Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 28.12.1978, Side 12

Atuagagdliutit - 28.12.1978, Side 12
nangminerssornigssamik piumassaK: nålag kersuissuni k pmgitsailiniutauvoK landsrådimut ilaussortaK Jørgen Olsen 1959-ime hjemmestyreKa- lernigssamik sarKumiusserKårmat ukiut arfineK pingasut Kångiutit- dlartutdlo erKarsaut tamåna poli- tikerimit sujorniuterKingneKar- poK. tamåna pivoK decemberime 1967, Inuit-partimut sujuligtai- ssusimassoK avisiliortoK Ulrik Rosing AG-me aperssorneKardlu- ne nalunaermat kalåtdlit nang- minerssulernigssåt agsut ilunger- sutariaKartOK. ilåtigut ima OKarpoK: „ukiut si- samat ingerdlaneråne påsinarsisi- mavoK Inuit-partip naligititau- nigssamik anguniagå erKarsauter- ssutåinaussoK. naligititauneK Dan- markip erKusinaugaluarpå piuma- gune. taimatutdle norKainiarneK måna issigilerpara Kinulorneri- nartut taimaititariaKartutudlo". OKautsinilo nangigpai: „Dan- markip Kalåtdlit-nunåne politiki- mik ingerdlatsinermigut kalåtdlit nangminérsinåussusiånik piaivfi- gisimavai. mana pivfigssångorpoK kalåtdlit makerKingnniarnigsså- nut. ångaiuåinarsinaujungnaerpu- gut. kalåtdlinut anguniartariaKa- lerpoK nangminérsinaulernigssaK, Danmarkivme måne politikikut i- ngerdlatsinermine sujunertarisi- mavå Kalåtdlit-nunåta ingminut pugtagsinaunigsså". aperssuinerup ilåne åma Ulrik Rosing OKarpoK: „kalåtdlit kultu- riat tåmåsångigpat måna pissaria- KalerpoK inuiåussutsimik pingår- titsineK issertungitsoK sai'Kumer- sisavdlugo". taimane OKauserissame sumik tungaveKarsimanerånik Ulrik Ro- sing uvdlumikut ima erssei'Kig- saivoK: — 1963-ime sume inu- taimåitumik hjemmestyre 2 ngorsimaneK pilersineKarmat u- vagut Inuit-partimik autdlarnisi- mavugut, kalåtdlit Kavdlunåtdlo åssigingmik pineKarnigssåt angu- niaraluardlugo. partime sujuner- tarisimavarput kalåtdlit nangmi- nérneruvdlutik ingerdlatsinigssåt. ukiut sisamat sorssugkaluardluta sume inungorsimaneK pérneKar- sinåungingmat sujunertarput så- kortuningordlugo OKautigisimava- ra nålagkersuissunut pingitsaili- niutitut. — hjemmestyre uvdlumikut a- kuerssorpiuk? — hjemmestyre tapersersorpa- ra. isumaKarpunga suliagssat Ka- låtdlit-nunane ingerdlåneKartut kalåtdlit nangmingnérdlutik tigu- jartuåsagait. isumaKångilangale måna pivfigssångorsimassoK hjemmestyreKalernigssamut. hjemmestyre erKutariaKarsoråra kalåtdlinik sulissugssanik iliniar- titseréruvta Kalåtdlit-nunåtalo nangmineK aningaussarsiornera pitsångorsaréruvtigo aitsåt. — hjemmestyre KanoK isumav- dluarfigaiuk? — isumaKarpunga måna hjem- mestyreKalernigsså kalåtdlinut malungnautigssaKångitsoK. isuma- Kångilanga Danmarkip aningau- ssaliussai hjemmestyrip årKigssu- lalerunigit månåkornit pitsaune- russumik ingerdlatisagai. — hjemmestyre kalåtdlinut ino- Selvstændighedskrav var pression mod regeringen Der skulle gå mere end 8 år fra hjemmestyretanken første gang blev luftet offentligt af lands- rådsmedlem Jørgen Olesen i 1959, til en politiker atter tog den op. Det skete i december 1967. Det var den tidligere formand for Inuit-partiet, journalist Ulrik Ro- sing, som i et interview i AG tal- te stærkt til fordel for grønlandsk selvstændighed. Han sagde bl. a.: „Inuit-partiet har nu i fire år arbejdet for op- nåelse af ligestilling, men det har vist sig at være ønsketænkning. - Danmark kan sagtens indføre li- gestilling i Grønland, hvis det vil. Tanken om ligestilling er efter- hånden at betragte som tiggeri. - Derfor må vi bort fra ligestil- lingstanken". Videre sagde han: „Den dan- ske politik i Grønland har berø- vet grønlænderne trangen til selvstændighed. Nu er det på ti- de, at grønlænderen genvinder troen på sig selv. Vi kan ikke længere sige ja og amen til alt. - Derfor hjemmestyre 2 Grønlænderne må nu stræbe ef- ter deres selvstændighed “. Senere i interviewet sagde Ul- rik Rosing: „Det sundeste for det grønlandske folk vil være, at grønlænderne bekender sig til na- tionalismen og beslutter sig på at opnå selvstændighed på dette grundlag". Om baggrunden for sine udta- lelser dengang siger Ulrik Ro- sing i dag: - Da man i 1963 ind- førte fødestedskriteriet, startede vi Inuit-partiet for at bane vejen for ligestilling mellem danskere og grønlændere. Et af vore mål i partiet var, at grønlænderne skul- le gøre tingene selv. Efter fire års forgæves kamp for fødestedskri- teriets