Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 12

AG
inatsissartune ilaussortat sujunersutait/Landstingsmedlemmernes forslag - inatsissartune ilau
imaluunniit killiliiffigineqarsi-
manngimmata amigaatigineqar-
poq ilisimatuunut uggornartumik
piniapilunneqarlutik nungunne-
qarsinnaanissaat. Tamanna pi-
ngitsoorniarlugu siunnersuutigi-
neqarpoq ukiuni tallimani misis-
sugassatut eqqissisimatinneqa-
lernissaat.
Misissuinissat pilersaarusior-
neqalerput, isumagineqarlunilu
Kujataani savaatillit Kattuffiat
suleqatigilluinnarlugu misissui-
nerit ingerianneqassasut.
Siunnersuummi isumagineqar-
poq anguniarneqassasoq savat
eqqissisimatinneqarnissaat pini-
aqqusaajunnaarsillugit, imaluun-
niit nuna savat nujuartat najuga-
at matugallarlugu. Taakku arlaa-
ta aalajangiunneqarnissaa land-
stingimut aalajangigassatut si-
unnersuutigineqarpoq.
fjernsynip radio akor-
nuserpå?
igdloKarfingne mfinåkut fjernsy-
neKartune Kalåtdlit-nunåta ra-
diuatigut autdlakåtitsissarnerup
Kanon angnertutigissumik akor-
nusersorneKartarneranik Kanor-
dlo månåkut iliåseKartoKarnera-
nik apemuteKaut.
inusugtut
ikiortit
nunavtine indsugtut atuarfingne
anginerne atuartut nunavtine ili-
simatusarnikut avdlatigutdlo mi-
sigssuinerne ikiortitut atorneru-
lernigssånik piumassaKautigssa-
mik sujunersdt.
Fredning af
forvildede får i fem
år
På et møde i udvalget vedrørende
fredslov for Grønland den 26.
november 1979 blev det vedtaget,
at j eg fremsætter dette forslag.
Fåreavl
Der er udvist megen stor inter-
esse for disse forvildede får fra vi-
denskabsmændenes og sydgrøn-
landske fåreholderes side. På mø-
det blev det understreget, at disse
vilde dyr kan betegnes som mest
sunde får og som ikke fejler no-
get. Dette har vakt stor interesse
blandt biologerne, fordi den gode
kvalitet fårene kan opnå som vil-
de ønskes belyst i relation til fåre-
avlen i Sydgrønland. Fra sydg-
rønlandske fåreholderes side er
der endvidere ønske om at kunne
fange væddere med henblik på
avl, således at man på den måde
eventuelt kan avle en bestand,
der er endnu mere egnet til Grøn-
land.
Som bekendt er der jagt efter
disse vilde får i de seneste år, og
eftersom disse dyr ikke er fredede
eller da jagten ikke på nogen må-
de er reguleret, er man bange for,
at fårene kan blive udryddet ved
rovdrift. For at undgå dette skal
det foreslås, at disse får fredes i
fem år med henblik på nærmere
undersøgelse. Planlægningen af
undersøgelsen er indledt, og der
er enighed om, at undersøgelsen
skal gennemføres i nært samar-
bejde med De forenede Fårehol-
derforeninger i Sydgrønland.
Formålet med forslaget er en-
ten totalfredning af fårene eller
fredning af det område som vilde
får lever i — og det skal foreslås,
at landstinget tager stilling til,
hvilken af de to muligheder der
skal anvendes.
