Atuagagdliutit - 12.06.1980, Blaðsíða 28

AG
Inungnik
isumagingningneK
nunavtfnut naler-
KUsagauniarpoK
sulenatigikutåt arfinigdlit nunav-
tine inånatigit akornåne ajornar-
torsiutaussartunik Kåumatine ag-
gersune misigssuerKigsåriniar-
tugssat pilersineKarnårnerput I-
nungnik Isumagingningnermut
Atautsimisitaliamit. ukiaro inat-
sissartuvta atautsimilernigssåt
sujomutdlugo suleKatigikutåt
nalunaerusiamingnik sarKumiu-
ssisåput. nalunaerusiatdlo tamå-
ko inungnik isumagingningner-
mut nutåmik årKigssfissiniarner-
me tomåmavigssat ilagisavait.
Inungnik Isumagingningner-
mut atautsimisitaliaK upernåK pi-
lersinercarpoK inatsissartut a-
tautsimingmata, inungnik isuma-
gingningnermut nålagkersuissut
pissortautitåta Moses Olsenip su-
junersdtigisså maligdlugo. inung-
nik isumagingningneK nangmi-
nerssorneruvdlutik OKartugssa-
nit tigunenarpoK jånuårip aut-
dlamautåne 1980-ime.
— atautsimisitaliap sujunertå
tåssa Kalåtdlit-nunåta nangmine-
rissaminik inungnik isumaging-
ningnermut politikeKalernigsså,
inatsissartunut ilaussortan Sofus
Joelsen, K’ånån, Atuagagdliuti-
nut onarpoK. inungnik isuma-
gingningnerme nutåmik årnig-
ssussinigssaK uvdlume Kalåtdlit-
nunåne pissutsit piviussut tunga-
vigalugit pissarianarpoK. tåssa i-
måipoK inatsisit Kavdlunåt inat-
sisåinut åssingussut ilårtuina-
rungnåisavavut.
atautsimisitaliaK
inungnik isumagingningnermut
tungassunik atautsimisitaliaK
nutåK Kulingiluanik ilaussorta-
KarpoK. inatsissartunit ilaussor-
tåuput Sofus Joelsen, sujuligtai-
ssok, Lars Chemnitzilo. kommu-
nit kåtuvfiånit KANUKOKA-mit
ilaussortåuput Emilie Lennert,
Sisimiut, kisalo Agnethe Nielsen,
NarssaK. atorfigdlit ilaussortau-
ssut ukdput: nakorsauneK Jørgen
Bøggild, inungnik isumaging-
ningnerme pissortamut tugdli-
ngortugssaK Storch Lange, i-
nungnik isumagingningnerme pi-
ssortaKarfingmérsoK Bjarne Møl-
ler, KANUKOKA-mérsoK Arne
Thorsen, kisalo Ntip kommuniata
inungnik isumagingningnermut
pissortautitå Hans Christensen,
fima atautsimisitaliap atautsiml-
nerine peKataussarput isuma-
gingningnerme pissortaK Mogens
Berthelsen kisalo Gitte Morten-
sen, atautsimisitaliamut tunga-
ssuinarnik suliaKartOK.
erssutagssat avguatårnigssåt
— atautsimisitaliap suliagssåta i-
nernera nunavtine pissusiviussu-
nut nåpertutdluinartussariaKar-
poK, Sofus Joelsen onarpoK. i-
nungnik isumagingningnerme nu-
tåmik åmigssussinigssaK såruna-
me fima aningaussanik tunuliaKU-
tanartariaKarpoK. inungnik isu-
magingningnerme suliagssat ilait
uvdlume landskasslnarmit akiler-
sorneKartarput, suliagssanile av-
dlane kommuninit aningaussati-
gut ikiorserneKartardlune. angu-
niagkamut nalemutusaoK erssu-
tagssat åssigingmik avguatårne-
Kartalerpata. imåingilaK kommu-
nit tungfinut aningaussatigut pi-
ssugssauvfigissavut sumiginarni-
arivut, kisiånile sordlo isuma-
gingningnerme nutåmik åmig-
ssussinigssap ingerdlatinigsså-
nut sulissugssaKarniarnigssaK
erKarsautigalugo kommunit ang-
nertåmik peKataussariaKåsåput.
taimåtordle aningaussanik piv-
figisinaussavut pingasuinåuput:
nålagauvfiup taplssutai, lands-
kasse kommunitdlo, Sofus Joel-
sen OKarpoK.
