Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 10
AG inatsissartune ilaussortat sujunersutait/Landstingsmedlemmernes forslag - inatsissartune ilau Fortsat fra forrige side foreslåede ændring, som er tilba- geføring til tidligere bestemmel- se, vil få negativ indflydelse på edderfuglebestanden. Samtidig oplyses, at edderfuglen er et vig- tigt kostsuppelment, idet andre havfugle, når bortses fra et fåtal af tateratter, efterhånden er ble- vet sjældne i distriktet indenfor den omhandlede periode. Moses Olsen, Sisimiut. Peter Ostermann pinerdlugfigineKarsi- massut taorsTvfigine- Kartarnigssåt pinerdlugtuliorfigineKarsimaneK pivdlugo nålagauvfingmit taor- sivfigineKartarnigssaK pivdlugo inatsisip nunavtinut atortugssé- ngortineKarnigssånik sujunersut. igdluliortiterneq tamavta nalungilarput nunavtine ajornartorsiutit angnerpåt inig- ssailenineK ilagigåt, tamåna kom- munimit kommunimut åssigingi- sitårtfivoK, ajoraluartumigdlo angnertusiartordlune. inigssaileninerup, inikitdlior- dlune tåtOKisautdlunilo inunerup, ajornartorsiuterpagssuit angner- tåt inungnut atausiåkånut, ilanu- nuna tamåkerdlugo taringnut inuiaKatigingnutdlo angnerthmik ajornartorsiortitsi- lersartut pilersitarpait ajornar- torsiutinik KångerneKarsinåu- ngiussartunik pilersitsissartut. nangminerssornerulernigssaK pivdlugo atautsimititaliap isuma- liutigslssutåne inigssaKarniarneK taineKatsiarsimavoK nunavtine OKartugsaussunit tigunenarsi- naussutut/tiguneKartariaKartu- tut OKautigineKardlune, pivfig- ssalerneKarsimananile. onautigi- nenarpoK åndtagssat angnertut amerdlanissut, uvangale taima i- sumaKångilanga. inigssaKarniarnermut tunga- ssut uvdluinarne ingerdlånenar- nerat uvdlumikut kommuninit i- ngerdlånenarput. uvdlumikut kommunit nikanångitsunik kom- muneingeniøreKarput suleKati- tivdlo apernutinik inigssanut tu- ngassunik nalilitdluarsinaussu- nik, amigautiginenartutuat tå- ssåuput aningaussat. kommunit tåkutalerérput nangmingneK i- nigssanik sanaortornerme peria- tårusungnermingnik takutitsi- ssarérsunik, kommunitdle ani- ngaussatigut periarfigssakipat- dlårput. uvdlumikut inigssianik sanaortornes, akisuvatdlårpoK, akigssarsianutdlo nalernutingit- dluinardlune. taima ingerdlaner- mut åmisinaussutuaK tåssatuau- vok inigssanik sanaortornermut nålaugåvfiup aningaussallssutai- sa kommuninut tuniuneKartaler- nigssåt piårnerpåmik, kommunit nangmingneK sapingimata nalu- nagulo inigssiat sut Kanordlo a- ngissuseKartut kommunimingne pissariaKartineKarnerssut. taimatut åmigssussinerup ku- larnångitdluinartumik kinguneri- sava pitsaussutsimikut nunavti- ne piumassarinenartunut naler- KUgtunik akikitsutnigdle, tåssa nunavtine akigssarsianut naler- Kunerussunik akilingnik, sana- ssalernigssaK. kommunit nang- mingneK aulajangersinaulisavåt kikut suleKatigalugit inigssanik sanaortornigssaK, tamånalume kommunit ilåinit misiliniarneKar- taraluarpoK nunavtinutdle minis- tereKarfingmit akueriumaneKå- ngitsumik, tåssame uvdlumikut i- nigssianik sanaortorneK nåla- gauvfiup akisugssauvfigingma- go. åndtagssat sCinerssut åminiar- neKarnerat kinguneKartariaKå- ngilak nunavtine inigssaileKine- rup angnertusiartuinarnigssånik. eriagissariagdlit isumangnaernigssåt siulivta igdlukorpagssue ilivito- Karpagssuilo eriagissariaKartu- nik amerdlaKissunik ulivkårput aseroriartuinartunik, isumånår- neKångigkunigdlo tåmåinartug- ssanik. nalungilarput kulturerput tungaveKardluardlune ineriartu- Kujatå såpat siulivtinit kingornutavut eriagivdluinartariaKarivut, sor- dlo åma såkue atortutdlo avdlat. takornariat Kamane angalåi- nartut, sinerigssamilume, amer- dliartuinartitdlugit månåkutut- dlo ilåtigut nåkutigineKaratik su- me tamåne tarfititdlugit, angner- tusiartuinartumik tåmarartoKar- nigsså, imaKalunlme tåmararto- Karnera, sapingissamik akornu- serniarniartariaKarpoK. nunamik endgsisimatitsineK pivdlugo inatsit malivdlugo ig- dlukut sutdlunit igdlukusiortu- ngitsunit