Atuagagdliutit - 01.02.1979, Blaðsíða 14

Sådan skal du gøre
hvis du vil stille op
til landstingsvalget
å
NQngme 1971-ime landsrådimut kommunimutdlo taissinerme katerssortar-
fiup såvane taiss'issoKalernerpalårnera.
Valgstemning foran forsamlingshuset i Nuuk ved landsråds- og kommu-
nalvalget i 1971.
Hvis du vil stille op som kandi-
dat til landstingsvalget, skal du
først og fremmest være valgbar.
Det vil sige: Du skal have dansk
•indfødsret, være fyldt 18 år og
haft fast bopæl i Grønland i
i mindst 6 måneder før valget.
Selv om disse betingelser er
opfyldt, kan du ikke stille op,
hvis du er umyndiggjort.
Du 'kan stille op i en hvilken
som helst landstingskreds, du
ønsker - men kun i én 'lands-
tingskreds - uanset hvor i Grøn-
land du bor.
Når du har besluttet dig for at
•stille op, henvender du dig på
kommunekontoret for at få ud-
leveret en stillerliste, altså en
ikandidatanmeldelse. I de fleste
bygder vil der være udpeget en
valgleder, som også kan udlevere
kandidatanmeldelser.
En kandidatanmeldelse kan
kun omfatte én kandidat.
Du skal selv underskrive kan-
didatanmeldelsen for at vise, at
du er indforstået med at blive
valgt.
Du skal finde mindst en og
højst to personer, som vil være
•stedfortrædere, altså suppleanter,
for dig. Stedfortrædere skal op-
fylde valgbarhedsbetingelseme,
og de skal på kandidatanmeldel-
sen skrive under på, at de er
stedfortræd ere.
Stedfortrædere kan 'bo hvor
som helst i Grønland.
•Som kandidat kan du godt være
re stedfortræder for andre kandi-
dater. Og en stedfortræder kan
•godt være stedfortræder for mere
end én kandidat.
På din kandidatanmeldelse skal
du også have underskrift fra et
antal stillere - nemlig minimum
40 og maximum 50 - som på den
•måde anbefaler valg af dig. På
kandidatanmeldelsen skal enhver
enkelt stiller skrive sit navn, stil-
ling og adresse. Stillerne skal
være stemmeberettigede, og de
skal bo i den landstingskreds,
hvor du stiller op. En af stillerne
Skal på anmeldelsen anføres som
hovedstiller og vil hermed være
•bemyndiget til at modtage hen-
vendelser om kandidatanmeldel-
sen, f. eks. fra valgbestyrelsens
•side, på samtlige stilleres vegne.
Man kan kun være stiller for
én kandidat til Landstinget.
Kandidatanmeldelsen skal se-
nest 30 dage før valget afleveres
til kommunens valgbestyrelse d
den landstingskreds, hvor du stil-
ler op. Er der i landstingskredsen
flere kommuner (det er der i syd-
kredsen, midterkredsen og Disko-
kredsen), kan du aflevere anmel-
delsen u den kommune inden for
kredsen, du ønsker.
Valgbestyrelsens formand er
kommunalbestyrelsesformanden,
og det vil sige, at anmeldelsen
Skal afleveres på kommunekonto-
ret. I de bygder, hvor der er ud-
peget en valgleder, kan anmel-
delsen afleveres til ham - men så
betids, at den kan nå at være
kommunens valgbestyrelse i
hænde senest 30 dage før valget.
Bygde-valgleder udpeges af kom-
munens valgbestyrelse. Hvem der
er udpeget som valgleder, be-
kendtgøres ved opslag .
Efter at du har afleveret din
ikandidatanmeldelse, og forudsat
at de nævnte ting er i orden, er
du kandidat og kommer med på
kandidatlisten, sådan at der til
valget kan stemmes på dig.
