Atuagagdliutit - 05.04.1979, Blaðsíða 7
AG
Et nyt fly lander
»Papikkaaq“ — Grønlandsfly’s første STOL-fly — er
au indsat i sin første rute til K’ulusuk i Østgrønland.
Lærer Preben Brandt har sendt os denne poetiske
beskrivelse af beboernes første møde med vidunde-
ret.
Det blev torsdag den 8. marts. -
Solen var stået tidligere op. Den
runde kugle steg bag bjerge og
sendte lys ned over hunde og
mennesker. - Fra sin ophøjede
plads kunne den iagttage morge-
nens mange gøremål. En fanger
spændte hunde for og skulle og-
så den dag på isen; en husmor
var på vej mod butikken, en purk
lob ned over fjeldet, og et stykke
vej fra bygden brummede en
fejemaskine. Også for den skinne-
de solen.
Dagen skred og en forårsstem-
ning lå over landet. Børn jublede,
rullede, kælkede og stod på ski
mellem huse. Folk forhastede sig
ikke, så muntert på, og kom med
bemærkninger som afslutttedes
med et smil.
Pludselig summede det ganske
let, - og se fra himlen kom et
hvidt fly glidende. Det gjorde
klar til landing og blev 'borte bag
fjeldet. Der gik en tid d stilhed. -
En fremmed nærmede sig bygden.
„Å-å-å ..., sagde den fremmede
kvinde, sikke dog smukt der er på
Østkysten. Vi forlod Vestkysten i
30° frost, og hér er det som i et
andet mildt og lunt land. Vi ser
ned over den „store is“, opdagede
de spidse bjerge ude ved kysten,
de var blevet malet og prydet i de
foregående dages voldsomme na-
qiaak. Havet blinkede mellem
drivisen, hvilket skue at se Grøn-
lands Østkyst".
„Men dog! Se nu flyver de -
du kommer ikke med tilbage". -
„Bare rolig", sagde kvinden,
„start og landing skal afprøves
mange gange på Kulusuk".
Og den nye metalfugl steg mod
himlen drejede rundt om øen,
brummede behageligt, gjorde klar
til landing og igen var den i luf-
ten. Bygdens mange øjne fulgte
flyvningen. Man kom ud af hu-
se, løb op på klipper og klappede
i hænderne - man pegede mod
flyet, som blinkede til mennesker
og hunde.
Flyet forsøgte landing fra begge
sider, gled hurtigt op bag bjer-
ge, blev så ubetydelig lille med
Grønlands „kæmper" som bag-
grund. Solen så til, og flyets skyg-
Fugle-ekspert vil
bevise at havørne
tager nyfødte lam
Ornitologen Frank Wille har påbegyndt ny undersø-
gelse af havørnene i fåreholderdistrikterne i Syd-
grønland.
Ornitologen Frank Wille, som i
flere år har studeret specielt den
grønlandske havørn, har indledt
nye undersøgelser d fåreavlsdi-
strikteme i Sydgrønland. Frank
Wille vil bl. a. forsøge at få bil-
leder af havørne, der tager lam
som bytte.
Frank Wille er ikke i tvivl om,
at havørne i visse tilfælde har
bortført nyfødte lam.
- Synderne synes at være unge
fugle, havørne på op til seks år,
som færdes i flokke på en halv
snes ørne, siger Wille til Ber-
lingske Tidende. - Jeg har aldrig
selv set ørne tage lam, men får
måske lejlighed til det i år, fordi
jeg er tidligt på færde. I maj vej-
er lammene 10-12 kilo, og så kan
rovfuglene ikke bære dem bort. -
Frank Wille tilføjer, at viden om
bytte-dyrene er et nødvendigt
grundlag for et godt resultat af
fredningsbestemmelserne.
