Atuagagdliutit - 08.02.1979, Side 15

Aku kitsorm i ut uvavtfnit
agsut sujusingneruput
Akukitsormiut nunangane Inuit nunamik sujuler-
ssorneKarnera nalungmeruvåt peKatauvfigineruv-
dlugulo, kisiåne uvavtfne taimåingilaK, avTsiliortOK
Paul Quassa, Akilinerme eKalungmio, OKarpoK
nangminerssornerulernigssaK taissl-
ssutigineKartugsséngormat avisilior-
tut nunanit avdlanit tikerartorpag-
ssuit ilagåt nagguveKaterput Paul
Quassa, Canadap radiuata Eaalungne
ingmik6rtOKarfiane atorfilik. Quassa
pemåumik Canadap avatånut pui-
simanerarpoK aggersimavdlunilo Hol-
land Danmarkilo avKusårdlugit kilo-
meterit tåsintiligpagssuit atordlugit,
uvfa akimut ikåginarsimassflgune na-
lunaeKutap akunere mardlulmait
tingmissartumik sukasujungitsumik
atorsimåsagaluardlugit.
Quassa nunavtlnlnerminut alutor-
ssardlulnarpoK nuånerssardlulnardlu-
ne kalåliusorineKartarsimavdlunilo.
Enalungnit 2500-inik inulingmit mau-
ngalo nalemiutdlugo kingusingnero-
Kissumit Nflngmut 9000-inik inuling-
mut tikinermine takussane ajas6rnar-
tisimaKai, nangminerdlo OKalugtuar-
poK:
ilfniarnikut sujusingneruvuse
— Akukitsut nunangane Nångmutti-
kikama ernlnaa malugåra månimiut
uvavtlnit agsut sujugdliussut. anga-
joreåt, tåssa pissortat politikeritdlo
Inuit amerdlaneruput. Akukitsut In-
uit nunamik sujulerssorneKarnera na-
lungineruvåt peKatauvfigineruvdlu-
gulo. kisiåne nunavtine taimåingilaK.
Paul Quassa OKarpoK Inuit iliniar-
simassut tungaisigut nunarput Akili-
nermit sujuarsimaneroKissoK. Inuit i-
nåsugtait Kablunåt nunangane iliniar-
simavdlutik ugpernarsåumik pigssar-
sisimassut ikigtuinaunerarpai, ator-
figssaKartineKaKissutdle taimaing-
matdlo sulivfigigsårtdssut unerdlu-
git. nangigpordlo: månile takugssao-
Kaut kalåtdlit iliniarsimassut atorfi-
gigsårtutdlo.
Canadap avangnfine InoKarfingne ili-
sarKarmiuligaK
landsrådime ilaussortaK, Nikolaj
Karlsen, KangåtsiaK, sarKarmiu-
lerneKarsimavoK (Ridder af Dan-
nebrog).
niartitaunermut tungassunik Paul
Quassa emartuivoK:
Canadap avangnåne igdloKarfingne
mingnerussune nunaKarfingnilo mér-
Kat 8. klasse tiklnardlugo atuartine-
Kartarput. ingerdlarKingniarunik ki-
siåne igdloKarfingnut nerissaKarfiuti-
gissunik iliniarfilingnut autdlardlu-
aserorterineK
angni-
kmerulerpat
nuånårutigssat
amerdlisåput
perKamisårdlune aserorterineK e-
maginartunigdlo aserorterissameK
åma Danmarkime atuarfingne a-
jomartorsiutauvoK agsutdlo oKat-
dlisigineKardlune. Måløv Skole-
mile ingmikukajåK pissuseKartu-
mi'k iliuseKarfigineKarpoK. atuar-
tut amerdlaneroriartitdlugit issi-
gingnårtitsissarfingnukartitdlu-
gitdlo sumut ardlånut nikigfigssa-
KartineKartarput atuarfiup ator-
tutainik aseruineK angnikmerusi-
magångat, Ekstra Bladet oKalug-
tuarpoK.
atuarfik atuarfiup aningaussa-
Kamiarneranut tungassumik mag-
persagåraliorsimavoK. tåssane
navsuiarneKarpoK kommunip atu-
arfingmut taplssutai KanoK avgu-
atårneKartartut. aningaussartu-
taunerussut ilagåt aserfatdlatsai-
lineK: tamatumunga atavdlutik
igalånik aseruinerit, nerrivingnik
igsiavingnigdlo aseruinerit. atuar-
tut aningaussaKamermut tunga-
ssut takugångamikik amalo påsdv-
dlugo aningaussat aserfatdlatsai-
linermut atortugssaugaluit avdla-
nut nuånernerussunut atorneKar-
sinaugaluartut soruname tauva
akissugssaoKatauvfigissamigtut
misigisdmalertarpait. skoleinspek-
tøre OKarpoK.
