Atuagagdliutit - 08.02.1979, Side 10

Hjemmestyre - et
incitament til selv at
gøre en større indsats
landsrådip sujuligtaissuata Lars Chemnitzip landsrådip atautsimihera
angmarpå.
Landsrådsformand Lars Chemnitz åbner en landsrådssamling.
- Hjemmestyre har altid mere
eller mindre klart indgået i fore-
stillingerne hos de mennesker i
Grønland, som har beskæftiget sig
med politik. Ofte har vi sammen-
lignet os med færingerne og ment,
at noget i denne retning måtte vi
også arbejde på, siger landsråds-
formand Lars Chemnitz, lands-
formand for Atåssut.
Lars Chemnitz blev indvalgt i
landsrådet i 1967 og genvalgt i
1971 og 1975. Siden 1971 har han
været landsrådsformand.
- Jeg har lige fra starten af min
politiske karriere arbejdet for en
øget indflydelse og kompetance
til de grønlandske myndigheder,
siger Lars Chemnitz, og han fort-
sætter: - En egentlig politisk be-
handling af hjemmestyre som en
helhedsordning skete første gang
på landsrådets efterårssamling
1972 efter et forslag fra Jonathan
Motzfeldt, som fik fuld opbak-
ning af alle medlemmer.
Forslaget gik ud på nedsættel-
se af en kommission til undersø-
gelse af, på hvilken måde en
hjemmestyreordning i Grønland
kan indføres.
Som landsrådsformand kom-
menterede Lars Chemnitz Jona-
than Motzfeldts forslag. Han sag-
de, at der „fra alle sider i princip-
Derfor *
hjemmestyre 8
pet synes at være enighed om, at
grønlandsk medbestemmelse og
ansvar for udviklingen i Grønland
er en selvfølge og en naturlig
ting, som må bestyrkes og ud-
vides i størst muligt omfang."
STORE FORSKELLE
- Hvorfor går du ind for hjemme-
styre?
L.C.: - Sammenlignet med det
øvrige Danmark er Grønland no-
get særligt. Vi er en blandings-
befolkning med sit eget etniske
særpræg. Vi har en egen kultu-
rel tradition ikke mindst som føl-
ge af sproget. Vi har en helt spe-
ciel erhvervsstruktur. Og endelig
betyder Grønlands geografi både
indenfor Grønland og i forhold til
Danmark, at der er meget store
forskelle mellem Grønland og re-
sten af riget.
Dette har bevirket, at det ikke
er hensigtsmæssigt, at vi i Grøn-
land altid følger det samme ud-
viklingsmønster som i Danmark.
Det betyder, at de retsregler, vi
ønsker at leve under i Grønland,
ofte må være forskellige fra de
retsregler, som gælder i Danmark.
Endelig betyder det, at en lang
række praktiske dagligspørgsmål
skal løses på en lidt anden måde
end man kender i den øvrige del
af riget. Alle disse „særlige grøn-
landske forhold" taler for at blive
løst af dem, som bor i Grønland.
Jeg tror, at dette er en enklere
og mere smidig måde at få gjort
tingene på. Samtidig bliver det et
incitament til selv at gøre en stør-
re indsats, når man ser et resultat
af anstrengelserne indenfor et
overskueligt tidsrum.
TILLID TIL SIG SELV
- Hvad mener du, hjemmestyret
vil betyde for det grønlandske
samfund som helhed?
L.C.: - Det er mit håb, at Grøn-
land vil blive et mere selvhjul-
pent og smidigere fungerende
samfund. Et samfund som med
tillid til sig selv er rede til at på-
tage sig nogle opgaver og løse
dem på engageret og forsvarlig
vis.
- Hvad mener du, hjemmestyre
vil betyde for den enkelte grøn-
lænder?
L.C.: - Jeg tror, at hjemmesty-
reformen vil betyde, at admini-
strationen af Grønland og lovgiv-
ningen for Grønland bliver mere
overskuelig. Alene det, at man
jævnlig får mulighed for at snak-
ke med dem, der er valgt til at
lovgive og administrere enten
personligt eller ved et direkte op-
kald gennem telefonen, vil give
en meget bedre forståelse for den
måde, hvorpå myndighederne -
såvel de politiske som de admi-
nistrative - søger problemerne
Vi syr også efter mål.
Eskimo Pels, Narssaq 310 01.
Officielt
Under 22. december 1978 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„ApS ASX 581“ af København:
Arne Steen Hansen. John Korsø
Jensen, Gunnar Homann er ud-
trådt af, og lagerforvalter Vagn
Brink Hansen, box 95, entreprenør
Arne Jørgensen, box 50, entrepre-
nør Niels Henning Christiansen,
box 40 alle af Sukkertoppen,
Grøn'and er indtrådt i bestyrel-
sen. Mogens Hansen er udtrådt af,
og nævnte Vagn Brink Hansen er
indtrådt i direktionen. Bjarne
Viggo Bruun Pedersen er fratrådt
som, og reg. revisor Jens Johannes
Møller Zederkoff. box 83, Sukker-
toppen, Grønland er valgt til sel-
skabets revisor. Under 18. juni
1978 er selskabets vedtægter æn-
dret. Se’skabets navn er: „SUK-
KERTOPPEN EJENDOMSSEL-
SKAB ApS". Selskabets hjemsted
er Sukkertoppen kommune, post-
adresse box 95, Sukkertoppen (Ma-
nitsox), Grønland. Selskabets for-
mål er at opføre, eje og drive fast
ejendom samt finansiering og der-
med bes’ægtet virksomhed efter
bestyrelsens skøn. Indskudskapi-
ta'en udgør herefter 200.000 kr.
fuldt indbetalt, fordelt i anparter
på 10.000 kr. Hvert anpartsbe'øb
på 10.000 kr. giver 1 stemme. Be-
stemme'serne om indskrænknin-
ger i anparternes omsættelighed
er ændret, jfr. vedtægternes § 3.
