Atuagagdliutit - 23.05.1979, Síða 17

AG
Grønlandsk bliver
hovedsproget
kalåtdlit OKausé sagdliutmeicåsåput
Kalåtdlit nunavtine méntat atuarfiå-
ne kalåtdlit OKausé iliniartitsissutau-
ssugssångorput landstingip pentu-
ssutigssatut sujunersåtå åipagssånik
pingajugssånigdlo OKatdlisigineKa-
rérpat, Smålo Folketingip inatsit pisi-
nautitsissut atåtilersigpago.
Siumumit OKauseKartOK, Preben
Lange Siumup tungånit nuånårutiga-
lugo onarpoK kalåtdlit onautsivta på-
piarame pemussutiliagssatut suliari-
neKarsimassume aitsåt taime ersser-
nigtigissumik sagdliutineKarnera. ta-
månalo pissusigssamisdrnerarpå pi-
ssutigalugo méntat anersåkut pero-
riartortut, ilisimassariaKagkatdlo tu-
ngåsigut iliniartineKalertugtortut o-
Kautsit såkuginenarsinaussut pingå-
ruteKarnerit pissariaKarnerpåtdlo in-
Op nangminea inungOseralugit perfl-
taralugitdlo oKauserisagai.
åma paragrafime tåssane agdlagsi-
mavoK iliniartitsissugssaKarneK, ili-
niartitsinerme atortugssanarneK ima-
1(1 nit atuartup pissariaKartitsinera
maligdlugo Kavdlunåt OKausé iliniar-
titsinerme atorneKarslnåusassut.
atautsimlnerup nalåne Sma ersser-
sineKarpoK sapåtip akunerane atuar-
fingne uvdlune tatdlimåinarne atuar-
titaussarnigssaK. kommuninut atau-
siåkånut tamåna aulajangigagsså-
ngortlneKarpoK. tamatumunga tu-
ngatitdlugo Siumup oKauseKartitåta
ugpernarsarpå Siumup sujunersOt ta-
persersorå, angajomåt amerdlaneru-
ssut arfiningornikut sulingivfeKartar-
nerat tungavigalugo.
mårnat atuarfiånut landstingip
pemussutigssånut sujunersåtip para-
grafisa pingajuåne agdlagsimavoK
mérnat atuafiat tåssåusassoK atuar-
fit pingårnerssåt ukiune Kulingiluane
atuarfiussartoK. atuarneK ingerdla-
temingneKarsinauvOK ukiune mar-
dlungne atuarfingmik nangitsiving-
mik Smalo ukiune mardlungnik atuar-
fingmik kursuseKarfiussumik. atuar-
fit pingårnersdåt tåsauvoK piarérsar-
fiussoK 1., 2., Sma 3. klasse, Smalo
atuarfik tungaviussoK 4. klassemit 9.
klasse-mut.
tåssa sujunersfltit ilait Kalåtdlit-
nunSne atuarfeKarfingmik suju-
nigssame takutitsissut. landstingime
partit mardluk, Siumut Atåssutdlo
sujunersutit tamangajaisa isumaaati-
gigfigåt naraitamerngit entåisångi-
kåine, sérdlo sujunertame OKauseKa-
tigit kingugdlersSne OKauseK »ilagit
lutherikut« Atåssutip avdlångorti-
niardlugo noncåissutigå »ilagit kri-
stumiut«nut. Atåssut tåssunga isu-
maKarpoK ilagingnut ingmikdrtitsi-
niainerussoK. Siumut sujunertamu-
taoK ilångussaKarpoK, »suleKatigigsi-
naunermut sungiusarneKarnigssåt«
OKauseKatigingnut« atuartut nang-
mingneK emarsarsinaunerisa ineriar-
tortitaunigssåt«nut ilångutdlugo.
sujunersOt inungnik isumaging-
ningnermik perorsainermigdlo sulia-
Kartugssatut iliniartitaunerat semi-
nariamut atatitugssångortitaunigsså
partit tamarmik tapersersorpåt. kul-
turimut atuartitsinermutdlo tunga-
Socialvæsenet skal overtages af
hjemmestyret fra 1. januar 1980.
Det vil sige eet år tidligere end
hvad hjemmestyrekommissionen
har foreslået.
Det blev det samlede Landsting
enige om i førstebehandlingen af
forslag til landstings-forordning
om Arbejds- og Socialvæsenets
styrelse og organisation.
