Atuagagdliutit - 23.05.1979, Side 34

AG
atuartartut agdlagait. læserne skriver
Er der behov for os så
må vi behandles ordentligt
For nylig aktionerede timelærerne i ManitsoK for
bedre vilkår ved at boykotte timelærer-kurserne. Om
baggrunden fortæller Ruth Heilmann i dette brev.
Timelærerne opnåede endnu en-
gang ingen resultater ved at næg-
te deltagelse i kurserne, og nu
fortsætter kurserne til dels på
grund af samtaler med skolele-
delsen. Disse har bl. a. udtalt, at
kurserne i fremtiden vil blive
fulgt op af forbedrede arbejds-
vilkår for timelærerne. Og dette
trods skoledirektionens skrivelse,
som intet lover om en forbedring
af arbejds- og lønforhold.
Vi har været taknemmelige for
støtten til aktionen fra andre ti-
melærere, politikere og aviser.
Desværre var der ingen udtalelser
fra forældrenes side. Det mest
skuffende var dog, at de ansvar-
lige ledere ikke udtalte sig, selv
om aktionen var rettet mod dem.
Sagen er nemlig den, at opsigel-
sespapirerne blev afleveret der-
fra gennem skoleinspektørerne til
timelærerne. Samme sted organi-
seres kursernes forløb. Vi vil her
begrunde aktionen, selv om be-
grundelsen ikke er fuldstændig.
BØR HAVE BESTEMT ENDEMÅL
Der er ingen tvivl om, at kurser-
ne er nødvendige for timelærer-
ne. Det vi ønsker er, at kurserne
gennemføres med et bestemt en-
demål. Kurserne skal ikke forløbe
som en speciel undervisning, men
gennemføres som en uddannelse.
F. eks. kunne man afslutte kur-
set på lignende måde som faglæ-
rernes afgangseksamen. Vi ønsker
at blive placeret som disse, og øn-
sker ikke en ringere behandling.
Det undrer os, at man ikke har
prioriteret timelærerne inden den
toårige uddannelse kom frem. Vi
mener, at der er mulighed for at
gennemføre en uddannelse samti-
dig med at man underviser.
Såfremt der er behov for vores
indsats fremover, burde man be-
handle os ordentlig. Hvorfor skal
opsigelsesbrevene skuffe os gang
på gang? Vi ønsker ikke at se pa-
pirerne før vi skal opsiges for
alvor. Naturligvis kunne visse sø-
ge et andet job, men børnene be-
høver os så længe de ikke har læ-
rere, som de kan tale med. Og vi
ønsker at fortsætte med det arbej-
de, vi er vant til og er kommet
til at holde af.
Lærernes problemer med arbej-
det behandles ikke i lærerrådet,
og timelærernes problemer bur-
de heller ikke behandles der. At
vi ikke har mulighed for at avan-
cere, at vi i fremtiden vil blive
overflødige, behandledes i lærer-
rådet og dette skuffer os. Kan vi
løse problemet ved at kvitte job-
bet? Vi mener, at problemer som
vedrører os, kun burde behand-
les mellem ledelsen og de impli-
cerede timelærere.
VI ER TRÆTTE AF AT HØRE ...
Vi er trætte af at høre noget ned-
sættende om os p.g.a. vores ar-
bejde som timelærere. Vi arbej-
der for samfundet ligesom de ud-
dannede lærere, og nogle af os
arbejder endda bedre. Alligevel
vil G.L.F. overhovedet ikke støt-
te os på nogen måde, blot fordi
vi ikke er uddannede.
Der må også ske en rettelse af
vores løn. Det, der kan være til-
strækkeligt for en, der lige er be-
gyndt at jobbe, er ikke nok for
en, der har arbejdet i mange år.
Og såfremt man ikke arbejder i
mange timer, er lønnen ikke til-
strækkelig som eksistensgrundlag
for en familie. Her tænkes især
på dem, der kun har 10 timer om
ugen. Denne korte arbejdstid hin-
drer dem i anden beskæftigelse.
I visse tilfælde ville det være øn-
skeligt med flere timer.
