Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 08.02.1979, Side 10

Atuagagdliutit - 08.02.1979, Side 10
Hjemmestyre - et incitament til selv at gøre en større indsats landsrådip sujuligtaissuata Lars Chemnitzip landsrådip atautsimihera angmarpå. Landsrådsformand Lars Chemnitz åbner en landsrådssamling. - Hjemmestyre har altid mere eller mindre klart indgået i fore- stillingerne hos de mennesker i Grønland, som har beskæftiget sig med politik. Ofte har vi sammen- lignet os med færingerne og ment, at noget i denne retning måtte vi også arbejde på, siger landsråds- formand Lars Chemnitz, lands- formand for Atåssut. Lars Chemnitz blev indvalgt i landsrådet i 1967 og genvalgt i 1971 og 1975. Siden 1971 har han været landsrådsformand. - Jeg har lige fra starten af min politiske karriere arbejdet for en øget indflydelse og kompetance til de grønlandske myndigheder, siger Lars Chemnitz, og han fort- sætter: - En egentlig politisk be- handling af hjemmestyre som en helhedsordning skete første gang på landsrådets efterårssamling 1972 efter et forslag fra Jonathan Motzfeldt, som fik fuld opbak- ning af alle medlemmer. Forslaget gik ud på nedsættel- se af en kommission til undersø- gelse af, på hvilken måde en hjemmestyreordning i Grønland kan indføres. Som landsrådsformand kom- menterede Lars Chemnitz Jona- than Motzfeldts forslag. Han sag- de, at der „fra alle sider i princip- Derfor * hjemmestyre 8 pet synes at være enighed om, at grønlandsk medbestemmelse og ansvar for udviklingen i Grønland er en selvfølge og en naturlig ting, som må bestyrkes og ud- vides i størst muligt omfang." STORE FORSKELLE - Hvorfor går du ind for hjemme- styre? L.C.: - Sammenlignet med det øvrige Danmark er Grønland no- get særligt. Vi er en blandings- befolkning med sit eget etniske særpræg. Vi har en egen kultu- rel tradition ikke mindst som føl- ge af sproget. Vi har en helt spe- ciel erhvervsstruktur. Og endelig betyder Grønlands geografi både indenfor Grønland og i forhold til Danmark, at der er meget store forskelle mellem Grønland og re- sten af riget. Dette har bevirket, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi i Grøn- land altid følger det samme ud- viklingsmønster som i Danmark. Det betyder, at de retsregler, vi ønsker at leve under i Grønland, ofte må være forskellige fra de retsregler, som gælder i Danmark. Endelig betyder det, at en lang række praktiske dagligspørgsmål skal løses på en lidt anden måde end man kender i den øvrige del af riget. Alle disse „særlige grøn- landske forhold" taler for at blive løst af dem, som bor i Grønland. Jeg tror, at dette er en enklere og mere smidig måde at få gjort tingene på. Samtidig bliver det et incitament til selv at gøre en stør- re indsats, når man ser et resultat af anstrengelserne indenfor et overskueligt tidsrum. TILLID TIL SIG SELV - Hvad mener du, hjemmestyret vil betyde for det grønlandske samfund som helhed? L.C.: - Det er mit håb, at Grøn- land vil blive et mere selvhjul- pent og smidigere fungerende samfund. Et samfund som med tillid til sig selv er rede til at på- tage sig nogle opgaver og løse dem på engageret og forsvarlig vis. - Hvad mener du, hjemmestyre vil betyde for den enkelte grøn- lænder? L.C.: - Jeg tror, at hjemmesty- reformen vil betyde, at admini- strationen af Grønland og lovgiv- ningen for Grønland bliver mere overskuelig. Alene det, at man jævnlig får mulighed for at snak- ke med dem, der er valgt til at lovgive og administrere enten personligt eller ved et direkte op- kald gennem telefonen, vil give en meget bedre forståelse for den måde, hvorpå myndighederne - såvel de politiske som de admi- nistrative - søger problemerne Vi syr også efter mål. Eskimo Pels, Narssaq 310 01. Officielt Under 22. december 1978 er der i Aktieselskabs-registeret optaget følgende ændringer vedrørende „ApS ASX 581“ af København: Arne Steen Hansen. John Korsø Jensen, Gunnar Homann er ud- trådt af, og lagerforvalter Vagn Brink Hansen, box 95, entreprenør Arne Jørgensen, box 50, entrepre- nør Niels Henning Christiansen, box 40 alle af Sukkertoppen, Grøn'and er indtrådt i bestyrel- sen. Mogens Hansen er udtrådt af, og nævnte Vagn Brink Hansen er indtrådt i direktionen. Bjarne Viggo Bruun Pedersen er fratrådt som, og reg. revisor Jens Johannes Møller Zederkoff. box 83, Sukker- toppen, Grønland er valgt til sel- skabets revisor. Under 18. juni 1978 er selskabets vedtægter æn- dret. Se’skabets