PARTIOPSTILLING OG
KANDIDATFORBUND
I det ovenstående er der kun talt
om enkeltmands-opstilling. Men
der er også andre muligheder for
opstilling, idet du kan stille op
for et parti, en organisation eller
en forening på en såkaldt parti-
liste sammen med andre kandi-
dater fra partiet, organisationen
eller foreningen. Du kan også væl-
ge at indgå et kandidatforbund
sammen med andre kandidater.
Opstiller du for et parti (eller
en forening eller en organisation),
skal din kandidatanmeldelse in-
deholde oplysning herom. Desu-
den skal partiets hovedbestyrelse
have godkendt din opstilling ved
underskrift på din kandidatan-
meldelse.
Samtlige foreninger og organi-
sationer kan opstille som parti,
altså på en såkaldt partiliste. -
Der kan ikke indgås samarbejde
mellem to lister.
At opstille i kandidatforbund
vil sige, at du sammen med én
eller flere andre kandidater, der
ønsker at støtte hinanden, indgår
et kandidatforbund. Den enkelte
kandidatanmeldelse skal indehol-
de oplysning herom. Desuden skal
de øvrige i kandidatforbundet på
hver enkelt kandidats anmeldel-
se ved deres undsrskrift godken-
de kandidatforbundet.
Et kandidatforbund kan bestå
af et ubegrænset antal kandida-
ter, både i samme landstingskreds
og på landsbasis. En kandidat i
Nuuk - altså i midterkredsen -
kan f. eks. gå i kandidatforbund
med en kandidat i Angmagssalik.
Det får ingen praktisk betydning
med hensyn til at opnå kreds-
mandater, men derimod med
hensyn til at opnå tillægsmanda-
ter.
Kandidater fra to eller flere
foreninger og/eller organisatio-
ner og partier kan sammen op-
stille i et kandidatforbund i lig-
hed med det ovenfor nævnte.
TILDELING AF
KREDSMANDATER
Fordelen ved at opstille for et
parti eller i et kandidatforbund
er, at kandidaterne inden for det
enkelte parti eller det enkelte
kandidatforbund støtter hinanden
inden for deres egen landstings-
kreds med hensyn til at opnå
kredsmandater. Det vil sige, at
•antallet af stemmer på samtlige
kandidater i et forbund eller i et
•parti i samme landstingskreds
lægges sammen og lægges til
grund ved tildelingen af kreds-
mandater.
Tildelingen sker ved, at de
•stemmetal, som er opnået af hver
enkeltkandidat og inden for hvert
parti og hvert kandidatforbund
divideres med 1, 2, 3 o.s.v.
Første kredsmandat tilfalder
det parti, det kandidatforbund
•eller den enkeltkandidat, der
har den højeste kvotient. Det an-
det kredsmandat tilfalder det
parti, det forbund eller den en-
keltkandidat, der har den næst-
højeste kvotient o.s.v.
Opnås der samme kvotient, f.
eks. mellem to partier, afgøres
det ved lodtrækning, hvem man-
datet Skal tilfalde.
Når et parti eller et kandidat-
forbund får tildelt et mandat, går
det til den kandidat, der har op-
nået det højeste stemmetal. Det
næste mandat, som det samme
parti eller forbund får tildelt, går
til den kandidat, der har opnået
det næsthøjeste stemmetal o.s.v.
ET EKSEMPEL
Her er et eksmepel fra en lands-
tingskreds, hvor der skal vælges
4 kredsmandater:
3 3
Enkelt-
kandidat A 500
Parti X 1400
Kand. A 300
Kand. B 400
Kand. C 600
Kand. D 100
Parti Y 900
Kand. A 500
Kand. B 300
Kand. C 100
Kandidat-
forbund Z 1100
Kand. A 200
Kand. B 600
Kand. C 300
Da enkeltkandidat A jo kun er
•sig selv og derfor kun kan opnå
højst et mandat, er det unødven-
digt at dividere med mere end 1.