agtorneKarKUSsåingit- dlat. nunavtine inoKarpoK siuliv- tinit eriagissariaKartunik soku- tigissaKardluinartunik åmalo ili- simassaKartunik sume sumilo navssågssaKarsinaussoK. inuit taimåitut periarfigsitariaKarput eriagissariaKartunik isumånaeri- niarnerme peKataunigssåinik. ta- måna ingerdlåneKarsinauvoK kommunine kulturimut atuartit- sinermutdlo atautsimititaliat akuersissuteKartarnerisigut, tåu- kuame nalungitdluarpåt inuit ki- nuteKartut piukunauteKarnersut. kalåtdlinik inugtaKa- lernigssåt nunavtine mitarfingne Kulusung- me, Narssarssuarme Kangerdlug- ssuarmilo sulivflt sapingisamik tamarmik/amerdlanerpåt kalåt- dlinik nunavtinérsunik inugtaKa- lernigssåt sujunertaralugo iliniar- titsinigssamik sujunersut. nåparsimassunik ta- kuniaineK Kaniginerpaussap Danmarkime nåparsimavingmut unigtineK ar- nermine inunerminut navianau- Kartumik nåparsimarululernera- ne sulivfingmut aningaussarsior- nermutdlo, akornutåungitsumik takuniaitineKartarsinaunerup pe- riarfigssineKarnigssånik sujuner- såt. naggorigsautit savauteKarnerup iluane nunauti- nik naggorigsautit tapivfigine- Kartarnigssanik sujunersut. igdlukut emigsisima- tmeKarnigssåt savauteKarflt • tamarmik tåssåu- put Kanga Kavdlunåtsiait savau- teKarfigisimassait, taimåitumig- dlo igdlukunik taimanernitsanik ulivkårtut. ukiorpagssuit anori- mit apumit sialungmitdlo pingua- rineKarsimanertik pissutigalugo amerdlanerpårtait nungussavig- dlutik ukåssarsimåput, uvdlumi- Kujatå kutdlo imåipoK ujamat igdluku- tut issikoKarungnaertut tamar- mik igdlukusiunit eriagineKardlu- inartardlutik agtomuneKångit- dluinartardlutigdlo. tamåna ilåtigut mikingitsumik narssautinik nautitsiniarnerme naggorigsauniarnermilo ajornar- torsiortitsissarsimavoK, åmitari- aKartOK. Kularingilara Kavdlu- nåtsiat agsut nuånarisagåt uv- dlumikut takussuguniko narssau- tigisimassamik iluaKutiginiarne- Karnerat, nangminerme påremig- ssårdluinardlugit ingerdlagsima- gamikik. soruname igdlukut ilait eriagissariaKarput påremigsau- gagssat, tamånalo åma savautig- dlit soKUtigitdluinarpåt, kisiåne imaitariaKångilaK tamarssuar- mik agtornavérsårtineKåsassut ineriartornermutdlo akornutauv- dlutik. kigsautigisavara tamatuma landstingimik misigssorneKardlu- ne åmivfiginiarneKarnigsså. Besøg hos syge i Danmark Forslag om ordning med besøgs- rejser i tilfælde af nærmeste pårø- rende er indlagt i Danmark og er alvorlig syge. Hjemmestyret skal overtage boligområdet Vi ved allesammen, at boligman- gelen er et af de alvorligste pro- blemer i vort land, og at proble- merne ændrer sig fra kommune til kommune, men desværre bliver de efterhånden værre. Boligmangelen, for trange bo- ligvilkår samt for lidt plads ska- ber mange problemer for enkelt- personer, familier og for samfun- det som igen skaber næsten uov- ervindelige problemer. Boligområdet I hjemmestyrekommissionens betænkning er boligområdet nævnt ganske flygtigt, hvor det fremgår af betænkningen, at boli- gområdet kan/bør overtages, men uden tidsangivelser. Det fremgår af betænkningen, at der er mange store problemer der først må lø- ses, men jeg mener ikke det er til- fældet. Den daglige forvaltning af bo- ligområdet varetages i dag af kommunerne. I dag har kommu- nerne dygtige kommuneingeniø- rer, som i samarbejde med deres medarbejdere udmærket er i stand til at vurdere spørgsmål vedrørende boligområdet; det man mangler er økonomiske mid- ler. Allerede på nuværende tid- spunkt har flere kommuner vist, at de selv ønsker at deltage i bo- ligbyggeriet, men kommunerne har for ringe økonomiske mulig- heder. Boligbyggeriet i dag er for kostbart og harmonerer ikke med lønningerne. Den eneste mulige løsning på problemerne er over- førsel af statens bevillinger til bo- ligbyggeriet til kommunerne sna- rest muligt, idet kommunerne kan magte denne opgave og ved, hvilke boliger og i hvilke størrel- ser der er behov for. En sådan ordning vil uden tvivl