tik. iliniariartorfiussartutdlo tåssa
Enaluit, Yellownife åma Kablunåt nu-
nangane illniarfit.
uvagut ajoKersuiartortitanit atuar-
titauvugut 1950-ikut migssåne. tama-
tuma kingorna igdloKarfingmut av-
dlamut iliniariartortitauvugut, agsut
sukångavigineKardluta, agdlåme ar-
nanik OKaloKateKarsinautitåungila-
gut.
påsissåka maligdlugit iliniartitau-
nikut pissutsit måne pitsauneruput u-
vagut nunavtinit, Paul Quassa OKar-
poK. Canadap InoKarfine mémat Kav-
dlunåtuinaK atuartineKarput. åma
malungnarpOK månimiut inuktitut o-
Kalungnerussut, uvagutdlo Kablunå-
tut taigåteKartitavut inuktitut OKau-
seKartikait.
piniarneK kinguariartorpoK
Akilinerme uvdluinarne inåneK piv-
dlugo Paul Quasasa OKalugtuarpoK
piniartutut inåneK kinguariartuinar-
toK. amerdlanertigut Inuit ukiup agfå
sulissarput ukiuvdlo sivnera piniarfi-
galugo. arnatdle utomaunerussut su-
livfeKånginerarpai, agsutdlo tupigu-
sungnerarpoK arnat utomassåt måne
sulissut takussaramigit.
tasamanisaoK imigagssaK ajornar-
torsiutauvoK angnermigdle igdloKar-
fingne inugtunerussune sdrdlo Ekb-
lungne. Quassa OKarpoK angajomåt
Kitornatik EKalungnut autdlarKuneK
ajorait imertalernigssåt ånilångatiga-
lugo.
nunaKarnigssamik piumassaK
åmåtaoK Canadap avangnåne Inuit
nangminerssornerulemigssamik nor-
KåissuteKarput, tamånalo ingerdléne-
KarpoK nunamik nangminerissaKaler-
nigssaK nunavdlo atorneKarsimanera-
nut taorsivfigineKarnigssaK tungavi-
galugo, tåunalo taigåteKartineKarpoK
»nunavut«.
— isumaKarpunga måne nangmi-
nerssornerulerneK uvagut norKåissu-
tigissavtinit angnertunerussoK, Ca-
nadavme nålagkersuissuisa sule o-
KausigssaKarfigisangmatigut »nuna-
vut« piviussungoraluarpatdldnlt. u-
vagut taimatut ingerdlåneKarusungi-
lagut, tamatumame takutipå Inuit
ingmingnut aKusinåungitsut. uvagut-
dlo nuånaringilarput Canadap nålag-
kersuissuisa Inuit tungånut pissu-
siat.
åsseK una nunavtinit igdlokarftt ardlånit pissorinekarsinaugaluarpoK, kisiåniliuna åssilissaK NiakångOnit, Ekaluit
sanilekutånit Canadap avangnåne.
Dette billede kunne være taget i hvilken som helst by i Grønland, men det stammer fra NiaKLingQn, en forstad
i LKaluit, Frobischer Bay i Canada.
Inuit iliniarsimassut Canadap avangnåne amigautigineKaKaut. EKalungne
rnérKat atuarfiåne 400-nik atuartulingme sulissut Inuit mardluinåuput, tåssa
iliniartitsissoK Simatuk Michgel (såmigdlek) ikingutålo agdlagfingmio.
Der er stor mangel på uddannede Inuitter i det nordlige Canada. Lokal-
personalet i Frobischer Bays børneskole med 400 elever tæller kun to.
Det er lærerinden Simatuk Michgel (til venstre) og hendes veninde kon-
tordamen.
Blandt de mange udenlandske journalister, som kom i anledning af
hjemmestyreafstemningen var Paul Quassa, der er ansat ved Radio
Canadas afdeling i Frobischer Bay. Paul Quassa var mildest talt
imponeret af forholdene i stammefrændernes land. — På alle om-
råder er Grønland langt forud ud af det arktiske Canada, siger han.
Hos os er der stor mangel på uddannede inuitter. I bruger inuit-
sprog i skolen endog på jeres seminarium, men hos os foregår
undervisningen også i børneskolen på engelsk. I har langt flere
muligheder for beskæftigelse og erhvervsudøvelse. Det er sært at
se ældre koner at arbejde på virksomheder. Hos os er det ude-
lukket. Også vi arbejder på indførelse af et slags hjemmestyre.
Men jeres hjemmestyre er langt mere slagkraftig. Vi overtager ikke
vore anliggender helt, selv om vi får vort landkrav opfyldt. Hos jer
har inuitter langt mere indflydelse på politik og administration.
15