navsuiaut
Inungnik Isumagingningnermut
AtautsimisitaliaK sujugdlermik
atautsimipoK Ndngme. nåpeKati-
gérKårnerme sujunertauvoK ilau-
ssortaussut ingmingnut ilikarni-
arnigssåt isumamingnigdlo tusar-
titsivfigeKatigingnigssåt. taigut
»inungnik isumagingningnermut
tungassut« imailiatdlåinardlugo
navsuiaruminaitsussoK-una. tå-
ssalo atautsimisitaliame ilaussor-
taussut ilait isumaKarput méma-
nut tapissutit iliniagaKarnermilo
taplssutit inungnik isumaging-
ningnermut tungåssuteKalfingit-
sut. fima emaineKarput SIK-ip i-
laussortainut sulivfigssaerusima-
ssunut nåparsimassunutdlo ikiå-
teKartarneK — suliagssaroK ta-
måna SIK-imit nangminermit su-
julerssugaussariaKaraluarpoK.
kisiånile atautsimisitaliap nav-
suiaut aulajangersimassoK unig-
figiumångikatdlarpå, suleKatigig-
sitaliat arfiniliussut atautsimile-
runik sapingisamik Kilerssorsi-
manatik piniåsangmata.
suleKatigigsitat
suleKatigigsitat arfiniliussut
NGngme åipagssånik atautsiml-
nerme pilersineKartut ukuninga
sangmissagssaKardlutigdlo inug-
talersugåuput: 1) aningaussati-
gut ikidteKartarneK (sujuligtai-
ssok Arne Thorsen kisalo Emilie
Lennert), 2) pissortat ikifiteKar-
tarnerat (sujuligtaissoK Sofus Jo-
elsen kisalo Hans Christensen), 3)
mémanik indsugtunigdlo isuma-
gingningneK (sujuligtaissoK Ag-
nethe Nielsen kisalo Lars Chem-
nitz), 4) inusugtunut tungassunik
suleKatigit (sujuligtaissoK Lars
Chemnitz kisalo Agnethe Niel-
sen), 5) utomarnut tungassut (su-
juligtaissoK Hans Christensen ki-
salo Sofus Joelsen) kisalo 6) kalåt-
dlit Danmarkimltut (sujuligtai-
ssoK Emilie Lennert kisalo Arne
Thorsen).
suleKatigikfltåt nangmingnér-
dlutik påsisimassalingnik ikior-
tigssarsiorsinåuput suliagssat
tåuko arfinigdlit pingåruteKartut
pivdlugit.
Inungnik Isumagingningner-
mut AtautsimisitaliaK tugdlianik
atautsimlsaoK nunavta inatsi-
ssartuisa ukiaro atautsiminigssåt
sujomutitsiardlugo, tauvalo na-
lunaerusiatik samumiutisavait.
nunavtine isumagingningnermut
avdlångutigssatut sujimersutit a-
tautsimårtut sarKumiuneKåså-
put 1981-ime inatsissartut uper-
nfikut atautsimlneråne, OKatdlisi-
gineKåsavdlutigdlo. 1981-ime uki-
åkut inatsissartut atautsimlnerå-
ne sarKumiuneKåsaoK inatsisig-
ssatut sujunersut, tåssanilo fima
sarKumiuneKåsavdlune aningau-
ssatigut sulissugssaKarniarnikut-
dlo tamatuma KanoK kinguneKa-
rumårnera. tauva pilerssårutit er-
Kiltisagpata inatsisigssaK atuli-
saoK jånuårip autdlamautåne
1982-ime. -urt.
Jørgen Bøggild
Storck Lange
Agnethe Nielsen
Grønland får sin
helt egen
socialpolitik
Socialreformkommissionen har nedsat seks ar-
bejdsgrupper til at kulegrave de sociale problemer i
Grønland.
Seks arbejdsgrupper, som netop
er blevet nedsat af Socialreform-
kommission, skal i de kommende
måneder kulegrave hele proble-
matikken omkring de sociale
problemer i Grønland. Kort før
starten på Grønlands Landstings
efterårssamling til september
skal udvalgene barsle med en rap-
port, som skal indgå i det videre
arbejde for at skaffe Grønland sin
helt egen socialpolitik.
Socialreformkommissionen
blev nedsat efter landstingets for-
årssamling på initiativ af lands-
styremanden for det sociale områ-
de, Moses Olsen. Det sociale om-
råde var af Hjemmestyret blevet
overdraget den 1. januar 1980.
— Formålet med en kommissi-
on på det sociale område er at
skaffe Grønland sin egen social-
politik, siger landstingsmedlem
Sofus Joelsen fra Qaanaaq til AG.
Den nye socialpolitik skal være i
overensstemmelse med de fakti-
ske forhold i dagens Grønland.
Altså ikke flere lapperier på soci-
allove med dansk tilsnit.