- Arbejds- og Socialvæsenet er
allerede i dag i vidt omfang
„hjemmestyret". Der vil således
fra administrtativ side intet være
til hinder for, at området over-
drages allerede pr. 1. januar 1980,
sagde landsstyremanden for de
sociale anliggender, Moses Olsen.
Dette vil imidlertid blive afgjort
endeligt først i Landstingets ef-
ssunik suliaKarnerup aKuneKarnera
pivdlugo landstingip pereussutigsså-
nut sujunersfime paragrafe kina kul-
turimut atuartitsinermutdlo direktio-
nip atautsimlneråne peKataussar-
tugssat OKalClserineKarpoK. tåssane
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissut pexa-
tigigfiata sivnissua erKartorneKardlu-
ne. Atåssutip tikuarpå uvdluvtine
mardlungnik iliniartitsissut peKati-
gigfeKarmata, tåssungalo apemutau-
titdlugo kikut ardlåt peKatautitaKå-
sanersut. sujunersOtigå fælleslærer-
rådit sujuligtaissuisa isumasioKati-
gigfiat iliniartitsissut sivnissugssånik
tikuaissåsassoK.
sujunersåtit tamarmik åipagssånik
pingajugssånigdlo ukiamut atautsi-
mérssuarnerme OKalOseremingneKå-
såput.
rik.
terårs-samling, hvor hele forsla-
get vil blive behandlet for anden
og tredje gang.
Siumuts orfører, Niels Nielsen,
bebudede betydelige ændringer af
arbejds- og socialvæsenets orga-
nisation bl. a. i form af udskillel-
se af arbejdsmarkeds-området. -
Siumut ønsker, at arbejdsmar-
kedsområdet overføres til lands-
styremanden for erhvervsanlig-
gender.
Dette forslag er endnu ikke en-
deligt udformet til landstingsbe-
handling, men vil blive det til ef-
terårs-samlingen. Det vil så indgå
i arbejdet af et fem-mands-ud-
valg, som skal behandle hele for-
slaget om arbejds- og socialvæ-
senets styrelse og organisation.' s.
Grønlandsk er undervisningssproget i
den grønlandske folkeskole, når lands-
tingets forordning om folkeskolen har
været igennem 2. og 3. behandlingen,
og når Folketingets bemyndigelseslov
træder i kraft.
Preben Lange udtrykker glæde på
Siumuts vegne, over at man udtryk-
ker så klart og rent på et hvidt stykke
papir, at sproget grønlandsk er sat i
første række. Han sagde endvidere, at
det er rimeligt at man bruger barnets
modersmål indenfor undervisningen.
I samme paragraf står der, at dansk
kan være undervisningssproget i det
omfang lærerkræfterne, undervis-
ningsmidlerne eller hensynet til den
enkelte elev gør det nødvendigt.
Det blev også gjort klart under mø-
det, at der er åbnet mulighed for ind-
førelse af fem dages uge i folkeskolen i
de enkelte kommuner. Det er op til
kommunerne at vedtage det. I den
forbindelse begrundede Siumuts ord-
fører, at Siumut betragtede forslaget
som positivt, fordi en stor del af for-
ældrene ikke længere arbejder om lør-
dagen.
I forslaget til landstingets forord-
ning om folkeskolen står der under §
3, at folkeskolen kommer til at omfat-
te en 9-årig hovedskole, der kan vide-
reføres med en 2-årig fortsættelses-
skole, og derefter ligeledes med en 2-
årig kursusskole. Hovedskolen består
af en forskole, 1. 2. og 3. klasse og en
grundskole, fra 4. til 9. klasse.
Det var nogle af de forslag, der
skabte et ansigt af folkeskolen i Grøn-
land udadtil. Begge partier, Siumut
og Atåssut var enige i alle forslagene,
udover et par småændringer, f.eks.
hvor Atåssut ikke var enig i en sæt-
ning i formålsparagraffen, nemlig »At
gøre eleverne bekendt med værdien i
et evangelisk-luthersk livssyn«. Atå-
ssut mente at sætningen var diskrimi-
nerende og ville udskifte evangelisk-
luthersk med kristent livssyn. Siumut
havde også en tilføjelse til formålspa-
ragraffen, tilføjelsen »og evne til sam-
arbejde« til sætningen »At udvikle e-
levernes evne til selvstændig tænk-
ning«.
