Atuagagdliutit - 14.05.1980, Side 7

AG
Brugserne:
Erhvervsstøttens
praksis
bør ændres
Der er ingen mulighed for lån til brugsforeningerne.
Brugsenit kåtuvfiata sulissutiginiarpå pisiniarfingne sulissut sapingisamik amerdlanerpåt ili'niaridgtalernigssåt.
Brugserne vil udarbejde en samlet personalepolitik, der indeholder retningslinier for videreuddannelse af flest muligt af persona-
let i brugserne.
brugsenit:
erhvervstøttep suleriausia
avdlångortariaicarpoK
brugseninut atukériartOKarsmåungilaK
De grønlandske brugsers lands-
forening, KNB, vil rette henven-
delse til landsstyret for at få ænd-
ret Erhvervsstøttens hidtidige
Praksis. Den giver nemlig ikke
mulighed for lån til brugsforenin-
gerne. KNB vil gerne støtte op-
rettelser af nye brugsforeninger
°g udvidelser af de bestående,
men kan alene ikke klare økono-
mien.
KNB holdt sit første landsmø-
de den 22., 23. og 24. april i
K’omut. Her havde landsforenin-
gen en længere drøftelse af den
fremtidige virksomhed.
KGH-butikkerne
Brugserne vil også gennem lands-
styret søge at få en afklaring af
KGH-butikkernes fremtid. Flere
brugsforeninger havde nu ventet i
mange år på en afklaring.
Mødets deltagere var af den op-
fattelse, at nogle af KGHs butik-
ker kunne lukkes i byer, hvor en
brugs er sat i gang. KGH-
butikken bør snarest overdrages
til den brugsforening, der i sam-
me by har eksisteret i en årrække.
Man er også af den opfattelse, at
en sådan overdragelse bør ske på
lempelige vilkår.
— Lukningerne og overdragel-
serne kunne ske efter en aftalt
plan. Alt dette blev iøvrigt fore-
slået af landsrådet allerede i 1974,
hedder det i en pressemeddelelse
fra KNB.
Videreuddannelse af
personale
Der var i landsmødet enighed om,
at man udover overenskomsten
med SIK ville udarbejde en sam-
let personalepolitik, der indehol-
der retningslinier for videreud-
dannelse af flest muligt af perso-
nalet i brugserne.
Brugserne vil fortsat være
medlemmer af andelsforeninger-
nes sammenslutning K API KAT
for at støtte samarbejdet mellem
produktionsforeningerne. Men
man forventer, at produktionsfo-
reningerne selv yder en større ind-
sats end hidtil, også økonomisk.
Ved valg af bestyrelse blev
nyvalgt Johannes Thomsen, Na-
nortalik. Genvalgt blev Jørgen
Chemnitz (formand), Nuuk, og
Wilhelm Olsen, Sisimiut.
Af formanden Jørgen Chem-
nitz’s beretning fremgik bl. a., at
bestyrelsen havde arbejdet med
igangsætning af en garantiord-
ning for brugsforeningerne. Ga-
rantierne kunne nu begynde at
virke, da alle brugser havde til-
sluttet sig.
Kalåtdlit-nunåne brugsenit nuna-
mut tamarmut penatigigfiata
KNB-p kalåtdlit nålagkersuissue
sågfiginiarpai inussutigssarsior-
nermut ikiorsissarfiup manamut
periauserisså avdlånguteKartiku-
maniardlugo. måname atorneKar-
toK brugsenit pivdlugit penati-
gigfingnut aningaussanik atortit-
sisinåungilan. KNB-p brugseni-
nik nutånik pilersitsissoKarnig-
sså piorérsunigdlo agdlisitsine-
Karnigsså tapersersorumavå, ki-
simitdlunile aningaussatigut tai-
mailiorsinaunane.
KNB-p nuna tamåkerdlugo a-
tautsiminine sujugdleK K’orKUne
ingerdlåpå aprilip 22-åne, 23-åne
24-ånilo. tåssane nunamut tamar-
mut peKatigigfiup sujunigssame
sulissarnigssaK oualoKatigTssuti-
gimersorpå.
KGH-p pisiniarfé
ama kalåtdlit nålagkersuissue av-
Kutigalugit brugsenit piumavåt
KGH-p pisiniarfisa Kanon suju-
nigssaKarnigssaisa nalunarung-
naernigssåt. tamåkua naluna-
rungnaernigssåt brugsenit piv-
dlugit penatigigfit ardlanartut u-
kiorpagssuarne utamisimavåt.
atautsimlnerme penataussut i-
sumanarput igdlonarfingne brug-
seKarfiulerérsimassune KGH-p
pisiniarfisa ilait matuneKarsinau-
ssut. KGH-p pisiniarfia brugsene
pivdlugo peKatigigfingmut piår-
nerpåmik tigutitarianarpoK ig-
dlonarfingme tåssanerpiaK ukiu-
ne ardlanartune piorérsimassu-
mut. åma isumanarput taimatut
tigussinen sukangångitsunik piu-
massaKautitaKartineKåsassoK.
