Atuagagdliutit - 03.05.1979, Blaðsíða 27
at u artart ut agdlagait. læserne skriver
AG
Direktør Fynbo beskyldes
for vildledende oplysninger
Når man har læst artiklen i AG
(5. april 79) om de grønlandske
sælskinds vandring over Atlan-
terhavet, kan der næppe være
tvivl om, hvis ærinde direktør
Jens Fynbo har været ude i,
nemlig KGH’s eget'
(KGH er til for Dem).
I hvert fald er den holdning,
som direktøren giver udtryk for,
klart imod det grønlandske sam-
funds erhvervsinteresser - og der-
med også imod den lovfæstede
hovedopgave som KGH har -
„eventuel i forbindelse med pri-
vate erhvervsdrivende - at afta-
ge, forarbejde og eksportere grøn-
landske produkter" - ligesom lo-
ven også forudsætter det bedst
mulige økonomiske resultat for
samfundet som helhed og ikke for
KGH som forretning.
Dette burde direktøren holde
sig for øje - når man for et mo-
nopoliseret statsforetagende
igennem det eneste offentligt
støttede og landsomfattende uge-
blad - „vejleder" sine kunder.
Som ansvarlig for Grønlands-
garveriet, og som repræsentant
for de erhvervsfolk, der gerne vil
forsøge at skabe nye og stabile
arbejdspladser i Grønland, på
baggrund af de råvarer - skind
og uld, som har vist sig stabile
og efterspurgte, (også i højt for-
arbejdet stand) vil jeg for det
første påvise, at de oplysninger,
som direktør Fynbo har fremsat,
i meget høj grad virker vildleden-
de, fordi de synes at være kon-
struerede til formålet, og i visse
tilfælde fejlagtige. For det andet
vil jeg forsøge at illustrere, hvor-
for vi fra garveriets side (og der-
med mange grønlandske fangere
og fåreholdere), har en anden op-
fattelse af hvad der tjener det
grønlandske samfunds erhvervs-
interesser.
Da direktør Fynbo i sin tid
foreslog etableringen af Grøn-
landsgarveriet i Sydgrønland, var
direktøren klar over, at virksom-
hedens eksistens kun kunne sik-
res gennem industrivask af ca.
50.000 stk. sælskind på årsbasis,
hvilket direktøren også garante-
rede (bortset fra force majeur). -
Garveriet har da også i de tre
første år behandlet ca. 41.000
skind pr. år. Herudover har KGH
ladet vaske ca. 10-15.000 skind pr.
år hos C. Rieber & Co. i Norge. -
Hvorfor mener direktør Fynbo så
NU, at der kun vaskes 20.000
skind pr. år?
Direktøren ved da, at for at
opnå bedre priser på auktioner-
ne, har KGH i mange år ladet
vaske ca. 85 ®/o af samtlige ind-
handlede skind. Hvorfor vil KGH
tage den risiko, igen at begynde
at sælge uvaskede skind, og hvil-
ket formål tjene dette nye KGH
synspunkt?
En sådan ændring må vel egent-
lig siges at være en ændring af
det system, som direktøren net-
op skriver, at han ikke vil æn-
dre!!
Vedrørende direktørens bereg-
ning af fragtudgifterne vil jeg
tillade mig at opstille et regne-
stykke. der er baseret på de re-
alistiske tal. som Grønlandsgar-
veriet arbejder med:
40.000 sælskind pr. år krydser
Atlanten tre gange Det bliver
120.000 kr., og ikke som direktø-
ren har skrevet, 20.000 stk. - kr.
60.000.
Når de indhandlede skind sen-
des til Aalborg, pakket i ruller
med ca. 10 stk. i hver, vil de fyl-
de ca. dobbelt så meget som fladt
udbredte skind. En container
med skind til vask fra Aalborg
kan rumme 1.800 stk., hvor imod
en container med skind i pakker
og bundter kun kan rumme ca.
900-1.000 stk., altså bliver fragten
ca. det dobbelte nemlig kr. 120.000
i stedet for direktørens udregnede
60.000 kr.
Direktør Fynbo’s tankeekspe-
riment om „øgede fragtomkost-
ninger ser således ud:
Lokalfragt for 45.000 stk. vest-
grønlandske sælskind til Juliane-
håb kr. 50.000. For 15.000 stk.