navn er: „SUK- KERTOPPEN EJENDOMSSEL- SKAB ApS". Selskabets hjemsted er Sukkertoppen kommune, post- adresse box 95, Sukkertoppen (Ma- nitsox), Grønland. Selskabets for- mål er at opføre, eje og drive fast ejendom samt finansiering og der- med bes’ægtet virksomhed efter bestyrelsens skøn. Indskudskapi- ta'en udgør herefter 200.000 kr. fuldt indbetalt, fordelt i anparter på 10.000 kr. Hvert anpartsbe'øb på 10.000 kr. giver 1 stemme. Be- stemme'serne om indskrænknin- ger i anparternes omsættelighed er ændret, jfr. vedtægternes § 3. Selskabets regnskabsår: 1. oktober -30. september. Om'ægningsperio- de: 17. oktober 1977-30. september 1978. POLITIMESTEREN I GRØNLAND, Godthåb, den 27. januar 1979. J. R. Karlsson. løst. Jeg håber også, at hjemme- styret vil betyde, at der i den fremtidige udvikling er mulighed for i højere grad at tilrettelægge udviklingen efter vore menneske- lige ressourcer, og at den enkelte her igennem vil få en større til- skyndelse til at uddanne sig og til iøvrigt at gøre en indsats for sam- fundet. Arbejdsglæde skal frem- over helst ikke være et privile- gium for de få, men for et bredt udsnit af den grønlandske befolk- ning. Hjemmestyret vil gøre dag- ligdagen og samfundets trivsel mere vedkommende for den en- kelte. Samfundets trivsel vil være afhængig af den enkeltes daglige funktion og det må give større ansvarsfølelse og personlig enga- gement. - Hvad vil hjemmestyre betyde for dig personligt? L.C.: - Det samme som for en- hver anden grønlænder, men her- udover, hvis hjemmestyrearbejdet lykkes, glæden over at have væ- ret med til at gennemføre en ny- ordning, som vil gå over i histo- rien. Endelig vil hjemmestyret betyde en stor udfordring for mig som politiker. Og jeg håber at kunne være med til at realisere de intentioner, som ligger i hjem- mestyret. IKKE SELVSTYRE - Er hjemmestyre et skridt på vejen til selvstyre? L.C.: - Nej, ikke for os i Atå- ssut. Vi mener, at Grønland er alt for udstrakt et land og alt for tyndt befolket, til at vi vil kunne leve uberørt af andre nationer. Det gælder derfor om at skabe nogle tilknytningsforhold, som vi kan være trygge ved. Vi mener endvidere, at den grønlandske be- folkning er for lille til selv at kunne stille alle de tilbud på be- nene, som er nødvendige, såfremt vi skal opretholde en levestan- dard på det nuværende høje ni- veau. Jeg mener, at vi ligesom færingerne, må have alle mulig- heder for at kunne snakke os til rette med den øvrige del af riget. Kan vi ikke det, er jeg alvorligt bange for, at det så må skyldes forhold, som vil betyde en helt uhørt trussel mod vores eksi- stens. - Hvordan tror du det grøn- landske samfund er om 10 år? L.C.: - Hjemmestyret giver ikke store omvæltninger. Derfor tror jeg ikke, der er sket store foran- dringer. Men samfundet er mere selvfungerende og derfor mere grønlandsk. Jeg tror, at hjemmestyret vil fungere godt i fuld forståelse med de danske myndigheder og for- holdet vil være mere afslappet, som det har været tilfældet med forholdet Færøerne-Danmark. Og jeg håber, at vi da har vist, at hjemmestyretanken har været rigtig, og folk er blevet mere selv- og ansvarsbevidste og ikke mindst at de er blevet mere tilfredse med tilværelsen. Arbejdsløsheden stigende i 1978 Ledigheden blandt faglærte i Grønland er vokset med mere end det dobbelte i 1978. Det viser en opgørelse fra Arbejds- og So- cialdirektoratet, der er udarbej- det på baggrund af den registre- de arbejdsløshed pr. 30. november 1978. Der var i 1978 i alt 96 faglærte, der var uden arbejde, mod 41 i 1977. Det er en stigning på 134 pct. i forhold 'til året før. Af de i a-lt 96 faglærte var de 76 grøn- landskfødte. Blandt de ufaglærte er stignin- gen i ledigheden knap så stor. 926 ufaglærte var uden arbejde i 1978, mod 732 året før, altså en stig- ning på 26,5 pct. Aldersgruppen 14-24-årige ud- gør over halvdelen, nemlig 52,2 pct. af de ufaglærte. Antallet af arbejdsløse kvinder er vokset i 1978 med 135 personer, eller 40,7 pct. For mændenes ved- kommende er den samlede ledig- hed vokset med 114 personer, el- ler 25,7 pct. Den samlede arbejdsløshed i Grønland udgjorde i 1978 1022 personer mod 773 året før, altså en stigning på 32,2 pct. ms. le! en bil nu derhjemme så står den parat til Dem nar De kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto! jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO 10

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.