Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 32

AG
nålagkersuissunit - Fra landstinget - nålagkersuissunit - Fra landstinget - nålagkersuissunit - F
Landstinget går ind for
lovbeskyttelse af
fiskerierhvervet
Men i landstings-debatten var der store betænkelig-
heder ved at gribe ind i den enkeltes ret til frit at fi-
ske og indhandle — lovforslag kan først ventes om
et års tid.
Landsstyremedlem for erhvervs-
anliggender, Lars Emil Johansen,
har fået et enigt landstings til-
slutning til at forberede en lov,
der kan begrænse retten til ind-
handling af fisk for personer, som
ikke har fiskeri som hoveder-
hverv. Begrænsningerne kan
blive aktuelle i perioder med store
fangster og truende indhandlings-
stop i fiskeindustrien.
Lovforslaget kan tidligst be-
handles efter 1. januar 1981, når
fiskeriområdet overføres til hjem-
mestyret. Men i den mellemlig-
gende tid vil erhvervsdirektoratet
i samarbejde med KGH, KNAPP,
m.fl. søge at nå frem til nogle fore-
løbige retningslinier.
Dette blev konklusionen på en
drøftelse i landstinget på grund-
lag af et forslag fra landstings-
medlem og KNAPP-formand Ni-
e 1 s
Carlo Heilmann, Atåssut, om, »at
personer, der ikke ernærer sig
fuldt ud af fiskeri, ikke skal ind-
handle i perioder med rigeligt fi-
skeri«.
Mange betænkeligheder
Selvom der blev udtrykt adskilli-
ge betænkeligheder ved udsigten
til indgreb i ellers frit næringsliv,
så blev problemerne omkring ind-
handlingsstop vurderet så alvorli-
ge af tingets medlemmer, at der
blev enig opbakning bag Niels
Carlo Heilmanns forslag.
Indhandlingsstop koster
millionbeløb
De seneste års efterhånden talri-
ge eksempler på overforsyning af
fiskeindustrier med efterfølgende
indhandlingsstop koster samfun-
det og ikke mindst erhvervsfi-
skerne millionbeløb.
I landstinget oplyste Niels Car-
lo Heilmann, at 77 dages indhand-
lingsstop på tre fiskeindustrier i
1977 betød et tab på 1235 tons
torsk, omregnet i penge et tab på
ca. 2,6 mill.kr. Flere indhandlings-
stop i 1979 specielt i Sydgrønland
resulterede i lignende store tab.
Forslagets baggrund
— Baggrunden for mit forslag er,
at fiskeriproduktionsanlæggene
ikke kan følge med i perioder med
rigeligt fiskeri, ligesom kvotaerne
kan blive opfisket, sagde Niels
Carlo Heilmann bl.a.
— I sådanne situationer er det
ønskeligt, at kun personer, der
fuldt ud ernærer sig af fiskeri får
lov til at indhandle. Og det er der-
for hensigtsmæssigt, at der ska-
bes lovhjemmel for at kunne gøre
dette.
Niels Carlo Heilmann oplyste,
at man fra KNAPP’s side ikke øn-
sker en licensordning for er-
hvervsfiskere. Det vil være for be-
sværligt at administrere. — Vi
mener adsolut, at der skal være
frit fiskeri i perioderne uden for
de store indhandlings-ryk.
Berører den enkelte person
Landsstyremedlem for erhvervs-
anliggender, Lars Emil Johansen,
oplyste, at erhvervsdirektoratet
har rettet henvendelser om prob-
lemet til MfG, rigsombudet og
KGH. Men da landstinget be-
handlede sagen, var endnu ikke
kommet svar.
— Forslaget rejser grundlig-
gende spørgsmål, der i høj grad
berører den enkelte person i Grøn-
land og rettighederne til at kunne
supplere sine indtægter bl.a. ved
fiskeri, når lejlighed gives, sagde
Lars Emil Johansen, som fortsat-
te:
— Jeg tænker selvfølgelig først
og fremmest på de traditionelle
muligheder, som vort land tilby-
der for fangst og fiskeri, og især
de mindrebemidlede har megen
glæde af dette nødvendige tilskud
til livets opretholdelse.
