Atuagagdliutit - 23.05.1979, Page 29

AG
Ungdomsklubberne skal
være et sikkerhedsnet
Arbejdsløshed og vold blandt
ungdommen, og ungdomsklubber-
nes muligheder for at være med
til at løse disse problemer.
Det var det gennemgående te-
ma på et 10 dages kursus ifor ung-
domsklub-personale, som netop
er blevet holdt i Qorqut i Godt-
håb-fjorden.
Der var 19 deltagere fra ung-
domsklubber d hele landet. Kur-
set blev arrangeret af Socialpæ-
dagogisk Skole i Nuuk i samar-
bejde med landsorganisationen
for ungdomsklubber - Sukorsiq.
Kurset, der var det første af sin
art, var rent grønlandsk-sproget.
Kursusledere var Sukorsiqs kon-
sulent Hjalmar Dahl, Qaqortoq,
og lærer på Socialpædagogisk
Skole Martha Labansen.
- De generelle problemer i sam-
fundet - vold, arbejdsløshed, spi-
ritus o. s. v. - kan ikke undgå og-
så at havne i ungdomsklubberne,
siger Hjalmar Dahl. - Men det er
ikke klubbernes problemer. Det
er samfundsproblemer, som klub-
berne skal være med til at løse. -
Og vi mener, at klubberne i høj
grad kan være med til at løse
dem. - Det forudsætter imidlertid,
at medabejderstaben i den enkel-
te ungdomsklub gør sig klart, at
problemerne virkelig eksisterer,
at man begynder at snakke om
problemerne samt prøver at løse
dem gennem forskellige relevante
tilbud til medlemmerne.
Ungdomsklubberne skal faktisk
være et sikkerhedsnet med kon-
krete aktivitetstilbud, som inter-
esserer de unge, fortsætter Hjal-
mar Dahl. - De unge skal bruge
klubberne så meget, som de har
lyst til, og i stedet for at løbe
rundt i byen skal de i klubberne
kunne være med til nogle aktivi-
teter, som interesserer dem.
Men skal ungdomsklubberne vir-
kelig kunne bidrage til løsningen
af de store problemer, er det nød-
vendigt med mere samarbejde
mellem klubberne, skolevæsen,
forældre og arbejdspladser, un-
derstreger Hjalmar Dahl. Og det
er nødvendigt, at disse instanser
er åbne overfor et samarbejde
med ungdomsklubberne.
- I øvrigt trænger klubberne
generelt til impulser udefra, siger
Hjalmar Dahl. Han mener, det er
nødvendigt med en debat om
klubberne og deres samfunds-
mæssige betydning .
5000 MEDLEMMER
Ungdomsklubberne har på lands-
basis omkring 5.000 medlemmer i
alderen fra 14 til 25 år. - Det er
medlemmerne i alderen fra 14 til
18-19 år, der helt klart udgør den
største gruppe. Mange af disse
unge har arbejdsløsheds- og
volds-problemerne tæt inde på li-
vet.
- Tendensen er, at arbejdsløs-
heden blandt ungdommen vil sti-
ge kraftigt i de kommende år, si-
ger Hjalmar Dahl. - Hvis man ik-
ke fra samfundets side gør noget
ved problemet, vil hver 5. grøn-
lænder om cirka 5 år være ar-
bejdsløs. Og det vil primært være
de unge, det går ud over.
Kurset for ungdomsklub-per-
sonale i Qorqut var delt i to - en
teoretisk del og en praktisk del.
- Under den teoretiske del dis-
kuterede vi problemerne på bag-
grund af oplæg, og vi gennemgik
bl. a. også fritidsloven og krimi-
nalloven, oplyser Hjalmar Dahl. -
Under den praktiske del af kur-
set skulle kursisterne løse et pro-
jekt - nemlig projekt sommerlejr.
Det vil sige tilrettelægge og for-
berede en sommerlejr.
- Vi mener, at sommerlejre for
ungdomsklub-medlemmer i høj
grad kan være med til at løse de
unges volds- og arbejdsløsheds-
problemer. Klubberne kan vinte-
ren igennem forberede sommer-
lejren, f. eks. sy telte og bygge en
sejldugs jolle, som deltagerne på
kurset gjorde. På den måde kan
man få de unge til at være med i
klubarbejdet, så der kan komme
en debat i gang blandt medlem-
merne om deres situation.