østgrønlandske sælskind til Julia-
nehåb kr. 45.000 (15 containere
med 1.000 skind i hver koster fra
østkysten til Julianehåb kr.
3.297,22X15 stk. = kr. 49.548,30) i
alt kr. 95.000. Retur til Aalborg
■kr. 60.000, i alt kr. 155.000. (Efter
vask fylder skind ca. 10-15 %
mere, derfor vil fragt til Aalborg
af de 60.000 vaskede skind koste
kr. 62.647,18).
Direktørens beregning for
atlantfragt ....... kr. 120.000
Lokalfragt ........ 'kr. 155.000
Underskud kr. 35.000
Det realistiske er for atlant-
fragt kr. 240.000 (eller mere)
Lokalfragt der er 157.647 (eller
mere).
Så fra det beregnede underskud
på kr. 35.000 på baggrund af
20.000 skind, er der reelt i stedet
tale om en „fortjeneste" på kr.
82.353. Ved den foreslåede æn-
dring på baggrund af det reali-
stiske antal vaskede skind på
40.000 stk.
Når man ser på KGH’s admini-
strationsomkostninger pr. ind-
handlet sælskind, der er kr. 65,00
(uanset vask) hvilket for 60.000
skind bliver kr. 3.900.000 pr. år
synes det mindre væsentlig om
fragtudgifterne pr. skind er fire
eller fem kroner. Det må være
mere væsentlig, at så mange som
muligt af KGH’s administrations-
omkostninger bliver udbetalt som
løn til de grønlændere, der kan
få arbejde ved skindindustrien.
Fordelen ved at ændre KGH’s
„system" er indlysende. Det må
stå klart for enhver, at hvis de
indhandlede skind sendes med
lokalfragt direkte til vask i Julia-
nehåb, vil man alene ved denne
rationelle ændring opnå følgende:
1. Skindene vil hurtigere blive
vasket fri for tran og derfor
undgå at blive gule (oxydere-
de) Skindene opnår et bedre
udseende og derfor højere pris.
Det er jo den lange opbeva-
ringstid i uvasket tilstand,
der forårsager de gule skind,
jfr. KGH’s skindvejledning.
2. Man undgår den skadelige
transport over Atlanten af u-
vaskede skind, hvilket er af
betydning, idet tranafsmitning
og kondensvand samtidig und-
gås.
3. Skindene kan bringes hurtige-
re til auktionen, hvorved ren-
tetab formindskes, og hurtige-
re afregning til fangerne må
kunne påregnes.
4. Der kan spares på fragtudgif-
terne.
5. Kølelageret i Aalborg kan und-
væres, hvorved spares lokale-
leje.
6. Der kan spares helårsbeskæfti-
gelse til 15-20 grønlandske ar-
bejdere.
7. Såfremt ALLE skind vaskes i
Julianehåb, er der skabt øko-
nomisk grundlag for at Grøn-
landsgarveriet kan overgå til
grønlandsk eje STRAKS.
Det er kun begyndelsen for en
udvikling af skindindustrien der
fremover vil få stor betydning
for den grønlandske industri.
De oplysninger om nødvendige
erhvervslokaler og boliger, som
direktør Fynbo omtaler og bereg-
ner vil koste 4-5 millioner kroner,
er helt urimelige. Julianehåb
kommune råder over tilstrække-
lige erhvervslokaler - for at kla-
re industrivasken af sælskind (ef-
ter det „nye system") som kan lej-
es for et rimeligt beløb, ligesom
eventuelle boligspørgsmål jo ger-
ne skulle løses på lokalt plan.
Hvad angår spørgsmålet om
den nævnte højt kvalificerede
skindekspertice, ville det have
været rart, dels at vide hvad KGH
hidtil har gjort for at viderebrin-
ge denne ekspertice til grønland-
ske medarbejdere i Grønland, og
dels vil det også være af interesse
for læserne at vide, hvilken eks-
pertice KGH i Aalborg egentlig
råder over, idet det ikke er min
opfattelse, at den svarer til Fyn-
bo’s forudsætninger, i hvert fald
vil jeg påtage mig at løse opgaven
om at udpakke de skind i Juliane-
håb, som måtte komme med lo-
kalfragt fra indhandlingssteder-
ne til vask her, og videresende
dem til Aalborg, med den grøn-
landske arbejdskraft garveriet
dels kan få og dels allerede råder
over.