Jagttegn til
weekend-jagt
Som bekendt giver udstedt jagt-
tegn tilladelse for indehaveren til
jagt efter enkelte dyr. Fra jagt-
tegnindehavernes side har der
Jagttegn
været ønske om en ordning, der
gælder for mindre jagt, d.v.s. en
weekend-ordning, som kan er-
hverves for 100 kr. Formålet med
dette forslag er, at der gives mu-
lighed for udstedelse af jagttegn,
som f. eks. giver mulighed til ry-
pejagt, efterhånden som dagene
bliver længere, d.v.s. ikke med
henblik på jagt efter harer, ræve,
rensdyr m.v. Fritidsjægerne me-
ner, at den gældende pris på jagt-
tegn bør være lavere, hvis det
skal erhverves med henblik på ry-
pejagt alene. Derfor stiller jeg
dette forslag med håb om tilslut-
ning.
TV-foreninger og
Grønlands Radio
Forespørgsel om hvor meget loka-
le TV-foreninger generer Grøn-
lands Radio’s udsendelser samt
om, hvad der gøres hidtil.
Videnskabelige
undersøgelser
Forslag om, at skoleelever får mu-
lighed for at være medhjælpere i
videnskabelige undersøgelser i
Grønland.
Konrad Steenholdt, Qasigiannguit.
Otto Steenholdt
igdlut inuerunikut
nunavta sineriåne nunaKarférar-
pagssuit inuerunikut igdlue sule
napassut, soruname inuisa sule
pigigunikik nåkutigissarisagait,
KularnångilaK.
nuna tamåkerdlugo
siugdliutdlugo påserusugpara
nålagkersuissut tungfinit isuma-
giumaneKarnersoK nunaKarfér-
Kat inuerunikut inungnit atausiå-
kånit pisiarineKartångingissait
Kulåkérumavdlugo?
åipagssånik: nunaKarfit inue-
runikut OKalugfé, tåukualo pigi-
ssait iluanltut silatånitutdlunit i-
sumangnaersorneKarsimåpat? o-
KalugfeKarfiup tamåko akissug-
ssauvfigigunigit Kanon iliflseKar-
simava? angnertunerussumik ili-
OseKartoKarnigsså pilerssårutigi-
nenarpa?
apemumut tungaviginenarpoK
Kulåne pinenartut ukiune kingug-
dlerne tåssaulersimånguatsiar-
mata Kanganitsanik nagsårsior-
fit, emåussutigiumavdlugit tigu-
ssuKarflt. agdlagautit ilait ilua-
tingnartut, imalunit alterip åssili-
artai kuisivit avdlatdlo tamaisa
emarsautigalugit taima apemu-
tenarpunga, tåssaussorigavkit
erdlerissagssat oKalugtuarissau-
nermilo pingårutenardluinartut.
FolketingimTtut
atautsiméKataussarn-
igssåt
nalunenångitsutut amigautigi-
ssutut issigiuarsimavara lands-
styre OKaloKateKariartordlune
Danmarkimikångat sumik pisso-
Karneranik kalerrineKarneK ajo-
ravta.
nuna tamåkerdlugo
emaimaneKarpoK Kanga lands-
rådip forretningsudvalgia ima pe-
riauseKarsimangmat: kalåtdlit
folketingimut ilaussortait pissu-
nik sunik malingnaujuamuvdlu-
git Danmarkime isumaKatiging-
niarnermingmut alapernaersortu-
tut atautsiminermingnut Kaemu-
ssardlugit. isumaitarpunga kalåt-
dlit Folketingime ilaussortait uv-
dlumikut pissutsinik ima maling-
nautitariaKartut ingerdlåinartu-
mik ilisimatineKartåsavdlutik,
soruname suliåinut, Kanordlo ilid-
seKarsinaunerånut tungåssute-
Kartut emarsautigalugit.
landstingimut ilaussortauvu-
gut ilavutdlo avdlat åssigalugit fi-
ma atautsimlnermut tugdlermut
utarKisineKarsinaugaluardluta,
suliardle uvagut najugarput av-
dlatut itumat pivfigssatdlo nag-
dliutartut atordluariagagssat pi-
ssutigalugit tamatigut sussonar-
neranik landstyrip agdlagfeKar-
fiata tungånit ilisimatineKartar-
nigssarput pissariaKardluinarth-
vok. taimåitumik siunersfttigåra
landstinge inåssuteKåsassoK ta-
måna avKutigssiorneKamuvdlu-
go.
