Atuagagdliutit - 01.02.1979, Blaðsíða 16

Blid og hård musik
— Sådan kalder Aaamaq, et orkester på seminariet,
deres musik.
Orkestret Aamaq’s besætning. Fra venstre, Maassa, Ujuut, Juusi og Kaali.
Et af orkestrene på Godthåbs Se-
minarium kalder sig „Aamaq“,
'hvilket betyder Glød. I orkestret
spiller: Singleguitarist og sanger
Josef „Juusi" Karlsen, bas John
„Ujuut" Dahl, trommer Karl
„Kaali" Egede Høegh, rytmegui-
tar og sang MågssånguaK „Maa-
ssa" Jørgensen.
Aamaq spiller for det meste
selvkomponerede sagne, men det
kan hænde at .de lærer et par
numre af udenlandsk musik, som
de godt kan lide. Aamaq’s spille-
form kaldes rock, eller som de
■selv kalder det, „blid og hård
musik". Man 'kunne bl. a. høre
musikken i radioen i november
sidste år, hvor de præsenterede
sig for et bredere publikum.
Ujuut: - Vi fik en masse ud af
studieindspilningstekniikken. Vi
har nemlig ikke mange mulighe-
der for selv at indspille vores
egen musik professionelt.
Aamaq startede som orkester i
september 1978, men til foråret
udgår to medlemmer da de skal
til afsluttende eksamen.
Aamaq: - Vi har muligheder
Ifor a tøve, men vi stiller vores
■skolegang i forgrunden. Vi bar tit
problemer med tid til at øve, for
hvis én ikke har tid, så 'kan de
andre ikke, og hvis vi endelig
har tid, så er der andre, der bru-
ger musiksalen. Men hvis vi selv
skal sammenligne os med andre,
så er vi afgjort bedre stillet end
dem.
Aamaq er ikke det eneste or-
kester fra seminariet, og musik-
salen bliver derfor også brugt
flittigt. Der er jazz-orkestre, spil-
lemænd, jazz-rock-musikere, fol-
fcemusikudøvere og mange andre.
MUSIKDIGTNING
At lave musik til et digt, eller at
lave et digt til et stykke musik
kræver et godt samarbejde mu-
sikerne imellem. Endnu mere
kræves det, når et stykke musik
er ved at blive til, for der kan
være mange meninger om hvor-
dan musikken skal være. Og for
at nå (til enighed må man nød-
vendigvis være godt forberedt og
'kende hinanden, forklarer Aa-
maq.
Juusi: - Mulighederne for at
dygtiggøre sig spillemæssigt af-
hænger bl. a. af instrumenternes
kvalitet, og alt for mange instru-
menter af dårlig kvalitet indføres
til stadighed til Grønland. Hvis
vi fik støtte til at købe vores eg-
ne instrumenter, og ikke være af-
hængig af de forskellige forret-
ninger, vil vi få bedre mulighe-
der for at spille bedre musik.
SE PROBLEMERNE
Der er noget som kaldes politiske
sange. I de senere år har der væ-
ret mange grønlandske musikere,
der har fremsat det at være grøn-
lænder, inuk, på deres sange, som
f. eks. Sume.
En af Aamaq’s sangskrivere,
Juusi, siger, at når han skriver
sine sange tænker han på de van-
skeligheder, han og andre unge
støder på. F. eks. drikkeri, det
at blive „sendt" til Danmark, ar-
bejdsløshed o.s.v. Derved får fle-
re mennesker, også 'blandt poli-
tikerne, øjnene op for nogle af
de unges problemer, og det kan
være en af mulighederne til at
løse dem.
Musik uden dybere meningstil-
kendegivelser eller slet og ret un-
derholdningsmusik kalder man
sume inungorsimaneK taimågdlåt ato-
rungnaersineKarslnauvoK akigssauti-
nik naligigs&riniarneK måna politiki-
kut ingerdlåneKartoK avKutigalugo.
sume inungorsimaneK isumaminik tå-
marumårpoK kalåtdlit iliniarsimassut
pissariaKartineKartut Kanugo pigine-
Kalerpata. taimatut isumanarput poli-
tikikut suleKatigigfigssuit Atåssut
Siumutdlo. aggersitatdle pivdlugit i-
sumat åssiglngitdlat. Atåssutikor-
miut sule sivisåmik sulissugssanik a-
vatfinit pigssarsiortariaKåsassoK, su-
lissugssatdlo tåuko ingmikut akiler-
tariaKartut. Siumukormiut oaarput
taiméisavdlune pissutigssanångit-
SOK.
kommerciel musik. Hvad mener
Aamaq om den form for musik-
udøvelse?
Aamaq: - Man mister ligesom
noget ved at høre gode musikere
■lade sig udnytte på den måde. -
Det giver mere ansvarsfølelse og
tilfredsstillelse når man bruger
de kræfter man har, til at lave
god musik Man får ikke meget ud
af at spille andres musik, slutter
Aamaq.
Lars Emil Johansen onarpoK: Kuia-
nåinarpoK aggersitat ingmikut påsisi-
massaligtut tåisavdlugit. uvdlumikut
aggersitamik OKartOKarångat sujor-
niutarparput inuk ungaseKissumit
aggersimassoK. emarsautigissaria-
KarpoK nunavtine sulissugssat kikut
atorfigssaKartineKarnersut, ingmikut
påsisimassalingnik taissanik tikiu-
ssuisitslnarane.
kalåtdlit naleKarneroKaut
kalåtdlit aggersitat pivdlugit åma
Atåssut Siumutdlo åssiglngitsunik i-
sumaKarput. Lars Chemnitz Otto
Steenholdtilo isumanarput kalåtdlit i-
liniarsimassut Danmarkime najugag-
dlit Kavdlunånit mardloriåumik nale-
Karnerussut aggersitåusagunik. åmå-
taoK nunanarfingnut tungatitdlugo
kalåtdlit ingmikut akilertariaKalersi-
nåuput, aj ornakusårtoruj ugssångmå-
me sdrdlo iliniartitsissunik nunaKar-
fingnut mingnerussunukartitsinig-
ssaK.
