Atuagagdliutit - 12.06.1980, Blaðsíða 6

AG
kommunit aningaussatigut
ajornartorsiornerulfsåput
pilagtoK, NarssaK kujatdleK, Ta-
siussaK, Agdluitsup-på Idsalo
Angmagssivik. kommunalbesty-
relsime ilungersutigisimagaluar-
parput Agdluitsup-påta igdloKar-
figtut issigineKalernigsså. aking-
mivfiuvordle igdloKarfigtut issi-
ginenartugssaK mingnerpåmik
800-nik inoKartugssaungmat. Ag-
dluitsup-påta inue måna 600 mig-
ssåiruput. nunaKarfivta inue ka-
titdlutik igdloKarfiup nangminen
inuit amerdlaneruput.
— nunanarfingnik pilersuiner-
mut sikorssuit akornutaussa-
Kaut?
— nunanarfingnik pilersuinen
agsorssuaK ajornakusoruteKaler-
sinaussarpoK tamåna K’aKortu-
mit ingerdlånenarmat, sikorssui-
me nalåne ilane kujatå angma-
ssok avangnå milingassarame.
nangale ilungersutigisimavarput
nunanarfingnik pilersuinerup må-
ngånit ingerdlåneKalernigsså, ku-
j anartumigdlo tamåna ukiap i-
ngerdlanerane piviussungortug-
ssauvoK.
— Nanortalik najordlugo Ka-
non igaiuk?
— ungagkiusimavara, agdlåt-
dlo månimiutordluinaK misigiler-
simavdlunga. ukiume ilane silar-
dlukujugtaraluartOK aussariat-
dlarångame angatdlavé nuånerta-
naut. kangerdlugssuit pulagåine
sordlume imana kiagtut nunåni-
pajån.
Julut.
børnehave nutåK kommunip sanaterKåmerpå. tåssa børnehavemiuarKat.
Kommunen har netop taget en ny børnehave i brug. Her ses de små pensionærer.
— atuarfeKarnerup tiguneKarneratigut kommunit
aningaussartutigssait amerdlingåtsiaxaut, Nanor-
talingme borgmesterip tugdliata åipå Peter Lund-
blad taima oxarpox.
Peter Lundblad.
— kommunit piumavfigineKarne-
rat måssåkut angnertusingåtsia-
KaoK. tamåna malungnarpoK
nangminerssornerulernerup erKti-
nenarnerata kingornagut. atuar-
feKarnerup tigunenarneratigut
kommunit aningaussartutigssait
amerdlingåtsiaKaut. atuarfenar-
nermut atortugssatut nangminer-
ssorneruvdlutik onartugssanit ti-
gussavut isumavtinut uniuput,
Nanortagdlip kommuniane atuar-
fenarnermut 900.000 kr nangmi-
nérdluta taplssutigissugssauva-
vut. isumanarpunga aningaussat
tungaisigut sujunigssame ajor-
nartorsiornerulisassugut. taima
AG-imut onarpoK Nanortalimng-
me borgmesterip tugdliata åipå
Peter Lundblad.
Peter Lundblad 1971-ime ni-
nersinerme sivnissugssatut sav-
ssarpoK, åipåguanilo borgmeste-
re autdlarmat taorserdlugo tai-
matutdlo sulivdlune tugdlianik
ninersinerup tungånut.
inutigssarsiormkut
sujuariartornex
— ukiut Kulingiluat Nanortaling-
mlningne igdlonarfik ineriar-
dluarsimåsaoK?
— åp, pingårtumik tamåna ma-
lungnarpoK inutigssarsiornerup
tungåtigut. aulisartut amerdliar-
torput agsutdlo angatdlatit su-
juariartordlutik. måssåkut nior-
KutigssiorfeKarneK pitsångorsar-
niarneKarpoK. aulisagkerivik ag-
dlilerniarneKarpoK 5 miil. kr. a-
nguvdlugit akilingmik.
puissiniarneK ama inutigssar-
siutitut taissariaKarpoK. sordlo
upernalernerane natserssuarniar-
neK pingåruteKartarpoK. emå-
miuvtine savautigdlit ardlaKålug-
put. åma privatinik peKangåtsiar-
POK.
pilersuineK Nanortalingmit
— Nanortagdlip erKåne nunaKar-
figpåluput?