Forslaget om at kæde de social-pæ-
dagogiske uddannelser sammen med
seminariet gik begge partier varmt
ind for. I forslaget om styrelsen af
kultur- og undervisningsvirksomhed
blev paragraffen om hvem der skal
deltage i kultur- og undervisningsdi-
rektionens møder drøftet (indgående).
Det drejede sig om repræsentanten
fra Grønlands Lærerforening. Atå-
ssut påpegede, at der i øjeblikket fin-
des to lærerforeninger og foreslog en
ændring, således en fælleslærerrådet i
stedet sender en repræsentant til di-
rektionens møde.
Alle sager der blev drøftet, sendes
til 2. og 3. behandling til efterårssam-
lingen dette år. rik.
inatsip isumånik
avdlangortitsmgilan
landstingimut inatsisigssap åipagsså-
nérdlune OKalOserineKarnerane sang-
mineKarpoK Siumup avdlångdtigssa-
tut sujunersOtå § 3 stk 3-imut imåi-
tOK:
»stk. 3. landsstyrip sujuligtaissua-
nik landsstyrimutdlo ilaussortagssa-
nik KinersineK pissåsaoK atorfit tåu-
ko tamaisa ingmikut taisissutigalu-
git. landsstyrip suliagssaisa tamar-
miussut KanoK landstyrime ilaussor-
tat akornåne avguatårneKarnigssåt
ersserKingnerussumik landsstyrimit
aulajangerneKartåsaoK.«
Atåssut sivnerdlugo Otto Steen-
holdt onarpoK sujunersåt inatsisig-
ssap OKausertainik årKigssussinerui-
nartoK isumånigdle avdlångortitsina-
ne taimaingmatdlo akuerssårniarig-
tik.
Kalåtdlit-nunåne kommunimut ukiu-
mut taplssutigssat 1979-ime 42,4 mili.
kråniuput. taplssutit avguatårneKå-
såput kommunine inugtussuseK av-
Kusernitdlo angnertussusé tungavi-
galugit. avguatårineK imåisaoK:
Nanortalik 2,4 mili. kr., K’aKortOK
2,9, NarssaK 2,3, Ivigtåt 421.000, På-
miut 2,5, Nuuk 7,9, ManitsOK 3,1, Si-
simiut 3,6, KangåtsiaK 845.000, Au-
siait 3,2, K’asigiånguit 1,6, Ilulissat
3,3, K’eKertarssuaK, UmånaK 1,9,
Upernavik 1,6, K’ånåK 586,000, Ang-
magsalik 2,2 åma IgdlorKortOrmiut
444,000 kr.
Socialvæsenet
overtages eet
år tidligere
KONTORCHEF
Grønlands Hjemmestyre
En stilling som kontorchef ved Grønlands hjemmestyre op-
slås herved ledig stilling til besættelse den 1. juni 1979.
Stillingen er normeret som en tjenestemandsstilling under
Grønlands hjemmestyre i lønramme 36 jfr. Lov om statens
tjenestemænd i Grønland. Til stillingen er knyttet et generelt
tillæg med grundbeløb 4.190,00 kr. samt et særligt tillæg med
grundbeløb 20.950,00 kr.
Tjenestestedet er Nuuk (Godthåb), Grønland.
Kontorchefen vil i henhold til den foreslåede sagsfordeling
blive ansvarlig for den økonomiske styring af Hjemmesty-
rets kasse og forestår som sådan bevillingskontrol, budgetlæg-
ning, økonomisk planlægning, indkomstpolitik og personale-
forvaltning samt bolig- og kontorforvaltning, hvorfor der ved
bedømmelse af ansøgere vil blive lagt vægt på erfaring inden
for dette område.
Der stilles bolig til rådighed efter de for tjenestemænd gæl-
dende regler. For ikke i Grønland hjemmehørende ydes der
fri oprejse og flytning, og efter 2 års ansættelse fri hjemrejse.
Efter 12 måneders tjeneste ydes ferief rirejse.
Ansøgning md beskrivelse af tidligere bbeskæftigelse bilagt
kopi af anbefalinger og eksamensbeviser sendes til
Grønlands Hjemmestyre
Postbox 615, 3900 Nuuk.
Ansøgningsfristen udløber den 1. juni 1979.
17