Kommissionen
Den nye socialreformkommission
består af ni medlemmer. Fra
Grønlands Landsting kommer
Sofus Joelsen, der er kommissio-
nens formand, og Lars Chemnitz,
fra kommunernes landsforening
KANUKOKA kommer Emilie
Lennert, Sisimiut, og Agnethe Ni-
elsen, NarssaK, og af embeds-
mænd deltager landslæge Jørgen
Bøggild, den kommende vicedi-
rektør i Socialdirektoratet Storck
Lange, Bjarne Møller fra Socialdi-
rektoratet, Arne Thorsen fra KA-
NUKOKA, samt Nuuk kommu-
nes bolig- og socialchef Hans
Christensen. Desuden deltager i
kommissionens møder socialchef
Mogens Berthelsen og Gitte Mor-
tensen, der i Socialdirektoratet
udelukkende er beskæftiget med
arbejdet i Socialreformkommissi-
onen.
Byrdefordeling
— Resultatet af kommissionens
arbejde skal være i nøje overens-
stemmelse med de faktiske grøn-
landske forhold, siger Sofus Joel-
sen. Naturligvis skal der også
skaffes økonomisk baggrund for
en ny socialpolitik. I dag betaler
landskassen alene nogle af de so-
ciale foranstaltninger, mens
landskassen i andre sager får øko-
nomisk hjælp af kommunerne.
Det vil være formålstjenligt at
finde frem til en ensartet byrde-
fordeling. Det betyder ikke, at vi
vil skubbe vore økonomiske for-
pligtigelser over på kommunerne,
men i et spørgsmål som for eks-
empel personalet til at admini-
strere den nye sociallovgivning,
ja så kommer kommunerne
stærkt ind i billedet.
Men der er kun tre steder at
hente penge fra: Statens bloktil-
skud, som vi netop står overfor at
overtage, landskassen og kommu-
nerne, siger Sofus Joelsen.
En definition
Socialreformkommissionen holdt
sit første møde i Nuuk, hvor for-
målet i første række var at lære
hinanden at kende og udveksle
synspunkter. Blot det at definere
begrebet »det sociale område« er
slet ikke så let endda. Således
mente nogle af kommissionens
medlemmer, at børnetilskud og
uddannelsesstøtte slet ikke hørte
hjemme i den sociale sfære. Eller
for den sags skyld takstmæssig
hjælp til SIK-medlemmer under
arbejdsløshed eller sygdom — det
burde være et område, som i ste-
det administreres af SIK selv.
Men kommissionen valgte ikke
at lægge sig fast på en klar defini-
tion, således at de seks arbejds-
grupper fra kommissionens andet
møde får så frie hænder til det vi-
dere arbejde som muligt.
Grupperne
De seks grupper, som blev nedsat
på det andet møde i Nuuk, har
denne opgave og sammensæt-
ning: 1) Takstmæssig hjælp (for-
mand Arne Thorsen samt Emilie
Lennert), 2) Offentlig hjælp (for-
mand Sofus Joelsen samt Hans
Christensen), 3) Børne- og Ung-
domsforsorg (formand Agnethe
Nielsen samt Lars Chemnitz), 4)
Ungdomsgruppen (formand Lars
Chemnitz samt Agnethe Nielsen),
Sofus Joelsen
5) Ældre-området (formand Hans
Christensen samt Sofus Joelsen)
og 6) Grønlændere i Danmark
(formand Emilie Lennert samt
Arne Thorsen).
Grupperne har fået frie tøjler
til at indkalde den nødvendige
sagskundskab til at kulegrave
disse seks væsentlige områder
indenfor socialområdet.
Næste møde i Socialreform-
kommissionen bliver holdt lige
før efterårssamlingen i Grønlands
Landsting, og her vil de seks ar-
bejdsrapporter forelægge. Et
samlet forslag til en social reform
i Grønland skal afleveres til
Landstinget i foråret 1981, hvor
landstinget tager en drøftelse. Til
efterårssamlingen 1981 bliver for-
slagene til en forordning på det
sociale område forelagt landstin-
get sammen med de økonomiske
og personalemæssige konsekven-
ser. Derefter er det planen, at re-
formen træder i kraft den 1. janu-
ar 1982. -urt.
■ KGH - overskud — KGHs re-
jefabrik i Qasigianguit har i sid-
ste regnskabsår haft et overskud
på næsten 4 millioner kroner, og
efter de gældende regler skal der
nu udbetales 50 procent af dette
beløb i bonus.
Denne bonusudbetaling er be-
gyndt, idet der udbetales 1,9 mil-
lioner kroner til de fiskere og fan;
gere, der har leveret råvarer i
1979.
28