. Jeg tror ikke, at grøn-
landsk fordeling af Danmarks til-
skud vil skabe bedre forhold.
- Hvad vil hjemmestyre betyde
samfundet som helhed?
Ulrik Rosing: - En god start
vil bringe meget godt for samfun-
det. Et selvfinansiere! hjemme-
styre vil betyde meget for alle.
- Er hjemmestyre et skridt på
vejen til selvstyre?
Ulrik Rosing: - Det kommer
meget an på, om grønlænderne
fortsat vil ligesom hage sig fast
til Danmark. Jeg har slet ikke no-
get imod selvstyre, hvis vi en dag
kan magte det økonomisk.
- Hvordan tror du, det grøn-
landske samfund er om 10 år?
Ulrik Rosing: - Der er mange
usikkerheds-momenter, hvis til-
standene fortsætter, som de er i
dag. Hvis den truende arbejds-
løshed ikke bliver bekæmpet og
politikken ikke justeret i den rig-
tige retning, kan vi forvente end-
nu større vanskeligheder.
- Hvordan ville du ønske det
grønlandske samfund om 10 år?
Ulrik Rosing :- Det er mit øn-
ske, at de allerfleste grønlændere
får beskæftigelse, og at vi som
nation går fremtiden i møde med
større selvtillid.
Katigingnut KanoK suniuteKåsa-
ngatipiuk?
— iluamik autdlartikune kalåt-
dlinut inoKatigingnut ajungitsu-
mik kinguneKartugssauvoK. hjem-
mestyre ingminut aningaussaler-
sortoK tamanut angnertorujugssu-
armik suniuteKartugssauvoK.
— nangminerssornerulerneK
nangminerssulernigssamut avdlo-
riarnerusava?
— aperKutauvdluinåsaoK Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkimut atani-
artuåsanersoK. Kalåtdlit-nunåt a-
ningaussatigut ingminut napatisi-
naulisagaluarpat nangminerssor-
neK erKuneKåsagpat ajoringitdlu-
inarpara.
— ukiut Kulit Kångiugpata ka-
låtdlit inoKatigit KanoK isangati-
pigit?
— taimatut ingerdlåinåsagpat
nalorninartorpagssuaK-u-poK. su-
livfigssaileKinerssur måna aut-
dlarterérsoK politikunigdlo inger-
dlatsineK iluarsineKångigpata a-
jornartorsiuterpagssuit tåkusinåu-
put.
— kalåtdlit inoKatigit ukiut ku-
lit Kångiugpata KanoK kigsåuku-
mavigit?
— kigsautigissara auna: kalåtdlit
amerdlanerpåt sulivfigssaKalisa-
ssut ingmingnutdlo inuiagtut ta-
gineruvdlutik ingerdlalisassut.
Ulrik Rosing.
Thulefolkets missionær
Den 27. december 1978 er det 100
år siden, pastor Gustav Olsen
blev født. Gustav Olsen huskes i
Grønlands historie for sit pioner-
arbejde som missionær og den
første præst hos polareskimoerne.
Han rejste derop i 1909 og bosat-
te sig i Knud Rasmussens Thule
ved den nuværende amerikanske
base.
Dengang lå Thule ved verdens
ende. Den nærmeste nabo Tasiu-
ssaK lå mere end 500 km borte. -
Men Gustav Olsen har flere gan-
ge tilbagelagt strækningen over
Melville Bugten til TasiussaK på
indkøbstur. Han skrev således. -
Manglen på varer, især bomulds-
tøj, tvang Peter Freuchen og mig
til at tage en slædetur over Mel-
ville Bugten til TasiussaK på ind-
køb.
Om sig selv sagde han: Jeg er
en middelmådig hundekusk. Jeg
har ikke forstand på at håndtere
en pisk. - Men han havde nok ik-
ke været helt umulig som slæde-
kører. Hans søn Knud Olsen, Sisi-
miut, fortæller, at faderen i alt
fire gange havde rejst over Mel-
villebugten med hundeslæde, og
at han engang tog en slædetur
fra Upernavik til Sisimiut sam-
men med Knud Rasmussen.
Her ses Gustav Olsen på en af
sine mange slæderejser. Fotogra-
fiet er fra omkring 1911.
Julut
AG-mut annonceligit
TASIILAP KOMMUNEA
jutdlime pivdluarKussutinut tamanut KujavoK
jutdlimilo ukiortåmilo pivdluarKussivdlune
1978-ime suleKatigigdluarsimanermut
Kujavdlune.
Borgmester Ole Mathiassen
åma
kommunaldirektør Jørgen Labansen.
TASIILAP KOMMUNEA
takker for alle de julekort, der modtages, og
ønsker glædelig jul og godt nytår med tak for
godt samarbejde i 1978.
Borgmester Ole Mathiassen
og
kommunaldirektør Jørgen Labansen.
13