Der er enkelte klubber, der ar-
rangerer sommerlejre, men nu hå-
ber vi, at der bliver flere, fortsæt-
ter Hjalmar Dahl. Han oplyser i
øvrigt, at byerne i sydkredsen -
fra Påmiut og sydpå - arrangerer
en fælles kæmpelejr til sommer i
Tasermiut i Nanortalik kommune.
Ungdomsklub-medlemmerne i
bygderne vil også få tilbud om at
deltage.
Det er den første sommerlejr
for ungdomsklub-medlemmer.
STØRRE KLUBVIRKSOMHED
Hjemmestyrets indførelse betyder
større klubvirksomhed. - I følge
forslaget til ny fritidslov, som
Landstinget skal behandle i år,
og som skal træde i kraft 1. janu-
ar 1980, Skal ungdomsklubberne
være et heldags-tilbud til de unge
- altså holde åbent både om da-
gen og om aftenen. I dag har
klubberne kun åbent om aftenen.
Dog holder nogle klubber åbent
for børn under 14 år om dagen.
Hjalmar Dahl påpeger, at det
ikke er alle ungdomsklubber, der
har mulighed for at følge loven
på dette område, hvis forslaget
bliver vedtaget: - I de fleste byg-
der kan det nok ikke lade sig gø-
re, fordi ungdomsklubberne her
ikke har egne lokaler. - Man har
lejet sig ind på skolen eller i for-
samlingshuset.
- Faktisk er Sukorsiqs største
problem, at bygderne også med
hensyn til ungdomsklubber har
været tilsidesat. Der er ikke
gjort meget for at skaffe lokaler
til klubberne, siger Hjalmar Dahl.
Et andet stort problem for ung-
domsklubberne er ved at blive
løst nu. Det var manglen på en
konkret uddannelse af personalet:
- Hidtil er klub-personalet ble-
vet uddannet på korte kurser,
men nu får vi en speciel uddan-
nelse af tre måneders varighed på
Socialpædagogisk Skole. - Har
man gennemgået den, er man
klubpædagog og kan bl. a. lede
en ungdomsklub.
Hjalmar Dahl oplyser til slut,
at han netop har udarbejdet en
brochure om ungdomsklubberne,
som vil komme ud til alle skoler
og institutioner.
bhc.
Vil holde aktive
sommmerlejre
Radiofjeldets ungdomsklub i
Nuuk har Søgt kommunen om cir-
ka 36.000 kr. til at gennemføre to
aktive sommerlejre for i alt 40
medlemmer i den nedlagte bygd
K’onnoK i Godthåb-fjorden.
- Baggrunden for at vi gerne vil
arrangere sommerlejre er, at der i
sommerperioden er for få aktivi-
teter her i Nuuk for byens ung-
dom, siger medarbejder i ung-
domsklubben Poul-Henning Thu-
reby.
Ungdomsklubben har fået stil-
let lejrskolen i K’ornoK til rådig-
hed i to gange 10 dage. Ifølge pla-
nen skal hver sommerlejr altså va-
re 10 dage og have 20 deltagere
samt tre klubmedarbejdere.
- Ideen med sommerlejrene er,
at de unge skal holde en aktiv
sommerferie, og at de skal lære
at yde noget for at kunne modta-
ge goder, siger Poul-Henning
Thureby.
- Derfor vil vi stille vor ar-
bejdskraft til rådighed for kom-
munen i den periode, vi er i K’or-
noK. Kommunen har sikkert for-
skelligt arbejde, f. eks. reparati-
onsarbejde, malearbejde og op-
rydningsarbejde, som vi kan ud-
føre.
De unge, der skal med på som-
merlejrene, har igennem en støt-
teforening, de selv har oprettet,
ved bankospil indsamlet et min-
dre beløb. Det skal bruges til at
leje en båd for, så deltagerne kan
komme på udflugter og på fiske-
ture i fjorden.