Vikarerne burde få tillæg. De
mener, at det er meget trættende
hver eneste morgen at vente på at
få en besked om vikartimer.
Mange timers arbejde med util-
strækkelig løn har til følge, at
man tager for let på arbejdet og
man mister dermed interessen, det
hele ender med at man får stress,
der medfører træthed og util-
fredshed med tilværelsen.
HVAD VIL MAN GØRE VED
DISSE?
Med det ansvarsfulde og betyd-
ningsfulde arbejde, er det nød-
vendigt med forbedrede arbejds-
og lønforhold for timelærerne.
De til timelærerne tilbudte kur-
ser bør tilpasses de mange forskel-
lige timelæreres krav og svag-
heder. Som eks. har vi uuddan-
nede håndarbejdslærere med en
faglig kunnen, som langt over-
stiger de almindelige faglige krav.
Disse klarer undervisningen af
børnene på bedste måde. Der fin-
des undervisere i grønlandsk, som
har opnået stor færdighed i un-
dervisningen gennem mange års
arbejde. Såfremt man betragter
andre fag under samme synsvin-
kel, finder man flere timelærere,
der er i stand til at aflevere ar-
bejde af god kvalitet, og som har
stor erfaring i skolearbejdet.
Hvad vil man gøre ved disse?
Man skal også tænke på timelæ-
rerne med en anden form for ek-
samen. P.g.a. lærermanglen bur-
de Grønlands Seminarium ikke
være det eneste sted, hvor man
kan få papirer, der giver ret til
vedvarende undervisning i folke-
skolen.
MELD IND I IP.
Vi har arbejdet gennem flere år,
og det kræves, at vi arbejder vi-
dere. Derfor må skolen finde bed-
Valget er slut, og der blev lovet en
hel masse. Et godt valg er jo des-
værre ofte betinget af, at man lo-
vede meget. Således er tilstande-
ne op til et valg i alle lande, og
det må vi leve med. Vi bruger
gerne udtrykket „valgflæsk", et
godt udtryk, der rummer løfter,
der ikke nødvendigvis omsættes
til realiteter. Man lover vælgeren
noget, velvidende, at man sik-
kert kun kan holde en lille del af
løfterne, og det må så på denne
baggrund være op til vælgeren at
være kritisk og spørge sig selv,
om der er tale om tomme løfter
eller reelle tilbud.
Nogle partier lovede nu en byg-
delandsstyremand, og når man ta-
ger i betragtning, at de fleste af
vore politiske personligheder net-
op har trådt deres små sko på
bygdebaggrund, er der al mulig
grund til at tro, at disse folk næ-
rer en ægte og uforfalsket inter-
esse for bygdeforhold, men for
den kritiske vælger er det måske
ikke helt indlysende, at en byg-
delandsstyremand er sagen, for
hvem siger, at denne mand/kvin-
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vf bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
re arbejdsvilkår til os, og ikke
kun kritisere bare fordi vi ikke
har lærereksamen. Vi hjælper jo
skolen i en tid, hvor børnene
mangler grønlandsk-sprogede læ-
rere. Derfor burde skolen til gen-
gæld hjælpe os. Dette for at sam-
fundet ikke skal betragte skolen
som en institution, der misbruger
en del af arbejdskraften.
Endelig vil vi opfordre andre
timelærere til at rette deres ud-
talelser og kritik til skoledirek-
tionen. Og at de i den forbindelse
søger indmeldelse i I.P., da det
lader til, at de er interesserede i
at hjælpe timelærerne med en
løsning af problemerne. Det er
netop også I.P. vi skal henvende
os til, når vi støder på problemer.
På kursisternes vegne,
Ruth Heilmann, ManitsoK.
de får noget ait have værdigheden
i.
