Atuagagdliutit - 08.02.1979, Side 11

Hjemmestyre - angnerussumik
sulinigssamut kajumigsårutaussoK
— nangminerssornerulernigssaK Ka-
låtdlit-nunåne politikerit Kalåtdlit er-
sserKingnerussumik erssemlngtneru-
ssumigdlo sujunigssamik takordlui-
neråne ilaujuartarsimavoK. Kaauti-
g&rtungitsumik savalingmiormiunut
ingmivtlnut sanigdliutarsimavugut i-
sumaKardlutalo ama uvagut tåukuna-
tut sujunertalingmik suliniuteKarta-
riaKardluta, taima OKarpoK landsrå-
dip sujuligtaissua Lars Chemnitz, A-
tåssumut nuna tamåkerdlugo sujulig-
taissOssoK.
Lars Chemnitz landsrådimut Kini-
gauvoK 1967-ime åmalo 1971-ime
1975-imilo KinigaorKigdlune. 1971-ip
kingornatigut landsrådime sujuligtai-
ssåsimavoK.
— politikime sulilerKårnivnitdle ka-
låtdlit onartugssautitat suniuteKar-
nerulernigssåt aulajanglsinåussuse-
Karnerulernigssåtdlo sullssutigiuarsi-
mavara, Lars Chemnitz taima OKar-
poK nangitdlunilo: — nangminerssor-
nerulernigssaK pimdrussamik årnig-
ssuinertut issigalugo nålagkersuissu-
tigértumik sujugdlermérsumik sulia-
rinenarpoK landsrådip 1972-ime ukiå-
kut atautsimlnerane Jonathan Motz-
feldtip sujunersOteKarneratigut, ilau-
ssortanitdlo tamarmiussunit taper-
sersorneKardlune.
sujunersume sujunertarineKarpoK
kommissionimik pilersitsinigssaK,
Kalåtdlit-nunåne nangminerssorneru-
lernigssap KanoK ihordlune atulersi-
neKarsinauneranik misigssuissugssa-
mik.
landsrådime sujuhgtaissutut Jona-
than Motzfeldtip sujunersdtå Lars
Chemnitzip OKausenarfigå. OKarpoK
kikut tamarmik tungånit tungavig-
ssatigut isumaKatigingneKarsorinar-
tOK, Kalåtdlit-nunåne ineriartorner-
mut kalåtdlit aulajangisinåussuse-
Karnerulernigssåt akissugssaunig-
ssåtdlo pissusigssamisdrtåssut sapi-
ngisamigdlo angnertOmik nakussagtl-
neKartarianardlutigdlo angnertusar-
neKartariaKartut.
åssigTngissuterujugssuit
— nangminerssornerulernigssaK s6k
tapersersorpiuk?
L. C.: — Danmarkimut sanigdliut-
dlugo Kalåtdlit-nunåt ingmikut itå-
vok. nunap inue akussauvugut, suju-
livtinit pissavtinik ingmikdruteKar-
pugut, nangminerissavtinik kulture-
Karpugut mingnerungitsumik OKaut-
sivtig&rtumik, inussutigssarsiutivta
tungavé ingmikut itdluinarput kisalo
Kalåtdlit-nunåta nunarssuarme inig-
taimåitumik
hjemmestyre 8
ssisimaneratigut Kalåtdlit-nunåne
nangminerme Danmarkimutdlo ata-
nivtine pissutsitigut Kalåtdlit-nunåt
nålagauvfiuvdlo sivnera angnertumik
åssigtngissuteKarput.
tamåkua perKutauvdlutik pitsau-
juåinartångilaK Danmarkime ineriar-
tornerup ilusilersorneKarnera tamati-
gut Kalåtdlit-nunåne maligtarlsav-
dlugo. tamatuma kinguneranik Kalåt-
dlit-nunåne inatsisitigut maligtariu-
massavut amerdlasåtigut Danmarki-
me maligtarineKartunit avdlauneru-
ssariaKartarput. taimatut åma aper-
Kutit ardlaligssuit uvdluinarne suli-
ssutigissariaKartartut nålagauvfiup i-
låne ilisimaneKartunit avdlaunerussu-
mik årKiviginiartariaKartarput. tamå-
kua »Kalåtdlit-nunåne pissutsit ing-
mikut itut« tamarmik Kalåtdlit-nunå-
ne nangminerme najuganartunit åmi-
viginenartariaKartuput. isumaKarpu-
nga taimailiornikut åminigssat OKine-
russumik eKåinerussumigdlo nåmag-
sineKartalisassut tamatumungalo pe-
Katigititdlugo nangminérdlune sule-
rusussuseKarnerunigssamut Kimag-
sautåusassoK pivfigssaK sivisuvat-
dlångitsoK atordlugo tamaviårute-
Karnikut angussanik takussaKartale-
råine.
ingminut tatiginøK
— kalåtdlinut inugtaoKatigingnut
nangminerssornerulernigssaK KanoK
suniuteKåsasoraiuk?