resultere i boligbyggeri der svarer til kvalitetskravene, men der er billigere, d.v.s. boliger, der pris- mæssigt harmonerer med lønnin- gerne. Kommunerne kan herefter selv bestemme, hvem den skal samarbejde med hensyn til bolig- byggeriet, en ordning nogle af kommunerne har prøvet at prak- tisere, men har fået afslag fra Mi- nisteriet for Grønland, idet staten i dag har ansvaret for boligbygge- riet. Gennemførelse af nødvendige justeringer bør ikke resultere i større boligmangel. Grønlændere på lufthavne Forslag om oplæring med henblik på bemanding af samtlige/fleste stillinger i lufthavnene i Kulusuk, Narssarssuaq og Sdr. Strømfjord af grønlændere/fastboende. Ofre for forbrydelse Forslag om ikrafttræden af loven om erstatning til ofre for forbry- delser. Minder Forslag om sikring af fortidsmin- der. Gødning Forslag om tilskud til gødnings- stoffer ved fåreavlen. Fredning Forslag om ændring af frednings- loven. Frederik Rosbach piniarfunut atuarfik avangnåne aulisartunut piniartu- nutdlo atuarfiliornigssamik suju- nersut. rejerniarneK avdlorniussap sanimukartup 68 gradiata 69,15-ivdlo akornata re- jerniarfigineKartarnera uvdlumi- kornit sule angnertunerussumik nåkutigineKarnigssånik sujuner- sht. Illuliortiternermi aningaasalersuineq nutaaq Nalunngilarput ullumikkut Kalaallit-nunanni illussaaleqineq imaluunniit inissaaleqineq anner- toorujussuusoq, qularnarporlu tamatuma anigorneqarnissaa bo- ligstøttip kisimiilluni piaartumik naammassissaneraa. Pisussaaffi- gaarput aqqutissat allat assigi- inngitsut piaartumik nassaarini- assallugit illussaaleqinerujussu- up anigorniarsarineqarnissaanut. Ullumikkut illutaarniarneq bo- ligstøtti aqqutigalugu utaqqinan- gaatsiartaqaaq, aammalumi illus- sat sananeqaleraangamik arrissu- tiginngeqalugit sananeqartarlu- tik. Arriippallaartumik suliarine- qartarnerat pissutaalluni illuliat akitsorsarneqarujussuartarput, akitsosaanerujussuarlu tamanna illutaarniartunut nuanniitaruna- qaaq. Nuna tamakkerlugu Isumaqarpunga pissutsit taa- ma ittut ullutsinni allanngortikki- artuaarneqartariaqalersut. Siunnersuutigaara nunatsinni aningaaseriviit marluk boligstøt- tip saniatigut illuliortiternermi aningaasalersuisinnaanissaat qa- noq periarfissaqartiginersoq paa- siniarneqartariaqartoq, aningaa- seriviillu aningaasalersuisinnaa- nissaminnik periarfissaqassappa- ta naalagaaffiup erniatigut tapiis- suteqartarsinnaanissaa taama- tullu aamma immaqa qularnave- eqqusiisarsinnaanissaata misis- suiffigineqarnissaa. Aningaaserivikkoortumik nu- natsinni illuliortiternerup ilaa an- ingaasalersorneqalissagaluarpat apeqqutaasut ilagaat sanaartor- nermi GTO akulerusimatinneqas- sanersoq. Soorunami GTO-p nu- natsinni illuliornikkut paasisima- saqarnera tunngavigalugu avaq- qukkuminaassagaluartoq, taama- attoq isumaqarpunga pinngitso- orneqarsinnaasoq. Tamatumunnga tunngavigaa- ra annertuutigut illuliortiterner- mi GTO-p akitsorsaasarnera arri- ippallaamillu ingerlatsisarnera. Isumaqarpunga aningaaserivitsi- gut aningaasalersukkanik illulior- toqarsinnaalissappat illutaartus- samut akikillisaataanerpaallunilu pitsaanerpaassasoq, illuliortus- sap nammineq tamakkuninnga suliaqartartut peqatigalugit illu- liorneq ingerlattarsinnaappagu, taama iliornikkut sanaassaq aki- kinnerpaamik sukkanerusumillu naammassineqartarsinnaammat. Kiisalu illuliorsinnaanermut aningaasalersuisinnaaneq taama ittoq atuutitsinneqalissagaluar- pat paasiniagassat naammassini- agassallu ilagissavaat aningaasat illuliornermi atugassat qanoq an- nertutigisumik siulequteqartin- neqartassanersut qanorlu sivisu- Kup. tugdl. nang. P LAND-ROVER •é RANGE-ROVER TÅ J m. — kontakt Danmarks største reservedelslager! (omgående forsendelse) HERNING AUTO HANDEL v/ Karl Christiansen Hovedgaden - Lind - 7400 Herning - Tlf. (07) 12 21 00 DIREKTE RESERVEDELE 07- 12 59 55 ORIGINALE RESERVEDELE 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.