Atuagagdliutit - 05.04.1979, Blaðsíða 16

AG
ilmiartitaunermut tungassunik tusagagssissarfik/mér«at atuarfiå-
ne naggatårutaussumik misiligtineK
mérKat atuarfiånit atuarningnit
taimaitikavit pemigsimivit?
inussutigssarsiutitigut ilmiartitau-
nermut tungassumik sivisuneru-
ssumik autdlartitserusugkaluar-
dlutit, mérKat atuarfiåne naggatå-
rutaussumik misiligtineK amigau-
tigaiuk?
sungivfingme suvfigssaKartitsiniarnermut atautsimftitaliap inussutigssarsiutitigutdlo ilfniartitau-
nerup neKerorutigai kursuseriarfiusi'naussut mérKat atuarfiåne naggatårutaussumik misiligtiner-
mut nagdlersusinaussut.
kursuse ingerdlåneKåsaoK K'asigiånguane 3. maj 1979-imft maj-juni 1980-imut. katitdlugit inuit
20-t 18-inik ukioKalerérsimassut mingnerpåmigdlo ukiune arfineK pingasune atuartusimassut
imalunft avdlatut iliordlune tåussuma KagfaseKatånik sangmissaKarsimanfkut angussaKarsima-
ssut peKatautineKarsinåuput (kan optages).
kursuseKartitsiniarnerme sujunertauvoK peKataussugssat — pingårtumik sumivfeKarfingnit
(steder) tåussuma åssingajånik mérKat atuarfiåne inusugtutdiunit atuarfiånit angnerussumik
ingerdlariarfigssaKarsimångitsunut sivisunerussumik inussutigssarsiutitigut HiniariarfigssaKå-
ngitsunut 9. klasserne mérKatd/unft atuarfiåne naggatårutaussumik misi/igtlsimanigssamut piu-
massaKarfiussumut periarfigssaKarsimångitsunut.
åssersut 1:
saviminilerinerup sagfiugagssalerineruvdlo iluåne suliamik ilmiagaKarsimassuvutit. mérKat
atuarfiånit ukiut arfineK pingasut atuartérérdlutik, kigsautigåtdlo maskinistitut iliniagaKar-
nigssat, ukiut ardlalialuit sulerérsimavdlutit. KinuteKautit itigartfneKarsimavoK atuartusimanerit
ukiumik atautsimik amigauteKarmat. K'asigiånguane Kåumatine Kuline mérKat atuarfiåne
naggatårutaussumik misiligtinigssamut 3. september 1979 autdlartitugssamut peKatauniardlu-
tit K/nuteKartariaKarputit.
åssersut 2:
ukiut ardlalialuit matuma sujornagut mérKat atuarfiat Kimagsimavat, ukiutdlo arfineK mardluk
atuartusimavdlutik atuarfik Kimagsimavat. åssigTngitsune sulissarsimavutit åmalo inusugtut
atuarfiåne atuartitsinernut peKataussarsimavdlutit, månåkutdlo kigsautigåt EFG-ime atuarfing-
me atuaKatautfneKarnigssat. KinuteKautit itigartineKarsimavoK atuartusimanerit ukiumik ataut-
simik amigauteKarmat. K'asigiånguane Kåumatine Kuline méKat atuarfiåne naggatårutaussu-
mik misiligtinigssamut 3. september 1979 autdlartitugssamut peKatauniardlutit KlnuteKartaria-
Karputit.
ardlaKarnerussunik åssersusiortoKarsinaugaluarpoK, månile peKataunigssamut piumassarissat
nangerKilåginåsavavut:
18-inik ukioKalersimåsautit. kursuse inussutigssarsiuteKalernigssa-
mik sujunertaKardlutit ingerdlaniaruvit atorfigssaKartipat. ming-
nerpåmik ukiut arfineK pingasut atuarsimåsautit imalunft avdlatut
iliordlune tåussuma KagfaseKatånik angussaKarsimåsavdlutit.
kursusip imarissagsså
fagine ukunane atuartitsineKåsaoK: kalåtdlisut, Kavd/unåtut, kisitsisit/matematik, fysik /kemi,
tulugtut tyskisut, påsIssutigssineK (orientering), taimatutdlo fagit avdlat torKarneKarsi'naussut.
kursusernerme aningaussanut tungassut
peKatautmiarneKalernerme akuerssissutigineKåsåput K'asigiånguanukarnigssaK uterdlugulo, å-
ma nerissaKarnerme ineKarnermilo aningaussartutit sungivfingme sangmissagssaKartitsiniar-
nerup atautsimftitaliåta akilf§avai. pissariaKartitsineKåsagaluarpat peKataussut Kéumatfkutårtu-
mik aningaussamik pissartagaKarniarsinåuput (kaussarfingmiugssat) inussutigssarsiutitigut il(-
niartitaunerup iliniagaKarnerme tapTssutigissartagkat pivdlugit aulajangersagkat nåpertordlugit.
kommunep sulivfigssarsiussissarfigtut agdlagfia Ki'nuteKåumik imersugagssamik tuniussisinau-
vok, tåssungalo atassumik ersserKingnerussumik påsissutigssTsinauvdlune.
KinuteKarneK
KinuteKardlune imersugagssaK kommunep sulivfigssarsiussissarfigtut agdlagfianit tuniuneKå-
saoK. ilfniagaKarniartut DanmarkimTtut sågfigingnigsinåuput inussutigssarsiutitigut sujunersor-
timut. Ministeriet for Grønland, Hausergade 3, 1128 København K (telefon) (01) 13 68 25.