Hensynet til de
mindrebemidlede
— Jeg kan være enig med
KNAPP i det synspunkt, at ind-
førelsen af indhandlingsstop eller
andre restriktioner i fiskerihøjsæ-
sonen ikke kan være hensigts-
mæssig og rent økonomisk kan
være uheldig for personer, der
udelukkende ernærer sig ved fi-
skeri. Men vi må nødvendigvis
nøje undersøge, på hvilken måde
en ordning som den foreslåede
kan indføres, uden at den rammer
urimeligt hårdt på de i forvejen
vanskeligt stillede grupper af lej-
lighedsfiskere og de mindrebe-
midlede, der supplerer deres ind-
tægter ved fiskeri, sagde Lars
Emil Johansen.
Folk skal behandles ens
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt erklærede sig som ord-
fører for siumut helt enig med
Lars Emil Johansen.
— Fra siumuts side lægger vi
stor vægt på at understrege, at
den fastboede befolkning, der har
akcepteret at leve i dette land,
skal behandles ens.

— Vi vil advare imod, at der
indføres restriktioner i et sådant
omfang, at folk bliver kede af at
bo i landet. Vi ved, at mange ud-
nytter deres fritid til at supplere
indtægterne med fiskeri. Flittige
og energiske familier har ved si-
den af deres erhverv kunnet for-
bedre økonomien ved at udnytte
disse muligheder og dem vil vi
være meget kede af at ramme.
Vi forstår KNAPP
— På den anden side forstår vi og-
så KNAPP, der har som mål at
forbedre vilkårene for erhvervsfi-
skerne, noget som Siumut altid
har været opmærksom på bemær-
kede Jonathan Motzfeldt og til-
føjede:
— Måske kunne de værste
problemer i forbindelse med over-
belastning af fiskeindustrierne i
højsæsonen afhjælpes ved, at
skabe mulighed for, at ikke-
erhvervsfiskere kan indhandle
fisk i flækket tilstand direkte til
saltning. Jeg er gjort opmærk-
som på, at dette er praktiseret.
— En anden mulighed er, at der
i en overbelastningssituation op-
rettes kontakt i den pågældende
by mellem repræsentanter for
KNAPP, kommunalbestyrelsen
og fabriksledelsen med henblik på
at finde en lempelig løsning, der
bygger på den konkrete situation,
foreslog landsstyreformanden på
Siumuts vegne.
Eksistensen truet
Atåssuts ordfører, Peter Oster-
mann: — Som bekendt lægger
Atassut stor vægt på, at alle i
samfundet sikres lige muligheder.
Men her foreligger en situation,
hvor en bestemt erhvervsgruppes
eksistens i vise perioder trues. I
et forsøg på at afbøde dette, vil
Atassut medvirke til at formind-
ske problemet ved hjælp af foran-
staltninger, der kan være ubeha-
gelige for andre grupper, men
som i det lange løb tjener samfun-
det bedst.
Bemyndigelse til
kommunerne
Peter Ostermann fortsatte: — I
den aktuelle situation drejer det
sig om fiskere, der måske har lig-
get i vinterhi, men som vil udnyt-
te en gunstig fangstperiode om
sommeren, og vi ved, at navnlig
de lønmæssigt dårligt stillede be-
nytter en sådan chance til at for-
bedre deres indtjening.
— Vi er alligevel indstillet på,
at der via landstinget sikres kom-
munerne en bemyndigelse til — i
samarbejde med den lokale fa-
briksledelse og KNAPP — at
fastsætte visse grænser og ret-
striktioner i enkelte tilfælde. Vi
går imod generelle restriktioner.
De rammer tilfældigt. Atåssut
foreslår, at landstinget skaber
lovmæssig hjemmel for en sådan
bemyndigelse til kommunerne.
Nødvendigt at beskytte
erhvervet
Niels Carlo Heilmann understre-
gede, at hensigten med forslaget
på ingen måde er at tage friheden
fra enkeltpersoner, men at sikre,
at erhvervsfiskerne kan udføre
deres erhverv uden for mange
stop. Det er nødvendigt med en
vis beskyttelse af erhvervet.
— Jonathan Motzfeldts forslag
om indhandling af flækket fisk til
saltning i højsæsonen kan prakti-
seres nogle steder, men det er
langt fra alle steder, der er mulig-
hed for nedsaltning., mente Niels
Carlo Heilmann.