— tatdlimåuput ukflssut: Aug-
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
borgmesterikut nautsiviåne nerineK. borgmester Tage Frederiksen 34-nik ukioKarpoK
Sisimiunérsuvdlunilo. nulia Tove nåparsimassunik pårssissuvoK. KiterdliuvoK angajug-
dleKutåt.
Frokost i borgmesterens have. Borgmester Tage Frederiksen er 34 år og stammer fra
Sisimiut. Fru Tove er sygeplejerske. I midten ses deres ældste barn.
Kommunernes
økonomi bliver
mere stram
— Kommunernes udgifter er steget betydeligt ef-
ter overtagelsen af skolevæsenet, siger anden vi-
ceborgmester Peter Lundblad, Nanortalik.
— Kravene til kommunerne er ble-
vet større. Det mærker man efter
hjemmestyrets indførelse. Kom-
munernes udgifter er steget bety-
deligt efter overtagelse af skole-
området. Vi er skuffet over hjem-
mestyrets bevilling til skolevæse-
net. Nanortalik kommune skal så-
ledes selv udrede 900.000 kr. til
skolens drift. Jeg tror, at kommu-
nernes økonomi bliver mere stram
i fremtiden. Det siger Nanortaliks
anden viceborgmester Peter
Lundblad til AG.
Peter Lundblad blev suppleant
for borgmesteren ved valget i
1977. Han overtog borgmester-
embedet, da borgmesteren rejste
fra byen året efter og han funge-
rede til valget i 1975.
Fremgang i erhvervslivet
— Du har boet i Nanortalik i 9 år.
På hvilke områder har udviklin-
gen været mest mærkbar?
— På erhvervsområdet. Antal-
let af fiskere stiger og man an-
skaffer sig større og bedre fiske-
fartøjer. Nu vil man udbygge pro-
duktionanlægget for flere millio-
ner kroner. Vi skal have en filet-
fabrik.
Sælfangsten spiller også en rol-
le. Det gælder først og fremmest
klapmydsjagten i forårsmåneder-
ne. Der er adskillige fåreholdere i
distriktet. Vi har også en hel del
private næringsdrivende.
Bygderne forsynes fra
Qaqortoq
— Nanortalik har flere bygder?
— Der er fem: Augpilagtoq,
Narssaq kujatdleq (Frederiksdal),
Tasiussaq, Agdluitsup-på (Syd-
prøven) og Angmagssivik (Slet-
ten). Kommunalbestyrelsen kæm-
per for at få Agdluitsup-på aner-
kendt som by. Men for at få by-
status skal en bygd have mindst
800 indbyggere. Der bor ca. 600
mennesker i Agdluitsup-på.
— Generes bygdeforsyningen
meget af storisen?
— Ja, og det skyldes, at forsy-
ningen af vore bygder foregår fra
Qaqortoq, Julianehåb. Tit er der
lukket i Qaqortoq-området, mens
der er åbent vand i Nanortalik'
distriktet. Vi har i flere år kæm-
pet for at få forsyningspligten
flyttet over til Nanortalik. Det
sker nu i løbet af efteråret.
— Hvad synes du om at bo i
Nanortalik?
— Jeg er meget glad for at væ-
re her, og jeg føler mig efterhån-
den som en sydlænding. Vinter-
vejret kan være ret ustabilt, men
sommeren er dejlig. Tager man en
tur ind i fjordene, føler man sig
hensat til varmere strøg.
■ Siumut imod kontrahering "
Siumuts folketingsmedlem Prf
ben Lange er modstander af EF s
optagelse som såkaldt kontrahe-
rende part dvs. kontraktformid'
lende i FN’s 3. havretskonventi-
on, fordi EF derved vil overtage
kompetence fra de enkelte med-
lemslande.
Preben Lange har derfor
spurgt udenrigsminister KjeW
Olesen, om Danmark vil tage
skridt til at forhindre, at EF opta-
ges som kontraherende part i kon-
ferencen.
Videre spørger Preben Lange’
om ministeren kan redegøre for>
hvilke interne EF-reguleringer'
der vil følge af EF’s optagelse-
Og, om det kan hindres, at der op-
rettes en EF-kystvagtflåde med
selvstændigt flag og myndighed
over for 3. lande. .
I det tilfælde, at Grønland mel-
der sig ud af EF og samtidig f°T'
bliver i rigsfællesskabet me
Danmark som EF-medlem vil der
opstå helt uacceptable forhol _
mellem Danmark og Grønland
forhold til EF, siger Preben Lan
ge.
6