Atuagagdliutit - 12.06.1980, Blaðsíða 10

AG
Narssap erKåtalo inOssutigssarsiutaisa pingårnerssarait aulisarneq savauteKarnerdlo. auna ArKalo SitdlisinérsoK savårxanik (mug
tortitsissoK. (åss.: John Rasmussen).
NarssaK-områdets vigtigste erhverv er fiskeri og fårehold. Her er ArKalo fra Sitdlisit i gang med at give lammene mælk.
Narssa« var for 150 år
siden en lille boplads
For 150 år siden oprettede »de
store herrer« (nålagarssuit)
fra KGH en handelsstation på
bopladsen Narssa« i Sydg-
rønland. Bopladsen fik nu
status som udsted under le-
delse af udligger Peter Han-
ning Motzfeldt, som var dan-
sker.
Datoen var 1. juli 1830. Og det er
ud fra denne dato, Narssa«s fore-
stående byjubilæum er fastsat.
Indtil 1. april 1959 var Narssa«
et »udsted«, en bygd. Siden har
den fået status som by. I dag er
Narssa« en by med omkring 2000
indbyggere. Byens vigtigste er-
hverv er fiskeri og fårehold. Der
er en stor fiskefabrik og et fåre-
slagteri i Narssa«.
I løbet af det sidste år har
Narssa« været genstand for me-
gen opmærksomhed fra alle sider.
Det var på grund af debatten om
uranet i Kvanefjeldet, som ligger
i nærheden af byen.
Et stort problem
— Arbejdsløsheden, svarer byens
førende lokalpolitiker gennem
mange år, borgmester Agnethe
Nielsen, til spørgsmål om hvilket
væsentligt problem, byen har at
gøre med i dag.
— Nu i flere år har vi været
pint af den arbejdsløshed, som
gør sig gældende om vinteren,
fortsætter Agnethe Nielsen. —
Der har været en stor tilflytning
til byen efter at KGH s fiskefabrik
blev bygget, og Narssa«-beboer-
ne blev godt vant til arbejde i en
fiskeindustri. Derfor var det meg-
et ubehageligt for dem, da ’70-
erne bød på perioder med mangel
på arbejde på grund af faldende
råstoftilførsler til fabrikken.
— Narssa« har ellers den stør-
ste fiskerflåde i Sydgrønland.
Men flåden er ikke beregnet til
havfiskeri. Derfor et det glæde-
ligt, at vi om ikke ret længe får en
KGH-trawler, der vil give større
stabilitet i råvaretilførslen til fa-
brikken. En sag, vi har arbejdet
meget intenst for.
Ungdommen
— Hvad er dine største ønsker for
Narssa«s fremtid i forbindelse
med byens 150 års jubilæum?
— Der er meget at ønske, siger
Agnethe Nielsen. — Der er som
sagt arbejdsløshedsproblemet,
der skal afhjælpes. Mangel på bo-
liger til ungdommen er også ble-
vet et vitalt problem, og jeg hå-
ber, at vi skal kunne løse det i
samarbejde med bevilgende in-
stanser. En andet problem, der
skal rådes bod på, er den meget
beklagelige mangel på fritidsfaci-
liteter for ungdommen. Der er
sagt mindre venlige ord om ung-
dommen uden at skele til den rea-
litet, at de ikke har fritidsmulig-
heder. Det er ikke godt. Derfor
glæder vi os bl.a. til at få den id-
rætshal, til hvilken vi har indsam-
let penge i løbet af tiden. Dertil
har vi haft megen glæde af den
støtte, vi har fået fra Narssa«s
venskabskommune i Danmark,
Gladsaxe.
Ikke af Nuuk-format
— I glæder jer til byjubilæet den
1- juli?
— Selvfølgelig glæder vi os
meget til det! Vores byjubilæum
bliver ikke af det format, som vi
kender fra Nuuk-jubilæet for et
par år siden. Men vi satser på, at
dagen bliver til glæde for
Narssa«-beboerne. Og vi håber,
at det blier godt vejr og at byens
arbejdspladser vil være med til at
fejre jubilæet.
Omkring jubilæet vil Narssa«
være en »International børneby«,
og Agnethe Nielsen regner med,
at det vil gøre jubilæet endnu me-
re festligt.
ukiut 150-it matuma
sujornagut NarssaK
asimioKarfinguvoK
ukiut 150-it matuma sujorna-
tigut nunavta Kujatåne asimi-
o«arfingua« Narssa« »nåla-
garssuarnit« niuvertoruse«ar-
fmgortme«arpo«, sujugdliuv-
dlunilo niuvertorusingortme-
«arto« tåssauvo« «avdlunå«
Peter Hanning Motzfeldt.
tamåna pivo« j Glip autdlamautå-
ne 1830-me. tåssalo uvdlo« tåuna
nautsorssutigalugo Narssa« ig-
dlo«arfigtut nagdliutorsiortug-
ssångorpo«.