L. C.: — neriutigåra kalåtdlit inug-
taoKatigit ingmingnut napatisinaune-
rulerdlutigdlo eKåinerussumik inger-
dlalerumårtut, inugtaoKatigit ing-
mingnut tatigalutik suliagssanik ti-
guslsavdlutik piearérsimassut åmalo
peKataorusussuseKardlutik isumang-
naitsumigdlo suliagssamingnik nå-
magsingningtartut.
— nangminerssornerulernigssaK
kalåtdlinut KanoK suniuteKåsaso-
raiuk?
L. C.: — isumaKarpunga nangmi-
nerssornerulernikut iluarsartussine-
rup Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsineK i-
natsiseKarnerdlo påsiuminarnerussu-
ngortisagai. erKarsautiglnartigo inat-
sisiliortugssatut ingerdlatsissugssa-
tutdlo Kinigkat akugtungitsumik
nangminérdlune ornigdlugit imalunit
telefonikut OKaloKatigisinaulernerisi-
gut pohtikerit pissortatdlo årKingnia-
gagssanik KanoK årKiniarnere påsine-
Karsinaunerujugssuångusassut.
åma neriutigåra nangminerssorne-
rulernerup nagsatarisagå sujunigssa-
me ineriartornerme nunavta inue
nautsorssåtigineruvdlugit årKigssii-
ssineKarslnaunerulisassoK tamånalo
avKutigalugo inuit atausiékåt iliniar-
nigssamingnut taimatutdlo inugtao-
Katigingne suleKataunigssamut angi-
nerussumik kajumissuseKalisassut.
suhnermik nuånåruteKarneK sujunig-
ssame ikigtuinarnit misigisimaneKar-
nane kalåtdlinitdle amerdlasånit misi-
gisimaneKarnerulisaoK. nangminer-
ssornerulernerup uvdluinarne inåneK
inugtaoKatigingnilo torKigsisimav-
dlune suhvdluarneK inungnut atau-
siåkånut peKatauvfigerusungneKar-
nerulisaoK. inugtaoKatigingne torKi-
sisimaneK peKataorusussuseKarner-
dlo inuit atausiåkåt uvdluinarne su-
livdluarnerånik tungaveKåsaoK angi-
nerussumigdlo akissugssaunermik
misigisimalertsitsivdlune inungnigdlo
peKataorusungnerulersitsivdlune.
— nangminerssornerulerneK iling-
nut KanoK misigisimanåsava?
L. C.: — kalåtdlinit tamanit misigi-
simaneKarneratut, tamatumale sania-
tigut nangminerssornerulernerme su-
hagssaK iluagtisagpat nutarterinerup
nåmagsineKarneranut peKatausima-
neK nunavta OKalugtuarissauneranut
ilånguneKartugssaK uvavnut nuånå-
rutigssåusaoK. kisalo åma nangminer-
ssornerulerneK uvavnut politikeritut
sulerusussuseKarnermik angisåmik
nagsataKåsaoK. neriutigåralo suju-
nertarissat nangminerssornerulerner-
mitut piviussungortineKariartornig-
ssånut peKatausinaujumårdlunga.
na ngminerssu living nigssaK
pinago
— nangminerssornerulerneK nangmi-
nerssuhvingnigssamut avdloriarneru-
va?
L. C.: — nåmik, uvaguvtinut Atå-
ssutikussunut taimåingilaK. uvagut i-
sumaKarpugut Kalåtdht-nunåt angi-
vatdlårtOK inukipatdlårdlunilo i-
nuiangnit avdlanit ilaginarneKardlu-
ne nangminerssuvigsinaunigssaming-
nut. taimåitumik årdlerissuteKarnata
åtavigisinaussavtinik étavigssaKar-
niarnigssarput pissariaKarpoK. åma i-
sumaKarpugut kalåtdlit ikigpatdlår-
tugut uvdlumikut atugarigsårdluta i-
nériauserput ingerdlatinåsaguvtigo
pissariaKartut iluaKUtigssat tamaisa
pigsssarsiarisinaunigssåinut. isuma-
Karpunga savalingmiormiututdle nå-
lagauvfiup ilånut såtdldrut pissaria-
Kagkavut nåmagsiniardlugit OKaloKa-
tigingnigsinaujuåsassugut. taimai-
liorsinåungikuvta ersissutigåra ta-
måna perKuteKarsimåsassoK pissutsi-
nik uvaguvtinik såj ungnaersitsisi-
naussunik.
— KanoK isumaKarpit åma KanoK
kigsautigaiuk kalåtdlit inugtaoKati-
git ukiut Kulit Kångiuneråne issikoKå-
sassut?