- Vi håber på en positiv be-
handling fra kommunalbestyrel-
sens side, siger Poul-Henning
Thureby, der i øvrigt oplyser, at
de unge, der skal med på lejren,
selv skal betale 100 kr. for at del-
tage.
bhc.
nunavta »ministerertåve«
pivdlugit aperKuteKaut
7. maj Danmarkime RTV-avisikut na-
lunaerutigineKarpoK Kalåtdlit-nunåt
ministeriunertårsimasoK avdlanigdlo
ministeritårdlune. Kalåtdlit-nunånut
ministerip ugpernarsarsinauvå Kalåt-
dlit-nunfine landstinge Kalåtdlit-
nunånut nålagkersuissunik pilersitsi-
simassoK, tauvalo landstingip suju-
ligtaissua taigåserdlugo ministeriu-
nea ilaussortatdlo avdlat ministerinik
taigåserdlugit?
folketingime taima apemuteKartå-
vok folketingime ilaussortaa Ove
Maisted (Fremskridspartiet), Kalåt-
dlit-nunånut ministere naitsumik tug-
dluartumigdlo akissutexarpoK:
Kalåtdlit-nunåta landstingia 7. maj
1979 atautsimlnermine landsstyremik
KinersisimavoK, ilaussortaralugit
landsstyrep sujuligtaissua Smålo
landsstyrerne ilaussortat avdlat sisa-
mat nangminerssornerulernerme
ingerdlatsinermik sujulerssuissug-
ssat. ministeriap ilisimassaKarfigingi-
lå Namminersornerullutik Oqartussat
kigsautigisimaneråt landsstyrerne
ilaussortat apemuteKåume taineKar-
simassutut taigOserneKarnigssåt«,
Kalåtdlit-nunånut ministerip Jørgen
Peder Hansenip akissune naggaserpå.
-h.
nerssutérxat puissitdlo
amé Kernertut atsipåKutigssat
il. il. pigåvut.
ESKIMO PELS .310 01
Angmagssalingme 1. majime ingerdlaortut. (åssilissoK: Søren Rasbøll)
1. maj-demonstrationen i Angmagssalik (Foto: Søren Rasbøll).
K0NT0RCHEFI
Namminersornerullutik Oqartussat
Namminersornerullutik Oqartussani kontorchefitut atorfik
matumuuna 1. juni 19799 inuttassarsiorneqarpoq.
Atorfik Namminersornerullutik Oqartussani tjenestemandi-
tut atorfiuvoq akissaateqarfiit 36-anni, tak. naalagaaffiup
Kalaallit Nunaanni tjenestemandii pillugit inatsit. Atorfim-
mut atapput tapit tunngavimmikkut angissusillit 4.190,00
kruuninik kiisalu immikkut tapit tunngavimmikkut angis-
susillit 20.950,00 kruuninik.
Suliffissaq tassaavoq Nuuk, Kalaallit Nunaat.
Kontorchefip suliassat agguataarneqarnissaanik siunnersuut
malillugu akisussaaffigissavai Namminersornerullutik Oqar-
tussat karsiata aningaasatigut aqunneqarnera taamaattutullu
isumagissallugu aningaasaliissutinik nakkutilliineq, budgetili-
orneq, aningaasarsiornikkut pilersaarusiorneq, isertitatigut
politikki sulisoqarnermullu siulersuineq kiisalu illoqarnermut
allaffeqarnermullu tunngasunik siulersuineq, taamaattumillu
qinnuteqartut nalilerniarneqarneranni tamatuma tungaatigut
misilittagaqarneq pingaartinneqassalluni.
Maleruagassat tjenestemandinut atortut malillugit inissaqar-
titsineqassaaq. Kalaallit Nunaanni najugaqavissuungitsoq
akeqanngitsumik angalatinneqassaaq pequtaalu nuunneqas-
sallutik, ukiullu marluk atorfeqareernermi akeqanngitsumik
angerlarsinnaatinneqassalluni. Qaammatit 12 atorfeqareer-
nerup kingorna akeqanngitsumik feriarsinnaatitsineqassaaq.
Qinnuteqaat siusinnerusukkut sumi suliffeqarsimanermik
nassuiaatitalik oqaaseqaatit soraarummeersimanermullu up-
pernarsaatit nuutinnerannik ilallugu nassiunneqassaaq uunga
Namminersornerullutik Oqartussat
Qinnuteqarfissap killinga 1. juni 1979.
Ansøgningsfristen udløber den 1. juni 1979.
.0^5; NU OGSÅ FILM
PÅ VIDIOKASSETTER
STORT UDVALG I ALLE SYSTEMER:
VHS-VCR-BETAMAX
SPORT - R0CH - DISCOSPILLEFILM
FREMRAGENDE KVALITET GLÆD DEM!
Skriv efter vores katalog
Husk også vores katalog på super 8 spillefilm

NVBrto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
29