Atuagagdliutit - 23.05.1979, Qupperneq 22

AG
Arbejderne flyttes
hvis de får for
meget bly i blodet
— Men det er allersidste nødforanstaltning, siger
overlæge Ole Svane, Arbejdstilsynet, der her fortæl-
ler om den største sundhedsmæssige risiko i bjerg-
værket i Marmorilik.

1979- IMI NUNANI TAMANI
MEEQQAT UKIUAT
Internationalt børneår 1979
mérKat ukiuat pivdlugo agdlagartarssuaK kalåtdlisut åma oKauser-
taliorneKarsimavoK. sumilDnlt ilQseriniagkat pivdlugit takorKuså-
rutitut åma atorneKarsInauvoK. agdlagtarssua« pigssarsiariniarne-
KarsinauvoK mérKat ukiut pivdlugo agdlagfeKarfingme — akeKångi-
laK.
Nu er børneårsplakaten også kommet i grønlandsk version. Den
kan også bruges til annoncering af lokale arrangementer rundt i
landet. Plakaten kan rekvireres hos Børneårssekretariatet — og
den er gratis.
Den største sundhedsmæssige ri-
siko for arbejderne i Marmorilik
er blypåvirkningen. Der er gjort
en del fra virksomhedens side for
at begrænse forureningen. Allige-
vel sker det med mellemrum, at
arbejdere, som er beskæftiget i de
områder af bjergværket, hvor
blypåvirkningen er værst, må
overflyttes til andre arbejdsplad-
ser. 'Bly-indholdet i deres blod
har nået eller oversteget den kri-
tiske mængde. D.v.s. 60 mikro-
gram bly pr. 100 milliliter blod.
Overlæge Ole Svane, Arbejds-
tilsynet, siger til AG: - Dette er
en grænse, som er væsentligt la-
vere end den, man anvender i ad-
skillige andre lande. Men vi har
valgt den bl. a. fordi nogle fin-
ske undersøgelser sandsynliggør,
at en bly-belastning på 70-80 mi-
krogram pr. 100 milliliter blod
kan påvirke et menneskes nerve-
system, hvis påvirkningen finder
sted i meget lang tid. I Marmori-
lik har vi hos arbejdere i opbe-
redningsanlægget konstateret
værdier på de nævnte 70-80. Men
de pågældende har kun været be-
lastet i meget kort tid. De bliver
flyttet til andre arbejdspladser i
minebyen, hvorefter blyindholdet
i deres blod begynder at aftage.
UTILFREDSSTILLENDE
Ole Svane tilføjer: - Jeg skal ikke
benægte, at det er utilfredsstil-
lende, at nogle arbejdere udsæt-
tes for en bly-forurening eller be-
lastning, der overstiger den norm,
som Arbejdstilsynet har sat. Man
skal jo gøre sig klart, at flytning
af folk til en anden arbejdsplads
i virksomheden er allersidste nød-
foranstaltning. Den anvendes
først, når det har vist sig umuligt
at nedsætte blyforureningen ved
tekniske og andre sikkerhedsfor-
anstaltninger.
SVÆKKER IKKE OPMÆRK-
SOMHEDEN
- Vi har i dag situationen i Mar-
morilik så godt under kontrol, at
vi overvejer at nedsætte antallet
af blodprøver fra den enkelte ar-
bejder. Det betyder imidlertid
ikke, at vi svækker opmærksom-
heden m.h.t. bly-påvirkning, si-
ger Ole Svane.
Han oplyser, at den største ri-
siko for bly-forurening findes i
opberedningsområdet, hvor det
færdige zink- og blykoncentrat
fremstilles og oplagres. Her fin-
des blypartikler så mikroskopiske,
at de kan holde sig svævende i
luften og optages i lungerne un-
der indånding.
UNDERTØJ SKIFTES TO GANGE
DAGLIGT
- Vi indskærper, at arbejderne i
denne del af virksomheden er me-
get omhyggelige med deres per-
sonlige hygiejne. De skal ofte
skifte arbejdstøj, de skal skifte
undertøj to gange dagligt. De må
ikke ryge under arbejdet, og de
må ikke medbringe slik eller an-
det spiseligt. Arbejdere, der er
beskæftiget i denne del af mine-
byen, får kontrolleret blodets bly-
indhold hver måned. Øvrige ar-
bejdere går til kontrol hver tre-
die måned.
Alligevel er ansigtsmaske ikke
påbudt i de hårdeste områder,
hvor bly-forureningen er værst.
- Det er en svær sag at afveje
generne ved stadig brug af an-
sigtsmaske med risikoen for bly-
påvirkning, siger overlæge Ole
Svane. - Men risikoen er næppe
af et sådant omfang, at vi bør
tvinge folk til at arbejde i en
slags rumdragt 12 timer dagligt.
INTELLIGENSEN KAN BESKA-
DIGES
Ole Svane siger, at man ikke hol-
der kontrol med bly-indholdet i
blodet hos arbejdere, der har for-
ladt Marmorilik. I England op-
bygges et såkaldt „blyregister",
hvor mennesker, der har været
udsat for stor bly-pavirkning, føl-
ges i en længere periode. - Vi
har ment, det er tilstrækkeligt at
Jiolde os orienteret om forløbet
af den engelske undersøgelse, si-
ger Ole Svane.
- Som hovedregel vil jeg sige,
at arbejdere, som gennem nogle
Svenska brev och postkort fore 1930
kopes av direktor Holmbergh, Box 4188,
S-203 13 Malmo 4, Sverige.
år har været udsat for en bly-
påvirkning som i Marmorilik,
ikke fortsat skal søge arbejde i en
virksomhed af den art. Det er
langtidspåvirkningen, der er far-
lig. Og det er nervesystemet og
intelligensen, der beskadiges ved
bly-forgiftning, så der er særlig
grund til at være på vagt, slut-
ter Ole Svane.
BLYET SMELTER I CIGARETTER-
NES GLØD
Det er sjældent, at en arbejder i
Marmorilik har været udsat for
så kraftig bly-påvirkning, at han
føler sig sløj. Det kan dog ske ved
cigaretrygning i områder, hvor
blypartikler svæver i luften. Par-
tiklerne suges ind i cigarettens
glød, der er 800 grader varm.
Blyet smelter og brænder, og der
dannes en farlig luftart, bly-ilte,
der hurtigt giver utilpashed.
SIKKERHEDEN FORBEDRET
I MARMORILIK
Arbejdstilsynets specialkonsulent
for Grønland, Boris Svendsen, si-
ger, at man flere steder i mine-
byen og i brydningsområdet har
søgt at nedbringe bly-påvirknin-
gen ved særlige foranstaltninger.
- I et område, hvor en medarbej-
der skal overvåge forskellige pro-
cesser ved knusningen af mal-
men, er opbygget et bur af pla-
der og glas. En luftpumpe skaber
overtryk af frisk luft i „buret",
og der er installeret tv-skærme,
hvorfra den pågældende kan følge
processerne helt uden risiko for
bly-påvirkning.
Boris Svendsen siger, at sik-
kerhedsforanstaltningerne gene-
relt er blevet væsentligt bedre i
Marmorilik de seneste år. - Sik-
kerhedsudvalgene og sikkerheds-
repræsentanterne har en stor del
af æren herfor.
IKKE EEN TIME UDEN LÆGE
- Ulykkeshyppigheden er lavere
i Marmorilik end i tilsvarende
svenske bjergværker, siger fæl-
lestillidsmanden for de danske
LO-arbejdere, Søren N. Morten-
sen. - Vort sikkerhedssystem er
godt udbygget. Største problem
ligger i den hyppige udskiftning
af arbejdskraften. De fleste er
her kun to-tre år. Og de nyan-
komne skal hele tiden oplæres i
sikkerhedsbestemmelserne.
- Vi er i øvrigt meget tilfredse
med, at vi nu har fået en uvildig
læge. Tidligere var lægen ansat
og lønnet af Greenex A/S. I dag
er han ansat af grønlandsministe-
riet. Vi har dog haft visse pro-
blemer med at få MfG til at for-
stå, at vores arbejdsplads kræver
tilstedeværelsen af en læge hver
eneste time året rundt. I forbin-
delse med ferier, rejser, o.s.v. har
vi oplevet 3-4 dage uden læge.
Sker der en ulykke i en sådan
periode, står der menneskeliv på
spil. Vi ønsker, at afløseren skal
være ankommet til Marmorilik,
før vores læge forlader minebyen,
slutter fællestillidsmand Søren N.
Mortensen.
-h.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
nerssutérKat puissitdlo
amé Kernertut atsipåKutigssat
il. il. pigåvut.
ESKIMO PELS .310 01

