Atuagagdliutit - 13.03.1980, Side 10

AG
inatsissartune ilaussortat sujunersutait/Landstingsmedlemmernes forslag - inatsissartune ilau
Fortsat fra forrige side
foreslåede ændring, som er tilba-
geføring til tidligere bestemmel-
se, vil få negativ indflydelse på
edderfuglebestanden. Samtidig
oplyses, at edderfuglen er et vig-
tigt kostsuppelment, idet andre
havfugle, når bortses fra et fåtal
af tateratter, efterhånden er ble-
vet sjældne i distriktet indenfor
den omhandlede periode.
Moses Olsen, Sisimiut.
Peter Ostermann
pinerdlugfigineKarsi-
massut taorsTvfigine-
Kartarnigssåt
pinerdlugtuliorfigineKarsimaneK
pivdlugo nålagauvfingmit taor-
sivfigineKartarnigssaK pivdlugo
inatsisip nunavtinut atortugssé-
ngortineKarnigssånik sujunersut.
igdluliortiterneq
tamavta nalungilarput nunavtine
ajornartorsiutit angnerpåt inig-
ssailenineK ilagigåt, tamåna kom-
munimit kommunimut åssigingi-
sitårtfivoK, ajoraluartumigdlo
angnertusiartordlune.
inigssaileninerup, inikitdlior-
dlune tåtOKisautdlunilo inunerup,
ajornartorsiuterpagssuit angner-
tåt inungnut atausiåkånut, ilanu-
nuna tamåkerdlugo
taringnut inuiaKatigingnutdlo
angnerthmik ajornartorsiortitsi-
lersartut pilersitarpait ajornar-
torsiutinik KångerneKarsinåu-
ngiussartunik pilersitsissartut.
nangminerssornerulernigssaK
pivdlugo atautsimititaliap isuma-
liutigslssutåne inigssaKarniarneK
taineKatsiarsimavoK nunavtine
OKartugsaussunit tigunenarsi-
naussutut/tiguneKartariaKartu-
tut OKautigineKardlune, pivfig-
ssalerneKarsimananile. onautigi-
nenarpoK åndtagssat angnertut
amerdlanissut, uvangale taima i-
sumaKångilanga.
inigssaKarniarnermut tunga-
ssut uvdluinarne ingerdlånenar-
nerat uvdlumikut kommuninit i-
ngerdlånenarput. uvdlumikut
kommunit nikanångitsunik kom-
muneingeniøreKarput suleKati-
tivdlo apernutinik inigssanut tu-
ngassunik nalilitdluarsinaussu-
nik, amigautiginenartutuat tå-
ssåuput aningaussat. kommunit
tåkutalerérput nangmingneK i-
nigssanik sanaortornerme peria-
tårusungnermingnik takutitsi-
ssarérsunik, kommunitdle ani-
ngaussatigut periarfigssakipat-
dlårput. uvdlumikut inigssianik
sanaortornes, akisuvatdlårpoK,
akigssarsianutdlo nalernutingit-
dluinardlune. taima ingerdlaner-
mut åmisinaussutuaK tåssatuau-
vok inigssanik sanaortornermut
nålaugåvfiup aningaussallssutai-
sa kommuninut tuniuneKartaler-
nigssåt piårnerpåmik, kommunit
nangmingneK sapingimata nalu-
nagulo inigssiat sut Kanordlo a-
ngissuseKartut kommunimingne
pissariaKartineKarnerssut.
taimatut åmigssussinerup ku-
larnångitdluinartumik kinguneri-
sava pitsaussutsimikut nunavti-
ne piumassarinenartunut naler-
KUgtunik akikitsutnigdle, tåssa
nunavtine akigssarsianut naler-
Kunerussunik akilingnik, sana-
ssalernigssaK. kommunit nang-
mingneK aulajangersinaulisavåt
kikut suleKatigalugit inigssanik
sanaortornigssaK, tamånalume
kommunit ilåinit misiliniarneKar-
taraluarpoK nunavtinutdle minis-
tereKarfingmit akueriumaneKå-
ngitsumik, tåssame uvdlumikut i-
nigssianik sanaortorneK nåla-
gauvfiup akisugssauvfigingma-
go.
