Atuagagdliutit - 05.04.1979, Blaðsíða 20

AG
Anden verdenskrig gjorde
Finlands samer fattige
Tyskerne brændte Lapmarken af. Mennesker omkom,
og renerne trak bort, og samerne har aldrig forvundet
det. Af Jens Brønden
Det nordlige Finland, foråret 1945.
Så langt øjet rakte, bredte store
røgskyer sig over landskabet. Ty-
skerne brændte alt af bag sig, og
bele landsdele, al vegetation, huse
og udsteder blev flammernes byt-
te. Mange mennesker omkom, og
renerne flygtede bort eller døde
af sult. Finland havde erklæret
Tyskland krig efter de sidste seks
års frygtelige kampe mod snart
den ene snart den anden fjende,
tvunget af det håbløse forhold til
omverdenen, som landet befandt
sig i.
I 1945 var tyskerne bestemt ik-
ke Finlands venner, og under
flugten for finsk og russisk over-
magt efterlod de intet af værdi. -
Befolkningen led, og fattigdom-
men holdt sit nådesløse indtog i
de nordlige egne af landet. Sa-
mernes land.
Nok har naturen nu mere end
30 år efter genvundet sit liv og
sin skønhed, og lyng og krat
dækker landskabet, og søernes
blanke spejl skjuler, hvad græs
og blomster ikke har overgroet. -
Der er ingen spor at se efter
krigen og ødelæggelserne - ikke
for en fremmed. Men de finske
samer ved, hvordan her var i
gamle dage. De ved, hvad det har
kostet at genoprette en samisk
tilværelse på en nedbrændt krigs-
skueplads. Men de ved også, at
det ikke rigtigt er lykkedes. Ty-
skerne brændte alle byerne i Lap-
marken, og samerne har ikke haft
kræfter til at bygge dem op igen.
SVENSKE SAMER KENDER IKKE
TIL FATTIGDOM
Under mit ophold i den svenske
del af samelandet i fjor traf jeg
et finsk/samisk ægtepar, der af
forskellige grunde ikke ønsker at
få deres navne i AG. De fortalte,
at samerne hjemme hos dem al-
drig har forvundet krigens følger.
Der er stadig megen fattigdom,
og den driver befolkningen til en
livsform og et handlingsmønster,
som hverken storsamfundet eller
de selv bryder sig om. Samerne
kan ikke overholde alle finske
love, for så kommer de til at sul-
te.
De svenske samer kender ikke
til fattigdom, siger den unge ko-
ne. - De kan „kæmpe" for at få
en helikopter til at flyve dem op
i sommerlandet, mens vi finner
må kæmpe for at få en bid brød
- og kæmpe i bogstaveligste for-
stand.
Hun er en ualmindelig sød pige,
der fortæller intenst og engageret,
og en gang imellem griber hun
fast om min arm for at få mig til
at forstå det hun mener. Hendes
mand, der er journalist for flere
medier i det aller nordligste
Skandinavien, sidder overfor og
følger samtalen. En gang imellem
griber han ind som tolk, for ko-
nen er ikke særligt velbevandret
i de nordiske sprog. Hendes mo-
dersmål er samisk.
SKOLTSAMERNE
Kvinden er skoltsame. Det er en
ganske lille stamme i Sevettijårvi
i det nordligste Finland. - Skol-
lerne er virkelig fattige menne-
sker, siger hun. - De lever i stor
nød og har af og til vanskeligt
ved at skaffe mad på bordet. Og
de er naturligvis ikke dårlige
mennesker, fordi de i svære tider
f. eks. bliver nødt til at bryde
fredningsbestemmelserne og sam-
le fugleæg for at give børnene
mad.
Hun fortæller, at man fra offi-
ciel side forsøger at få samerne
til at slå sig på turisme for at
skaffe indtægter.
- Men hvordan kan man dog
forlange, at vi nu skal invitere
de mennesker, som vi afskyr for
de forbrydelser, de gjorde sig
skyldige i under krigen? Hvordan
kan man forvente, at vi skal åbne
Lapmarken for tyske turister når
tyskerne ødelagde vor ejendom
og forarmede os i en sådan grad,
at vi måske aldrig nogen sinde
forvinder det.
TVIVLSOM FORSTÅELSE
- Den finske regerings forstå-
else for samernes problemer er
ikke meget værd. Staten beskyt-
ter ikke samernes interesser, og
der skal en meget lille majoritet
til i et område for at omstøde sa-
mernes rettigheder, f. eks. retten
til at bruge Lapmarken til de tra-
ditionelle samiske erhverv.