— tåuko matunenarnerat av-
dlamutdlo tigutineKarnerat isu-
maKatigissutaorérsimassoK ma-
ligdlugo ingerdlånenåsaoR. tamå-
ko tamarmik 1974-imile landsrå-
dimit sujunersutigineKaréraluar-
put, KNB-mit nutårsiagssanar-
titsivingnut nalunaerume OKauti-
gineKarpoK.
sulissorissanik
illniartitserKingnerit
atautsimlnerme tåssane isumaKa-
tigissutigineKarpoK SIK-p isuma-
KatigissuteKarfigineKarnerata
saniatigut sulissorissat pivdlugit
atautsimut åssigingmik inger-
dlatsinigssamik åmigssCissineKå-
sassoK, tåssane pinenåsavdlutik
brugsenine sulissorissat sapingi-
samik amerdlasut iliniartenring-
neKartarnigssåt pivdlugo najor-
KUtarissagssat.
Brugsenit piginenatigigdlune
penatigigfit kåtuvfiånut KAPI-
KATimut ilaussortaujuåinaru-
måput niorKUtigssiorfit akornåne
sulenatigingneK tapersersoru-
mavdlugo. nautsorssCitigineKar-
pordle niornutigssiordlune pena-
tigigfit nangmingnérdlutik månå-
kornit anginerussumik suliniute-
Kåsassut, åma aningaussat tu-
ngaisigut.
sujulerssuissunut Kinersiner-
me nutåmik KinigauvoK Johan-
nes Thomsen, Nanortalik. Kini-
gaomigpoK Jørgen Chemnitz (su-
juligtaisson), Nuk åma Wilhelm
Olsen, Sisimiut.
sujuligtaissup Jørgen Chemnit-
zip nalunaerutåtigut ilåtigut ta-
kuneKarslnauvoK sujulerssuissut
sulissutigisimagåt brugsenit piv-
dlugit pigingnenatigigfingnut ku-
larnavémusinermik åreigssflssi-
nerup autdlartineKarnigsså. ku-
larnavérKUsinerit måna suniute-
Karsinaulerput brugsit tamarmik
isumaKatauvfigingmåssuk.
3 årgang nr.1 30. april 1980 akia.pris 3.00
Atassuts blad
udkommer igen
Atåssuts blad er udkommet
igen. Efter en længere pause er
nr. 1 i tredie årgang kommet
på gaden i 1500 eksemplarer,
trykt på Atåssuts eget trykke-
ri (nydeligt) og med Samuel
Berglund som ansvarshavende
redaktør.
Redaktøren skriver selv en
artikel om japanske forsøg
med at udnytte affaldet ved
rejeproduktion. Ellers skriver
Lars Chemnitz om Finn Lynge
og om 70’erne.
Om Finn Lynge skriver
Lars Chemnitz, at »Atåssut vil
ønske, at parlamentsmedlem-
met for eftertiden arbejder me-
re seriøst med sine »undersøg-
elser«.«
Lars Chemnitz tager ud-
gangspunkt i, at Finn Lynge
skal have sagt, at han vil un-
dersøge fordele og ulemper ved
EF. Lars Chemnitz mener, at
Finn Lynge indtil nu kun har
Påpeget mangler.
Om 70’erne skriver Lars
Chemnitz, at det har været
»vækkelsens årti«.
»Men,« fortsætter Lars
Chemnitz, »den udvikling har
også haft til følge, at for man-
ge mennesker i for høj grad
stiller det spørgsmål: Hvilke
forpligtelser har samfundet
over for mig?, og er blevet til-
bøjelige til at spørge om: Hvil-
ke forpligtelser har jeg over
for samfundet?«
Lars Chemnitz mener, at
dette for en stor del skyldes, at
»visse politiske grupper i for
høj grad har brugt uretfærdig-
hedsspørgsmålet i agitation-
søjemed«.
Det genopståede Atåssut-
blad indeholder iøvrigt en arti-
kel af Guldborg Chemnitz om
hashens virkninger.
Atåssut-bladet skal udkom-
me en gang om måneden.
-Up.
Ausiait
kommunianit
nualunaerut
Ausiait kommuniane inigssaileKineKarnera ilåinilo sulivfig-
ssaerusimassulerujugssuångortarnera pivdlugo, måne kom-
munalbestyrelsip Kinuvigai inuit, kommunimut nugssamåle-
runik, inigssartik isumangnaerérKårniartarKUvdlugo taima-
tutdlo sulivfigssanarnerdlutik påsiniarérdlugo.
Meddelelse fra
Ausiait
kommune
Da Ausiait kommune har mangel på boliger og i perioder tilli-
ge stor arbejdsløshed, anmoder kommunalbestyrelsen perso-
ner, der påtænker at flytte til kommunen om først at sikre
sig, at såvel bolig som arbejde er disponibelt her.
7