Første kredsmandat går til par-
ti X og tilfalder kandidat C. An-
det kredsmandat går til kandi-
datforbund Z og tilfalder kandi-
dat B. Trejde kredsmandat går til
parti Y og tilfalder kandidat A. -
Og fjerde kredsmandat går til
parti X og tilfalder kandidat B.
Det vil sige, at parti X fik to
kredsmandater, parti Y et kreds-
mandat og kandidatforbund Z et.
TILDELING AF
TILLÆGSMANDATER
Men kandidaterne i et parti eller
i et kandidatforbund støtter og-
så på 'landsbasis hinanden - nem-
lig med hensyn til at opnå et el-
ler flere tillægsmandater. Der
kan højst tildeles tre tillægsman-
dater.
Ved tildelingen af tillægsman-
dater bruges det såkaldte „magi-
ske tal“. Det finder man frem til
ved at sammenlægge samtlige af-
givne stemmer i hele landet og
dividere dette tal med 18 (antal-
let af kredsmandater). Det tal,
•altså det „magiske tal“, er mini-
mumsprisen for et tillægsmandat.
Samtlige afgivne stemmer på
hvert parti og hvert kandidat-
forbund sammenlægges. Det parti
eller det kandidatforbund, der
har opnået kredsmandater, får
d deres samlede stemmetal fra-
trukket det antal stemmer, som
er afgivet på de af deres kandi-
dater, der fik kredsmandateme.
Dog må der for hvert enkelt
kredsmandat højst fratrækkes
det „magiske tal“.
Det resterende antal stemmer
for hvert parti og hvert kandidat-
forbund divideres med 1, 2, 3 o.s.
v. - ligesom ved tildelingen af
kredsmandater. Første tillægs-
mandat tilfalder det parti, det
kandidatforbund eller den enkelt-
kandidat, der har den højeste
kvotient. Andet tillægsmandat til-
falder det parti, forbund eller en-
keltkandidat, der har den næst-
højeste kvotient o.s.v.
Forudsætningen for, at en kvo-
tient giver ret til et tillægsmandat
er, at kvotienten er højere eller
lig med det „magiske tal“.
bhc.
Næste uge bringer vi en arti-
kel om, hvordan man skal gøre,
hvis man stiller op til kommunal-
bestyrelsesvalg.
måjip Mat 1979
nagdliu-
ssineicésaoK
nangminerssomerulemigssap er-
Kuneicamigsså majip autdlarKau-
tå 1979 nagdliutorsiutigineKåsaoK.
tamatumunga landsråde tapissu-
teKarpoK igdloKarfingmut ataut-
simut 4.000 kr.-ndk nunaxarfing-
mutdlo atautsimut 1.500 kr.-nik.
TIL SALG
Ejendommen B 580 og B 360 Frederikshåb
„Centrum Cafeteria”
beliggende Bymidten, Frederikshåb, sælges for klient for kr.
600.000,00 uden inventar og ejendommen kan erhverves med
inventar for kr. 625.000,00.
Ejendommen rummer 3 restaurationslokaler, 1 cafeteria og 1
køkken. Inventaret består af møblement samt inventar i re-
staurationskøkkenet.
I ejendommen indestår et erhvervsstøttelån med restgæld pr.
01.11.1978 kr. 229.880,00, som antagelig vil kunne overtages
af køber, såfremt ejendommen fortsat anvendes i erhvervs-
øjemed.
Ejendommen er opført i 1966, velbeliggende og velegnet til
restaurationsformål.
Yderligere oplysninger kan fås hos undertegnede.
Danadvocate
Advokat G. Munk-Bryde
Advokat Nick Rodsten
Box 238, 3900 Godthåb
Tlf. 2 14 37.
NU KOM DET!
Skandinaviens største
filmkatalog
med alt i spillefilm
Skriv til os og få vort 90 siders katalog gratis tilsendt.

NV-Foto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh NV
og S g g3
Si si Si
Pco
500
1400 700 466%
900 450 300
1100 550 366%
14