åndtagssat sCinerssut åminiar-
neKarnerat kinguneKartariaKå-
ngilak nunavtine inigssaileKine-
rup angnertusiartuinarnigssånik.
eriagissariagdlit
isumangnaernigssåt
siulivta igdlukorpagssue ilivito-
Karpagssuilo eriagissariaKartu-
nik amerdlaKissunik ulivkårput
aseroriartuinartunik, isumånår-
neKångigkunigdlo tåmåinartug-
ssanik. nalungilarput kulturerput
tungaveKardluardlune ineriartu-
Kujatå
såpat siulivtinit kingornutavut
eriagivdluinartariaKarivut, sor-
dlo åma såkue atortutdlo avdlat.
takornariat Kamane angalåi-
nartut, sinerigssamilume, amer-
dliartuinartitdlugit månåkutut-
dlo ilåtigut nåkutigineKaratik su-
me tamåne tarfititdlugit, angner-
tusiartuinartumik tåmarartoKar-
nigsså, imaKalunlme tåmararto-
Karnera, sapingissamik akornu-
serniarniartariaKarpoK.
nunamik endgsisimatitsineK
pivdlugo inatsit malivdlugo ig-
dlukut sutdlunit igdlukusiortu-
ngitsunit agtorneKarKUSsåingit-
dlat. nunavtine inoKarpoK siuliv-
tinit eriagissariaKartunik soku-
tigissaKardluinartunik åmalo ili-
simassaKartunik sume sumilo
navssågssaKarsinaussoK. inuit
taimåitut periarfigsitariaKarput
eriagissariaKartunik isumånaeri-
niarnerme peKataunigssåinik. ta-
måna ingerdlåneKarsinauvoK
kommunine kulturimut atuartit-
sinermutdlo atautsimititaliat
akuersissuteKartarnerisigut, tåu-
kuame nalungitdluarpåt inuit ki-
nuteKartut piukunauteKarnersut.
kalåtdlinik inugtaKa-
lernigssåt
nunavtine mitarfingne Kulusung-
me, Narssarssuarme Kangerdlug-
ssuarmilo sulivflt sapingisamik
tamarmik/amerdlanerpåt kalåt-
dlinik nunavtinérsunik inugtaKa-
lernigssåt sujunertaralugo iliniar-
titsinigssamik sujunersut.
nåparsimassunik ta-
kuniaineK
Kaniginerpaussap Danmarkime
nåparsimavingmut unigtineK ar-
nermine inunerminut navianau-
Kartumik nåparsimarululernera-
ne sulivfingmut aningaussarsior-
nermutdlo, akornutåungitsumik
takuniaitineKartarsinaunerup pe-
riarfigssineKarnigssånik sujuner-
såt.
naggorigsautit
savauteKarnerup iluane nunauti-
nik naggorigsautit tapivfigine-
Kartarnigssanik sujunersut.
igdlukut emigsisima-
tmeKarnigssåt
savauteKarflt • tamarmik tåssåu-
put Kanga Kavdlunåtsiait savau-
teKarfigisimassait, taimåitumig-
dlo igdlukunik taimanernitsanik
ulivkårtut. ukiorpagssuit anori-
mit apumit sialungmitdlo pingua-
rineKarsimanertik pissutigalugo
amerdlanerpårtait nungussavig-
dlutik ukåssarsimåput, uvdlumi-
Kujatå
kutdlo imåipoK ujamat igdluku-
tut issikoKarungnaertut tamar-
mik igdlukusiunit eriagineKardlu-
inartardlutik agtomuneKångit-
dluinartardlutigdlo.
