Atuagagdliutit - 01.02.1979, Page 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kiipe
Der er behov for en
musikerforening
— mener et af orkestrene fra Grønlands Seminarium,
Aamaq.
Jens Peter Berthelsenip, Simonsvej 6, 3911 Sisimiut, nagsiupå una
„sap. ak. åssertå". pingasunik umigagssisimavåtigut, umeruminåi-
pordlo, tåssa tamarmik kussanaramik. unale umerparput naKfkune
kussanarnerusangmat. naKitat titartagkatdlo „sap. ak. åssertå“nu-
kartut Qnga nagsiuneKartarput: AG, Boks 39, 3900 Nuuk.
Jens Peter Berthelsen, Simonsvej 6, 3911 Sisimiut, har sendt os
denne uges billede. Vi fik tre at vælge imellem, og det var svært,
for de er gode allesammen. Men vi valgte det, der tager sig bedst
ud på tryk. Tryk og tegninger til „Ugens Billede" sendes til AG,
Boks 39, 3900 Nuuk.
Knud Rasmussen:
Myter og sagn 1-3
Der er brug for en musikerfore-
ning i Grønland. Det siger i alt
fald medlemmer af orkestret Aa-
maq fra seminariet.
Musikerne i Grønland har alt
for dårlige muligheder for at dyg-
tiggøre sig. Man hører ikke meget
til flere af orkestrene i Nuuk. Det
kan hænde, at der spilles grøn-
landsk musik en aften i forsam-
lingshuset, men derudover hører
man mest udenlandsk eller dansk
musik på restauranterne i byen.
Aamaq: - Grønlandske orke-
stre burde have bedre muligheder
for at spille i restauranterne, så-
ledes at man kan undgå den til-
strømning af udenlandske orke-
stre. Man kan til eksempel næv-
ne et af værtshusene i Nuuk,
„Marina", hvor grønlandske or-
kestre får lov til at spille en gang
om ugen. Tre grønlandske orke-
stre kæmper om pladsen den af-
ten. Grunden til, at de grønland-
ske orkestre tilsidesættes er, at
de udenlandske orkestre har kon-
trakter med værtshusejeren, og
et af argumenterne for, at grøn-
landske orkestre ikke spiller, er
at de spiller en aften, men ikke
den næste.
AG: - Hvad med de andre
værtshuse i byen?
Aamaq: - Vi har prøvet at kon-
takte „Kristinemut", men der fik
vi at vide, at vi først kunne spil-
le når orkestret, de har hyret er
forhindret i at spille.
BEHOV FOR EN FORENING
AG: - Hvad med en musikerfor-
ening?
Aamaq: - Det vil være en let-
telse for de mange orkestre og
endnu mere for dem, der er i
stand til at spille, men som ikke
har mulighed for at starte et or-
kester. For eksempel er der kun
et orkester der har instrumenter
her i byen, resten har ingen.
Maassa: - I Aasivik talte jeg
engang med nogle musikere, om
at starte en forening. Vi kan f.
eks. gøre det med Aasivik som
udgangspunkt. Derfra kan man
begynde at samle penge ind til
foreningen. Foreningens bestyrel-
se kan (hvis planen realiseres)
henvende sig til de offentlige
myndigheder og ansøge om støtte
til foreningens etablering.
FÅ MULIGHEDER FOR AT ØVE
Unge musikinteresserede har me-
get få muligheder for at dygtig-
gøre sig. De har ingen steder til
at øve sig, de har ingen midler
til at købe instrumenter for og de
har ingen muligheder til at få
musikundervisning. Kun få har
mulighed for at øve sig i klub-
berne, men det er begrænset, hvor
lang tid de må øve sig i. Hvis
foreningen bliver en realitet, er
det en af dets opgaver at skaffe
midler til at købe instrumenter
for, at skaffe steder, hvor man
kan øve sig og musikundervise
for de unge.
Der mangler et studie til ind-
spilning af plader i Grønland.
Når grønlandske orkestre eller
musikere har planer om at ind-
spille en plade, er de nødt til at
rejse til Danmark, og det koster
jo masser af penge. Plads til at
øve og en instrumentudlejning
mangler.
AG: - Er der ikke behov for
en der kan lære jer noget om de
forskellige musikformer?