Alligevel er der en vis forstå-
else for, at samerne skal have
brugsretten til Samelandet, og
der har været mange forhandlin-
ger om dette spørgsmål. Det førte
til, at regeringen for et par år
siden garanterede, at hvis samer-
ne blev fordrevet fra jorden - f.
eks. på grund af intensiv skov-
hugst - så ville de få fuld erstat-
ning - bl. a. nye huse i et andet
område. Den garanti er imidlertid
Ikke meget værd. Hidtil er der
nemlig kun givet erstatning til
SAMERNE
Samerne er et folk — 50-60.000
mennesker med fælles sprog
og fælles kulturel baggrund.
De er spredt over et kolossalt
stort område i den nordlige
del af Norge, Sverige, Finland
og Sovjet. Deres kultur trues
med undergang, og samerne
forsøger nu at samles om den
meget vanskellige opgave det
er at overleve som folk og be-
vare de gamle kulturtraditio-
ner — måske ligefrem i en
samisk union. Læs i denne
artikelserie om de hindringer,
der tårner sig op på vejen til
et samisk hjemmestyre.
folk, der har boet det samme sted
i mange, mange år.
- Det er min opfattelse, siger
den unge skoltsame, - at den fin-
ske regering har mindre forståel-
se for »arnernes vanskeligheder
end den svenske og den norske,
og jeg finder det derfor nødven-
digt, at Nordisk Sameråd gøres til
et kulturnationalt parlament
tværs over landegrænserne. Men
selv blandt samerne er kulturdi-
stancen enorm, og man må nok se
i øjnene, at tanken slet ikke er
moden endnu.
HAR HUN RET?
Det er et spændende spørgsmål,
om min skoltsamiske veninde
har ret, eller om tanken, som
hun kalder det, i virkeligheden
slet ikke er moden mere, - om ti-
den måske er forpasset, og den
nationale samling af samerne
burde have fundet sted for et par
hundrede år siden.
Det spørgsmål vil jeg prøve at
belyse i næste uge, hvor denne
artikelserie slutter med nogle
sammenfatttende betragtninger
om samernes problemer som fol-
keminoritet i de Skandinaviske
storsamfund. Jeg låner dér nogle
udtalelser fra et svensk interview
men den norske same, skrevet af
en tidligere redaktør for Arbej-
derbladet i Oslo og forfatter til
et antal bøger om samernes van-
skelige forhold.
Læs i næste uge den sidste ar-
tikel: Samerne må indstille sig på
integration.
auko igdluvigkat såmit atautsimilerångamik atortagait, sdrdlo nagdliu-
torsiorångamik samehelgen-imik taigugkamingnik. taimatut atorneKångi-
kångamik inoKarneK ajorput.
Her er et glimt fra en samling hytter, som samerne bruger ved større
møder som f. eks. den såkaldte samehelgen. Ellers står husene tomme.
PA MINDRE END ET
MINUT ER DE FRI MED
SIMOW-
GRIP
6 størrelser — også den
til Deres bil
importør for Grønland Radiogros A/S 9270 Klarup
Til filialkontoret i Arsuk (Påmiut kommune)
søges en
Dygtig alsidig dobbelt-
sproget assistent
med tiltrædelse 1. maj 1979 eller senere.
Arbejdsområdet omfatter samtlige forvaltningsgrene inden
for den kommunale administration — så det vil være en for-
del med et godt all-round kendskab til en del af disse områ-
der. Dog vil oplæring kunne finde sted.
Kontoret er normeret med 1 overassistent samt 1 assistent fra
1.4.1979.
Løn og ansættelsesforhold iflg. SIK/HK og M.f.G.
Tjenestemandsansættelse vil kunne forhandles.
For udenbys ansøgere vil kommunen være behjælpelig med
at fremskaffe egnet bolig (evt. værelse), ligesom nødvendige
rejse- og flytteudgifter vil blive godtgjort.
Ansøgning bilagt eksamenspapirer m.v. bedes sendt til På-
miut kommune, Sekretariatet senest den 25. april 1979. Evt.
forespørgsler kan rettes til sekretariatet, tlf. 1 72 77.
PÅMIUT KOMMUNALBESTYRELSE
Sverigep Finlandivdlo kigdleKarfiata erKåne Lapmarkime tugtunik nalunaerKutsersuineK. Qmassut nigarneKartar-
put siutimlkutdlo kikineKartardlutik. (åss.: Per Niia, Kiruna).
Her er en situation fra kalvemærkningerne i Lapmarken på grænsen af Sverige og Finland. Dyrene fanges med
lasso og får et hak i øret. (Foto: Per Niia, Kiruna).
20