KinuteKardlune imersugagssat fmersordlugit tåukununga sapi'ngisamik piårnerpåmik kingusing-
nerpåmigdlo den 10. maj 1979 tuniuneKåsåput. kursuseKautigssatut neKerorut tåuna kursus-
normoKarpoK 79024.
inussutigssarsiutitigut ilmiartitauneK marts 1979.
10.353
tilfælde
gonorre
1978
I 1978 er konstateret 10.353 til-
fælde af gonorré, 488 tilfælde af
ulcus molle og 460 tilfælde af sy-
filis i Grønland. Samme år blev
gennemført en folkeundersøgelse
for syfilis. Alle over 15 år fik til-
bud om at få taget en blodprøve.
I Nuuk modtog ca. 45 pct. af al-
dersgruppen tilbudet, i de øvrige
lægedistrikter op mod 90 pct.
Tallene fremgår af en redegø-
relse, som grønlandsminister Jør-
gen Peder Hansen har sendt til
Folketingets udvalg angående
grønlandslovene. Tallene er fra
landslægeembedet.
CHOKERET
Formanden for Grønlandsudval-
get, folketingsmedlem Jobs. Burg-
dorf, siger til AG: - Vi har bedt
om en oversigt over kønssygdom-
menes udbredelse i forbindelse
med vort arbejde med spiritus-
lovgivningen. Begge dele er jo en
slags folkesygdomme. Grønlands-
udvalget besøgte i efteråret 1978
klinikken for kønssygdomme på
Dr. Ingrids Hospital. Jeg skal ikke
nægte, at jeg - og andre udvalgs-
medlemmer - blev chokerede
over den svøbe, som kønssygdom-
mene er.
Johs. Burgdorf tilføjer, at Grøn-
landsudvalget vil drøfte rappor-
ten fra grønlandsministeren og
landslægen, når de to grønlandske
folketingsmedlemmer, Lars Emil
Johansen og Otto Steenholdt kan
deltage i et udvalgsmøde, slut-
ter Burgdorf.
BØDE FOR AT HAVE SAMLEJE
Foruden en oversigt over køns-
sygdommenes udbredelse har
Grønlandsudvalget bedt ministe-
riet finde ud af, hvilke sanktio-
Johs. Burgdorf, folketingime Ka-
låtdlit-nunåt pivdlugo udvalgimut
sujuligtaissoK: — uvanga udvalgi-
milo ilaussortat avdlat Kuarsårpu-
gut NQngme nåpautipalålingnut na-
korsiartarfik pulaoravtigo ...
Johs. Burgdorf, formand for grøn-
landsudvalget i Folketinget: — Jeg
og andre udvalgsmedlemmer blev
chokeret, da vi besøgte klinikken
for kønssygdomme i Nuuk.
ner, der kan pålægges folk med
kønssygdomme mod at have sam-
leje i sygdomsperioden.
Ministeren svarer, at loven gi-
ver mulighed for, at den, der gen-
tagne gange ved samleje eller an-
det kønsligt forhold udsætter an-
dre for at blive smittet, kan i-
dømimes bøde eller anbringelse
under forsorg.
Landslægens opfattelse er, at
situationen er ved at komme un-
der kontrol. - Der er stadig et
meget stort antal tilfælde af
kønssygdomme i Grønland, men
efter at have gennemført de
nævnte foranstaltninger, bl. a.
folkeundersøgelsen, er der ikke
anledning til at nære særlig store
betænkeligheder, mener både
landsdlægen og grønlandsmini-
steren.
-h.
Rationeringen
kan indføres
fra den 1. april
Nu kan landsrådet med loven i hånd gennemføre 72-
points-rationeringen og pålægge grønlandske kom-
muner at administrere den.
land den 20. juni 1978, der gav et
beskedent flertal for rationering.
Efter afstemningen blev udarbej-
det et forslag til rationeringsord-
ningen, der indebærer ret til 72
genstande pr. voksen person pr.
måned. Ordningen kan træde i
kraft ved udgangen af marts -
hvis ellers kommunerne er klar
til at administrere den.
Point-ordningen formindsker
både KGH’s og Landsrådets ind-
tægter, fordi salget vil dale. - I
bemærkningerne til loven hed-
der det, at KGH må søge at dæk-
ke sit indtægtstab ved at forhøje
priserne på andre varegrupper. -
Det kan blive dyrt for grønland-
ske forbrugere, for den forvente-
de nedgang i øl-, vin- og spiritus-
salget løber op i to-cifrede milli-
onbeløb. Landsrådet/Landstinget
kan inddække tabet af skatteind-
tægter ved at indføre en lands-
skat.
-h.
Nu kan Grønlands Landsråd/
Landsting med loven i hånden
gennemføre spiritusrationering i
Grønland fra 1. april og pålægge
de grønlandske kommuner at ad-
ministrere rationeringsordningen.
Folketinget vedtog d. 16. marts
den lovændring, der giver Lands-
rådet/Landstinget disse mulig-
heder. Samtidig gør loven det u-
lovligt at foretage hjemmefrem-
stilling af stærke drikke i Grøn-
land. Og det er ligeledes forbudt
- efter 1. april 1979 - at indføre
malt, humle og ekstrakter, der
anvendes til hjemmefremstilling
af stærke drikke.
Det er Grønlands Landsråd, der
har anbefalet den nævnte lovæn-
dring. Baggrunden er som be-
kendt folkeafstemningen i Grøn-
GRØNLANDSPOSTEN
16