Det er rigtigt, at bygderne er
blevet forsømt. Bl. a. er boligfor-
hold jo ringe generelt set. Ligele-
des er erhvervs-, beskæftigelses-
og skoleforhold ringe. Det erken-
der alle, men når det er sagt, vil
jeg vove den påstand, at yderzo-
nens udviklingsproblemer langt
mere skyldes de små steders geo-
grafiske beliggenhed og vanske-
lige klimatiske forhold end mang-
lende bevågenhed fra politikernes
side. Det er simpelthen en kamp
mod guder at skaffe nye rentable
erhverv på de små isolerede ste-
der. Det er naturligvis en påstand,
en pessimistisk påstand. Er den
rigtig, kan man lige så godt med
det samme søge en troldmand i
bygdestyremandens job. Han skal
kunne udrette det umulige. Bl. a.
skal han trylle nogle penge frem.
De danske politikeres interesse
for hjemmestyret bunder nok
mest i et ønske om at spare på
grønlandsbudgettet, og så kom-
mer troldmanden i arbejde.
Nu kan man måske være slem
og se sagen fra en lidt anden vin-
kel, ddet det er svært at forestil-
le sig et styre uden Lars Emil J.
og Jonathan M. på lederposter. -
Derfor bliver en løsning med 4
eller 5 landsstyremænd nok mere
sandsynlig end (almen strategi
for kynikere) 3-mands-systemet.
Hvorom alt er. En del bygde-
folk nærer sikkert visse forvent-
ninger til en nyordning, men
spørgsmålet er, om ikke sagen
smager lidt af „valgflæsk".
Venlig hilsen
lærer E. Sommer,
Ausiait.
Rejsebåd til salg
M/B Nagtoralik, 36 fod kutterbygget eg på eg.
Beliggende GTO gi. bådeværft GBH. Henv. vedr. syn:
Hans Christensen, tlf. 2 24 03.
Salg: F. Christensen, Absalonsvej 28, 3300 Frederiksværk .
ASSISTENTIT
Namminersornerullutik Oqartussat
Kalaållit Nunaata landstingiata allattoqarfianut Nuummiittu-
mut 1. juli 1979 imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut su-
lilersussanik assistentinik 2-nik pissarsiorneqarpoq, Kalaallit
Nunaanni angallatinik sillimmasiisarfimmi aammalu Inuutis-
sarsiutinut sulinermullu tunngasunut direktoratimi inissin-
neqarallartussanik.
Suliassat tassaanerupput allattutut suliassat nalinginnaasut.
Atorfinittussat Kalaallit Nunaanni najugaqavissut Kalaallit
Nunaannut ministeriap aamma S.I.K.-p isumaqatigiissutaat
malillugu najugaqavissuungitsullu H.K.-mik isumaqatigiissut
malillugu akissaaserneqassapput.
Namminersornerullutik Oqartussat illussarsiniarnissami i-
kiuukumapput.
Qinnuteqaatit, oqaaseqaatit soraarummeersimanermullu up-
pernarsaatit nuutinnerannik ilallugit kingusinnerpaamik 25.
maj 1979 nassiuteqquneqarput uunga
Namminersornerullutik Oqartussat
Box 615, 3900 Nuuk.
ASSISTENTER
Grønlands Hjemmestyre
Til Grønlands Landstings sekretariat i Nuuk søges til tiltræ-
delse pr. 1. juli 1979 eller efter aftale 2 assistenter med pla-
cering indtil videre i Grønlands Fartøjsforsikring og Er-
hvervs- og arbejdsmarkedsdirektoratet.
Arbejdet vil fortrinsvis bestå i almindelige sekretæropgaver.
Stillingerne vil for hjemmehørende i Grønland blive afløn-
net efter overenskomst mellem ministeriet for Grønland og
S.I.K. og for ikke-hjemmehørende efter overenskomst med
H.K.
Hjemmestyret vil være behjælpelig med tilvejebringelse af
bolig.
Ansøgning, bilagt kopi af anbefalinger og eksamensbeviser,
indsendes senest 25. maj 1979 til
Grønlands Hjemmestyre
Box 615, 3900 Nuuk.
2 smede eller maskin-
arbejdere
2 ædruelige smede eller maskinarbejdere søges omgående.
God løn tilbydes.
GRØNLANDS SKIBS- OG ENTREPRENØRVÆRKSTED
Box 155 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 22 52.
Stakkels bygde-
landsstyremand
34