L. C.: — nangminerssornerulerneK
angnertånik avdlångåteKartitsissug-
ssåungilan. taimåitumik isumaKångi-
langa avdlångornerujugssuarsimåsa-
ssok. kisiåne inugtaoKatigit ingming-
nut ingerdlatinerulersimåsåput tai-
måitumigdlo åma kalålerpalungneru-
lersimåsavdlutik.
isumaKarpunga nangminerssorne-
rulerneK ingerdlavdluåsassoK Dan-
markime pissortat påseKatigivdluar-
dlugit taimaihvdlunilo ataKatiging-
neK erKigsisimanerussumik ingerdla-
lersimåsavdlune, sordlo Savalingmiut
Danmarkivdlo akornåne taimåitoK.
neriåtigåralo taimanikumut takuti-
simåsagigput nangminerssorneruler-
nigssamik eraarsaut ereortåsima-
ssok åmalo inuit nangmingnérsinau-
nerulerdlutigdlo akissugssåussuser-
mik peKarnerulersimåsassut mingne-
rungitsumigdlo inånertik nåmagisi-
mårnerulersimåsagåt.
Ausiait kommuneat
Fuldmægtig
Leder af boligkontoret
Stillingen som daglig leder af kommunens boligkontor er
ledig til besættelse snarest muligt eller efter nærmere af-
tale.
Lederen af 'boligkontoret har ansvaret for boligafdelingen,
omfattende tildeling og administrativ forvaltning af kommu-
nale og statslige boliger, boligstøttelåneordningen, erhvervs-
støttelåneordningen, diverse forsikringsordninger samt diver-
se forsikringsordninger saimt diverse regningsudskrivninger
i forbindelse med opkrævning af husleje, afdrag vedrørende
boligstøtte- og erhvervsstøttelån.
Afdelingen, 'der organisatorisk er underlagt teknisk forvalt-
ning, er normeret med 4 medarbejdere i alt.
Ansættelse og aflønning sker for hjemmehørende i henhold
til overenskomsten mellem Ministeriet for Grønland og S.I.K.
og ikke-hjemmehørende i henhold til overenskomsten mel-
lem Ministeriet for Grønland og Handels- og Kontorfunktio-
nærernes Forbund i Danmark.
■Der stilles bolig til rådighed efter familiestørrelse for hvilken
der betales boligbidrag/husleje efter gældende bestemmel-
ser.
Nærmere oplysninger kan fåes ved henvendelse til kommu-
neingeniør John Damtoft på telefon 4 22 77, lokal 60, hos
hvem nærmere detaljeret stillingsbeskrivelse ligeledes kan
rekvireres.
Ansøgning vedlagt eksamensbeviser, referencer m. v. frem-
sendes til kommunalbestyrelsen senest den 26. februar 1979.
Ausiait kommunalbestyrelse
Kommunekontoret . Postboks 220 . 3950 Egedesminde.
Lars Chemnitz sisoratdlarKigsuvoK ardlaleriardlunilo Kalåtdlit-nunåne
Danmarkimilo pissartångortarsimavdlune. måne sujugdlersauvoK.
Lars Chemnitz er en dygtig skiløber og har tidligere været både Grøn-
landsmester og Danmarksmester adskillige gange. Her ses han forrest
i billedet.
HAVFISKE PAMIUT ApS
VODBINDERI FRYSERI
Rejerniummik nutaamik pisaarsima-
vit, imaluunniit pisaarniarlutit isu-
maqatigiissuteqareersimavit? Ilu-
amik pissarsiaqaatigissagussiuk
atortussat pitsaasut pigisaria-
qarpasi
i!
Kalaallit-nunaata
eqqaani rejerniarnermik ili-
simasaqarluartunik siun-
nersuisoqarpugut. Rejerni-
utinut qalorsuit taakkulu
atortui allat tamakkerlugit
pisiassatut neqeroorutigisin-
naavavut. Qalorsuit bundgarnil-
lu iluarsaassinnaavavut. Qassutit
saarullinniutit kapisilinniutillu aam-
ma tuniniagaraavut
Har I konstraheret eller allerede
overtaget ny rejetrawler?
Hvis resultatet skal blive rig-
tig godt må I have det rig-
tige trawlgrej!
Vi har folk med årelang
erfaring i rejefiskeri ved
Grønland som konsulen-
ter.
Vi giver tilbud på leve-
ring af komplet trawlgrej.
Udfører alt i reparation af
trawl og bundgarn.
Salg af torskegarn, laksegarn
m.m. Tilbud kan gives uden for-
bindende.
Henvendelse: HAVFISKE PAMIUT ApS . Vodbinderi . Fryseri
Boks 54 . 3912 Sukkertoppen . Tlf. 1 34 92
11