Kaali: - I seminariet har vi
nogle lærere der underviser i mu-
sik, men med hensyn til resten af
kysten, så er der godt nok man-
gel på dem. Nogle orkestre er til-
fredse, bare der kommer lyd fra
højttalerne. Der burde være no-
gen til at lære orkestrene hvor-
dan de skal indstille lyden og om
hvordan man skal behandle de
andre tekniske spørgsmål, der
kan komme undervejs. Dette pro-
blem kan klares hvis foreningen
bliver en realitet.
Til sidst ønsker Aamaq at an-
dre musikere langs kysten vil
sprede tanken om at starte en
musikerforening.
-rik.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
100-året for Knud Rasmussens
fødsel vil i år blive markeret på
forskellig vis. Hans fødehjem i
Ilulissat åbnes som egnsmuseum,
hvor han får mindestue. Og nu
foreligger første bind af „Myter
og Sagn" i fotografisk genoptryk.
Det er Nordiske Landes Bogfor-
lag ved Jørgen Fisker, der står
for udgivelsen af den meget for-
nemme bog, som er trykt på Syd-
grønlandsk Bogtrykkeri med illu-
strationer af den dygtige grøn-
landske kunstner Aka Høegh.
Myter og Sagn er Knud Ras-
mussens største folkelige bedrift,
som radiofonichef Finn Lynge
rigtigt skriver i bogens forord.
Da værket, der er på tre bind, ud-
kom i 1921 blev det hævet op til
skyerne af samtlige anmeldere,
og det gjorde Knud Rasmussens
navn endnu bedre kendt ude i den
store verden.
I sin bog „Levende Myter" of-
rer de videnskabsmanden og for-
fatteren Joseph Cambell to sider
til at fortælle om „den store dan-
ske videnskabsmand og opdagel-
sesrejsende, Knud Rasmussen".
Cambell skriver, at Knud Ras-
mussen var en mand, der var i
besiddelse af stor menneskelig
medfølelse og forståelse. Han var
et menneske, som på en vidun-
derlig måde kunne tale som mand
til mand.
Det første bind af Myter og
Sagn handler om østgrønlændere
og deres overleveringer, deres ta-
buregler ved fødsel og død, reg-
ler, der minder meget om dem,
man kan læse i Mosebøgerne. Bo-
gen indeholder også østgrønlæn-
dernes sagnskatte, dyrefabler og
digte.
Andet bind udkommer omkring
første marts og tredie bind vil
være fremme på Knud Rasmus-
sens 100 års dag den 6-6-79. Vær-
ket er trykt i 1200 eksemplarer og
koster 750 kr. pr. sæt.
Jørgen Fisker har planer om at
udgive værket på grønlandsk i op
til 18 hæfter. Oversættelsen vil
blive foretaget af grønlændere,
som i dag er bedst kendte inden
for det litterære og sproglige om-
råde. Julut
Nunat avannarliit kulturimut tunnga-
sutigut naapeqatigiinnissaat nunat-
sinni ingerlanneqartussaq majip 1-ata
missaani pisussatut aaliagerneqar-
poq. Naapinneq ullunik 14-nik sivisus-
suseqassaaq. Nuuk, Maniitsoq, Sisi-
miut nunaqarfiillu naapiffiussapput.
Naapinnermi qalipaasut, eqqumiit-
suliortut, nipilersortartut nunanit a-
vannarlerniit, Qallunaat Nunaat, Sa-
valimmiut, Island, Norge, Sverige Ka-
laallillu Nunaannik aggersitat peqa-
taassapput. Povl Dissing, Trille, Pe-
ter Thorup allarpassuillu nipilersorne-
rup tungaatigut aliikusersuissapput.
Eqqumiitsulianik saqqummersitsiso-
qassaaq, akornanniipput meeqqat ti-
tartagaat meeqqat ukiuanut tunnga-
titat aamma inuususutissarsiutigina-
gu eqqumiitsuliortut suliaminnik saq-
qummiussinerat.
i Bogen om
i Grønland
FORTID, NUTID OG FREMTID
En helt ny gennemrevideret udgave af Bogen om Grøn-
land, som hermed udsendes i 5. udgave. Bogen indehol-
der et væld af oplysninger om natur, dyreliv, befolk-
ning, sprog, undervisning, erhvervsuddannelse, sociale
forhold, landsråd, minedrift, undergrund m.m. samt om
Den kongelige grønlandske Handel, Grønlands tekniske
Organisation, Grønlandsministeriet etc.
Nyt format, 324 sider indb. kr. 72.00
Navn/ateK
Adresse/najugax
Postnr. By/igdloKarfik
boghandel postbox 609 dk 3900 godthab gronland
2