Kulturstævne aflyst
Bestyrelsen for GOF’s lokalafde-
ling i Danmark, Papi'k, oplyser, at
man på grund af en fejl i plan-
lægningen af „naapeqatigiinneq"
- det årlige idræts- og kultur-
stævne for grønlændere i Dan-
mark - ser sig ude af stand til at
Påtage sig det økonomiske ansvar
for arrangementet. Papiks nye
bestyrelse tager sagen op i maj
med henblik på at søge stævnet
gennemført til efteråret. Det var
Planlagt til påskedagene.
Officielt
I henhold til Aktieselskabslovens
§ 158, stk. 1 og anpartsselskabslo-
vens § 128, stk. 1, bekendtgøres det
herved, at nedennævnte selskaber
har indsendt årsregnskab til Aktie-
selskabs-registret :
54.073 Godthåb Elektroværsted A/S
(1974 og 1977/78).
55.473 Det vestgrønlandske Liniesel-
skab A/S (1978).
ApS 17.006 NUUK TRAWL ApS
(1978).
ApS 23.208 FINANSIERINGSSEL-
SKABET AF 1. 8. 1977 ApS (1977/78).
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 23. marts 1979
ge hoppede fra bjergside til
bjergside.
Ny start - ny landing - op og
ned. Hvem havde ikke lyst tal at
prøve. Hvem ville ikke gerne
sidde i det nye fly og glæde sig
over menneskets opfindsomhed.
Glæde over visheden om en god
transportforbindelse d et meget
stort land. Dette fly er mere end
et almindeligt fly - det er et grøn-
landsfly i et smukt land.
Solen stod lavt bag Angmag-
ssaldkøen. Den kastede sit sidste
sarte skær over landets spidser. -
Et nyt fly var i dag landet i Øst-
grønland. Nu summede det igen
på himlen - løftede sig over byg-
den og tog retning mod solen.
tauvale xatitujåmik nipiliorpalånguaK tusarssaulerpox — arrå, tingmissar-
toK KaxortoK pavångåinax åparsarpox . .. (åssilTssox: LIL).
Pludselig summede det ganske let — og se, fra himlen kom et hvidt fly
glidende ... (Foto: LIL).
tingmissartortåK rmpoK
„Papikkaaq“ — Grønlandsflyp tingmissartortåvat su-
lussalik sujugdleK — Tunume Kulusungmut sujug-
dlermérdlune tingmisimavoK. tupingnartuliamik tå-
ssånga inuit takungnerKårnerat pivdlugo iliniartitsi-
ssok Preben Brandt imatut agdlauserissaxarpoK.
- Fåreholderne ønsker ikke
havørnen udryddet. Tværtimod,
siger Frank Wille. - Men de vil
gerne have lov til at nedskyde en-
kelte ørne, som bevisligt har
specialiseret sig i jagt på lam.
- Landsrådet gav i 1974 en så-
dan dispensation fra den grøn-
landske jagtlov, men vedtagelsen
blev underkendt i Grønlandsmi-
nisteriet. Det var efter min opfat-
telse en slem brøler, der skabte
et ugunstigt psykologisk klima. -
Formentlig har det kostet en del
havørne livet. Det er let at for-
stå, at lokalbefolkningen handle-
de i trods mod uforståelige ind-
greb fra den fjerne hovedstad
København. Og jeg blev desvær-
re betragtet som en de mange
danskere, der ville sabotere grøn-
lændernes selvbestemmelse, slut-
ter Frank Wille.
-h.
sisamångorneK 8. marts. senineK
piåmerussumik nuivoK. Kånanit
alåkåupoK jcingmit inuitdlo ki-
ngorfigalugit. iniminit Kutsigsumit
uvdlåkut KanoK iliortut issiging-
nårsinauvai. piniartut ilåt King-
minik pitugtuivoK sikumukamiar-
dlune. igdlume ningiussut ilåt pi-
siniarfiiliarpoK, méraK åmut ar-
pagpoK, nunaKarfingmitdlo unga-
siartume avKusinerme aputaiaut
nipiliorpoK. tåuna åma sesernup
Kingorfigå.