nunavta Nordisk
Rådime ilaussor-
taKalernigsså
Kularnångitsumik nunavtine ta-
marme tusarneKarérpoK, folke-
tingime udvalginut ilaussortå-
ngorniutdlune partit akornåne a-
merdlanerussuteKarniartarneK
tungavigalugo Danmarkime So-
cialdemokratit suleKatigilersima-
givka, taimailiornivkutdlo udval-
gine inigssat ardlagdlit pigssar-
siarisimavdlugit.
nuna tamåkerdlugo
pigssarsiarisimassama tamå-
kua ilagåt nunat avangnardlit su-
leKatigigfiåne atuartititauneK
kultureKarnerdlo pivdlugit ataut-
simititaliaK.
atautsimlneK sujugdleK perér-
simalerpoK, tåssa novemberip 15-
ane 16-anilo Finlandip igdlorpag-
ssuanarfisa pingårnerssfine Hel-
singforsime atautsimlsimagavta.
pivfigssan sujugdleK atorniar-
dluarsimavara angnerussumik
påsissagssarsiorfigalugo, tåssa a-
tautsiméKataussut aperissardlu-
git Kalåtdlit-nunåta ilaussorta-
Kalersinaunera KanoK isumaKar-
figineråt. aperissama tamarmik
ersserKigsarniartarsimavåt mfina
pivfigssångortOK nunarput nang-
minerssornerulerérsimangmat i-
laussortaKartilisavdlugo. nalune-
Kångitsumingme onatdlisigssaK
kinguartiterneKarsimangmat nu-
nat avangnardlit OKarta KeKer-
tartåt atautsimordlugit OKatdli-
sigiumavdlugit, tamånale aitsåt
pisinautikumavdlugo nunarput
nangminerssornerulerérpat. o-
Kautsit tåukua fima statsminister
Anker Jørgensenimit anineKarsi-
måput.
tåssa maungfingån ilisimåri-
ssanarpugut nunavta Nordisk
Rådime autdlartitaKartariaKar-
nera sågfigissagssavta kigsauti-
gigåt.
mfina nangminerssornerulersi-
mavugut, Nordisk Rådimilo aut-
dlartitaKarumavdluta OKamisså-
rutigissartagkavut nunavtine a-
kerdlerineKardlutik landstingime
tåussumalOnit avatånit OKause-
KarfigineKarsimångitdlat.
Kulåne tainenarérsut tungavi-
galugit landstingimut siunersåti-
giniarpara nunat avangnardlit su-
leKatigigfiat ilautitaKarfigileru-
mavdlugo KinuteKauteKamuv-
dlugo.
såt ilaussortaunerup suniuti-
giumårnerai mfina emartornagit
naitsumik OKautiginartariaKar-
poK mingnerungitsumik inåsug-
tortavta pigssarsivfigissartug-
ssåusagåt.
suj uner såt måne ilalerneKar-
pat sågfigissavtinitdlo fima a-
kuerssårneKarpat nunavta suju-
nigssame pemigsimissutigssar-
sivfigisångilå.
Forespørgsel om
sikring af
nedlagte bygder
Langs kysten findes der tomme
huse i mange nedlagte bygder, og
uden tvivl må deres ejere holde
opsyn med disse, hvis de fortsat
ejer husene. *
Bygder
Først ønsker jeg at få at vide,
om landsstyret agter at tage
skridt til sikring af, at nedlagte
bygder ikke bliver købt af enkelt-
personer.
For det andet: Har man sikret
kirker og hvad der hører til disse i
nedlagte bygder? Hvis det er den
grønlandske kirke der har ansva-
ret for disse, hvilket skridt er der
så taget? Har man planer om
større initiativer?