1959-ime aprilip autdlar«autå
tikitdlugo Narssa« niuvertoruse-
Karfigtut nautsorssussauvo«. ta-
måna kigdligalugo igdlo«arfing-
mik taigute«alerpo«. uvdlume
Narssa« 2000 migssiliordlugit i-
no«arpo«, inussutigssarsiutitut
atorne«arnerpauvdlutik aulisar-
ne« savaute«arnerdlo. tåssane a-
ngisumik aulisagkanik sulivfig-
ssua«arpo« savanigdlo to«orai-
ve«ardlune.
ukiup atautsip kingugdliup i-
ngerdlanerane Narssa« emaine-
Katdlagtårne«artuarsimavo« u-
ranimik piailersinaunigssamik o-
«atdlinermut tungatitdlugo. tå-
ssame «å«a« urane«arfiusso«
Kuånerssuit Narssap emaralå-
nguarupo«.
ajornartorsiussua«
ukiorpagssuarne Narssame politi-
kikut nuimanertausimassup
borgmester Agnethe Nielsenip
taivå sulivfigssaile«ine«, aperine-
«arame uvdlume Narssap ajor-
nartorsiutigissaisa suna pingår-
nerssarineråt.
— ukiune ardla«alersune ukiå-
nerane sulivfigssaile«issarne« ag-
sut någdliutigisimavarput, Agne-
the Nielsen nangigpo«. — auli-
sagkanik sulivfigssua«alernerata
kingorna igdlo«arfik nugterfigi-
ne«artoruj ugssåsima vo«, nar-
ssarmiutdlo sulivfigssuarme suli-
nermut agsut sungiussigaluar-
put. taimåitumik ’70-ikune fabri-
kime suliagssailatsine«artaler-
mat tamåna agsorujugssua« igpi-
ngiatutigåt.
— Narssame aulisariutit Kuja-
tåne amerdlanerpaugaluarput. ki-
siåne ukiunerane tamåko avata-
siorsinåunginamik. taimåitumik
Kujana«ao« Narssame KGH km-
sautitårtugssångormat ungasig'
sorssungitsukut, taimalo fabrike
une«åtanginerussumik sukag'
ssersorne«arsinångusao«. tama-
name ilungersutdlugo sullssutigi'
simavarput.
inusugtut
— igdlo«arfiup ukiunik 150-ilimg"
ssånut tungatitdlugo sujunigssa-
mut såt kigsautiginerpauvigit?
— kigsautit amerdlagalua«aut,
Agnethe Nielsen o«arpo«. —; er'
Kaerigkavtut sulivfigssaile«ine«
Kångerne«artaria«arpoK. åma i*
nusugtut igdlugssa«artiniarnerat
uvdlume angnertfimik ajornartor-
siutigilersimavarput, neriugpu'
ngalo pissortat aningaussalissar-
tut sule«atigalugit iluarsisinau-
jumårdlutigo. ajornartorsiut av-
dla iluarsiniartaria«arto« tåssau-
vo« inusugtut sungivfingmingne
periarfigssailatsinerat agsut aju-
ssårnarto«. inusugtut uparuar-
torne«artuartarput, uvfa sungiv'
fingmingne periarfigssa«ångit"
sut. tamåna ajoraluarpo«. taimåi-
tumik åma «ilanåre«årput iner-
ssuarmik timerssortarfigtårnig'
ssarput. tamatumunga aningau-
ssanik katerssuiniartarpugut-
Narssap Danmarkime kommuni-
tut ikingutigissåta Gladsaxep ta-
matumuna ikiordluarpåtigut.
Nungmisut
pinaviångikaluarpo«
— jålip autdlar«autåne nagdliU'
torsiornigssavsinut «ilanårpusi-
me?
— soruname «ilanå«augut! u-
kiut mardlugsuit matuma sujor-
natigut Nup nagdliutorsiornera-
tut pinaviångikaluarpo«. kisiåne
nunar«atigingnut uvdlo« tamåna
malungnartiniarparput. neriåti-
gårputdlo silagigsorssuj umårto«
sulivfe«arfitdlo påsingnigdlutik
piumårtut.
nagdliutorsiornerup nalåne
Narssa« tåssauniarportao« »nu-
nane tamalåne mér«at igdlo«ar-
fiat«, Agnethe Nielsenivdlo naut-
sorssutigå tamåna nuåne«utau-
ssut ilagiumåråt. s.
Borgmester Agnethe Nielsen.
10