afskaffelse kom jeg med mine udtalelser som en pression mod regeringen. - Gar du ind for hjemmestyre i dag? Ulrik Rosing: - Det gør jeg. Jeg mener, at grønlænderne selv skal varetage deres egne anliggender, og at det skal ske gradvist. Men jeg mener ikke, at tiden er inde till at indføre hjemmestyre. Det er min opfattelse, at vi må indføre hjemmestyre, når vi får flere ud- dannede grønlændere, og når vi har forbedret landets økonomi. - Hvad venter du dig af hjem- mestyret? Ulrik Rosing: - Jeg mener ikke, at indførelse af hjemmestyre på nuværende tidspunkt vil medføre ændringer for det grønlandske samfund. Jeg tror ikke, at grøn- landsk fordeling af Danmarks til- skud vil skabe bedre forhold. - Hvad vil hjemmestyre betyde samfundet som helhed? Ulrik Rosing: - En god start vil bringe meget godt for samfun- det. Et selvfinansiere! hjemme- styre vil betyde meget for alle. - Er hjemmestyre et skridt på vejen til selvstyre? Ulrik Rosing: - Det kommer meget an på, om grønlænderne fortsat vil ligesom hage sig fast til Danmark. Jeg har slet ikke no- get imod selvstyre, hvis vi en dag kan magte det økonomisk. - Hvordan tror du, det grøn- landske samfund er om 10 år? Ulrik Rosing: - Der er mange usikkerheds-momenter, hvis til- standene fortsætter, som de er i dag. Hvis den truende arbejds- løshed ikke bliver bekæmpet og politikken ikke justeret i den rig- tige retning, kan vi forvente end- nu større vanskeligheder. - Hvordan ville du ønske det grønlandske samfund om 10 år? Ulrik Rosing :- Det er mit øn- ske, at de allerfleste grønlændere får beskæftigelse, og at vi som nation går fremtiden i møde med større selvtillid. Katigingnut KanoK suniuteKåsa- ngatipiuk? — iluamik autdlartikune kalåt- dlinut inoKatigingnut ajungitsu- mik kinguneKartugssauvoK. hjem- mestyre ingminut aningaussaler- sortoK tamanut angnertorujugssu- armik suniuteKartugssauvoK. — nangminerssornerulerneK nangminerssulernigssamut avdlo- riarnerusava? — aperKutauvdluinåsaoK Kalåt- dlit-nunåt Danmarkimut atani- artuåsanersoK. Kalåtdlit-nunåt a- ningaussatigut ingminut napatisi- naulisagaluarpat nangminerssor- neK erKuneKåsagpat ajoringitdlu- inarpara. — ukiut Kulit Kångiugpata ka- låtdlit inoKatigit KanoK isangati- pigit? — taimatut ingerdlåinåsagpat nalorninartorpagssuaK-u-poK. su- livfigssaileKinerssur måna aut- dlarterérsoK politikunigdlo inger- dlatsineK iluarsineKångigpata a- jornartorsiuterpagssuit tåkusinåu- put. — kalåtdlit inoKatigit ukiut ku- lit Kångiugpata KanoK kigsåuku- mavigit? — kigsautigissara auna: kalåtdlit amerdlanerpåt sulivfigssaKalisa- ssut ingmingnutdlo inuiagtut ta- gineruvdlutik ingerdlalisassut. Ulrik Rosing. Thulefolkets missionær Den 27. december 1978 er det 100 år siden, pastor Gustav Olsen blev født. Gustav Olsen huskes i Grønlands historie for sit pioner- arbejde som missionær og den første præst hos polareskimoerne. Han rejste derop i 1909 og bosat- te sig i Knud Rasmussens Thule ved den nuværende amerikanske base. Dengang lå Thule ved verdens ende. Den nærmeste nabo Tasiu- ssaK lå mere end 500 km borte. - Men Gustav Olsen har flere gan- ge tilbagelagt strækningen over Melville Bugten til TasiussaK på indkøbstur. Han skrev således. - Manglen på varer, især bomulds- tøj, tvang Peter Freuchen og mig til at tage en slædetur over Mel- ville Bugten til TasiussaK på ind- køb. Om sig selv sagde han: Jeg er en middelmådig hundekusk. Jeg har ikke forstand på at håndtere en pisk. - Men han havde nok ik- ke været helt umulig som slæde- kører. Hans søn Knud Olsen, Sisi- miut, fortæller, at faderen i alt fire gange havde rejst over Mel- villebugten med hundeslæde, og at han engang tog en slædetur fra Upernavik til Sisimiut sam- men med Knud Rasmussen. Her ses Gustav Olsen på en af sine mange slæderejser. Fotogra- fiet er fra omkring 1911. Julut AG-mut annonceligit TASIILAP KOMMUNEA jutdlime pivdluarKussutinut tamanut KujavoK jutdlimilo ukiortåmilo pivdluarKussivdlune 1978-ime suleKatigigdluarsimanermut Kujavdlune. Borgmester Ole Mathiassen åma kommunaldirektør Jørgen Labansen. TASIILAP KOMMUNEA takker for alle de julekort, der modtages, og ønsker glædelig jul og godt nytår med tak for godt samarbejde i 1978. Borgmester Ole Mathiassen og kommunaldirektør Jørgen Labansen. 13

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.