RS1022
Fishers mindste er
faktisk ikke så lille!
2x30 watt sinus - 4 ohm 2x24 watt sinus 8 ohm,
incl. 2 stk. SME 135.
35 watt 3-vejs hojttaleie. 1
Vejledende pris..........kr. j
Allerede i denne prisklasse anvender Fisher sine spe-
cielle kvalitetskomponenter: Dual Gate MOS FET ■
Keramiske filtre ■ 3-gang luftkondensator.
Fishers receiver RS 1022 har specifikationer, der ikke
star tilbage for langt dyrere receivere. F.eks.: Instru-
ment for signalstyrke ■ Muting og støjundertrykkelse
mellem stationerne ■ Meget lav forvrængning, selv ved
hojeste frekvens, uden nodvendig efterjustering ■ Dis-
kantfilter ■ Overstyringssikre indgange til pladespiller
med magnetisk pick-up, båndoptager og AUX ■ Loud-
ness ■ Bas- og diskantkontrol med bredt justerings-
område ■ Tape-monitor ■ Tilslutning for 2 sæt højt-
talere.
Kom ind og få en uforpligtende demonstration af
RS 1022.
m FISHER
I lie first tiame in high fidelity
En gros for Grønland . RADIOGROS . 9270 Klarup
2265,-
de forenede
revisionsfirmaer/
statsautoriserede revisorer
SAMUEL KLEINSCHMIDTSVEJ 11 . 3900 GOPTHAB
BOX 12 . TLF. 2 15 11
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . T-LF. 1 44 49
dr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
22