Sorteringen til auktionerne bør
som hidtil foregå i Aalborg og fo-
restås af KGH’s skindforvalter.
Når direktøren mener det er en
dårlig ide at fremlægge garvede
skind på auktionerne, er jeg ud
fra efterstående eksempel af den
modsatte opfattelse:
C. Rieber i Bergen driver selv
sælfangst, opkøber også rå skind
på KGH’s auktion og fra andre
steder i verden. Men sælger kun
garvede skind, og forarbejdede
skindprodukter bl. a. pelsskind til
Narssax og souvenir i form af
punge m. v. til KGH.
Hvorfor skulle det samme ikke
kunne lade sig gøre i Grønland?
Det er da også mit håb, at dette
vil ske engang ud i en ikke for
fjern fremtid.
Lad det komme gradvis, og lad
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggor ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler fur det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
industrivasken komme i gang
først.
Lad mig til sidst slå fast, at
hverken vi eller nogen anden kan
undvære KGH i udviklingen af
erhvervene, og lad mig også slå
fast, at alle nye forsøg på at få
skabt alternative beskæftigelses-
muligheder i Grønland må have
krav på en positiv holdning -
ikke blot i tale men også i hand-
ling - også selv om disse nye ak-
tiviteter ikke passer ind i den hæ-
derkronede statsforretnings tradi-
tionelle opfattelse af hvad der tje-
ner KGH’s interesser.
HUSK: „KGH ER TIL FOR
DEM".
FLYTNING
BENYT DEM AF DERES FRIE VALG AF FLYTTEFIRMA
— VÆLG VOR SERVICE OG DRAG FORDEL AF VOR
MANGEÅRIGE ERFARING.
STATSFLYTNINGER udføres i overensstemmelse med gæl-
dende regler og refusionsordninger.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort selskab. Ved ank. forestår vi toldbehandling og punktlig,
fagmæssig korrekt indflytning på Deres adr. landet over.
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for oceanpakning, stuvning i container og levering til KGH.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition til kundevenlige priser i København og Aalborg.
FORSIKRING: De er naturligvis gratis dækket mod skader
under transport i vor varetægt i henh. t. bedst opnåelige be-
tingelser.
flyttefirmaet aalborgApS
Lygten 2-4
Telex 19228
2400 Kbhvn. NV.
Tlf. (01) 81 63 00
Grønlandsgarveriet
Henning Lassen.
MANlTSUP KOMMUNIA
Bekendtgørelse om offentlig
fremlæggelse af
byplan for ManitsoK
Kommunalbestyrelsen har i marts 1979 vedtaget »Byplan for
ManitsoK«, der fastlægger hovedretningslinierne for byens
udvikling.
I byplanen fastlægges i hovedtrækkene placeringen af
— beboelsesområder,
— områder til institutioner, service, butikker m.v.,
— erhvervsområder,
— havneområder,
— friholdte områder,
— veje.
Inden ministeren for Grønland tager stilling til planens ende-
lige godkendelse, skal den ifølge arealanvendelsesloven of-
fentliggøres. Byens borgere får således lejlighed til at oriente-
re sig om planens indhold og evt. fremkomme med indsigel-
ser, mod- eller ændringsforslag.
UDSTILLING
»Byplan for ManitsoK« vil i perioden fra den 15.4.-15.6.-1979
være udstillet på biblioteket og på kommunekontorerne.
PJECE
I forbindelse med offentliggørelsen er der udarbejdet en pje-
ce, som omhandler formålet med byplanen.
Pjecen vil fra den 15.4.-1979 blive fremlagt på kommunekon-
torerne.
OFFENTLIGE MØDER
Der vil i løbet af maj måned blive afholdt offentlige møder,
hvor kommunens politikere og embedsmænd vil orientere om
byplanens indhold og besvare eventuelle tvivlsspørgsmål.
INDSIGELSER
Eventuelle indsigelser, mod- eller ændringsforslag, skal være
fremsendt til Teknisk forvaltning inden den 1.6.-1979.
Yderligere oplysninger indhentes ved henvendelse til Teknisk
forvaltning.
TEKNISK UDVALG
35