tamåna ilåtigut mikingitsumik
narssautinik nautitsiniarnerme
naggorigsauniarnermilo ajornar-
torsiortitsissarsimavoK, åmitari-
aKartOK. Kularingilara Kavdlu-
nåtsiat agsut nuånarisagåt uv-
dlumikut takussuguniko narssau-
tigisimassamik iluaKutiginiarne-
Karnerat, nangminerme påremig-
ssårdluinardlugit ingerdlagsima-
gamikik. soruname igdlukut ilait
eriagissariaKarput påremigsau-
gagssat, tamånalo åma savautig-
dlit soKUtigitdluinarpåt, kisiåne
imaitariaKångilaK tamarssuar-
mik agtornavérsårtineKåsassut
ineriartornermutdlo akornutauv-
dlutik.
kigsautigisavara tamatuma
landstingimik misigssorneKardlu-
ne åmivfiginiarneKarnigsså.
Besøg hos syge i
Danmark
Forslag om ordning med besøgs-
rejser i tilfælde af nærmeste pårø-
rende er indlagt i Danmark og er
alvorlig syge.
Hjemmestyret skal
overtage
boligområdet
Vi ved allesammen, at boligman-
gelen er et af de alvorligste pro-
blemer i vort land, og at proble-
merne ændrer sig fra kommune til
kommune, men desværre bliver
de efterhånden værre.
Boligmangelen, for trange bo-
ligvilkår samt for lidt plads ska-
ber mange problemer for enkelt-
personer, familier og for samfun-
det som igen skaber næsten uov-
ervindelige problemer.
Boligområdet
I hjemmestyrekommissionens
betænkning er boligområdet
nævnt ganske flygtigt, hvor det
fremgår af betænkningen, at boli-
gområdet kan/bør overtages, men
uden tidsangivelser. Det fremgår
af betænkningen, at der er mange
store problemer der først må lø-
ses, men jeg mener ikke det er til-
fældet.
Den daglige forvaltning af bo-
ligområdet varetages i dag af
kommunerne. I dag har kommu-
nerne dygtige kommuneingeniø-
rer, som i samarbejde med deres
medarbejdere udmærket er i
stand til at vurdere spørgsmål
vedrørende boligområdet; det
man mangler er økonomiske mid-
ler. Allerede på nuværende tid-
spunkt har flere kommuner vist,
at de selv ønsker at deltage i bo-
ligbyggeriet, men kommunerne
har for ringe økonomiske mulig-
heder. Boligbyggeriet i dag er for
kostbart og harmonerer ikke med
lønningerne. Den eneste mulige
løsning på problemerne er over-
førsel af statens bevillinger til bo-
ligbyggeriet til kommunerne sna-
rest muligt, idet kommunerne
kan magte denne opgave og ved,
hvilke boliger og i hvilke størrel-
ser der er behov for.
En sådan ordning vil uden tvivl
resultere i boligbyggeri der svarer
til kvalitetskravene, men der er
billigere, d.v.s. boliger, der pris-
mæssigt harmonerer med lønnin-
gerne. Kommunerne kan herefter
selv bestemme, hvem den skal
samarbejde med hensyn til bolig-
byggeriet, en ordning nogle af
kommunerne har prøvet at prak-
tisere, men har fået afslag fra Mi-
nisteriet for Grønland, idet staten
i dag har ansvaret for boligbygge-
riet.
Gennemførelse af nødvendige
justeringer bør ikke resultere i
større boligmangel.
Grønlændere på
lufthavne
Forslag om oplæring med henblik
på bemanding af samtlige/fleste
stillinger i lufthavnene i Kulusuk,
Narssarssuaq og Sdr. Strømfjord
af grønlændere/fastboende.
Ofre for forbrydelse
Forslag om ikrafttræden af loven
om erstatning til ofre for forbry-
delser.
Minder
Forslag om sikring af fortidsmin-
der.
Gødning
Forslag om tilskud til gødnings-
stoffer ved fåreavlen.
Fredning
Forslag om ændring af frednings-
loven.