Lars Emil Johansen OKarpoK: Siu-
mut partip agsut nangånartoKartisa-
vå kalåtdlit aggersitatut akigssauser-
neKarnigssåt. isumanarpunga agsut
akueriuminåitisagigput kalåtdlit nu-
namingne aggersitaunigssåt. Julut.
mérånguaK
ånugtOK
julemærkerput mérånguamik nu-
ånårpalugtumik takutitsivfiussa-
riaKaraluartoK erKumitsuldomiu-
■taunermine kinaKartitaunane nu-
jåinaKartoK piviussutsimik arrni-
gautenartutut uparuarumavara.
kialunit jutdlime mérångudt nuå-
nårpaloKalutik saimassumik ku-
ngujulavdlutik kinaKartamerat
kivdlingnartutut agdlåt misagivfi-
gissarpå. taimåitumik kingoma
julemærkigssane issit igpingnau-
tausinaussunut tagpingnerussut
aulajangissarnigssane pencigsår-
tumik naniniameKartarilik! jule-
mærke pininarane tamanut pa-
katsinaitsumik nuånårutigssissar-
Kuvdlugo. Lars Motzfeldt (Mute)
NUUK KOMMUNE

nup igdloKarfiata pilersså-
rusiomerata tamanut sar-
KumiuneKamigsså
pivdlugo nalunaerut
kommunalbestyrelsep 1978-iime novemberume isumaKatigrssu-
tigå „Nup igdloKarfiata pilerssårusiomera", ukiune aggersune
10-15-ine igdloKarfiup dneriartomigssåne tungavigssanik pi-
ngåmerussunik aulajangissussOK.
igdloKarfiup pilerssårusdomerane pingåmerussutigut aulaja-
ngivigineKarput måkununga indgssi vigssat:
— inuit najugaKarfigssait,
— pissortaKarfingnut, sulissussivingnut, pisiniarfmgnut il. il.
inigssi vigssat,
— inutigssarsiutinik ingerdlatsaveKarfigssat,
— umiarssualiveKarfit,
— igdluliorfigssåungiisut,
— avKUsemit.
pilerssårusiap inårutaussumik akuerssissutiginigsså Kalåitdlit-
nunåta ministerianit isumerfigineKartinago pilerssårusiaK nu-
namik atuisinaunermut inatsit nåpertordlugo tamanut sarKU-
miuneKartugssauvoK. taimailivdlune igdloKarfingme inugtau-
ssut periarfigssineKåsaput pilerssårusiap KanoK imaxamera
misigssusavdlugo pissariaKartikunikulo akerdlillsavdluitik,
åma akerdliussumik imalunit avdlångutigssanik sujunersute-
Kåsavdlutik.
sarKumersitsineK
„Nup igdloKarfiata pilerssårusiomera" 1979-dme pdvfigssame
1.2.-imit 1.4.-mut Kalåtdlit-nunåta bibliotekiane sarKumersi-
neKåsaoK.
atuagåraK
pilerssårusiap tamanut sarKumiuneKameranut peKatigititdlu-
go atuagåraliortoKarsimavoK igdloKarfiup pilerssårusdomera-
ne sujunertamik pilerssårusiavdlo aulajangersagartainik pi-
ngåmerussunik imaKartumik.
atuagåraK 1.2.1979-imit igdloKarfingme pisiniarfangne pissor-
taKarfingnilo ardlalingne sarKumerumårpoK.
tamanut angmassumik atautsimmerit
februarip Kåumatåne tamanut angmassumik atautsdmititsine-
KåsaoK, atautsiminerme kommunerne politikerit atorfigdldtdlo
navsuiau'teKåsavdlutik igd'lOKarfiup pilerssårusiomerata imai
pivdlugit, aperKutigssaKantoKarpatdlo aperKutinut akissute-
Kartåsavdlutik.
atautsiminigssat Kanugo sumilo pinigssait kdngusingnerussu-
kut nalunaerutigineKarumårput.
akerdlilTnerit
pissutigssaKarpat akerdlilinerit, åma akerdliussumik imalunit
avdlångutigssanik sujunersutiit Nup kommunearie Teknisk
forvaltnngimut nagsiuneKarsimåsåput 15.3.1979 nagdlerti-
nago.
påsfssutigssat ersserreingnerussut piniarneKarsinåuput Tek-
nisk forvaltningimut sågfigingningnikuit.
TEKNISK UDVALG
Kalåtdlit-Nunåne
telefonilingnut
ujardliutit 1979/80
una malugerKuneKarpoK Kalåtdlit-nunåne te-
lefonilingnut ujardliutit 1979/80 avdlångQtigiti-
niagkat Kalåtdlit-nunåne nalunaerasuartause-
rivingmut tuniuneKarérsimassugssaungmata
martsip autdlarKautå 1979 tikitinago.
Kalåtdlit-nunåne Nalunaerasuartauserivik
Telefonbog Gienlend
1979/80
Opmærksomheden henledes på, at ændringer
til Telefonbog Grønland 1979/80 skal være
Televæsenet i hænde inden 1. marts 1979.
GRØNLANDS TELEVÆSEN
-rik.
sume inungorsimaneK
pérneKarsinauvoK
naligTgsårimkuinaK
Atåssut Siumutdlo taima isumaKarput, kisiånile isu-
maKatigingitdlat kalåtdlit aggersitat pivdlugit
16