Selskabets regnskabsår: 1. oktober
-30. september. Om'ægningsperio-
de: 17. oktober 1977-30. september
1978.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 27. januar 1979.
J. R. Karlsson.
løst. Jeg håber også, at hjemme-
styret vil betyde, at der i den
fremtidige udvikling er mulighed
for i højere grad at tilrettelægge
udviklingen efter vore menneske-
lige ressourcer, og at den enkelte
her igennem vil få en større til-
skyndelse til at uddanne sig og til
iøvrigt at gøre en indsats for sam-
fundet. Arbejdsglæde skal frem-
over helst ikke være et privile-
gium for de få, men for et bredt
udsnit af den grønlandske befolk-
ning. Hjemmestyret vil gøre dag-
ligdagen og samfundets trivsel
mere vedkommende for den en-
kelte. Samfundets trivsel vil være
afhængig af den enkeltes daglige
funktion og det må give større
ansvarsfølelse og personlig enga-
gement.
- Hvad vil hjemmestyre betyde
for dig personligt?
L.C.: - Det samme som for en-
hver anden grønlænder, men her-
udover, hvis hjemmestyrearbejdet
lykkes, glæden over at have væ-
ret med til at gennemføre en ny-
ordning, som vil gå over i histo-
rien. Endelig vil hjemmestyret
betyde en stor udfordring for mig
som politiker. Og jeg håber at
kunne være med til at realisere
de intentioner, som ligger i hjem-
mestyret.
IKKE SELVSTYRE
- Er hjemmestyre et skridt på
vejen til selvstyre?
L.C.: - Nej, ikke for os i Atå-
ssut. Vi mener, at Grønland er alt
for udstrakt et land og alt for
tyndt befolket, til at vi vil kunne
leve uberørt af andre nationer.
Det gælder derfor om at skabe
nogle tilknytningsforhold, som vi
kan være trygge ved. Vi mener
endvidere, at den grønlandske be-
folkning er for lille til selv at
kunne stille alle de tilbud på be-
nene, som er nødvendige, såfremt
vi skal opretholde en levestan-
dard på det nuværende høje ni-
veau. Jeg mener, at vi ligesom
færingerne, må have alle mulig-
heder for at kunne snakke os til
rette med den øvrige del af riget.
Kan vi ikke det, er jeg alvorligt
bange for, at det så må skyldes
forhold, som vil betyde en helt
uhørt trussel mod vores eksi-
stens.
- Hvordan tror du det grøn-
landske samfund er om 10 år?
L.C.: - Hjemmestyret giver ikke
store omvæltninger. Derfor tror
jeg ikke, der er sket store foran-
dringer. Men samfundet er mere
selvfungerende og derfor mere
grønlandsk.
Jeg tror, at hjemmestyret vil
fungere godt i fuld forståelse med
de danske myndigheder og for-
holdet vil være mere afslappet,
som det har været tilfældet med
forholdet Færøerne-Danmark.
Og jeg håber, at vi da har vist,
at hjemmestyretanken har været
rigtig, og folk er blevet mere selv-
og ansvarsbevidste og ikke mindst
at de er blevet mere tilfredse med
tilværelsen.
Arbejdsløsheden
stigende i 1978
Ledigheden blandt faglærte i
Grønland er vokset med mere
end det dobbelte i 1978. Det viser
en opgørelse fra Arbejds- og So-
cialdirektoratet, der er udarbej-
det på baggrund af den registre-
de arbejdsløshed pr. 30. november
1978.
Der var i 1978 i alt 96 faglærte,
der var uden arbejde, mod 41 i
1977. Det er en stigning på 134
pct. i forhold 'til året før. Af de i
a-lt 96 faglærte var de 76 grøn-
landskfødte.
Blandt de ufaglærte er stignin-
gen i ledigheden knap så stor. 926
ufaglærte var uden arbejde i 1978,
mod 732 året før, altså en stig-
ning på 26,5 pct.
Aldersgruppen 14-24-årige ud-
gør over halvdelen, nemlig 52,2
pct. af de ufaglærte.
Antallet af arbejdsløse kvinder
er vokset i 1978 med 135 personer,
eller 40,7 pct. For mændenes ved-
kommende er den samlede ledig-
hed vokset med 114 personer, el-
ler 25,7 pct.
Den samlede arbejdsløshed i
Grønland udgjorde i 1978 1022
personer mod 773 året før, altså
en stigning på 32,2 pct.
ms.
le! en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
10