Baggrunden for fremsatte fore-
spørgsel er, at nedlagte bygder ef-
terhånden synes at blive indsam-
lingssteder i de senere år, hvor
man henter ting, som kan skabe
minder. Jeg stiller forespørgslen
bl. a. af hensyn til nogle beva-
ringsværdige arkivalier eller al-
tertavler, døbefonte og øvrigt in-
ventar, idet jeg betragter disse
som ting man må værne om og af
historisk værdi.
Landsstyret skal
orientere Grønlands
folketings-
medlemmer
Sommanved, føler jeg altid som et
savn, at man ikke får orientering
om, hvad der er sket, når lands-
styret har været i Danmark for at
forhandle.
Folketinget
Man vil huske, at tidligere
landsråds forretningsudvalg an-
vendte følgende fremgangsmåde:
For at de grønlandske folketings-
medlemmer altid kunne følge med
i, hvad der skete, inviteredes de
til at overvære forhandlingerne i
Danmark. Jeg mener, at de nuvæ-
rende grønlandske medlemmer af
folketinget bør kunne følge med
således, at de løbende orienteres
om, hvad der vedrører deres ar-
bejde, og at man tænker på, hvad
de eventuelt kan gøre.
Vi er medlemmer af landstin-
get, og i lighed med andre med-
lemmer af tinget kan vi ganske
vist afvente at få orientering om
tingene til næste samling, men
vort arbejde er noget andet, og af
hensyn til udnyttelse af aktuelle
tidspunkter, er orientering om
hvad der var sket helt nødvendigt
fra landsstyrets sekretariat. Der-
for foreslår jeg, at landstinget
henstiller, at man baner vej for en
sådan orientering.
Repræsentant for
Grønland i Nordisk
Råd
Alle i Grønland har sikkert hørt,
at jeg i forbindelse med besættel-
sen af udvalgsposter i folketin-
gets forskellige udvalg, har indgå-
et samarbejde med socialdemok-
ratiet, og på den måde har fået til-
delt flere udvalgsposter.
En af de poster jeg fik tildelt,
er et medlemsskab af Nordisk
Råds kommission for kultur- og
undervisning.
Norden
Det første møde er allerede af-
viklet, nemlig den 15. og 16. nov-
ember i Finlands hovedstad Hil-
singfors. Jeg brugte lejligheden
til at lodde stemningen, idet jeg
havde spurgt mødedeltagerne om
deres syn på Grønlands medlems-
skab af rådet. Samtlige adspurgte
forsøgte at understrege, at det er
på tide, at Grønland bliver med-
lem af Nordisk Råd, idet landet
nu har fået indført hjemmestyre-
ordning. Men som bekendt havde
man udskudt behandlingen af
dette spørgsmål, idet man har øn-
sket at behandle, skal vi sige nor-
diske øgruppers, fremtidige sta-
tus, og hvor man sagde, at disse
drøftelser først vil ske efter indfø-
relsen af hjemmestyreordningen i
Grønland. Disse ord brugte stats-
minister Anker Jørgensen også.
Således må vi være klar over,
at de instanser, vi skal henvende
os til om vort lands medlemsskab
af Nordisk Råd, selv ønsker Grøn-
lands repræsentation i rådet.
Nu har vi fået inført hjemme-
styreordning, og vore tidligere
udtalelser om ønskeligheden af re-
præsentation i Nordisk Råd har
ikke stødt på modstand i land-
stinget eller uden for landstinget.
På grundlag af forannævnte
skal jeg foreslå landstinget om at
ansøge om optagelse i Nordisk
Råd.
Uden at nævne hvilke konse-
kvenser medlemsskabet får, skal
det blot nævnes, at ikke mindst
ungdommen vil få fordele at et så-
dant medlemsskab.
Hvis forslaget får tilslutning
her i tinget og hvis henvendelsen
får positiv resultat, vil vort land
ikke blive skuffet.
Otto Steenholdt, Aasiaat.
12