Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 28.12.1978, Síða 17

Atuagagdliutit - 28.12.1978, Síða 17
nagtoralik mlpOK „nagtoralik mipoK“ filme pisanga- nartorujugssuvoK Jack Higgensip OKalugtualiå taima atilik malig- dlugo filmiliaK. oKalugtualiaK ta- måssa Kalåtdlit-nunåta radioati- gut nangeKåtårtumik atuvfåssi- ssutauvoK, taimalo amerdlaKissu- gut imå nalungilarput. imaKa ta- måna pisimanerdlugo filmertarfik inuit ulivkårtarpåt. filmip imarå tuluit premiermi- nisteriånik Winston Churchillimik toKutsiniaKatigigkaluartut sor- ssungnerssuarme kingugdlerme. „Der Fiihrer“, Hitler, erKumitsu- mik isumagssarsisimavoK Chur- chill Tuluit-nunåne igdloKarfi- nguamit autdlaruniardlugo arfi- ningornersioriartorfianit. taimaisiornigssamut toncarne- KarsimavoK oberst Steiner (Mi- chael Caine), sapissutsimigut sor- ssungnermilo sapitsuliortutut na- lungisaussoK — tulugtordluinar- dlo oKalugtartoK. sujuartitatut to- Kutsiniarnerme irlandimiOK uni- versitetsprofessore (Donald Sut- herland) Tuluit-nunånukartine- KarpoK. irlandimiutut kivfåungi- ssutsimik asangningnermigut ama Tuluit-nunåt ajorssarKuvå. tyskit såkutue ingmikortut ki- gaitdlagsauserdlutik Tuluit-nunå- nut nuniput polenimiunerardlutik sungiusartut. polenimiutut atissa- mik iluisigut tyskisut atissaitar- put. téssame tyskit såkutuisut sorssugssamårput, Kanimut sor- ssutilisagaluarunik toKuniutdlu- tik. sungiusarnerardlutik iliuseKar- nerme ajutorput. niviarsiaraK kungmut nåkarpoK, tyskitdlo så- kutuisa ilåta ånåuniaraluardlugo inunine akigå. tamatumane tyski- sut atissai påsissornexarput, ame- rikamiutdlo såkutuisa tamatuma erKånitineKartut erninaK påsissu- katik såssupait. igdloKarfinguame akiuneKalerpoK. igdlOKarfiup inue OKalugfingme tiguminenalerput, tyskitdlo såkutuisa amerdlaner- ssait sorssungnerme toKorarfioKi- ssume toKuput. Churchill kaler- rineKarpoK suneKångitsordlunilo. Steinerile aniguivoK aulaja- ngerdlunilo tOKutsiniarneK kisime nåmagsiniarniardlugo. amerika- miut såkutuåtut atissalersordlune Ørnen er landet „Ørnen er landet" er en meget spændende film efter Jack Hig- gens roman af samme navn. Ro- manen kører netop nu som følje- ton i Grønlands Radio, så mange af os kender handlingen. Måske derfor trækker den fuldt hus i biografen. Filmen handler om et atten- tatsforsøg på den engelske premi- erminister Winston Churchill un- der den anden verdenskrig. Det er „Der fiihrer", Hitler, der har fået den besynderlige idé at bort- føre Churchil fra en lille by i England, hvor han skal holde week-end. Hvem pukler kamelerne for? Enten man kan lide Marthy Feld- mann - ham den lille med de sto- rere, udstående øjne - eller også kan man ikke. Men de, der hører til sidste kategori, burde allige- vel tage sig selv i nakken og gå hen og se hans sidste nye film „Hvem pukler kamelerne for“, som for tiden vises i Grønland. - For den er virkelig sjov. Filmen tager gas på fremmed- legionen og på krig i det hele ta- get, og det kan vi godt trænge til oven på alle de blodige, barske krigsfilm, vi bliver fodret med. Filmen er bygget over det klas- siske mønster. To adoptiv-tvil- lingbrødre - helten og anti-'helten - en rig gammel far, en smuk, men pengegridsk ung stedmoder - og en kæmpediamant. Men her hører det klassiske også op. Vi følger de to brødres flugt til fremmedlegionen i Sahara, med stedmoderen i hælene på jagt ef- ter diamanten. Og i ørkenen oplever vi de mærkeligste ting. - Kampe med løst krudt i geværerne, kameler, der får puklen punkteret, Fata Morgana, hvor vi møder Cary Cooper og „Ørkensheiken" fra stumfilmens dage - vi får endda lov til at se en general med bar røv. Marthy Feldmann, som både spiller hovedrollen, som har skre- Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparations- værksted modtager gerne De- res ur eller brille til repara- tion. nalunaerKutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago . . . sutdlivivtine moderniussume