uvdlororiartorpoK upemagssar-
palårdlunilo. méraat nuånårput
agssakåssardlutik, sisorårdlutik si-
sorardlutigdlo igdlut akomåne. i-
nuit tuaviuteKångitsut nuånårdlu-
tik issigingnårput OKaniarånga-
migdlo Kungujugtardlutik
tauvale Katitujåmik nipiliorpa-
långuaK tusarssaulerpoK — arrå,
tingmissartoK KaKortoK pavångåi-
naK åparsarpoK. minigssaminut
piarérsarpoK Kåxavdlo tunuanut
tarritdlune. nipaitdlivoK.
inuk takomartaK nunaKarfing-
mut KanjigdliartorpoK. „å!“ arnaK
takornartaK oKarpoKi „Tuno ila
kussanåssusia. Kitå 30-nik issig-
toK Kimagparput, sordlume måne
nunamut avdlardluinarmut issai-
sagtumut pivdlune. sermerssuaK i-
ssigingnårparput sinerissamilo Kå-
Karssuit ingigigsut Kimerdlordlu-
git. uvdlune kingugdlerne anor-
dlertamerssuanit Kalipangnexar-
dlutigdlo piner6ameKarsimåput.
sikorssuit akomåne imaK Kaug-
dluarpalårtoK takugssauvoK Tuno
kussanaKaoK."
„arrå! autdlarérput — ilåungit-
sulerputit!" „årdlerinak", amaK
oKarpoK, „Kulusungme autdlar-
tameK nunitarnerdlo ardlaligpag-
ssuamik misiliingneKarKårtugssåu-
put".
tingmiardlo saviminiussoK Ka-
ngåtarpoK KeKertardlo kaujat-
dlagdlugo, KOKiångunångitsumik
nipiliordlune.
numnigssamut piarérsarpoK,
tauvalo åmgi KangåtandgpoK. ting-
missartomeK nunaKarfingmior-
pagssuit maligtaråt. igdlunit aniå-
put, Kagtunernut majuåput agssa-
tigdlo erssårtartardlugit — ting-
missartoK inungnut Kingminutdlo
Kivdlåtdlangnermik takutitsissar-
toK tikuartordlugo.
tingmisartoK mitarfingmut mi-
taKåtårpoK igdluatungånit igdlua-
tungånitdlo, pilertortumik Kangå-
tartarpoK KåKarssuitdlo tunule-
Kutsiuteriarångamigit migdlivdlu-
inartardlune. seKineK issigingnår-
tuvoKj tingmissartuvdlo tarrå Kå-
Kat uvingame nåsardlugit nikeKå-
tårpoK.
autdlarKigpoK — nunendgpoK
— Kumut åmutdlo. kiname misd-
lérusungila? kiname tingmissar-
anernerigsautit
igdlingnartut
pugssiamtut
tup nutåp iluane igsiarusungila
inuvdlo navssårsiutdlarKissusia
nuånårutigalugo? nunarujugssu-
arme angatdlanikut pitsaussumik
atåssuteKauteKalemermik ilisi-
mangnilerneK nuånårtiugalugo.
tingmissartoK tåuna tingmissartu-
tut atomeKartartutut avdlatut i-
ngilaK — tåssauvoK Kalåtdlit-nu-
nåta tingmissartua nuname ku-
ssanartume.
Angmagssagdlip KeKértåtigut se-
KineK pukitdlune nuisavoK. KåKat
ingigssue Kingorfigai. tingmissar-
toK nutåK uvdlumikut Tunumut
nunipoK. silåinarme nipilionciler-
poK — nunaKarfik Kulautdlugo
KutdlariartorpoK seKemuvdlo tu-
ngånut autdlardlune.
uvdloK nuånersoK.
FOTO
og
SMALFILM
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! De sparer fra
20—50 pct. på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: KUN 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -i- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelses-
materiale!
Chr. Richardt A/s
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
... eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
7