Frederik Rosbach
piniarfunut
atuarfik
avangnåne aulisartunut piniartu-
nutdlo atuarfiliornigssamik suju-
nersut.
rejerniarneK
avdlorniussap sanimukartup 68
gradiata 69,15-ivdlo akornata re-
jerniarfigineKartarnera uvdlumi-
kornit sule angnertunerussumik
nåkutigineKarnigssånik sujuner-
sht.
Illuliortiternermi
aningaasalersuineq
nutaaq
Nalunngilarput ullumikkut
Kalaallit-nunanni illussaaleqineq
imaluunniit inissaaleqineq anner-
toorujussuusoq, qularnarporlu
tamatuma anigorneqarnissaa bo-
ligstøttip kisimiilluni piaartumik
naammassissaneraa. Pisussaaffi-
gaarput aqqutissat allat assigi-
inngitsut piaartumik nassaarini-
assallugit illussaaleqinerujussu-
up anigorniarsarineqarnissaanut.
Ullumikkut illutaarniarneq bo-
ligstøtti aqqutigalugu utaqqinan-
gaatsiartaqaaq, aammalumi illus-
sat sananeqaleraangamik arrissu-
tiginngeqalugit sananeqartarlu-
tik. Arriippallaartumik suliarine-
qartarnerat pissutaalluni illuliat
akitsorsarneqarujussuartarput,
akitsosaanerujussuarlu tamanna
illutaarniartunut nuanniitaruna-
qaaq.
Nuna tamakkerlugu
Isumaqarpunga pissutsit taa-
ma ittut ullutsinni allanngortikki-
artuaarneqartariaqalersut.
Siunnersuutigaara nunatsinni
aningaaseriviit marluk boligstøt-
tip saniatigut illuliortiternermi
aningaasalersuisinnaanissaat qa-
noq periarfissaqartiginersoq paa-
siniarneqartariaqartoq, aningaa-
seriviillu aningaasalersuisinnaa-
nissaminnik periarfissaqassappa-
ta naalagaaffiup erniatigut tapiis-
suteqartarsinnaanissaa taama-
tullu aamma immaqa qularnave-
eqqusiisarsinnaanissaata misis-
suiffigineqarnissaa.
Aningaaserivikkoortumik nu-
natsinni illuliortiternerup ilaa an-
ingaasalersorneqalissagaluarpat
apeqqutaasut ilagaat sanaartor-
nermi GTO akulerusimatinneqas-
sanersoq. Soorunami GTO-p nu-
natsinni illuliornikkut paasisima-
saqarnera tunngavigalugu avaq-
qukkuminaassagaluartoq, taama-
attoq isumaqarpunga pinngitso-
orneqarsinnaasoq.
Tamatumunnga tunngavigaa-
ra annertuutigut illuliortiterner-
mi GTO-p akitsorsaasarnera arri-
ippallaamillu ingerlatsisarnera.
Isumaqarpunga aningaaserivitsi-
gut aningaasalersukkanik illulior-
toqarsinnaalissappat illutaartus-
samut akikillisaataanerpaallunilu
pitsaanerpaassasoq, illuliortus-
sap nammineq tamakkuninnga
suliaqartartut peqatigalugit illu-
liorneq ingerlattarsinnaappagu,
taama iliornikkut sanaassaq aki-
kinnerpaamik sukkanerusumillu
naammassineqartarsinnaammat.
Kiisalu illuliorsinnaanermut
aningaasalersuisinnaaneq taama
ittoq atuutitsinneqalissagaluar-
pat paasiniagassat naammassini-
agassallu ilagissavaat aningaasat
illuliornermi atugassat qanoq an-
nertutigisumik siulequteqartin-
neqartassanersut qanorlu sivisu-
Kup. tugdl. nang.
P
LAND-ROVER •é
RANGE-ROVER TÅ
J
m.
— kontakt Danmarks største reservedelslager!
(omgående forsendelse)
HERNING AUTO HANDEL
v/ Karl Christiansen
Hovedgaden - Lind - 7400 Herning - Tlf. (07) 12 21 00
DIREKTE RESERVEDELE
07- 12 59 55
ORIGINALE RESERVEDELE
10