nalunaerKutårKat issarussatit- dlunit suliariumaKåvut URMAGER JOHN GRAUTING Ton et 1 - 7620 Lemvig vet manuskriptet og som også har instrueret, har virkelig ud- nyttet filmmediet og lavet de tricks, som kun kan laves på film. Så her kan man ikke sige „Læs bogen - se filmen" - man må se filmen. Slutningen er ikke moralsk. mh Til at gennemføre denne ope- ration vælger man oberst Stedner (Michael Caine), som er kendt for sin dristighed som krigshelt — og som taler perfekt engelsk. Som forpost til at forberede attentatet rejser en irsk universitetsprofes- sor (Donald Sutherland) til Eng- land. Som irer og frihedselskende ønsker han også Englands fald. Den tyske deling lander i Eng- land via faldskærm og udgiver sig for polakker på øvelse. Under deres polske feltuniformer bærer de deres tyske uniformer. For de vil trods alt kæmpe som tyske soldater, hvis det kommer til nærkamp og gælder liv og død. Under deres såkaldte øvelse åma Churchill kisimitOK Kanimut tikipå. åma arnartaKarput, ilåtigut ki- ligtigssiaK, Jean March inugtauv- dlune („akimarnit kivfaitdlo“-me Rosa-tut nalungisarput). tåuna a- tugardliorpoK. åma asangningner- tånut inigssaKarpoK, filmime ta- keKigame — unuk tamåt filmiu- game. pisanganaK augasak. mh. sker der et uheld. En lille pige falder i et vandløb, og en af de tyske soldater ofrer sit liv for at redde hende. Men her afsløres hans tyske uniform, og en ameri- kansk deling, som bor i området, går straks til angreb. Det bliver til kamp i landsbyen. Byens folk holdes som gisler i kirken, og de fleste tyskere omkommer under den meget blodige kamp. Chur- chill advares og slipper i denne omgang. Men Steiner overlever og be- kinauna Katigagtut sulipilutigigåt? Marthy Feldmann — tåuna miki- ssok anitdlangassunik isserujug- ssualik — Kuiagissaringikåine KuianarunångilaK. kisiånile Kuia- gingnigtutdle ingmingnut pingit- sailissariaxarput filmiliåta ki- ngugdliup takusarnigssånut „ki- nauna Katigagtut sulipilutigigåt", måna Kalåtdlit-nunåne takutine- KartartoK. ilame Kuianardluinar- POK. filmime ilårutigineKarpoK frem- medlegione sorssungnerdlo tamåt atautsimut issigalugo, ilame åma pissariaKalersinaugunarame sor- ssugtunik perKarnitsunik taima a- nerdlersorneKartigilersugut. filme pissarnertut sanåjuvoK. mardlulissatut Katångutisiarit. sa- pitsoK sapingitsordlo, atåtasiåt u- toncaK pisoK, anånasiåt pinersoK, kisiåne aningausseritoK inusugtoK slutter at gennemføre attentatet alene. Forklædt som amerikansk soldat opnår han da også at kom- me på tomandshånd med Chur- chill. Slutningen er overraskende. Der er også piger med, bl. a. en forrædder, som spilles af Jean Marsh (kendt som Rose i „Her- skab og Tjenestefolk"). Hende går det ikke godt. Og der er også plads til en kærlighedshistorie, for filmen er lang — en helaf- tensfilm. Spændende og blodig. — diamanterujugssuardlo. kisiåne tauva tåssane avdlatut ikungnaer- poK. takutineKarpoK Katångutisiarit fremmedlegionimut Kimånerat Saharame, anånasiamik malersso- råtik diamante tiguniardlugo. inoKajuitsume takutineKarput erKumitsorpagssuit. sorssugtut paugssåinarnik ingmingnut er- Kåutut, Katigagtut Katigagssue Kå- rångamik, puivkarneK, takutine- Kardlutik Cary Cooper åma „Ør- kensheiken" filmit nipeKångikat- dlarnerånérsoK — agdlåt genera- lip itia takutineKarpoK. Marthy Feldmannip inugtanut pingårnerssåjutigalune filmip i- magsså agdlagsimavå nangminer- dlo ilitsersuissusimavdlune, ilua- mik filme atordluarsimavdlugo sagdloKi'tausiortardlune filmikui- r:aK iliortoKarsinauneratut. matu- mane OKartoKarsinåungilaK „atua- gartå atuaruk — filme takuk" — filme takussariaKarpoK. naggatå ilumorsångilaK. mh. J0N4S "QULLUGIARSUAQ SAViMiwEQ” Ahggkkupalaarsuut/wtit. /\jortumil< pisiinavarma, Puffaanimerlungata mikisuararsuanngortar/unga. Maannak- kulli pissutissaQarluarpunqa kamap- punija: Hetøa* tigu negars i mavo^. nr. Æ2 am ir SM 18

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.