Et andet problem
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen nævnte som en anden be-
tænkelighed m.h.t. restriktioner,
at man må undgå at svække de
unges interesse for fiskeri ved så-
danne foranstaltninger. Og han
rørte ved et andet stort problem:
— Mangel på arbejdskraft i fi-
skeriets højsæson er ofte medvir-
kende årsag til indhandlingsstop.
Og da det ikke sjældent er de an-
satte på fiskeindustrierne, der
deltager i fiskeriet, så er fabrik-
ken henvist til at bruge uøvet ar-
bejdskraft, og det betyder yderli-
gere nedgang i produktiviteten.
Lars Emil Johansen sagde, at
dette problem bør SIK og
KNAPP tage op til løsning i fæl-
les forståelse.
— Jeg ville i hvert fald være
meget ked af, hvis forbud til ikke-
erhvervsfiskere mod at fiske i be-
stemte perioder skulle udløse et
modsvarende forbud for er-
hvervsfiskere mod at søge arbej-
de på land i fiskeindustrierne...
Lars Emil Johansen gav heref-
ter tilsagn om at medvirke til en
løsning på erhvervsfiskernes
problemer i perioden, før en lov-
givning kan gennemføres. Det vil
ske bl.a. ved forhandlinger med
KGH om retningslinier i tilfælde
af kapacitetsproblemer i fiskein-
dustrien. Og samtidig vil lands-
styret forberede det pågældende
lovforslag, der kan fremsættes i
næste forårssamling, efter at fi-
skeriområdet fra 1. januar 1981
overgår til hjemmestyret.
I en afsluttende replik erklære-
de Niels Carlo Heilmann sig villig
til at anbefale drøftelser mellem
SIK og KNAPP. Han udtrykte
samtidig tilfredshed med resulta-
tet af landstingets drøftelser.
■h.
Socialkontoret
Overassistent
På socialkontoret i Manitsoq er en stilling som overassi-
stent ledig til besættelse pr. 1. april 1980.
Overassistenten skal fungere som stedfortræder for social-
chefen under dennes fravær.
Derudover skal pågældende lede den administrative be-
handlergruppe, der består af i alt 3 personer. Under denne
gruppe henhører bl. a. budgetlægning, budgetkontrol, be-
regningsopgaver af forskellig art, såsom huslejetilskud, be-
taling for hjemmehjælp, a-bidrag, uddannelsesstøtte og bør-
netilskud.
Det forudsættes, at pågældende er i stand til at udføre
selvstændigt arbejde, har en vis regnskabsmæssig bag-
grund samt er i stand til at udtrykke sig klart, både skrift-
ligt og mundtligt.
Aflønning i henhold til gældende overenskomst.
For ikke-hjemmehørende i Grønland ydes der fri flytning og
tiltrædelsesrejse og efter 1 års ansættelse en årlig feriefri-
rej se.
For personer, som anses for hjemmehørende i Grønland,
ydes der fri flytning og tiltrædelsesrejse under forudsæt-
ning af 2 års ansættelse ved kommunen.
Kommunen vil være behjælpelig med fremskaffelse af pas-
sende bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende
regler.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidlige-
re beskæftigelse fremsendes til Manitsup Kommunia, box
100, 3912 Sukkertoppen senest den 15. marts 1980.
nalunaerut
angajomåt mémamingnik vuggestue-mut børnehave-mut-
dlo inigssiniardlutik agdlagtitsisimassut Kinuviginenarput
21. marts 1980 nagdlertinago socialkontorime agdlagtitar-
fingmut sågfigingnernuvdlugit. sågfigingningitsortut ag-
dlagtisimavfigingmit pårnenartariaKåsaput.
mémanut sule agdlagtisimångitsunut inigssiniarnernik ni-
nuteKautit sujutdlit KinuteKautigineKarsinauput nangmi-
nen agdlagfingmut ornigunikut, agdlagkatigut imalunit te-
lefonerdlune'nr. 2 12 77 lokal 21. agdlagfiup angmassarfé:
nal. 10.00-mit 14.00-mut. atausingornermit tatdlimångorne-
rup tungånut.
ukununga inigssiniartOKarsinauvoK:
vuggestue-mut
børnehave-mut
fritidshjem-imut
dagpleje-mut
Nup Kommunia
20